Billeder fra Morten og Anjas sølvbryllup …

Inden Carl lørdag flyttede hjemmefra til Gustav for weekenden, advarede han om, at faderen skulle stå standby med en stige søndag. Han havde spottet en guldgrube af kirsebær på frittens kirsebærtræ. Så søndag eftermiddag, da han vendte tilbage, moslede vi en stige op på cyklen og sneg os ind på skolens område. To rumænere var ved at tømme en affaldscontainer for skraldefund uden for skolen. Men vi ignorerede dem. Vi havde vores eget lyssky projekt. Høsten var på ca. 1,5 kilo fuldgode, modne kirsebær.

Så her mens Tyskland og Mexico spiller deres første kamp ved VM i Rusland denne søndag, sidder Carl og puster kirsebærsten ud i en stor margretheskål i en jævn og vedholdende rytme. Det blev til ca. et kilo kirsebær til Carl. 

Sidste uge var Alma syg. I denne uge er så Carl. Der er mindst et familiemedlem, der ikke har noget imod det. Resten af os håber på, at han bliver klar til sit første bordtennisstævne på søndag.

Den lille familie tog på lørdagstur til Arken for at se en særudstilling med hyperrealistiske menneskegengivelser. Det var ret imponerende, og selv Carl, der efter eget udsagn ikke er så interesseret i at “se på ting”, var med os det meste af tiden og blev først fjern i blikket, da vi nåede til malerierne. Han stillede sågar op som en del af kunsten på et dertil indrettet spot.

I sne og slud, vagten må ud! Den eksilerede leder af det lille folk føler sig lidt tættere på Verdens tag sådan en snevejrsaften på altanen.

Mens Carl danderede den i Tyskland med Ole og Dorte, var Almaerne ganske anderledes hårdt spændt for, da de med moderen gæstede Kronborg og blev sat i arbejde som køkkenpiger som for 400 år siden.

Carls klassetrin kører poplæsning. Det betyder, at hver elev i en bestemt periode skal skrive ned, hvor mange sider man har læst, og så lægges siderne sammen pr. klasse. Den klasse, der har læst flest sider, får et tilsvarende antal popcorn. Carl læser Flammernes pokal (Harry Potter 4 for de uindviede) og noterer minutiøst sin læsning. Opstillingen er dog vist ikke helt gennemtænkt 🙂

Alma har altid haft et meget sensuelt forhold til det at spise og vil gerne sidde og gnatte med det. “Alma, lad være med at spise som en hamster” er ofte hørt ved middagsbordet. En helt særlig forkærlighed nærer barnet for at bruge fingrene, så forleden fik hun lov til at spise pasta med kødsovs uden bestik. Det bekom hende godt. Udfordret tog hun sågar hænderne på ryggen og ryddede tallerkenen på hundemaner. Den levende støvsuger.
Der kunne godt ligge en vist fremtidsperspektiv i det med fingerspisning. Nu har vi haft slowfood, raw food, stenalderkost og så videre. Der kunne sagtens blive plads til en bølge af “spis naturligt”. Vægt på vigtigheden af at FØLE sin mad, at gå tilbage til det naturlige, det sansende, det autentiske, som kommer så nemt til os, når vi er små, og som vi siden lærer at tage afstand fra. Det gør garanteret noget godt for sind og psyke. En selvhjælpsbog, workshops, et par kogebøger. Kombiner med det visuelle – madens farver har også betydning, hvilket igen var noget, vi vidste som børn. Mad i primærfarver. Det kunne blive en fed trend par år.
Alma var også helt med på ideen, indtil det blev pindet lidt mere ud, hvad det indebærer. “Men så snyder jeg jo folk, det kan jeg ikke lide. Det vil jeg altså ikke, mor.” Så det bliver ikke på den konto, vi bliver rige. Pokkers også.

London er rejsemålet for vinterferien. Det har truffet sig så heldigt, at moderens veninde Kat (en af Damerne) og hendes unger tog samme tur med samme fly og samme hotel, så vi har kørt en del dobbeltop på aktiviteterne.

Vi ankom søndag og satte strax efter indtjekning kursen mod Hamleys, et legetøjsparadis i fem etager, hvor Alma investerede i en tryllestav (Harry Potter) og en bamse med store øjne.

Mandag så vi Big Ben og Westminster Abbey (udefra), og alle kiddene var med Kat i London Eye. Vi nåede også forbi Foyles, hvor man MÅTTE investere en lille smule.

Tirsdag har stået i magiens tegn, idet moderen og de søde børn tilbragte dagen på Harry Potter Museum en times buskørsel fra London. Det er de gamle filmset, der er sat op til publikum, og det var megafedt! Ved hjemkomsten nåede vi at spise på en vaskeægte pub.