Kategoriarkiv: Leg

London-billeder

De første dages sightseeing i London. Vi kom faktisk en del omkring, både med og uden Kat og drengene.

Tirsdag var Harry Potter-dag. Det var spektakulært, og Carl, som havde været noget i tvivl om, hvorvidt han havde lyst til at tage med, var ret glad for, at han besluttet sig for at gøre det.

Tjulahop, tjulahej, lidt blandet godt. Vi kørte rigtig meget i undergrundstog. Man bruger den britiske version af et rejsekort, som åbner klapsammen-låger automatisk. Det er nemt og smart. Udfordringen opstår, når man har børn med. De skal nemlig ikke betale og skal derfor ikke bruge kort, og således skal de gå gennem klapsammen-lågerne sammen med deres voksne. Imidlertid er undergrunden i London et meget travlt sted, så lågerne klapper i MEGET hurtigt. Barn og voksen skal derfor stort set smelte sammen til én for at nå at passere. En daglig udfordring.

London by night. Eller i hvert fald by dark.

Sidste dag i Prag

Det gamle kloster/nuværende økohotel lå ved en idyllisk sø med en lille legeplads. I lufthavnen var der brætspil i overstørrelse. Jesper og Carl kastede sig ud i et spil skak, men blev noget udfordrede af en amerikansk/svensk pige (se foto), som mente, at spillene var fælles ejendom, og at alle derfor måtte rykke rundt på brikkerne. Hun tog os det meget fortrydeligt op, at hun blev mødt med forbud mod at flytte vilkårligt på skakbrikkerne. Det endte dog nogenlunde fredeligt, for da hun var holdt op med at sabotere spillet og derefter surmule, blev hun hyret ind som Jespers brik-flytter.

IMG_0942

IMG_0954

IMG_0957

Familieidyl på karrusel(Tryk på linket for at se video)

Vintermorgenbadning

Carl og Alma fik det for sig en solskinsaften i påskeferien, at de ville ned at vinterbade – eller rettere, forårsbade, om end man med en vis ret kan holde fast i det med vinter, når vandet er fire grader varmt. Ved hjælp af et bolche og et påskeæg blev moderen bestukket til at køre dem til stranden, hvor de tappert klædte sig af og hoppede i vandet og høstede stor respekt fra en flok store drenge, mens et par jævnaldrende unger flyttede rundt på noget sand på stranden iført flyverdragt. Børnene havde ret optimistisk taget dykkerbriller med. De fik ikke brug for dem. Man når ikke at kigge meget under vandet, når badeturen varer ca. tre sekunder. Men i kom de, og respekt for det, og bagefter var de overordentligt godt tilfredse med sig selv.

Moderen troede, at de havde fået nok, men nej; i går aftes proklamerede de, at de fremover ville morgenbade i havet hver dag før skole, og de fik lokket faderen til at stå op kl. 6.15 for at køre dem. De kom også derned og i vandet, mens moderen stod op i stor ro og fik en dejligt varmt morgenbad, men ved nærmere eftertanke besluttede de alligevel, at hver dag måske er lidt i overkanten. I morgen behøvede de i hvert fald ikke komme til stranden kl. 6.45. Vi ser tiden an…

Fællesfødselsdag

Præcis som sidste år slog Carl, Adam og Pelle sig sammen om at holde klassefødselsdag. I år blev arrangementet henlagt til judoklubben, hvilket viste sig at fungere endnu bedre end Prismen. En kæmpestor hal med bløde madrasser på gulvet, tove at klatre i og ting at hoppe over. Læg dertil et aflukket rum med borde og stole i tilstrækkelige mængder, service til 80 personer og store vinduer ind til salen, og så har man opskriften på en succes.

Efterhånden som gæsterne ankom, driblede de direkte ind og kastede sig ud i tumlen. Da alle var ankommet, blev der åbnet pakker og serveret boller, og så tumlede de videre. En time gik med en træner fra judoklubben, derefter kage, og så… ja, ganske rigtigt, så tumlede de videre, til de blev hentet.

Aldrig er en fødselsdag med 18 raske otte-årige blevet afviklet med så få behov for forældrestyring og -indgriben!

Almas klassefødselsdag

Alma ville gerne have hele klassen med til fødselsdag. Det kunne også sagtens lade sig gøre, så længe det kunne blive udendørs… Heldigvis var vejret med os. I første omgang var festen planlagt på Kastrupfortet, men da det kom for en dag, at der var byfest dernede den weekend, flyttede vi fødselsdagen til græsset ved skolen. En flok niårige i fri dressur på fortet med kræmmermarked, tivoli og alt godt fra folkedybet – nahr, vel.
Græsset, som i virkeligheden er sportsplads, må ikke benyttes af uvedkommende, men eftersom ingen i lokalområdet betragter sig som uvedkommende, bliver det flittigt anvendt til alle mulige formål, herunder altså Almas fødselsdag. Alma havde lagt programmet: Mad (franske hotdogs på medbragt gasgrill), fri leg, kage, fri leg, slikposer, hjem. Det gik mægtig godt. Ind imellem den fri leg meldte nogle sig til at spille rundbold. Vi forsøgte også at lave kapløb med Dagmar vs. børn. Tanken var, at et barn ad gangen havde en frikadelle i hånden og så skulle løbe om kap med Dagmar, som, havde vi en forventning om, ville løbe stærkt for at fange dellen. Det gik til gengæld ikke så godt. Dagmar er ikke verdens mest fyrige hund, og desuden plejer hun at få skældud for at lægge billet ind på mad, som folk har i hænderne, så mens det ene barn efter det andet piskede afsted, luntede Dagmar sindigt rundt og endte med at indfinde sig i skridtgang for at få en delle, når der blev kaldt på hende.

Sverige 2014 med indlagt fødselsdag

Den traditionelle Sverigestur var rykket fra Kr. Himmelfart til pinse i det herrens år 2014, og det var heldigt, for det betød, at Alma kunne fejre sin ni års fødselsdag med rigtig mange gæster!
Vi tog tidligt afsted i år og landede som nogle af de første, hvilket betød, at vi for en gangs skyld fik lagt beslag på den lille lederhytte, der ligger så smukt og fredfyldt for sig selv i det grønne. Dejligt! Privatliv og fred til at sove. I den store hytte er der altid nogle, der fester til temmelig sent. Derefter er der nogle, der snorker, og så er der nogle børn, der står op. Kort sagt er der liv døgnet rundt, stort set, så det var kærkomment at opleve Sverige fra den side, hvor man kan trække sig tilbage.
Børnene ser man ikke meget til mere, de indgår i det parallelsamfund af dværge, som kører deres egne dagsordener, dog med slåskamp med Niels som et tilbagevendende punkt.
Traditionen tro blev der spillet rundbold (som de voksne vandt! Jo, vi gjorde så!), lavet mad over bål og sejlet i kano. Som et nyt indslag blev der spist ghost chili. To aftener i træk… Jackass.
Søndag havde så englebarnet fødselsdag. Tænk, at hun er ni år! Hun fik gaver fra familien i hytten fra morgenstunden, og så var der pandekager, boller og flere gaver, da vi kom over i hytten. Moderen havde på barnets anmodning fabrikeret en større ladning kiksekage, som blev fortæret om eftermiddagen. Det var en anderledes fødselsdag, men så vidt vides var der ingen ankepunkter.

Hyggedage i Petaluma

Efter alle vores mange aktiviteter var det på sin plads med et par afslappende dage i Petaluma. Børnene har spillet Minecraft sammen i et uendeligt antal timer. De kan spille sammen alle fire på hver sin spilledims, og snakken går livligt om, hvad de skal bygge og hvorhenne, hvem der skal gå ud og fange kyllingerne, om der skal være lava eller ej, og om, hvornår Carl og Anton har reserveret plads på pigernes hotel. Det er fantastisk underholdende at høre på, og på trods af spilledimserne må det anses for en meget social aktivitet.
Vi har været på legepladsen og i klubben – et lokal sportscenter med alle mulige aktiviteter, også for børnene. Ungerne har badet i poolen og spillet squash og wii. Vi har spist frokost på den lokale ølbryggeri Lagunitas, som også har en restaurant. Lækker mad og en velgørende, afslappet stemning. Dejlige dage! Af hjertet tak til Karina og Martin for at lade os hænge ud i deres liv.

Stjernebarn og peberkager

I dag var dagen for Carls første skole-hjem-samtale. Afsted drog vi i forventning om at høre lutter rosende ord, og vi blev ikke skuffede. Der var ikke andet end godt at sige om den søde dreng. Han er godt med fagligt – scorede højest i sprogtesten med 98,3%, alt over 15% er godt nok – er social, vellidt, med i timerne, samarbejdsvillig, koncentreret om opgaverne… kort sagt helt i orden. Ja. Det vidste vi faktisk godt, at han er.

Efter samtalen blev børnene skovlet op, og så drog vi hjem for at bage peberkager. Dels for vores fornøjelses skyld, dels som et eksperiment for at se, om vi kunne finde ud af, så vi kan holde en juletema-legegruppe for Alma med bagning og dekoration af oversize peberkagemænd og -damer. Det kunne vi godt – finde ud af det. Børnene stak kager ud, hvoraf nogle blev lettere handicappede, og skar desuden i frihånd med vekslende held. Til sidst blev kagerne klædt på med glasur og rosiner, og så blev de spist, de fleste af dem, nogle før, nogle efter aftensmaden.

De smagte okay, men manglede et eller andet for at smage som rigtige peberkager. Alma ville ikke høre tale om det. “De smager godt alligevel, så det er ligemeget,” skar hun brutalt igennem. Ingen kritiserer ustraffet kager!

Halloween

Vi tilføjer lige et par ekstra billeder af Halloween-kostumerne. Skønt vi på matriklen af princip ikke billiger importerede, amerikanske, udgiftsgenererende traditioner er det svært at modstå noget, som børnene har så meget glæde af, og som byder på så mange skønne udklædningsmuligheder!
carl

vampyralma

Alene hjemme – med gæster

1. fredag efter Halloween havde moderen overskudsagtigt inviteret Carls legegruppe med påhængende familier til at lege og spise med. Det udviklede sig hyggeligt og afslappet og blev også halvsent.

Lørdag bød på en drengefødselsdag på fortet om formiddagen og en pige-ditto om eftermiddagen, mens moderen tog et fortjent sommerhusrefugium med damerne. Det ku Alma ikke vente på, så Alma 10K blev indkaldt. Og sådan begyndte en dobbelt-marathon-legeaftale med Alma 10K og Pelle, der strakte sig frem til søndag eftermiddag.

Og således kom faderens storindkøb til tarteletter med kylling og asparges til deres ret – bogstaveligt talt. Der blev produceret og spist 18 tarteletter (kun levnet 2) og alle var glade. Drengene havde denne lørdag nået at svine sig til på legepladsen, smadre papkasser under oprydning i faderens lager-garage, besøge genbrugsstation, hoppe nøgne på våd og kold trampolin, genvinde varmen i brusebad, lave senator-optog i badehåndklæder, lege med gormitier mm.

Det blev sent. Næsten elleve inden pigerne som de sidste krøb til køjs på loftet. Faderen blev mindet om judostævne kl. 9 søndag morgen og fortrød den lemfældige omgang med sengetider.

Vi troede, at gæsterne skulle afleveres hos deres forældre inden judoarrangementet, men det blev der lavet om på, så kvartetten fulgte ad til Carls judo-turnering. Efter fem brave kampe mod overmagten, trak vi hjemad og legen fortsatte – drengen hos Carl og pigerne hos Alma 10K, indtil gæsterne skulle på familiebesøg.

En vild og lang improviseret weekend.

Halloween mm

Torsdag den 31. oktober var H-dag. Mens Alma gik tiggergang med Mille og Alma i Milles hood, så skulle Carl følges med Storm under faderens auspecier. De to kammersjukker kom ret vidt omkring på de lokale børnemættede veje, da drengene foretrak at banke på hos kendte mennesker. Alligevel blev høsten betragtelig. Mellem 20 og 30 stykker. Halvdelen af fangsten blev indtaget hjemme foran Hotel Transylvania. Carl udstod uhyggen alene, da Alma skulle hentes og Storm følges hjem ved halv-otte-tiden.

Alma havde også fået så hatten passede, så hun dejsede om og så Transylvania med brormand, da hun vendte hjem til fødegården igen.

Efterårsferie 2013

Det har været en heftig efterårsferie på social-siden. Først kom mormor. Derefter en flyvende udskiftning med farmor. Og da hun tog hjem, kom de afrikanske piger. Det har været overdrevet hyggeligt alt sammen.
Mormor har beriget vores tilværelse med det til dato mest fantastiske fuglefoderbræt. Det er hamret ned i plænen ved siden af skuret, fiffigt placeret, så ingen katte kan nå det pga. udhæng på taget.
IMG_7101
Farmor tog os med på “verdens bedste restaurant”, Den kinesiske mur, hvis verdensklassestatus primært er begrundet i et running sushi-bånd. Der er bare ikke noget, der kan konkurrere med at tage små tallerkener med hapsere, når de futter forbi på rullebåndet, fuldstændig som man har lyst. Farmor havde i øvrigt bestilt et spil til levering hos os, og planen var selvfølgelig at spille det, mens hun var der. Uheldigvis nåede det ikke at komme i tide. Til gengæld har børnene har stor glæde af det efterfølgende, især en bogstavleg-del, hvor man trækker et bogstav og så skal finde så mange ord som muligt, der starter med det bogstav, inden for bestemte kategorier. Det er imponerende, hvor meget de børn faktisk kan.

Og så kom pigerne, og det var som altid en stor fornøjelse. De var selv taget med toget denne gang, og bortset fra lidt besvær med at finde dem, da de ankom, er alt gået glat. Vi har været i biografen og måtte køre i to hold, fordi der endte med at være i alt seks børn (Carls ven Gustav var også med), og så mange kan der ikke på forsvarlig vis proppes i bilen. Vi var på Nationalmuseet og se vikingeudstilling og et smut på Tøjhusmuseet, hvor der var ridderdage, og hvor Carl havde tilbragt dagen sammen med førnævnte Gustav.

Vi nåede også at få Scoldoscals’ telefon repareret og indkøbt en oplader og et taletidskort, så hun kan komme i forbindelse med omverdenen. Indkøb blev foretaget i Field’s kl. 20 fredag aften. Scoldoscals var bjergtaget – “sikke et dejligt sted”, blev hun ved med at sige, mens hun stirrede sig henrevet omkring. Mjo… Moderen er som bekendt knap så begejstret for Fields, men ikke desto mindre sætter vi det på som et programpunkt ved næste besøg. Vi har også allerede aftalt, at vi skal på Nationalmuseet igen for at kigge nærmere på de faste udstillinger, som vi kun nåede at se i forbifarten.

Desuden blev der produceret eksorbitante lagkager, scones og boller i anledning af faderens fødselsdag, og de blev nydt i så stor grad, at fredagsslik måtte konverteres til lørdagsslik.

I dag tog pigerne hjem, katten blev syg og måtte på et urimeligt dyrt dyrlægebesøg, og Alma har debuteret i Wordfeud. Hendes første chat-kommentar til faderen var “Va så bieber svækling”. I morgen står den på udmugning og rengøring, og så er det hverdag igen.

Oscar på besøg

Mens Alma bliver knæopereret på Hvidovre, og vi venter på mormorens ankomst fra Kastrup, viser Carl sit værelse frem for første gang for Oscar: »Når du ser mit værelse, er du bare I himlen!«, præparerede han allerede uden for huset sin nye ven.
Gæsten blev ført ind med lukkede øjne og stillet over for legetøjsreolen: »Bare tag dig af retterne!«, proklamerede den lille materialist.

Lånekusiner på feriebesøg

Mormor tilbragte et par dage på slottet sammen med Riziki, Louise og Scoldoscals. Det var ualmindeligt vellykket! Vi tog det roligt med masser af tid til at hænge ud. Vi brugte nogle timer på Den Blå Planet sammen med 100.000 andre, men derudover stod den meget på leg og samvær og isspisning og strandtur. Et mysterium, der aldrig blev løst, var, hvorfor Scoldoscals går i vandet med nederdelen på, men sådan er verden jo så forunderlig.

Vejret var guddommeligt, og børnene sov i haven i to nætter. Nogle i telt, andre på trampolin. Skal man være hudløst ærlig, havde man nok regnet med, at i hvert fald et par stykker var kommet retur til huset, da først det blev mørkt, men det var der ikke noget med. Carl var sågar vågnet og skulle tisse og var kravlet ned fra trampolinen og havde tisset og var kravlet op igen. Nat to sov han dog indenfor, der var noget med, at det var for besværligt at være ude, når han vågnede, men de andre nappede en nat mere.

Vi nåede også et besøg hos den anden Alma, som havde lavet en aftale med mormor om en bytter, hvor Alma skulle have en Thorkild (en hæklet abe) og til gengæld skulle give et eller andet af egen fabrikation. Det blev et glas syltetøj og en tegning. Vi – det vil sige børnene – lavede kager, som vi havde med, og så tilbragte vi et par hyggelige timer i Almas have. Alma, Alma og Riziki legede så godt, at vi efterlod de to, da vi gik hjem, og først samlede dem op, da vi skulle ud at spise.

Det var et enormt hyggeligt besøg, og vi har allerede lagt billet ind på at få dem tilbage i efterårsferien.

I vandet!

Som bekendt har moderen en kraftig aversion mod koldt vand, og havvandets temperatur lod en del tilbage at ønske, så det blev kun til en enkelt dag i bølgen den blå. Det blev til gengæld også dokumenteret! Det samme blev nogle af bygningsværkerne, som vi lavede i fællesskab.

Klippevandring

I Torreveija er der bygget en halvanden kilometer lang mole, komplet med overdækkede bænke og vandpost på halvvejen. Og det er jo en udmærket tur at vandre derud og tilbage ad den slagne vej. For enden er der store klipper, hvor fiskerne står, og hvor vi til mormors store bestyrtelse klatrede ned for at fodbade før tilbageturen. MEN på ydersiden af den slagne vej er der stablet klippeblokke op, og det er naturligvis langt sjovere at tilbagelægge turen til spidsen ved at klatre og hoppe fra klippe til klippe, så det gjorde moderen og de små en dag. Det var langt og hårdt, men sjovt, og vi mødte adskillige familier af vilde katte, som havde forlagt residensen til kølige og velbeskyttede klipperevner. Vi klatrede dog kun den ene vej. Tilbage til byen tog vi den nemme løsning.