“Det kan du da selv gøre.”
Kategoriarkiv: Dagmar
Jul, nytår, vinter
Dronning Dagmar…
Kamphund og -kat
Mens vi venter på en faderlig afrapportering i billeder fra afvigte legendariske sommer, bringer vi her en kampvideo mellem husstandens største dyrekæmpere:
Du skal skrive »dagmar« som password for at se filmen.
Klitmøller 2014
Så hurtigt kan tre uger altså gå. Men de er gået godt. Klitmøller-delen startede med samvær med Århusklanen, hvor Ohana blev indviet som gæstehus, men efter den første uge var vi alene. På falderebet nåede vi lige forbi noget levendegjort historie på bunkermuseet i Hanstholm og havde den særegne oplevelse at køre med ammunitionstoget i små, lukkede bure.
Tiden i sommerhuset er blevet spildt godt og grundigt, præcis som det skal være. De søde små tog til at sove længe, gerne til kl. 10, og man skal jo lige bruge et par timer på at komme op i gear, så mange af dagene nåede vi kun to måltider, eftersom aftensmaden lå så tæt på morgenmaden, at man ikke kunne nå at klemme en frokost ind også. Der er blevet spillet og læst meget – rigtig meget!
Men helt uvirksomme har vi dog ikke været. Thisted er blevet besøgt flere gange med forskellige missioner for øje: Våddragt til Carl (uden held), yogamåtte (uden held), filter til espressokanden (uden held), små surfboards (uden held), bibliotek (succes), møntvask (succes), proviantering (succes). Til faderens udelte tilfredshed lykkedes det ham at finde såvel yogamåtte som små surfboards i det lokale Klitmøllersupermarked efter forgæves rundture til mere oplagte destinationer. Minibyen blev også besøgt igen i år.
Vi var på blåbærtur, børnene og faderen har badet, om end ikke helt ofte nok, hvis man spørger dværgene, vi har besøgt og afprøvet havnebadet i Vorupør, og vi har spist is.
Vi nåede også en tur til Aalborg for at besøge Niels, Silvia, Vittoria og Annika. Ankomstdagen var præget af en vis vådhed, så den brugte vi på at se “Hvordan man træner sin drage2”, hvorefter dværgene kastede sig ud i et regulært, flerdages modellervoksorgie af dyrefamilier og tilbehør. Ret imponerende, hvad de fik fra hånden der. Dagen efter måtte de voksne på arbejde, men mormor var indforskrevet som barnepige, så tre voksne og to børn gjorde Aalborg Zoo og fik dermed glæde af sidste års årskort en ekstra gang. Derefter gik vi til springvandet ved museet, som hittede så enormt sidste år, blot for at finde det lukket og ombygningshærget. Men intet kan slå en flok unger ud ret længe, så de konverterede badeturen til en sindrig leg på springvandsområdet. Dagen efter kom mormor og Annika på besøg i Sambo. Vittoria havde benyttet sig af chancen og kørte med tilbage om aftenen – et valg, hun dog grumme fortrød i nogle timer, eftersom hun blev syg og kastede op om natten og virkelig godt ville have haft sin egen mor i stedet for sådan en surrogattante til at trøste.
Almas klassefødselsdag
Alma ville gerne have hele klassen med til fødselsdag. Det kunne også sagtens lade sig gøre, så længe det kunne blive udendørs… Heldigvis var vejret med os. I første omgang var festen planlagt på Kastrupfortet, men da det kom for en dag, at der var byfest dernede den weekend, flyttede vi fødselsdagen til græsset ved skolen. En flok niårige i fri dressur på fortet med kræmmermarked, tivoli og alt godt fra folkedybet – nahr, vel.
Græsset, som i virkeligheden er sportsplads, må ikke benyttes af uvedkommende, men eftersom ingen i lokalområdet betragter sig som uvedkommende, bliver det flittigt anvendt til alle mulige formål, herunder altså Almas fødselsdag. Alma havde lagt programmet: Mad (franske hotdogs på medbragt gasgrill), fri leg, kage, fri leg, slikposer, hjem. Det gik mægtig godt. Ind imellem den fri leg meldte nogle sig til at spille rundbold. Vi forsøgte også at lave kapløb med Dagmar vs. børn. Tanken var, at et barn ad gangen havde en frikadelle i hånden og så skulle løbe om kap med Dagmar, som, havde vi en forventning om, ville løbe stærkt for at fange dellen. Det gik til gengæld ikke så godt. Dagmar er ikke verdens mest fyrige hund, og desuden plejer hun at få skældud for at lægge billet ind på mad, som folk har i hænderne, så mens det ene barn efter det andet piskede afsted, luntede Dagmar sindigt rundt og endte med at indfinde sig i skridtgang for at få en delle, når der blev kaldt på hende.
Telttur i haven
Sommer og blomster i håret
Lillebitte hund
Glad hund
Besøg hos kusinerne
Sådan en hyggelig kusinedag kunne ikke stå alene, så dagen efter pakkede vi børn og hund og kørte til Aalborg, hvor mormor passede børn. Endnu en meget vellykket dag med en noget mere human temperatur. Faktisk blev det decideret sommervarmt. Det var rart!
Der var et målrettet dagsprogram, så vi satte fluks kursen mod zoo som det første. Barnefaderen havde glemt sin hat og sin solcreme, så han gik rundt som Lawrence of Aalborg Zoo med et håndklæde kækt draperet om hovedet for at dække den sarte isse. Zoo havde en god legeplads og en masse dyr (sjovt nok). Dagmar tiltede trekantet, da hun opdagede en lille indhegning med marsvin – dem har hun stiftet bekendtskab med hjemme på vejen, og hun finder dem umådeholdent interessante. Til gengæld luskede hun rundt med halen mellem benene og så sig nervøst over skulderen, da vi var i nærheden af de store katte.
Vi spiste friture-domineret frokost med fri udsigt til et rensdyrfamilie, og på vej ud faldt vi over noget sceneunderholdning, som de tre store havde en del sjov ud af, mens Annika hævdede at hade “dem der” og følgelig tilbragte hele seancen med hænderne for ørerne.
Derefter entrede vi Aalborgtårnet, der havde en storslået udsigt og verdens kedeligste cafeteria. Dagmar måtte blive nede, så vi returnerede ret hurtigt til jorden og gik videre til kunstmuseet, der bød på dagens sidste, men ikke mindste attraktion, en springvandskunstinstallation i haven. To kredse af huller sendte med forskellige intervaller vand til vejrs, og det var både flot og sjovt at lege i for børnene. Og koldt…. Mormor forsøgte med stor stamina at vinde gehør for det synspunkt, at øvelsen var at undgå at blive våd. Til sidst gav Alma fortabt: “Men mormor, hvad nu, hvis vi ikke har LYST til at lave øvelsen!?!”
Inden afgang nåede vi også at spise aftensmad og bese den nye residens udefra. Den ligger som nærmeste nabo til zoo, hvilket udløser gratis årskort. Cool. Vi glæder os til at se det indefra næste gang.
Besøg af kusinerne
En dag havde vi fint sommerhusbesøg af mormor og kusinerne fra Aalborg. Det var en meget hyggelig dag med gåtur, strandtur i noget kølige temperaturer, is, legeplads og skærmstening.
Annika lagde ud med at være meget bange for Dagmar, men det gik hurtigt over, og begge kusiner var stolte som små paver over at være hundeholder, da vi gik tur. Det var lidt et tovtrækkeri at holde pigerne påklædte, for de insisterede på ikke at fryse, og onkel Niels havde truet med bål og brand, hvis de blev snottede, eftersom familien skulle til Italien tre dage efter. Men det lykkedes. Så vidt vides blev ingen andre end Alma forkølet.
Jubiii, bål!
Det er måske alle, der ved det, men moderen har en brændende forkærlighed for at lave bål. På det lille, beskyttede bålsted ved Vandet Sø var der mulighed for at udleve tilbøjelighederne. Vi var der en aften, lavede bål og stegte burgere, majs og bruschetta. Lækkert. Dagmar nød at få lov til at drible rundt efter forgodtbefindende og blev temmelig beskidt af sine udflugter i sivene. Det var for sjovt, så det måtte gentages. Maden var lidt en undskyldning for at tænde ild, så gang to havde vi kun pølser og skumfiduser. Og alle gode gange tre, så det lykkedes også moderen at få sat ild på indsamlet drivtømmer en ret blæsende aften på stranden. Bål er godt!
Viva Espana!
Tre dage før sommerferiens officiel start for skolebørn drog moderen og de små, som ikke længere er så små, mod syd sammen med mormor med destination Alicante -> Torreveija. Der var afgang om aftenen, så vi landede først sent om aftenen. Biludlejningen pressede en latterligt dyr ekstraforsikring igennem, hvilket de umiddelbart slap afsted med, fordi man ikke er ret indstillet på besvær med to meget trætte børn på slæb. Alma bar det pænt, men Carl fik et mindre sammenbrud ved ankomsten og græd over, at han savnede Dagmar og sin far, og at han ikke kendte huset, og at han slet ikke kunne sove sådan et fremmed sted. Elendigheden toppede, da der viste sig at være lukket for vandet. “Sig, det er løgn: Vi er i Spanien i et fremmed hus, og så er der ikke noget VAND?!?” udbrød han tårevædet. Han sov, før hovedet ramte puden.
Men intet får verden til at ændre sig til det bedre som søvn, og dagen efter var stemningen noget mere i retning af ferie. Der var varmt og dejligt, om end vandet var koldere end forventet – moderen var kun i en enkelt gang, hvilket børnene var noget utilfredse med. De to uger gik med ultimativ afslapning. Der blev tilbragt mange timer med spil og læsning, både indenad og højt. Vi spillede ludo om, hvem der skulle give is. Vi var på stranden nogle gange, men det trak ikke så meget, som moderen nok havde troet. Vi vandrede til stranden, og vi vandrede ned i byen, og nogle aftener vandrede vi først hjem omkring midnat – børnene fulgte langt hen ad vejen moderens døgnrytme med sene aftener og sene morgener. I deres første leveår var vi en anelse bekymrede over deres tilsyneladende A-menneskementalitet, men hangen til at stå tidligt op viser sig heldigvis at være noget, de vokser fra.
Carl havde et uheld, idet han skulle springe fra én stenbænk til en anden og havde overvurderet sin springformået. Med fuld kraft knaldede han skinnebenet ind i den skarpe stenkant, så moderen var overbevist om, at benet var brækket. Han græd (skreg) i nogle minutter, snøftede lidt videre og sluttede sig derpå til Alma, da hun ville over på legepladsen. Hun havde trøstet med efter bedste evne, men da hun vurderede, at den akutte ulykke havde lagt sig, var hun klar til at smutte videre, og Carl var altså klar til at smutte med. Han havde fået en bule midt på skinnebenet og en lang hudafskrabning. Dagen efter var der kun hudafskrabningen tilbage. Ikke engang et blåt mærke fik han. Vildt.
Rapport fra hjemmefronten
Men ungdommen morer sig i Spanien med badning, badedyr og is-extravaganza skridter vagthunden og arbejdshesten den hjemlige front af. I afvigte weekend blev der dog tid til et enkelt besøg på Gyldenholm Slot syd for Slagelse, hvor hunden og herren overnattede i eget telt – uden pløkker og oversejl. Det var Lars og Roxana, der holdt fest og således fik hunden lejlighed til at hilse på sin århusianske navnebror foruden familiens skaldede onkel og hårfagre faster fra Århus. Der var mange gamle kendinge, og det var vældig hyggeligt. Ikke mindst da vi kunne dele bilturen med fru konfektøse Johanne og husbond Peter. Og også fordi det trods dårlige vejrudsigter alligevel holdt tørt.
Der var to, der var tre, der var….
Lidt spontant poppede mormor forbi slottet på en solbeskinnet søndag. De søde små havde været i bad og vasket hylder (den faste og inderligt forhadte weekendtjans med at vaske sine legetøjshylder), og Anton var kommet på besøg. Der var to punkter på programmet: Is på stranden og høst af brændenælder til aftensmaden – brændenældesuppe og hjemmebagte speltboller. (Man burde faktisk bo i 2100 Ø for at køre den hjem. Til gengæld behøver man ikke købe nælderne i Irma, når man bor på Amager.)
Da vi var klar til at gå til stranden, viste det sig, at Antons mor var taget på indkøb, så vi udvidede konceptet fra to til tre børn. Isene var gode! Og store! På stranden fandt børnene nogle forkullet træ, som man kunne tegne med, og så gik der ellers grafitti i den. I over en time var især Carl og Anton helt opslugte af at dekorere muren, mens de fortalte hinanden historier om, hvad de tegnede. Man fornemmer, hvordan hulemalerierne kom til verden.
Da vi langt om længe fik vristet alle småfolkene fri af de kreative udfoldelser og fik dem gennet afsted med kurs hjemad, stødte vi efter 100 meter ind i Almas veninde Liva, som også var på stranden med sin familie, og så gik alt i stå igen. Livas far tumlede med Carl og Anton, mens Liva og Alma gravede hinanden ned i sandet. Alle børn var i strømpesokker i sandet. Det var en fest.
Da vi gik videre, var børneflokken forøget med endnu en, idet Liva gik med Alma hjem. Alma ytrede på hjemvejen, at det havde været en af de bedste søndage, hun kunne mindes.
Børnene gik alle sammen med over for at plukke brændenælder. Carl og Anton tog sig af jobbet med at fylde Livas cykelhjelm med mælkebøtter, hvis nogen nu skulle brænde sig. I praksis gik der dog kun få minutter, før de søde små tumlede sig i leg på skolens sportsplads, mens moderen høvlede brændenælder i den medbragte pose. Mormor havde været mere end skeptisk ved udsigten til at få serveret ukrudt til middag, men måtte indrømme, at det faktisk smagte meget godt.
Alt i alt en meget hyggelig dag. Flere af dem, tak.
Pin-up hund
Juleferie
En enkelt dag igen, og så er ferien uigenkaldeligt slut. Det er en skam, for den har godt nok været god. Børnene har taget sent op-sent i seng-konceptet til sig, og alle har stortrivedes med at holde fri. Børnene har leget med diverse legekammerater efter helligdagene, vi har været på et par småture, og ellers har alting bare kørt i meget lavt tempo; noget, der vist bekommer os alle temmelig godt. Alma, den søde skat, ymter, at det har været en af de bedste juleferier i hendes liv. Carl slår øjnene op om morgenen og spørger, om ikke der er nogen, der vil med ind i sofaen og hygge. Livet er godt.
Vær velkommen, 2013
Et år er gået, et nyt er begyndt. Overgangen mellem de to blev fejret sammen med Nikolaj og hans familie.
Alma var helt oppe at ringe over 1) at skulle holde nytår med en af sine venner 2) at vi skulle starte på ET HELT NYT ÅR!
Carl havde en lille krise på vej op ad havegangen, hvor han tårevædet bedyrede, at han helst ville være derhjemme, fordi han ikke kunne lide, at tingene var anderledes, og hos Nikolaj var alting anderledes – legetøjet, huset, reglerne. Det holdt dog ikke mere end to minutter efter ankomst, for så var han i fuld gang med noget af det anderledes legetøj, og således endte alt lykkeligt.
Det var en superhyggelig aften med lækker mad (heriblandt en hjemmelavet tomatsuppe af den slags, som det tager to døgn at lave) og god stemning. Børnene legede og holdt tappert ud uden. Nikolajs lillesøster Selma måtte dog give fortabt hen på aftenen, men de andre var stadig vågne kl. 01.15, da vi trillede hjem. Henrik, faderen, havde indkøbt en pakke assorterede skyde-af-dimser og lod børnene skiftes til at vælge en ting, der skulle fyres af. Konceptet var udmærket og intentionerne de bedste, men pakken viste sig at være mere omfangsrig end først beregnet, så efter halvanden time var den slet, slet ikke tom endnu… Vi kan afsløre, at de sidste brag først blev affyret 1. januar.
Dagmar var ikke meget glad for bulder og brag, men bar sin vanskæbne med nogenlunde oprejst pande, i hvert fald så længe hun var indendørs.
Glade, dejlige jul




For Vittoria og Annika var det første gang, de skulle opleve en dansk jul. Det var med en vis spænding, vi imødeså samværet med mange mennesker og hund, men det gik noget så overordentligt udmærket alt sammen. Pigerne lagde ud med at være bange for Dagmar, men det varede ikke længe, før de opgav konceptet og i stedet sluttede venskab med den brogede livsnyder.
Børnene fandt fluks hinanden og legede eksemplarisk juledagene igennem. Juleaften blev man ganske varm om hjertet, da vi gik rundt om træet og sang julesange på livets løs, mens Annika gik med og kiggede på lysene og den syngende familie med et saligt smil. Alma og Carl havde gensidigt sådan ønsket at give hinanden hhv. en fjernstyret helikopter og en fjernstyret helikopterbil, og det kunne moderen naturligvis ikke stå for, så det blev enden af det. Der indtraf et øjebliks potentiel krise, da papiret kom af, fordi de elektroniske dimser var mindre i virkeligheden, end de havde forekommet englebørnene på billederne, men de blev modtaget med glæde, og især Alma har øvet sig meget.
Mormor blev en dag ekstra, og efter en langsom formiddag tog vi en tur i Tivoli, hvor børnene nåede at afprøve en massiv mængde forlystelser på meget effektiv vis. Hyggeligt, julesmukt og pyntet med lys og temmelig koldt. Siden er der blevet leget igennem med diverse legekammerater, og vi ser nu frem til nytåret, som skal fejres med Nikolaj og familie.







You must be logged in to post a comment.