Alma, Carl og moderen har været på en lille ferie hos farmor, mens de længe ventede håndværkere byggede væg hjemme i stuen. På grund af alt for kraftig vind gik turen syd-om, og selvom der er langt fra København til Århus, opførte englebørnene sig stort set upåklageligt. Carl sov, så længe bilen bevægede sig, og Alma bar sin fastspændte skæbne med uhørt tålmodighed.
På vej til Århus gjorde vi pitstop i Odense, hvor der var et legerum med et computerspil, der virkede ved berøring af skærmen. Alma knaldede omgående næven mod skærmen for at vise moderen, at hun gerne ville spille. Det fik omgående skærmbilledet til at skifte til en dreng, som sagde “HEJ”. Alma hvinede henrykt og hilste pænt, hvorefter hun brugte lang tid på at stå derinde og sige “hej” til computeren i håb om et svar.
Dagene hos farmor var meget hyggelige. Alma startede med at slå en runde i huset og tjekke, at alt var, som hun sidst havde set det, og så følte hun sig ellers hjemme.
Vikkis gamle, grønne børneplasthavestol kom atter til ære og værdighed, omend Alma ikke nøjedes med at sidde på den, men også hoppede ned fra den. Hoppene udførtes med stor sikkerhed med undtagelse af den ene gang, hvor Alma troede, at en mavelanding a la Bamse (som i Bamse&Kylling) ville være en god ide. Det var det ikke.
Faster D samt Morten og Anja og de store kusiner Silje og Vikki kom forbi til middag. Alma legede med Vikki, henrykt over opmærksomheden, og Silje formastede sig til at lære hende en smule Nick&Jay-lyrik: I love ya, I love ya. Alma gentog meget villigt “Ijowja, ijowja”.
Som man kan se, blev der også tid til at hænge lidt ud foran fjernsynet, mens man ventede på maden; Alma fandt det svært at vente, så hun har forsynet sig med en kop af gårsdagens køleskabskolde pastaskruer til at fordrive tiden med.
Carl havde det lidt hårdt med sig selv under opholdet og kunne ikke sove. Det blev til mange barnevognsture, og farmor fik sin rigelige andel af babykontakt! Til moderens genopbyggelse stod farmor desuden for det meste af natteroderiet; det var skønt!
For en god ordens skyld skal lige bekræftes, at håndværkerne faktisk arbejdede under vores fravær, og at den famøse væg blev bygget som aftalt.
Regression
Alma går fra tid til anden i babymode, fx arbejder hun ofte hårdt for at skrue sig ned i liften, allerhelst medbringende Carls dyne. Det er ikke nemt, men det lader sig trods alt gøre med den rette kampånd. Hun lægger sig også gerne i Carls seng, igen helst med hans dyne. Dog virker det ikke, som om interessen udspringer af jalousi, men at det nærmere drejer sig om Almas sædvanlige glæde ved at kopiere iagttagen adfærd.
Seneste eksempel på hendes aktuelle copycat-tendenser indtraf på legepladsen i dag, hvor Alma var på vej forbi en bænk, da den ene af de på bænken siddende damer slog en hjertelig latter op. Alma standsede glad op og stirrede, mens hun sagde “HA-HA-HA-HA”, hvorefter hun fortsatte sin dont.
En dygtig næsestyver
En slesk personage, i knejpekredse kendt som Onkel Ond, fik fingre i den uafvidende Carl i farmorens køkken. Før nogen kunne sætte en stopper for den grumme døgenigt, lykkedes det ham at tilføje Carl en dygtig huskekage forklædt som en næsestyver. Siden dette drabelige optrin har Carl ikke sovet roligt. Vi formoder at misdæderen stadig er på fri fod.
Omvendt suttejagt
Alma finder fortsat morskab i at se verden på hovedet gennem sine ben. Ved den aktuelle lejlighed valgte hun at prøve at fange sutten bagvendt. Desværre kom hun til at skubbe den endnu længere bagud, hver gang hun var lige ved at få fat i den, så til sidst måtte hun give fortabt og hente den på mere traditionel vis. Men jagten var sjov, så længe den varede.
Gæt en look-alike
Carl har en stor fremtid som imitator for sig. Vi offentliggør her et af hans første arbejder og lader det være op til det benhårde publikum at bedømme præstationen.
Udfordringen lyder: Hvilken skuespiller imiterer Carl?
Vi kan godt hjælpe lidt og afsløre, at der er tale om en skuespiller, der ofte ses i Olsenbanden-film.
Huuiii!
Ovenstående betyder på Alma-sprog “rutchebane”, fordi det er den lyd, man laver, når man rutcher. På den lokale legeplads er der en sneglesnoet en af slagsen, som Alma tit og ofte har rutchet på sammen med moderen. I weekenden tog hun det store skridt, at hun efter nogle øveture insisterede på at kravle op ad trappen og rutche ned selv. Det var meget modigt, for det er et stort legetårn og en høj rutchebane.
Alma afviste den tilbudte hjælp med en nyligt tillært gestik: Hun “genner” én væk, mens hun siger “buah, buah”, og hun fortsætter, til man har fjernet sig så meget, at hun føler sig sikret mod utidig indgriben.
Desværre endte hendes selvstændighedsøvelse brat, takket være en noget større piges utålmodige mellemkomst. Alma sad før hver tur og tog mod til sig på toppen af rutchebanen, og bemeldte pige, der legede fangeleg med en veninde, kunne åbenbart ikke vente, så hun “hjalp” lige Alma med en hånd i ryggen *knurre snerre brøøøøl, sagde løvemoderen*
Lille Alma mistede balancen på vej ned og kom til at dreje rundt, så hun landede med hovedet først. Heldigvis stod moderen klar til at gribe, så hun slog sig ikke, men hun blev naturligt nok noget forskrækket, og siden har hun nægtet at nærme sig nogen rutchebane overhovedet. I dag blev gennembrudsdagen, hvor hun genoptog rutcheturene sammen med moderen – stiv i hele kadaveret på den første tur og derefter noget mere løssluppent.
Vi regner med, at hun snart tager turen på egen hånd igen.
Tjek lige det her
Først…
Og så…
… skåler man med sig selv.
Alma har nu fået sit eget værelse, som hun dog på sigt skal dele med lillebror. En grå onsdag flyttede faderen med vennen Johnnys hjælp rundt på stort set alle løsdele i lejligheden, så vi nu er klar til at få bygget væg i stuen og dermed lave et nyt soveværelse, mens moderen og Carl raidede Ikeas børneafdeling. Da Alma kom hjem, ventede der hende således et nyt værelse med sjove møbler og plads til legetøj.
Moderen havde med stor spænding afventet hendes reaktion og var som vanligt bekymret – og som vanligt uden grund. Alma tog strax værelseskonceptet til sig og har fra første aften sovet derinde alene, som om hun aldrig havde bestilt andet.
Hun har nu udviklet ejerfornemmelsen i en sådan grad, at hun griber den ene forælder ved hånden og trækker vedkommende ind på værelset og hen på legetæppet, hvorefter hun med stor overbevisning smækker døren i for at værne om hyggestunden og privatlivets fred. Fra tid til anden lukker hun også døren efter sig selv, hvilket er noget af et fejltrin, al den stund hun ikke kan åbne den igen ved egen hjælp.
To nuttegøje
Alma tager sig godt af Carl. Hun kommer løbende og aer ham på hovedet, når han græder, siger særskilt godnat til ham og sørger for at holde sig orienteret om, hvor han befinder sig, og om vi nu har husket at få ham med op fra barnevognen. “Kar-kar”, hedder han på Alma-sprog – af uvisse årsager har hun tildelt ham et dobbeltnavn. Alma giver ham også gerne sutten (og fatter simpelthen ikke, hvorfor han ikke bare holder fast i den) og fodrer ham fornøjet med sutteflasken, Sidstnævnte dog mest for sjov, hvorfor hun kun får lov, når Carl er ved at være mæt; i sulten tilstand er det for frustrerende for babyen, at sutteflasken bliver doseret i to-sekunders intervaller.
Som man kan se på billedet, vil hun gerne holde ham med selskab, når han ligger på gulvet. Her til aften afprøvede Alma liften, hvor hun fnisende lige akkurat kunne klemme sig ned, hvorefter hun tog babydynen med ud på stuegulvet og smugsov på den. Da det blev kedeligt, besluttede hun at inddrage Carl i legen og forsøgte på egen hånd at bære ham hen på dynen. Heldigvis for Carl befandt han sig i moderens favn, da Alma slog til, så han fik den fornødne support og led ingen overlast.
I korthed kan konkluderes, at Alma aspirerer til at blive en rigtig god storesøster.
Lille engel
Stor dreng
Carl har haft besøg af sundhedsplejersken. Siden det sidste besøg for fjorten dage siden har han taget 800 gram på, så han nu vejer fem kilo. Det er en pæn kampvægt, synes moderen, og han er da også sprunget to vægtkurver op.
Desværre udviser han beklagelige tendenser til at følge i storesøsters kolikplagede fodspor. Som bekendt har søvnen været delt op i ret korte stræk med ret lange vågenpauser imellem, især om natten. I dag var så dagen, hvor Carl stort set var vågen i tolv timer. Han døsede lidt, men hverken favn, gåture, barnevogn eller andet kunne få ham til at falde til ro og i søvn.
Skulle nogen være i tvivl, får man ikke en sød og glad baby ud af det! Moderen håber, at forløbet bare var en enlig svale, men forbereder sig mentalt på nogle hårde uger.
Til gengæld må han gerne følger søsters eksempel i forhold til nattesøvn i øvrigt.
Almas nye ven
Springende udvikling
Alma har taget et udviklingsmæssigt kvantespring, efter at hun har fået styr på hopningen.
Sprogligt pludrer hun som aldrig før og forsøger at sige Alma. Ord som ko og hat er genkendelige, og så er der en masse, som kun hun selv forstår.
Foruden ord har Alma opfundet en lang række tegn, som letter kommunikationen. Fx: Pege ind i munden = sut. Pege ind i munden og sige slubrelyd = tørstig.
Fysisk klatrer hun pludselig op og ned ad alting, hun forcerer stejle bakker uden besvær, og hun er begyndt at trisse afsted på egen hånd, når vi er ude i verden, efter at have kørt med en sikkerhedsafstand mellem sig selv og forældre på 50 cm i måneder. I weekenden indtog familien således brunch efter Alma og faderens ugentlige svømmetur i DGI-byen. Da Alma havde spist og set situationen an, driblede hun afsted og forsvandt jævnligt ud af syne bag søjler og buffetbord. Dog kunne man indirekte positionsbestemme hende ved hjælp af forbipasserendes nedadgående blikke, når de gik forbi det på gulvet omkringtrillende barn.
Som noget ganske nyt forsøgte hun ved samme lejlighed at tage sine bukser af ved egen hjælp. Det lykkedes ikke ganske, fordi hun havde støvler på, men moderen indfangede dog barnet med bukserne nede ved knæene.
Desuden er hun begyndt at tælle en-to-tre som indledning til aktiviteter. Hun kan ikke sige ordene, og hun kan kun folde tommel og pegefinger ud, men hun rammer det rigtige antal hver gang: Eh, heh, heh – efterfulgt af et henrykt grin.
Uha
Ja!
Alma udvikler sig i så rivende en hast for tiden, at det slet ikke er til at følge med. Hun kan noget nyt stort set hver eneste dag. På det sproglige område er hun begyndt at svare “ja”, hvor hun hidtil har nøjedes med at nikke. (“Naij” har været brugt noget længere – men det siger vist mere noget om hendes alderssvarende udviklingstrin end om sind og temperament. Grundlæggende er hun stadig sød og mild. Tror vi nok.)
Som bekendt har hun hoppet et stykke tid. Nu er balancen så god, at hun kan bruge den store forældreseng som trampolin. Hun hopper lystigt afsted og sætter så højt af for at lande på rumpen eller på maven. Stuntet er foreviget på video og vil muligvis blive uploadet, når faderen får tid. (Moderen havde ellers forsvoret, at det ville blive tilladt at hoppe i sengen, men det var, inden det blev åbenbart, hvor sød Alma er, når hun gør det.)
I fuld, stadig lille figur
Carl kampskider, så det er en lyst, og det medfører en del flere tøjskift, end det rigtigt passer ham. Moderen benyttede en af lejlighederne til at forevige den 17 dage gamle Carl i næsten bar figur. Han vokser, men han er stadig majet lille. Han scorer allerede højt på nuttethedsskalaen, men med Almas eksempel for øje antager vi, at han løbende vil vokse sig stedse sødere og sjovere, som ugerne og månederne går.
Æhm…
I gang igen
Alma og Carl
Alma har tilsyneladende accepteret tilstedeværelsen af en lillebror. Hun kender forskel på hans sutter og hendes egne og kommer troligt og afleverer, når hun falder over en Carl-sut. Hun har også afkodet, at han skal bo i liften, og peger insisterende derned, når hun mener, at han har fået opmærksomhed nok. Desuden hjælper hun gerne med at bære autostolen, og hun affinder sig med at skulle vente for foden af trappen, når de skal bæres op én ad gangen. Fra vuggestuen lyder meldingen, at der ikke er nogen forskel at spore; Alma er lige så glad, som hun plejer at være. Moderen er svært lettet over, at lillepigen ikke udviser trauma-tegn.
Carl på sin side trives udmærket. Da sundhedsplejersken var på besøg på Carls en-uges fødselsdag, havde han taget 250 gram på, og forældrene mener at kunne se, at kinderne er blevet rundere siden da. Han spiser godt og har (for nærværende) udviklet noget, der ligner en døgnrytme: Omkring kl. 5.30 vågner han og er sulten. De følgende timer sjatsover og -spiser han. Sidst på formiddagen napper han et par timers lur, efterfulgt af en spisepause og så en lur mere. Fra sidst på eftermiddagen og et par timer frem er han vågen/sjatsover, og så tager han en lur til. Om natten sover han ca. 3-3 1/2 time, før sulten melder sig. Til gengæld er han hurtig til at få spist og falde i søvn igen.
Den største udfordring ligger således i at få lavet mad, spist, aftenhygget og puttet Alma og samtidig holde den småvrantne baby kørende, når der kun er en forælder på skansen. Heldigvis er Carl glad for sin slynge, så de fleste gange kan han ligge der og grynte, mens moderen har armene fri.















