Kylling er bare en af de fødevarer, der har den højeste underholdningsværdi. Faderen har foreslået, at man skal lancere et bamse&kylling-produkt, fx bestående af en lørdagskylling med paneret, bamseskikkelselignende tilbehør. Moderen mener ikke, at ideen vil slå an blandt de mindste.
Carolus Magnus
Carl har, noget forsinket, været til femugers-undersøgelse hos lægen. Han er nu 62 cm og vejer 6,55 kilo. Det er da en meget pæn værditilvækst i løbet af otte uger.
Derefter gik det i rask trav til første møde i mødregruppen. Det første møde afholdes af sundhedsplejersken, og det var så viseligt lagt kl. 14.45, så Alma var også med.
Carl lånte et aktivitetstæppe med helt nye og spændende dingledyr, så han var glad, og Alma fik lov at hærge frit på værtindens datters værelse, så hun havde heller ikke spor imod at være med. På et tidspunkt hørte man hende klart og tydeligt “eeee(n) – HOP” gentagne gange, og da moderen efterfølgende kom derind, var gulvet fuldt af de Barbie-dukker, der havde hoppet.
Dagens ord: Weetabix
Alma brillerede fra morgenen af med at tilegne sig ordet Weetabix. Weetabix er, hvis nogen skulle være i tvivl, navnet på et nogenlunde lødigt morgenmadsprodukt, der i form og farve ligner spåntræsbriketter, der skal blødes op med mælk.
Efter vuggestuen gik moderen, Carl og Alma på legepladsen i det skønne solskin. Carl har været med mange gange, men havde sin officielle legepladsdebut i dag. Hidtil har han kun tittet frem for at indtage en flaske, formummet bag køreposer, tæpper og huer. I dag kastede han sig frygtløst ud i det hårde gademiljø på legepladsen, siddende i bæreselen, dog en del af tiden med en stofble over den næsten skaldede og ikke med solcreme forsynede Søholm-skalle. Moderen havde ganske vist medbragt en solhat, men den viste sig at være noget for lille til bemeldte skalle og balancerede uden større nytteværdi på toppen af hovedet som et æggebæger.
Siden slappede han af i skyggen med moderen, og mens han konsumerede den obligatoriske legepladssnack, gik Alma over i sandkassen og havde stor fornøjelse af at hælde skovlfuld efter skovlfuld af sand ud over hovedet på sig selv. Hun holdt, hvis sandheden skal frem, først op, da personalet samlede sandlegetøjet sammen hen mod lukketid. (Der lå en pæn bunke sand på puslebordet, da hun var blevet skiftet, og en del mere i bunden af badekarret.)
Ved hjemkomsten insisterede Alma på at kravle op ad trappen ved egen hjælp og uden support, idet moderen blev beordret til at vente i opgangen, indtil hun var nået helt op. Det var dygtigt, synes moderen, og en smule nervepirrende.
Den aktivitetsrige dag gjorde lille Alma så træt, at hun foldede sin sovesofa ud og så den sjove ugle-scene fra Bambi to gange, mageligt henslængt.
Vokseværk
Regnvejr, tak
Alma har, inspireret af Cirkeline-cd’en, i dag lært at sige regnvejr. Da regnvejrssangen kom, lyttede hun opmærksomt, og i næste øjeblik skrålede hun “heinvæææææ” af hjertens lyst. Hun har også lært at sige “tak”. Moderen gav sig til at fortælle om situationer, hvor ordet tak ville være passende. Alma blev ved med at bede om mere, så enten var det nogle mægtig gode historier, eller også var det hende magtpåliggende at kende hele taksigelses-etiketten, før hun kastede sig ud at bruge ordet.
Generelt er hun blevet mere interesseret i små historier, primært fra det virkelige Alma-liv. Hun elsker, når moderen genfortæller dagens hændelser eller handlingen i en af Almas yndlingsbøger.
Lyserøde rosintæer
Badebaby
Carl har efter indledende protester vænnet sig så meget til badestolen, at han faktisk er blevet helt glad for den. Det er en stor behagelighed at skvulpe rundt i det varme vand, synes han, og hvis man er hurtig nok med håndklædet, har han heller ikke alverden imod at komme op igen. Dog bliver han meget overrasket over at blive bruset på hovedet – hver gang.
Pas du hellere på!
Glad baby
Sød storesøster
Alma er en god storesøster, og hun er glad for sin lillebror. Hun aer ham på hovedet og på kinderne, når som helst hun kan komme til det, og spørger efter ham, hvis hun ikke kan finde ham.
Hvis han ligger på gulvet, kaster hun, hvad hun har i hænderne for at komme hen og lege med ham. Hun stikker hovedet helt ned til hans, smiler kæmpebredt og siger ”hej”.
Hun vil også gerne hilse på ham, selvom han sover. Moderen kan løbe meget stærkt for at fange hende, når Carl endelig sover, og Alma så sætter kurs mod sengen. Efter at have bøvlet længe og endelig fået babyen til at sove, er det decideret ærgerligt at stå i køkkenet og pludselig høre Almas glade ”Car-Car”, som to sekunder senere efterfølges af et inderligt og højlydt ”HEJ”. Carl sov. Det gør han ikke mere. Men hun mener det jo godt.
Alma tilbyder meget ofte Carl en bid af diverse lækkerier, hun kommer i besiddelse af, selvom moderen løbende forsøger at forklare, at han kun må få mælk.
Hun er i det hele taget en gavmild sjæl, der gerne deler ud af herlighederne til både mor, far, Bent, køleskabsmagneter, Kaj&Andrea og tilfældigt tilstedeværende børn på legepladsen og forbipasserende hunde. Selv sutten må de gerne låne, hvis det skal være.
Søster og bror
Carl har haft flere gode end dårlige dage på det seneste. Zoneterapi, kiropraktik og laktulose – et eller andet ser ud til at have virket. Han sover bedre og er mestendels mild og glad, når han er vågen.
Han brokker sig ikke, når Alma kravler ind til ham på legetæppet og måske er lige hårdhændet nok, og han brokkede sig næsten heller ikke, da hun hældte det meste af et glas køleskabskold æblejuice i hovedet på ham. Hun KAN ikke forstå, at den stakkels baby kun må få mælk, og vil så gerne dele sine goder. Så da hun havde fået juice, erklærede hun ”Car-Car” og tippede glasset i retning af hans ansigt, så han kunne smage. Det gik godt nok stærkt. Moderen sad med ham på skødet og nåede slet ikke at flytte ham.
Heldigvis ser det ikke ud til, at den juice, der ramte Carls mund og blev nedsvælget af en noget overrasket baby, har gjort hans mave nogen skade.
Dagen efter scorede Alma uset målebægeret med laktulose fra køkkenbordet og forsøgte sig med at give det til Carl. Det tog han også ret pænt. Han er åbenbart godt klar over, at som toer er man nødt til at være hårdfør. Moderen overvejer dog, om ikke en kravlegård alligevel ville være en god ide.
Åbne kommunikationslinjer
Alma er begyndt at ”tale” i sætninger. Hun benytter sig af en kombination af rigtige ord, egne ord og tegn, fx ”iiis anna (Alma) *peger i munden med slubrelyd * jaa” eller ”bar (far) åh-håuu (Teletubbies-spil på computeren) ja?”, for slet ikke at tale om ”mi Car”.
Hun kommunikerer ikke kun om ting, hun gerne vil have, men fortæller også om ting, hun har oplevet i løbet af dagen, fx ”HOP * peger på mor * anna”, hvilket oversat betyder, at mor og Alma hoppede sjovt ned fra broen på legepladsen. Beretningen kan efter behov suppleres med ”huii” og ”bvuuu” (rutchebane og gynger).
Desuden svarer hun på alt, hvad man spørger om (til tider også, selvom hun ikke har forstået spørgsmålet). Fx nikker hun tilfreds og siger et lillebitte ”ja”, når man efter putning på vej ud af værelset siger ”kan du sove godt?”
Carl på farten
Carl har været ude og omkring de seneste dage. Han deltager gerne i shopping og cafeture, såfremt han kan få lov at befinde sig i en barnevogn, der er i bevægelse og primært udendørs. Slæber man ham med ind i forretningerne, går der ikke lang tid, før han vågner og brokker sig over at være tvangsindlagt til noget så umandigt som dametøjsindkøb.
Pling pling
Huuiij, mormor!
I den forgangne weekend kom mormor på besøg. Efter middagsluren tog alle minus faderen på legeplads, hvor Alma insisterede på, at mormor skulle gøre hende selskab ned ad den sneglesnoede rutchebane. Som bekendt er der en første gang til alt, og således skete det, at mormor i sin relativt høje alder ved denne lejlighed blev introduceret til rutchningens herligheder. Efter den første tur så mormoren noget rystet ud, men dog ikke mere, end at hun lod sig lokke til endnu to omgange, før hun sagde stop og tog hjem til de mere rolige, sønderjyske omgivelser.
Søndagshygge
Søndagssolskin lokkede efter indledende morgenhygge i dynerne Alma, Carl og moderen ud i vejret og i zoo sammen med et par tusinde andre, der havde fået samme gode ide. Alma var vild med at kigge på pingviner, og hun havde et glædeligt gensyn med elefanterne, mens Carl boblede i vognen. Da han i tidens fylde vågnede og godt lige ville have en bid mælk, fandt vi et listigt sted, hvor Alma gik på opdagelse i 100 m2 skov (efter at moderen havde tjekket, at ingen flugt var mulig). Hun er blevet mægtig god til at lege på egen hånd, mens Carl spiser; konceptet er prøvet grundigt af i aflukkede omgivelser på den lokale legeplads.
Da det blev tid til middagslur, erklærede Alma sig klar til at sove og lagde sig glad i vognen med et tæppe. Desværre foregik der for meget til, at hun kunne falde i søvn. I stedet endte hun med at dratte omkuld på vej ned til bilen. Carl sov også, og så så man lige moderen stå ved klapvognen ved siden af bilen på Sdr. Fasanvej, fordi hun ikke nænnede at vække de søde børn. Heldigvis havde hun vanen tro medbragt en bog. Hvad de forbipasserende tænkte, ved ingen.
Arrrggh!
Alma i modvind?
Carl-status
Carl vokser og bliver større og ser generelt ud til at trives godt på slottet. Han plages stadig af manglende kontakt med sin hjerne eller af luft i maven, eller hvad det nu er, der giver uro. På det seneste har der dog været en del gode dage imellem, så vi håber, at han snart er klar til at opføre sig som en ordentlig baby.
For at fremme processen har han været hos zoneterapeut, som mener at kunne konstatere ømhed i maven og i tyndtarmen og behandler løs for at komme det til livs, samt til kiropraktor, som fandt noget fastlåst noget mellem skulderbladene. Sidstnævnte er formentlig årsagen til, at Carl ikke er meget for at ligge på maven og løfte hovedet – kiropraktoren sammenlignede det med et hold i nakken. Næste uges kiropraktorbesøg burde have løst det problem, og så skal der trænes nakkemuskler.
Endnu en test fra Big D
Inspireret af Faster DR2s temaaften om Den Gamle By, der nu vil sende 70’erne på museum, iler vi her med et stykke autentisk dagligdag fra Almas verden. På denne dug af tekstilplastisk kvalitet udfolder Alma sit spiseøvelser. Detailbilleder ville kunne afsløre langt flere og mindre appetitlige detaljer.







