Carls seneste sproglige fremskridt: Bølger og dyr. Førstnævnte tog han til sig under en hoppetur på trampolinen, hvor vi legede stormvejr, og moderen kørte frem med “bølgerne ruller, bølgerne ruller”. Carl kiggede undrende og smed sig derpå ned og rulle frem og tilbage over trampolinen og råbte “bøøøjer, bøøøjer”. Det med dyret kom sig af, at verdens mindste tordenflue satte sig på hans fod. Carl gerådede i stor affekt og sansede som sædvanligt ikke at børste den af. “Hvad er der galt – nå, det er et lille dyr,” sagde den tililende fader og bortabsenterede den mikromale synder. Derefter brugte Carl nogle minutter på at rode rundt i sin sandal og i bunden af bilen for at lede efter fluen, mens han kaldte “dyer, dyer”.