Alma tager sig godt af Carl. Hun kommer løbende og aer ham på hovedet, når han græder, siger særskilt godnat til ham og sørger for at holde sig orienteret om, hvor han befinder sig, og om vi nu har husket at få ham med op fra barnevognen. “Kar-kar”, hedder han på Alma-sprog – af uvisse årsager har hun tildelt ham et dobbeltnavn. Alma giver ham også gerne sutten (og fatter simpelthen ikke, hvorfor han ikke bare holder fast i den) og fodrer ham fornøjet med sutteflasken, Sidstnævnte dog mest for sjov, hvorfor hun kun får lov, når Carl er ved at være mæt; i sulten tilstand er det for frustrerende for babyen, at sutteflasken bliver doseret i to-sekunders intervaller.

Som man kan se på billedet, vil hun gerne holde ham med selskab, når han ligger på gulvet. Her til aften afprøvede Alma liften, hvor hun fnisende lige akkurat kunne klemme sig ned, hvorefter hun tog babydynen med ud på stuegulvet og smugsov på den. Da det blev kedeligt, besluttede hun at inddrage Carl i legen og forsøgte på egen hånd at bære ham hen på dynen. Heldigvis for Carl befandt han sig i moderens favn, da Alma slog til, så han fik den fornødne support og led ingen overlast.

I korthed kan konkluderes, at Alma aspirerer til at blive en rigtig god storesøster.