Kategoriarkiv: Konsumering

Sommerferie vol.1, Billund

Sommerferien 2014 startede lige på og hårdt. Fredag fik børnene ferie, natten til lørdag overnattede Alma på fritten med de andre 2.klasser, og lørdag kørte moderen og børnene afsted til Billund, mens faderen tog med tog til Århus for at repræsentere familien ved Siljes studentergilde/Mortens fødseldag.
Vi boede hos Janne, Ulrik og lille, nuttede Mikkel, som fandt store børn meget underholdende. Dagmar var noget udfordret af Aikos tilstedeværelse og holdt meget lav profil. Det samme kan ikke siges om os andre. Søndag tog vi i Legoland, bevæbnet med en håndfuld rabatkuponer, som Janne havde fået med sit årskort. Smart. Mormor, Janne og Mikkel var som udgangspunkt sammen med os. I praksis forlod de hurtigt etablissementet, mens Amager-klanen hærgede løs til lukketid. Vi prøvede det nye spøgelseshus, og børnene prøvede en masse mere på egen hånd, blandt andet tog de nogle vilde rutchebaneture på, mens moderen nervøst stod og holdt øje med, at ingen faldt ud af vognene.
Frokost, candyfloss, forgæves forsøg på at vinde en minion. Held til at vinde to tykke bondegårdsdyr i stedet. Jævnlige ture ud gennem Legohotellet for at trille en tur rundt på to timers parkeringspladsen ved svømmehallen, så p-skiven indstillede sig selv igen. Raid i Legobutikken med rabatkuponer resulterede i to Nintendospil, et Lego skakspil, et Legohoved til frugt og tre nøgleringe. Meget vellykket dag.
Den eneste nitte var den vandforlystelse, som var blevet gemt til sidst, eftersom man jo bliver våd, og som vi ikke nåede, fordi vi ikke var klar over, at de lukkede forlystelserne kl. 18. Men da var vi egentlig også trætte, så det var ok. Alma blev ramt af kvalme og droppede omkuld kl. 19.30. Da var dagen også brugt op.

Guds fred og håtdågs

Bjørn på vejen blev konfirmeret. Hen under aften kom der en pølsevogn, og så var “os fra vejen” inviteret til at smutte på gæstefestvisit og spise hotdogs. Det gad vi da godt. Børnene havde en fest med selv at kunne gå hen til hotdogmanden og bestille, hvad de gerne ville have, lige så mange gange de havde lyst, der blev virkelig kørt nogle pølser ned af både små og store, mens gruppeleg blev afviklet/verdenssituationen blev fikset.

Lånekusiner på feriebesøg

Mormor tilbragte et par dage på slottet sammen med Riziki, Louise og Scoldoscals. Det var ualmindeligt vellykket! Vi tog det roligt med masser af tid til at hænge ud. Vi brugte nogle timer på Den Blå Planet sammen med 100.000 andre, men derudover stod den meget på leg og samvær og isspisning og strandtur. Et mysterium, der aldrig blev løst, var, hvorfor Scoldoscals går i vandet med nederdelen på, men sådan er verden jo så forunderlig.

Vejret var guddommeligt, og børnene sov i haven i to nætter. Nogle i telt, andre på trampolin. Skal man være hudløst ærlig, havde man nok regnet med, at i hvert fald et par stykker var kommet retur til huset, da først det blev mørkt, men det var der ikke noget med. Carl var sågar vågnet og skulle tisse og var kravlet ned fra trampolinen og havde tisset og var kravlet op igen. Nat to sov han dog indenfor, der var noget med, at det var for besværligt at være ude, når han vågnede, men de andre nappede en nat mere.

Vi nåede også et besøg hos den anden Alma, som havde lavet en aftale med mormor om en bytter, hvor Alma skulle have en Thorkild (en hæklet abe) og til gengæld skulle give et eller andet af egen fabrikation. Det blev et glas syltetøj og en tegning. Vi – det vil sige børnene – lavede kager, som vi havde med, og så tilbragte vi et par hyggelige timer i Almas have. Alma, Alma og Riziki legede så godt, at vi efterlod de to, da vi gik hjem, og først samlede dem op, da vi skulle ud at spise.

Det var et enormt hyggeligt besøg, og vi har allerede lagt billet ind på at få dem tilbage i efterårsferien.

Jubiii, bål!

Det er måske alle, der ved det, men moderen har en brændende forkærlighed for at lave bål. På det lille, beskyttede bålsted ved Vandet Sø var der mulighed for at udleve tilbøjelighederne. Vi var der en aften, lavede bål og stegte burgere, majs og bruschetta. Lækkert. Dagmar nød at få lov til at drible rundt efter forgodtbefindende og blev temmelig beskidt af sine udflugter i sivene. Det var for sjovt, så det måtte gentages. Maden var lidt en undskyldning for at tænde ild, så gang to havde vi kun pølser og skumfiduser. Og alle gode gange tre, så det lykkedes også moderen at få sat ild på indsamlet drivtømmer en ret blæsende aften på stranden. Bål er godt!

Slutspurt

Børnene blev gode venner med kattene i området, især en lys kat, som blev døbt Riften, fordi den havde et sår ved det ene øre.
Der bliver lavet salt i området. Vi kørte hen for at se nærmere på det, men kunne desværre ikke komme ind på selve området for at røre ved saltbjergene.
Den sidste dag blev der gjort rent, Carl og Alma vaskede trappe og terasse, og om aftenen slog vi os løs med kunstneriske is.

Diverse feriepics

Her følger lidt godt og blandet fra ferien i Spanien.

Tandløs

Carl har længe haft to rokketænder i undermunden, og de nye takketænder var begyndt at vokse op bagved, så han havde dobbelttænder som en haj. Okay, en haj har vist syv rækker, men I ser billedet, ikke? Men en morgen konstaterede han, at han manglede en tand. Han havde uhørt fornøjelse ud af visheden om, at han havde slugt den i søvne og dermed havde spist noget af sig selv… Den anden røg ud i lufthavnen, da vi skulle hjem, efter at have siddet så løst, at den nærmest lå ned.

Sverige 2013

Kristi Himmelfart kom og gik, og med den også den årlige hyttetur til Sverige. Traditionen tro kørte faderen afsted med Carl og Alma onsdag eftermiddag, mens moderen fulgte pr. tog fredag eftermiddag. Mange mennesker på lidt plads i mange dage – dårlig kombination! Dog var afgangen nær ikke blevet til noget, fordi bilen pludselig opførte sig mærkeligt. Den ville ikke starte og kørte i vildt høje omdrejninger, når den endelig kom i gang. Faderen drog ud for at finde et værksted, der havde længe åbent, med den tese i baghovedet, at der var blevet fyldt forkert benzin på den – og ikke af ham selv… Heldigvis viste det sig at være en temperaturdims, der forårsagede problemet. Det blev diagnosticeret af et par gutter i en baggård på Strandlodsvej. Værkstedet havde lukket, men de sad og hang og mente at vide noget om biler. De kiggede og tændte og slukke og trykkede og diskuterede. Den ene havde selv haft sådan en bil. Han havde haft det samme problem. Han havde lige sådan en reservedel liggende. Og vupti vapti var bilen pludselig ikke i stykker mere, og det ville han da godt have… bom-bom… skal vi sige 100 kr? for.

De søde børn elsker Sverigesturen. Fra solen pipper frem første gang om foråret, snakker Alma om, at lugten, luften, lyset og alt andet forårsagtigt minder hende om Sverige, og årets tur var en lige så stor succes som de andre år.

Moderen gik glip af den obligatoriske rundboldturnering børn mod voksne, som blev afholdt torsdag i stedet for fredag. Alma og især Carl var meget oprørte over, at der ikke blev spillet mere rundbold, men fredag aften var folk for trætte, og lørdag var en masse taget hjem. Til gengæld lykkedes det Carl at stable en fodboldkamp på benene fredag aften. Med stor ihærdighed hvervede han interessenter og fordelte hold, og heldigvis fik han det maget sådan, at han selv var på det vindende hold.

Der var to, der var tre, der var….

Lidt spontant poppede mormor forbi slottet på en solbeskinnet søndag. De søde små havde været i bad og vasket hylder (den faste og inderligt forhadte weekendtjans med at vaske sine legetøjshylder), og Anton var kommet på besøg. Der var to punkter på programmet: Is på stranden og høst af brændenælder til aftensmaden – brændenældesuppe og hjemmebagte speltboller. (Man burde faktisk bo i 2100 Ø for at køre den hjem. Til gengæld behøver man ikke købe nælderne i Irma, når man bor på Amager.)
Da vi var klar til at gå til stranden, viste det sig, at Antons mor var taget på indkøb, så vi udvidede konceptet fra to til tre børn. Isene var gode! Og store! På stranden fandt børnene nogle forkullet træ, som man kunne tegne med, og så gik der ellers grafitti i den. I over en time var især Carl og Anton helt opslugte af at dekorere muren, mens de fortalte hinanden historier om, hvad de tegnede. Man fornemmer, hvordan hulemalerierne kom til verden.
Da vi langt om længe fik vristet alle småfolkene fri af de kreative udfoldelser og fik dem gennet afsted med kurs hjemad, stødte vi efter 100 meter ind i Almas veninde Liva, som også var på stranden med sin familie, og så gik alt i stå igen. Livas far tumlede med Carl og Anton, mens Liva og Alma gravede hinanden ned i sandet. Alle børn var i strømpesokker i sandet. Det var en fest.
Da vi gik videre, var børneflokken forøget med endnu en, idet Liva gik med Alma hjem. Alma ytrede på hjemvejen, at det havde været en af de bedste søndage, hun kunne mindes.
Børnene gik alle sammen med over for at plukke brændenælder. Carl og Anton tog sig af jobbet med at fylde Livas cykelhjelm med mælkebøtter, hvis nogen nu skulle brænde sig. I praksis gik der dog kun få minutter, før de søde små tumlede sig i leg på skolens sportsplads, mens moderen høvlede brændenælder i den medbragte pose. Mormor havde været mere end skeptisk ved udsigten til at få serveret ukrudt til middag, men måtte indrømme, at det faktisk smagte meget godt.
Alt i alt en meget hyggelig dag. Flere af dem, tak.

Bornholm er stedet, hvis man kan lide at gå i sjovt og udfordrende terræn. Det kan vi godt. Carl og Alma klatrer og hopper som bjerggeder, så moderen må mane til forsigtighed i stedse strengere tonefald. Den første dag tog vi til badeklipperne – et velegnet og ret ukendt badested ved Ypnasted. Efter en times tid besluttede vi at kravle over klipperne et par kilometer langs kysten til Bølshavn. Det var en spontan beslutning, så der var ikke medbragt nogen madpakke. Til gengæld var det med dametaske og fiskenet. Det var en sjov tur, og det viste sig faktisk muligt at blive på klipperne, indtil vi kunne hoppe direkte ned på stranden ved Bølshavn. Vi havde kalkuleret med at spise frokost, når vi nåede frem. Desværre var der ingen steder at spise… så vi måtte gå på vores flade konvolutter tilbage til bilen i Ypnasted, denne gang ad den slagne kyststi.

Derefter fuld fart med kursen stik Gudhjem, hvor vi droppede ind på den første, den bedste restaurant, som tilfældigvis bød på stegt flæsk og persillesovs til faderens store glæde. Det var et tiltrængt måltid! Desserten fik vi i Ypnasted, hvor Rie trakterede med is og bær og kaffe, skrabnæsespil og boccia.

Astrid Lindgren Värld

Villa Villekulla, røverborgen, Rosendalen og Kirsebærdalen, Katholt og en mængde andre steder fra Astrid Lindgrens fortryllende verden er bygget op i Astrid Lindgrens Värld, som ligger i Sverige godt 4,5 timers kørsel væk. Den lille familie tilbagelagde den lange vej en overskyet sommerdag. Det var så rigeligt turen værd. Vi havde bestilt en hytte til en enkelt overnatning. Den første dag tullede vi rundt og fandt de fede steder. Den anden dag mødtes vi med Almas klassekammerat Nikolaj og hans familie og tilbragte dagen sammen. Det var så formidabelt hyggeligt.

Parken er stor og rigeligt forsynet med skov og marker med dyr, og der er ingen rutchebaner med skrigende mennesker eller dunkende umse-musik, så selv om der var mange mennesker, virkede stedet ikke overfyldt. Ved Villa Villekulla var der et par klatretræer, og klatreaben Carl kravlede op i toppen og gav sig til at skråle “Står på en alpetop”. På de forskellige lokationer dukkede skuespillere op og spillede scener fra historien. Eneste nitte var, at de talte svensk.

På andendagen faldt vi over et sted, hvor man kunne få pandekagebuffet. Pandekagebuffet – smag lige på ordet. Pandekager i uendelige mængder med fri adgang til chokoladesovs og flødeskum og syltetøj, det kan man da ikke sige nej til. Så helt i overensstemmelse med det frie ferieliv bestod frokosten den dag af pandekager med pandekager indtil kvalmegrænsen. Dejligt.

Mmmmm….

Moderen og Alma tog på pigetur til La Glace. Behjertede mennesker havde sørge for et gavekort til La Glace til moderens fødselsdag, og nu skulle det indløses. Der var mange, mange kager, og det var meget svært at vælge! Alma har arvet moderens uhæmmede hang til søde sager. Således var det tilfældet for både den store og den lille sukkergris, at vi egentlig godt kunne spise noget mere kage efter de første mammutstykker. Moderen sagde dog nej. Alma udtrykte beundring for moderens viljestyrke. Da det gik op for hende, at moderen ikke blot skulle styre Almas, men også sin egen lyst til sødtex i uendelige mængder, syntes hun, at det var ret sejt at sige nej, selv om hun samtidig syntes, at det var lidt ærgerligt.

Carle-floss

Carl poserer med sin candyfloss, mens Yussef boxer med sin genstridige Ben10-slik-armbånds-dispenser. Efter at pigerne havde spist deres is, og Yussef havde bøvlet med sin dispenser et stykke tid, mens Carl stadig havde floss tilbage, opstod der vist almindelig konsensus om, at det var Carl, der havde trukket det lange strå i valg af slik. Og han endte da også med rundhåndet at dele nådegaver ud til folket.

Det er Grenå Blæserne som set på Bakkens friluftsscene i baggrunden. Og det er farmor på fagot, som ikke kan ses blandt de rødklædte underholdningsmusikere.

Bare tæer på årets første sommerdag

Året orgiastiske Sverige-festival med det store vennekollektiv i Väratorp sluttede i går søndag. Efter fire dage med mådeligt vejr brød solen igennem, og vi afsluttede kristiflyvfartsferien med årets første rigtige strandtur på Amager Strand. Og så fik temperaturen lige et nyk op i dag, så vi officielt fik årets første sommerdag med op til 25 grader.

Almas klasse har forlængst planlagt, at denne uge står i fiskens tegn; nærmere bestemt hornfisken, som generøst maser sig igennem Øresund i disse uger. Derfor henlægger man ugen til Amager Strandpark udstyret med fiskestænger. Forældre er velkomne til at kigge forbi.

Efter at faderen i en halv time havde ravet rundt i hele børnehavens legeområde som en blindet kyklop for at fange røverbanden Carl og Alma, kunne vi endelig forlade institutionen. Carl missede Anton, der var taget til taekwondo, men kompenserede med badekar i haven, en vandslange og et vandgevær.

Alma fandt legelejlighed i haven hos Hannah C, hvor en vandbalje lokkede. Hun prioriterede naboens pasta og kødsovs over vores hjemlige menu. Og da det jo var moderfri-mandag (hun var med børnekoret på strøget og synge penge ind), blev det en hyggelig herre-middag for to i haven med bøffer i pitabrød og hjemmelavede pommes frites med ketchup.

Carl var stærkt tilfreds med mad og setup.

Hannah og Alma henlagde sidste halvleg til vores have med trampolin og vandgevær, og forskansede sig til sidst på altanen, hvor man bad Carl om at blive låst ude, så man kunne undgå forældre, der ville afbryde denne skønne første sommerdag.

Men efter en halv sommer-bonus time faldt klokken i slag.

Odden-Ebeltoft

Marts-turen til Århus gik over Odden-Ebeltoft til især Almas store fortrydelse. Hun mente, at færgeturen var for kort, og den var da også beskåret med ca. 1/3. Og når så en del af tiden går med at spise sin madpakke, så er der bare ikke meget tid tilbage at lege i. Så det vil hun gerne frabede sig en anden gang. Faderen var dog – ud over de billigere billetter – begejstret for, at man ikke behøvede at køre hjemmefra kl. 7 om morgenen.

Da det var fredag, havde moderen også puttet fredagsslik i madpakkerne. Så Carl startede festlighederne med et Kinder-æg med indbygget Überraschung. (Faderen kan stadig ikke rigtig forlige sig med det tyske fænomen, der i år har 40-års jubilæum … lissom moderen.)