Alma har taget et udviklingsmæssigt kvantespring, efter at hun har fået styr på hopningen.
Sprogligt pludrer hun som aldrig før og forsøger at sige Alma. Ord som ko og hat er genkendelige, og så er der en masse, som kun hun selv forstår.
Foruden ord har Alma opfundet en lang række tegn, som letter kommunikationen. Fx: Pege ind i munden = sut. Pege ind i munden og sige slubrelyd = tørstig.
Fysisk klatrer hun pludselig op og ned ad alting, hun forcerer stejle bakker uden besvær, og hun er begyndt at trisse afsted på egen hånd, når vi er ude i verden, efter at have kørt med en sikkerhedsafstand mellem sig selv og forældre på 50 cm i måneder. I weekenden indtog familien således brunch efter Alma og faderens ugentlige svømmetur i DGI-byen. Da Alma havde spist og set situationen an, driblede hun afsted og forsvandt jævnligt ud af syne bag søjler og buffetbord. Dog kunne man indirekte positionsbestemme hende ved hjælp af forbipasserendes nedadgående blikke, når de gik forbi det på gulvet omkringtrillende barn.
Som noget ganske nyt forsøgte hun ved samme lejlighed at tage sine bukser af ved egen hjælp. Det lykkedes ikke ganske, fordi hun havde støvler på, men moderen indfangede dog barnet med bukserne nede ved knæene.
Desuden er hun begyndt at tælle en-to-tre som indledning til aktiviteter. Hun kan ikke sige ordene, og hun kan kun folde tommel og pegefinger ud, men hun rammer det rigtige antal hver gang: Eh, heh, heh – efterfulgt af et henrykt grin.