Gasolin: »På kommoden ligger Soya og Karen Blixen«
Alma: »Jeg håber ikke, at Karen Blixen er blevet helt våd af soja!«
Kategoriarkiv: Citater
Jesus eller Scooby-Doo
Faderen: “Min fransklærer Kisbye fortalte, at franskmændene ynder at fremstille Jesus-barnet som en lille appetitlig marcipangris.”
Alma: “Hvorfor kunne de ikke vælge Scooby-Doo i stedet for?”
I got the power!
Carl hoppede ud af bilen ved hjemkomsten i går og råbte: “Jeg smutter over til Anton”, og så var han væk. I morges kom Anton så op for at spørge, om Carl ville være med til at se på et computerspil (hvad fornøjelsen er i det, overgår moderens begrænsede forstand, men det er ret populært…). Anton havde nemlig overnattet hos familien Underbo og var således lige ved hånden. Væk var Carl. Han tilbragte dagen med vennerne, kun afbrudt af på- og omklædningsseancer, når sokkerne var blevet trampolinvåde eller lign.
Alma tilbragte påskens sidste formiddag med at sukke over, at hun kedede sig, og den sidste eftermiddag i selskab med Mille og Emilie. Hos Mille havde hun set en eller anden Pet Facebook-app i funktion og kom derfor hjem med et inderligt ønske om også at få en Pet.
“Åhr, mor, må jeg ikke godt få en Pet?” [Store, bedende øjne, før hun sætter trumf på] “Carl, vil du ikke også gerne have en Pet?”
Carl, som legede med sine Gormitier, havde ikke hørt efter, men han var straks klar til at piske en stemning op og råbte solidarisk “Jeg vil også have en Pet.” I løbet af ingen tid kørte der et taktfast råbekor, skiftevis “Vi vil ha’ Pet” og “Børnemagt,børnemagt”. De to ville have klaret sig fortrinligt hos Kommunistisk Ungdom.
Generelt begynder man at få en fornemmelse af, at de er ude på egne vover og egentlig ikke underlagt forældrekontrol længere. Da faderen lagde sig ud med Carl under aftensmaden ved at afvise at mosle, hylede Carl først op med sit “Hvorfor er du så ond imod mig? Jeg synes, du er ondskabsfuld!”.
Da faderen derefter afviste at blive kaldt ondskabsfuld, kiggede Carl køligt på ham: “Jeg har lyst til at stikke denne her gulerod ind i dit øre.”
Jaså.
Stor & vigtig
“Man føler sig bare så stor og vigtig, når man går i skole,” siger Lamaen og elaborer morgentanken: “Det er, fordi man kan gøre så mange ting selv. “
Kvalmende sjovt
Dagens tur i Tivoli med Peter, Johanne, August og Cornelius blev rundet af med en tur i rutsjebanen ‘Orientexpressen’. Vi følte os alle ramte på indvoldene. Carl opsummerede bagefter turen ved at simulere en brækning. Først senere på aftenen satte han få og præcise ord på oplevelsen: “Det var kvalmende sjovt!”
Han var åbenbart i sproghjørnet i dag; da Peter på Fælledvej spurgte Carl om han var interesseret i en pølse fra grillen, svarede carl kort og klart: “Nej, jeg er kødinteresseret!” (Han havde allerede set den grillstegte culottesteg, som Peter havde trukket ud af weberen.)
Gæt en sang
“Ansat af fiender
La-la-la-la …”,
synger Alma.
Godt at man er freelancer.
»Alma og jeg skal giftes!«
Hørt under puttelæsningen:
– Far, Alma og jeg skal giftes!
– Nå, det lyder da hyggeligt…
– Nej far, Alma og jeg skal giftes til at bladre!
Carl udtaler
»Lille bitte købmand
bytter aldrig om tilbage«
Heksetanker
Hørt over havregrynene denne lørdag morgen: “Far, selv om jeg var doven, ville jeg altså løbe fra en heks … (tænkepause) … i stedet for at glo pÅ hendes vorte.”
Faderen kunne ikke andet end bakke denne kloge disposition op (må det aldrig blive aktuelt).
Sommerrester fra 4. juli 2010
Da vi vendte hjem fra Italiens-færden primo juli, skulle moderen på festival og modtage legat og hæder. Her så vi andre vores snit til at tage på stranden. Holdet blev i sidste øjeblik forstærket med Thea. Og her er fotodokumentationen fra faderens iPhone i vanlig sløret kvalitet. Det begyndte med badning i lagunen (det begreb som Alma stivnakket kalder »kommunen«) – og endte med ansigtsmaling og udklædning på stranden og afsluttende koldskål på matriklen. En fest.
PS: Al ansigtsmaling er udført af dværgene selv – også faderens …
Skrap mor
Alma ved morgenbordet:
“Carl, hvis jeg nogensinde blir din mor, så vil jeg, blive en skrap mor.”
Nytårsnostalgi
»Ååh, den gamle tid var dejlig …«, siger Alma til sig selv, mens hun sætter sin lille pony på plads i reolen. »Hvor har du hørt det?«, spørger faderen. »Ingensteder – det er noget, jeg siger.«

















You must be logged in to post a comment.