Den lille familie fylker sig p.t. i det syditalienske til alles store tilfredshed. Vi har lejet en lejlighed i byen Madonna del Piano et par kilometer fra onkel Niels og tante Silvia. Det er ikke luksus, men der er det mest nødvendige, og som en ekstra og meget populær feature er der hønsehold, komplet med kyllinger og haner, på begge sider af huset, og desuden bor der en hund nedenunder.

Søndag var der barnedåb for lille kusine Annika. Efter selve dåben drog selskabet til en restaurant i fantastiske omgivelser i en grøn, grøn dal. Der var masser af plads, gynger og en pool, hvor de mindste af gæsterne boltrede sig imellem de ganske mange retter. Hen på eftermiddagen vendte vi hjem og rundede så lige dagen af med en børnefødselsdag hos naboen. Det blev sent og sjovt, og da Alma dødtræt væltede ud af bilen, smilede hun lykkeligt og sagde “mor, det er et dejligt liv!”

De tre store børn – Alma, Vittoria og Carl – kommer nogenlunde godt ud af det med hinanden. Der kører naturligvis lidt magtkamperi, men de betragter gensidigt hinanden med stor sympati. Carl og Alma er desuden fuldstændig bjergtagne over den lille Annika. De aer og bringer legetøj, og når hun græder, standser Carl enhver aktivitet for at komme ilende til undsætning.

Carls sprog er endelig i udvikling. Over de sidste dage er han begyndt at sige “gå”, “har” (far), “hem” (hjem) og “bød” (brød). Han siger også blob, men betydningen kendes endnu ikke.