Kategoriarkiv: Udviklingen

Kirsebærskud

Inden Carl lørdag flyttede hjemmefra til Gustav for weekenden, advarede han om, at faderen skulle stå standby med en stige søndag. Han havde spottet en guldgrube af kirsebær på frittens kirsebærtræ. Så søndag eftermiddag, da han vendte tilbage, moslede vi en stige op på cyklen og sneg os ind på skolens område. To rumænere var ved at tømme en affaldscontainer for skraldefund uden for skolen. Men vi ignorerede dem. Vi havde vores eget lyssky projekt. Høsten var på ca. 1,5 kilo fuldgode, modne kirsebær.

New item by Jesper S / Google Photos

Så her mens Tyskland og Mexico spiller deres første kamp ved VM i Rusland denne søndag, sidder Carl og puster kirsebærsten ud i en stor margretheskål i en jævn og vedholdende rytme. Det blev til ca. et kilo kirsebær til Carl. 

Sygdom

Sidste uge var Alma syg. I denne uge er så Carl. Der er mindst et familiemedlem, der ikke har noget imod det. Resten af os håber på, at han bliver klar til sit første bordtennisstævne på søndag.

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Gys, er den levende?

Den lille familie tog på lørdagstur til Arken for at se en særudstilling med hyperrealistiske menneskegengivelser. Det var ret imponerende, og selv Carl, der efter eget udsagn ikke er så interesseret i at “se på ting”, var med os det meste af tiden og blev først fjern i blikket, da vi nåede til malerierne. Han stillede sågar op som en del af kunsten på et dertil indrettet spot.

Carl 10 år!

I dag er det Carls fødselsdag, hurra! Carl blev vanen tro sunget op og havde ligeledes vanen tro været vågen længe og ligget og ventet.

På denne sin første runde dag fik Carl, som Alma før ham, en tur til Tyskland med Dorte. Modsat Alma er Ole også med denne gang, og turen foregår i Tomaten – Alma er meget misundelig.

Alma og Alma har bikset en kiksekage sammen, og i skrivende stund er Carl til bordtennis, som han er blevet meget glad for, mens Alma med faderlig bistand laver lakselasagne. Normalt spiser vi ude på fødselsdage, men Carl ville gerne vente med middag i byen til weekenden, hvor der ikke er tidspres. 

Lørdag er der klassefødselsdag sammen med Pelle og Adam. I år står den på bowling og byg selv-burger.

Den opmærksomme læser vil have opdaget, at der har sneget sig mærkelige tegn ind her og dér på sitet for nylig. Det er vistnok sket i forbindelse med en opdatering af WordPress. Men nu skulle de dumme tegn være erstattet af læsbare tegn. Ellers må I brokke jer til webmasteren.

Sensommervise

Koret var til Obelskes Inspirationsdag for at repræsentere Goldschmidts Musikakademi over for de inviterede fonde forleden. Først fortalte hr. Goldschmidt om skolen og baggrunden og historien, og derefter sang koret. De gjorde det godt! Og Alma debuterede som solist (andet solovers), hvilket naturligvis skal deles her på bloggen. I skal også vide, at hun selv har fundet på formen på sit vers. Moderen var meget stolt!

Skulle I have mod på mere, er her skolens slagsang Ale Brider med Henrik selv i spidsen.

Zoroni

Maddage

I disse septemberdage, hvor Danmark slår nye varmerekorder, har Alma og Carl taget en ny udfordring op. De vil lave mad en gang om ugen.  

I går mandag lagde Alma ud med stegt flæsk og persillesovs. Alle var begejstret. Eneste anke var, at man godt kunne have spist dobbeltsul. 


I dag tirsdag var det så Carls tur. Han havde valgt at åbne ballet med en anden traditionsrig klassiker: tarteletter med kyllingefyld. Han indvilgede sågar i at tilføje aspargessnitter (hvis det var nødvendigt for at få den til at smage som farmors. 

Faderen foreslog desuden at garnere med et drys bacon. Der er nok til morgendagens varmemadkasser. 

Alma 11 år!

I går var det Almas fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaaa! Englebarnet er nu 11 år, og hvor er det vildt. Som altid var hun vågen, før vi kom og vækkede hende med sang og flag – tidligt, så der var god tid til gaveåbning og morgenbord. 2 x Sims-udvidelser, Partners, Quizmysteriet, en check på 300 kr., et mangaportræt, Harry Potter-plakater og en besked om optagelse på Hogwarts 🙂

Efter skole kom den anden Alma og Maren med hjem for at teste de nye Sims-muligheder, og da vi skulle ud at spise, blev man mødt af hundeøjne og “må de gerne komme med”. Det måtte de så gerne. Hundeøjne. Ja, I må også gerne få milkshake. Hundeøjne. Ok, I må gerne sove sammen. Tre 11-årige indeholder utrolige mængder af fnis.

Pop-læsning

Carls klassetrin kører poplæsning. Det betyder, at hver elev i en bestemt periode skal skrive ned, hvor mange sider man har læst, og så lægges siderne sammen pr. klasse. Den klasse, der har læst flest sider, får et tilsvarende antal popcorn. Carl læser Flammernes pokal (Harry Potter 4 for de uindviede) og noterer minutiøst sin læsning. Opstillingen er dog vist ikke helt gennemtænkt 🙂

IMG_1935

Fingerspisning

Alma har altid haft et meget sensuelt forhold til det at spise og vil gerne sidde og gnatte med det. “Alma, lad være med at spise som en hamster” er ofte hørt ved middagsbordet. En helt særlig forkærlighed nærer barnet for at bruge fingrene, så forleden fik hun lov til at spise pasta med kødsovs uden bestik. Det bekom hende godt. Udfordret tog hun sågar hænderne på ryggen og ryddede tallerkenen på hundemaner. Den levende støvsuger.
Der kunne godt ligge en vist fremtidsperspektiv i det med fingerspisning. Nu har vi haft slowfood, raw food, stenalderkost og så videre. Der kunne sagtens blive plads til en bølge af “spis naturligt”. Vægt på vigtigheden af at FØLE sin mad, at gå tilbage til det naturlige, det sansende, det autentiske, som kommer så nemt til os, når vi er små, og som vi siden lærer at tage afstand fra. Det gør garanteret noget godt for sind og psyke. En selvhjælpsbog, workshops, et par kogebøger. Kombiner med det visuelle – madens farver har også betydning, hvilket igen var noget, vi vidste som børn. Mad i primærfarver. Det kunne blive en fed trend par år.
Alma var også helt med på ideen, indtil det blev pindet lidt mere ud, hvad det indebærer. “Men så snyder jeg jo folk, det kan jeg ikke lide. Det vil jeg altså ikke, mor.” Så det bliver ikke på den konto, vi bliver rige. Pokkers også.

Magiske momenter

London er rejsemålet for vinterferien. Det har truffet sig så heldigt, at moderens veninde Kat (en af Damerne) og hendes unger tog samme tur med samme fly og samme hotel, så vi har kørt en del dobbeltop på aktiviteterne.

Vi ankom søndag og satte strax efter indtjekning kursen mod Hamleys, et legetøjsparadis i fem etager, hvor Alma investerede i en tryllestav (Harry Potter) og en bamse med store øjne.

Mandag så vi Big Ben og Westminster Abbey (udefra), og alle kiddene var med Kat i London Eye. Vi nåede også forbi Foyles, hvor man MÅTTE investere en lille smule.

Tirsdag har stået i magiens tegn, idet moderen og de søde børn tilbragte dagen på Harry Potter Museum en times buskørsel fra London. Det er de gamle filmset, der er sat op til publikum, og det var megafedt! Ved hjemkomsten nåede vi at spise på en vaskeægte pub.