Hørt over havregrynene denne lørdag morgen: “Far, selv om jeg var doven, ville jeg altså løbe fra en heks … (tænkepause) … i stedet for at glo pÅ hendes vorte.”
Faderen kunne ikke andet end bakke denne kloge disposition op (må det aldrig blive aktuelt).
Kategoriarkiv: Sprog
Sommerrester fra 4. juli 2010
Da vi vendte hjem fra Italiens-færden primo juli, skulle moderen på festival og modtage legat og hæder. Her så vi andre vores snit til at tage på stranden. Holdet blev i sidste øjeblik forstærket med Thea. Og her er fotodokumentationen fra faderens iPhone i vanlig sløret kvalitet. Det begyndte med badning i lagunen (det begreb som Alma stivnakket kalder »kommunen«) – og endte med ansigtsmaling og udklædning på stranden og afsluttende koldskål på matriklen. En fest.
PS: Al ansigtsmaling er udført af dværgene selv – også faderens …
Guldkorn
Carl har fået temmelig godt styr på sproget, skønt det stadig kniber med udtalen, og han er egentlig ret avanceret. Fx ytrer han ofte, når han har måttet ud i kreative forklaringer for at gøre rede for, hvad han mener: “Det er dét, jeg taler om/det er dét, jeg tænker på.”
“Mor, når jeg siger, du skal komme, skal du gøre det!”
“Det er mor, der bestemmer. Jeg bestemmer kun over mig selv.”
“Den/det er bare så sej!!”
I dag var vi på vej hjem fra stranden, da Carl pludselig begyndte at grine, fordi han kom til at tænke på noget sjovt fra børnehaven: “Mor, ovre i børnehaven vi gjorde sådan her [slår hænderne fladt mod cykelstyret] på bordet og sagde: Hvor er maden, hvor er maden? Vi gjorde det ikke alle sammen, det var kun mig og Julie.”
Carl sidder af og til og læser for sig selv, og det viser sig, at han kan “læse” hele bogen om Kåde køer i køkkenet etc., komplet med betoninger og passende stemmeføring.
Det talende barn
Carl, barnet uden sprog, har endegyldigt besluttet at skifte status til det meget-talende barn. Han arbejder ihærdigt og meget målrettet på at få aktiveret sit enorme, passive ordforråd, og det går faktisk meget godt med det. Det betyder så også, at han ser stort på syntaks, korrekt sætningskonstruktion og udtale. Han siger stadig mig i stedet for jeg, og han bygger stadig sætninger op ved at anbringe ordene efter vigtighed med en eventuel negation hæftet på til sidst: Mig nattøj på nej!
Især dobbeltkonsonanter er også svære for ham, og af uransagelige årsager går han i søsters fodspor og erstatter oftest vanskelige bogstaver med h. Således finder barnet det lettere at sige “hnyvehnægt” end tyveknægt.
Hajer
Barnet uden sprog udpeger og udtaler nu med upåklagelig præcision: Da-da hammerhaj, da-da hvidhaj, da-da tigerhaj…
Til hans ære skal dog anføres, at ordene vælter frem. Han kopierer alt, hvad der bliver sagt, og hans ambitioner fejler ikke noget. Fx skulle Carl tisse, og moderen vekslede undervejs til badeværelset et par ord med husherren, hvilket fik en utilfreds Carl til at ymte, at “snakke mig tiss’ bukser snart”. (Hvis du snakker, tisser jeg snart i bukserne.)
Han er desuden meget kreativ i sine forklaringer, når der er et ord, man ikke forstår. Fx fattede moderen ikke ordet flagermus. Carl tænkte sig om et øjeblik, sagde så indtrængende MUS og viftede derpå med armene, mens han sagde “flyve”. Så var det pludselig ikke så svært. Eller forleden, hvor han ville høre en sang og ikke kunne sige hvilken en (mig mangler ord). Resolut trak han afsted med moderen, standsede på fortovet og pegede på en udtrådt tyggegummiklat, mens han sagde “synge”. Ahaaaa – du vil gerne høre Tyggegummikongen Bobbel? Og ja, det var jo det, han ville.
Skrap mor
Alma ved morgenbordet:
“Carl, hvis jeg nogensinde blir din mor, så vil jeg, blive en skrap mor.”
Mange, mange ord
Sproget vælter frem hos det lille Carlebarn, efter at det gik op for ham, at han selv (til dels) kan styre sine mundbevægelser. Forståelsesmæssigt er der hidtil ikke SÅ meget vundet ved de sproglige fremskridt, eftersom ganske mange af ordene ligner hinanden. Eksempelvis er det en gedigen udfordring at udskille hat, kat, glat og skat fra hinanden. Det er spøjst at følge udviklingen. Ko hedder ko, og kat hedder hat. Mi-mi betyder mus, mæm betyder mælk, og his betyder tisse. En anden pudsighed er, at mens hele den latinske sprogstamme finder det umuligt at sige h, har både Alma og Carl enorm glæde af h som erstatningskonsonant.
Alt i alt må man dog sige, at der er store ting i vente på det kommunikationsmæssige område.
Nytårsnostalgi
»Ååh, den gamle tid var dejlig …«, siger Alma til sig selv, mens hun sætter sin lille pony på plads i reolen. »Hvor har du hørt det?«, spørger faderen. »Ingensteder – det er noget, jeg siger.«
Suppesandwich
Vi har fået broccolisuppe til aften. Det affødte en gastronomisk nyskabelse, da Alma introducerede en såkaldt ‘suppesandwich’. Man tager to halve stykker ristet brød, putter suppe på den ene halve og klapper de to halve sammen. Og vupti: en suppesandwich er født.
Carle-lingo
Om føje tid tager faderen og de søde små vestover, mens moderen bliver i hovedstaden et par dage ekstra. Det lægger pres på farmor, som har indvilliget i at tage vare på afkommet, mens faderen arbejder. Til støtte for et vellykket projekt bringer vi her en liste over den næsten umælende Carls vigtigste ytringer.
A-ad: Jeg har lavet lort
Mæm: Mælk
Bu: Sut
Håk: Frugt
Huk-hak: Selv tak, som på Carlsk betyder tak for mad
Ø-øj: Stor eller meget
Da-da: Den der
Dy: Juice
Nøn: Køre
I-i: Høne
I-iiiii: Hane
Dig mæ’: Du skal være med
Har: Far
Dan: Hvordan
Hom: Tom (Tom&Jerry)
Mimip: Hjulben (fra tegnefilmen)
U’: Ud
U-uu: Ugle
Uuuuuuu: Ulv
Na-nat: Nat eller mørke
Mi-mig: Jeg vil også gerne
Hat: Hat eller kat
Thank you
Alma er faldet for en tegnefilm ved navn Dora the Explorer. Filmene er, som navnet antyder, skabt i USA. De er bygget extremt pædagogisk op med indlagt interaktion, idet børnene opfordres til at kalde på rygsækken og kortet eller udpege ting i billedet. Begge børn elsker det og hjæææææælper.
Filmen: Vi har brug for DIN hjælp! Sig “rygsæk”
Alma: Ryghæk!
Filmen: Højere!
Alma af sine lungers fulde kraft: RYGHÆK!
Carl kan ikke sige rygsæk, men han kan pege på ting på skærmen, og så har han af Dora lært at sige “hort” (kort) – så når det er kortet, der er brug for, er Carl med på råbeholdet. “Hort! HOOORT!”
Som en del af det pædagogiske sigte har filmene sekvenser, hvor børnene lærer nogle ord på engelsk. Alma mestrer nu “wait” og øver sig flittigt på “thank you” og “you’re wellcome”.
Sproglig (u)formåen
Carl opererer stadig med temmelig få ord og ufatteligt mange betydninger og betoninger af samme, suppleret med mimik og gestik. Således betyder “hut” både tog (fut), prut og slut. Til gengæld betyder det ikke sut, for den hedder “bu”. Imidlertid forhindrer de manglende sprogkundskaber ikke barnet i at finde på historier. De er temmelig simple, ganske vist, for det er alligevel svært at formidle et narrativt forløb med fire ord, men de er der. Og moderen gætter på, at handlingsforløbet hurtigt bliver adskilligt mere komplekst, når sproget på et tidspunkt rækker til det. Han fortæller med lyde, ord og gestus, og han går ikke videre, før man har afkodet og formuleret meningen korrekt. Carls første fulde historie lyder som følger:
Carl tager sin næse og kaster den ud af vinduet (tager sig til næsen, viser hånden, der holder om noget usynligt, kastebevægelse med gryntelyd, der betyder anstrengelse)
Den lander på jorden (“bup”)
Så kommer der en bi (“bi”)
Den tager Carls næse (“hap” og hapsebevægelse med hånden)
og flyver op i luften med den (“bi” – “summm” – “høj” og flyvebevægelse med hånden)
Den flyver hjem med næsen (“em”)
og så spiser de andre bier næsen (gnaskelyde og “mmmm”)
Carl får en ny næse (samler en fiktiv næse op fra gulvet og sætter den på plads)
Spiller bold
Carls nyeste: (S)piller bold!
I det hele taget er han begyndt at lydefterligne ordene i vid udstrækning, så der er vist ingen tvivl om, at sproget begynder at tage fart nu. Det bliver rart for ham. Han bliver så glad for at blive forstået, og selv om han udnytter det eksisterende ordforråd til fulde, er og bliver det jo begrænset, hvad han kan udtrykke, og han har så meget på hjerte. Måske vil han sågar holde op med at baske folk, når han bliver sur?
Nye ord
Carls seneste sproglige fremskridt: Bølger og dyr. Førstnævnte tog han til sig under en hoppetur på trampolinen, hvor vi legede stormvejr, og moderen kørte frem med “bølgerne ruller, bølgerne ruller”. Carl kiggede undrende og smed sig derpå ned og rulle frem og tilbage over trampolinen og råbte “bøøøjer, bøøøjer”. Det med dyret kom sig af, at verdens mindste tordenflue satte sig på hans fod. Carl gerådede i stor affekt og sansede som sædvanligt ikke at børste den af. “Hvad er der galt – nå, det er et lille dyr,” sagde den tililende fader og bortabsenterede den mikromale synder. Derefter brugte Carl nogle minutter på at rode rundt i sin sandal og i bunden af bilen for at lede efter fluen, mens han kaldte “dyer, dyer”.
Nye landvindinger
Carl tager flere ord ind:
Kom (hom), stop (ofte ledsaget af løftet politi-hånd, bruges også i betydningen lad være ved fx hårvask) og som det nyeste, helt store hit her til aften: Anton, navnet på en af yndlingslegekammeraterne. Anton er knap et år ældre end Carl, men de har samme statur og en fælles interesse for fægtelege og brydekampe, og de er meget glade for at lege med hinanden. “Se, det er mine venner,” siger Anton, når vi ringer på døren.
Som om det ikke var nok, har begge børn i dag været ude at lege på egen hånd. Alma sammen med tvillingerne fra nedenunder samt Josephine, Antons storesøster. I mellemtiden gæstede Carl Anton. Moderen gik hjem for at hente ham et par tørre bukser, og det affødte ikke skyggen af krise, så hun benyttede sig af den uventede frihed til at ordne aftensmaden. Alma var lidt benovet og noget genert over at være sammen med tre store seks-årige, som har års rutine i at lege sammen – “jeg blev lidt genert. Det kan man godt blive, når noget er nyt. Det kan være svært at vænne sig til. Jeg følte mig ikke helt tryg, og derfor ville jeg ikke spørge, hvad de legede, for de skulle ikke vide det, det er kun dig, mor, der skal vide, at jeg ikke følte mig helt tryg,” afrapporterede det introspektivt ret begavede barn – men hun havde det trods alt sjovt nok til at takke nej, da moderen slog et smut forbi og tilbød hende at komme med hen for at hente Carl.
Ferie, ferie, ferie….
Den lille familie fylker sig p.t. i det syditalienske til alles store tilfredshed. Vi har lejet en lejlighed i byen Madonna del Piano et par kilometer fra onkel Niels og tante Silvia. Det er ikke luksus, men der er det mest nødvendige, og som en ekstra og meget populær feature er der hønsehold, komplet med kyllinger og haner, på begge sider af huset, og desuden bor der en hund nedenunder.
Søndag var der barnedåb for lille kusine Annika. Efter selve dåben drog selskabet til en restaurant i fantastiske omgivelser i en grøn, grøn dal. Der var masser af plads, gynger og en pool, hvor de mindste af gæsterne boltrede sig imellem de ganske mange retter. Hen på eftermiddagen vendte vi hjem og rundede så lige dagen af med en børnefødselsdag hos naboen. Det blev sent og sjovt, og da Alma dødtræt væltede ud af bilen, smilede hun lykkeligt og sagde “mor, det er et dejligt liv!”
De tre store børn – Alma, Vittoria og Carl – kommer nogenlunde godt ud af det med hinanden. Der kører naturligvis lidt magtkamperi, men de betragter gensidigt hinanden med stor sympati. Carl og Alma er desuden fuldstændig bjergtagne over den lille Annika. De aer og bringer legetøj, og når hun græder, standser Carl enhver aktivitet for at komme ilende til undsætning.
Carls sprog er endelig i udvikling. Over de sidste dage er han begyndt at sige “gå”, “har” (far), “hem” (hjem) og “bød” (brød). Han siger også blob, men betydningen kendes endnu ikke.
Nye ord!!
Efter at have rådet over de samme ca. ti ord det sidste år, har Carl pludselig besluttet, at han har brug for et par stykker til. I løbet af weekenden har han således taget fire stk. til sig:
Høj (i betydningen højt oppe – endnu et af de interesse-orienterede ord)
Hjem
Her
Gok (med meget tydeligt “k” og i betydningen at gokke nogen. Carl er entydigt en af testosteron-invaliderne, og hans lege handler næsten altid om, at nogen tæver nogle andre)
Det hidtil eksisterende ordforråd: Hej, hov, ja, nej, ned, mere, is, bil, bold, bolle, min, moar (u-ar), ud.
Dertil en række mere eller mindre originale lyd- eller egenord: Vov (hund), ne-ne (påpegende), voja (halløj, opmærksomhedspåkaldende), prr (hest), aaaah (sangtitel: Lille Poul ser ud på solen eller Lille og sød), øj (høj eller stor), eee-eeer (her eller der)
De få ord og lyde bruges så sammen med fagter, hvormed han faktisk kan kommunikere imponerende præcist. Fx “ne-ne” og slå sig på bagdelen = lorteble.
“Ne-ne” og slå sig på ryggen under cykling = jeg vil gerne skubbes lidt.
“Hov” (med bekymret stemmeføring) og hænder på maven = jeg er bange.
“Hov” og slå ud med den ene hånd = hvor blev den/han/hun af?
Sorg og grædsel
Alma har set Den lille havfrue (der for de uindviede i Disneyversionen ender med, at havfruen Ariel og prinsen Erik får hinanden, og havheksen Ursula forsvinder i dybet). Alma: “Det var godt, at Ariel og Erik fik hinanden. Hvis Erik var blevet gift med Ursula, var Ariel nok blevet smadret af grædsel.”
Ordforbistring
Alma har et imponerende ordforråd, men ind imellem visse småting volder stadig vanskeligheder (ud over r, som bliver til h som i hød):
Bobmand Byg (Byggemand Bob)
Skitkaste (skatkiste)
Tandtiger (sabeltiger)
Carl snakker
Carl er et meget kommunikerende barn, og man er sjældent i tvivl om, hvad han mener. Han insisterer ret hårdnakket på, at man skal formulere hans udsagn for ham, og når man rammer rigtigt, kvitterer han med et inderligt JAHR! Men han lærer jo efterhånden også selv at sige ting og sager. P.t. er hans ordforråd noget i retning af:
A’det
Ha’det
Oar (mor)
Bar (far, bruges sjældent – som regel bruger han oar som fællesbetegnelse)
Vov
Hov
Av (betyder både av og varm)
Mi(n)
Ja
Nej
A-a (som i forbudt)
M-m (betyder nej)
Smaskelyd (betyder sulten eller tørstig samt “mere, tak”, hvis han skal have en refill)
Mere
Dyer (dyr)
Bi(l)
Bi(l)er (blev sagt for første gang i dag)
Aaarrr (dér er den!)
You must be logged in to post a comment.