Carl har fået temmelig godt styr på sproget, skønt det stadig kniber med udtalen, og han er egentlig ret avanceret. Fx ytrer han ofte, når han har måttet ud i kreative forklaringer for at gøre rede for, hvad han mener: “Det er dét, jeg taler om/det er dét, jeg tænker på.”

“Mor, når jeg siger, du skal komme, skal du gøre det!”

“Det er mor, der bestemmer. Jeg bestemmer kun over mig selv.”

“Den/det er bare så sej!!”

I dag var vi på vej hjem fra stranden, da Carl pludselig begyndte at grine, fordi han kom til at tænke på noget sjovt fra børnehaven: “Mor, ovre i børnehaven vi gjorde sådan her [slår hænderne fladt mod cykelstyret] på bordet og sagde: Hvor er maden, hvor er maden? Vi gjorde det ikke alle sammen, det var kun mig og Julie.”

Carl sidder af og til og læser for sig selv, og det viser sig, at han kan “læse” hele bogen om Kåde køer i køkkenet etc., komplet med betoninger og passende stemmeføring.