Tegn på regn

Vejret var ikke helt så godt, som man kunne ønske under opholdet i det syditalienske. Faktisk havde vi flere omgange med torden og regn. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Paraplyer er altid populære, og i kortere intervaller kan man godt følges med sin søskende under samme tag.

DSCF6493.JPG kopi

Monster-Alma

Alma har den sikre løsning på eventuelle problemer med truende forfølgere. Hun laver monsteransigt og er sikker på, at det vil skræmme enhver ildesindet person bort. Skulle man løbe ind i en trold eller en heks, har hun også løsningen på det. Til trolden siger man Trolde-bolle, og så bliver den til en bolle. Til en heks råber man heks-kvæks, og så bliver hun til en lillebitte frø. Voilá!

DSCF6415.JPG

Is-uden-tvivl

Alma modtog sin første is-velsignelse på Peterspladsen. Og i dag valfartede vi så alle til stedet for at genbekræfte oplevelsen med en “iiisch”, som Carl kalder dem. Og mens moderen jagtede et toilet, nød de yngste to pap-vafler med hhv vanilje+chokolade og vanilje+jordbær. Det var himmelsk. Kun få pletter på tøjet. Bagefter indtog vi den egentlige Petersplads, som Alma nu har omdøbt “Peterspladsen – is-uden-tvivl”, da det nu er en fastslået tradition, at det er formålet med den plads. Faderen blev overskinnet af den hellige fader, Pave Ratzinger, der kom forbi i sin pope-mobil og velsignede isspisningen på storskærm. Imens poserede moderen sine nyindkøbte kjoler foran springvand og kamera uantastet af de hellige handlinger. Hun blev ikke overskinnet. [Billeder følger.]

Børn og bamser

Vittoria (og nok også Silvia) har begavet de søde børn med hver sit kæmpeeksemplar af hhv. Peter Plys og Æslet. Ungerne var lykkelige, og Carl har ikke været fysisk adskilt fra sit æseldyr endnu. Han og Vittoria holdt kastekonkurrence med deres dyr, mens Alma betegnende nok gik i gang med at skifte ble på Peter Plys. Vi er taknemmelige for, at betalende børn også må medtage håndbagage i flyet. DSCF6585.JPG DSCF6588.JPG

Ferie, vol. II

Folket skal naturligvis ikke snydes for opdateringer fra den ferierende familie. Siden sidst har vi været i Carrefour, det lokale storcenter, hvor moderen erhvervede sig en defekt mobiltelefon. Nedtur. Telefonen skal naturligvis byttes, hvilket så betyder endnu en storcentertur. Det virker ret tåbeligt at tage i storcentret, når bjerge og strand kunne besøges i stedet, men det har man for sin dumhed.

Foreløbig har vi også været en enkelt tur ved stranden. Børnene nød sand og vand og var ikke til at drive tilbage til bilen, hvorefter de faldt i søvn, før vi havde forladt parkeringspladsen. Ud over det har vi mestendels taget den med ro. Meget med ro. Vi går ture i minibyen, snakker til de lokales forbløffelse med samtlige forbipasserende hunde, køber is og går hjem igen. Carl og Alma har fundet på en masse sjove lege i den lejede feriebolig. Bl.a. har de ret stor fornøjelse ud af at lege hundelorte, som triller ud over kanten på den store seng og ned på en til lejligheden anbragt madras på gulvet. De leger også hunde, som har hundehus under sengen, og så er der selvfølgelig den udødelige Lavapigen&Lavadrengen, som uafladeligt falder ned i vulkanen med brændende lava og mirakuløst redder sig op igen.

Carl foretager stadig sproglige landvindinger og har nu lært at sige Alma. Og ikke nok med det. Han har også lavet lort på toilettet! På eget initiativ! Fire gange!

DSCF6525.JPG DSCF6431.JPG DSCF6499.JPG

Ferie, ferie, ferie….

Den lille familie fylker sig p.t. i det syditalienske til alles store tilfredshed. Vi har lejet en lejlighed i byen Madonna del Piano et par kilometer fra onkel Niels og tante Silvia. Det er ikke luksus, men der er det mest nødvendige, og som en ekstra og meget populær feature er der hønsehold, komplet med kyllinger og haner, på begge sider af huset, og desuden bor der en hund nedenunder.

Søndag var der barnedåb for lille kusine Annika. Efter selve dåben drog selskabet til en restaurant i fantastiske omgivelser i en grøn, grøn dal. Der var masser af plads, gynger og en pool, hvor de mindste af gæsterne boltrede sig imellem de ganske mange retter. Hen på eftermiddagen vendte vi hjem og rundede så lige dagen af med en børnefødselsdag hos naboen. Det blev sent og sjovt, og da Alma dødtræt væltede ud af bilen, smilede hun lykkeligt og sagde “mor, det er et dejligt liv!”

De tre store børn – Alma, Vittoria og Carl – kommer nogenlunde godt ud af det med hinanden. Der kører naturligvis lidt magtkamperi, men de betragter gensidigt hinanden med stor sympati. Carl og Alma er desuden fuldstændig bjergtagne over den lille Annika. De aer og bringer legetøj, og når hun græder, standser Carl enhver aktivitet for at komme ilende til undsætning.

Carls sprog er endelig i udvikling. Over de sidste dage er han begyndt at sige “gå”, “har” (far), “hem” (hjem) og “bød” (brød). Han siger også blob, men betydningen kendes endnu ikke.

Ny cykel

Carl har fået en løbecykel. Den lille, blå trehjuler var blevet for lille, og Almas løbecykel, som jo burde afløses af en rigtig cykel, nu hvor hun har bevist, at hun faktisk godt kan cykle, er for stor. Det vakte stor begejstring at få sin egen cykel, der ligner Almas. Sædet er polstret med stof, der sidder fast med en elastikkant. Umiddelbart en smart ide, så man kan tage det med ind, når det regner. I praksis en rigtig dårlig ide, da Carl har opdaget, at det nogle gange falder af. Derfor stiger han på cyklen og skubber sig så baglæns af sædet for at se, om det røde stof stadig sidder på plads – hvorved han naturligvis netop skubber det af… Gentag efter behov for hver tredje meter på en hvilken som helst strækning.

DSCF6345.JPG

Sociale aktiviteter

Alma har efterhånden foldet et stort, socialt potentiale ud. Hun får løbende nye venner og erklærer ofte, at hun blev venner med den-og-den i en lynende fart. Hun er også begyndt at koble sig på, når børnene på vejen leger. Der er sket en hel del på den front, siden sommeren startede, må man nok sige. Alle ungerne interagerer på kryds og tværs, i særdeleshed, når vejret er godt; og så kan de voksne jo passende drikke kaffe eller kold hvidvin i skyggen, mens børnegrupperingerne indtager diverse villahaver. Sommer i forstæderne holder big time, og 13 børn, fordelt på fem huse, borger for rige legemuligheder. Moderen har først rigtig fået øjnene op for fordelene i sommeren 2009, hvor Carl og Alma så småt er blevet store nok til at have fornøjelse af selskabet.

Carl har aldrig ligget på den lade side, når det drejer sig om socialt samvær, og i særdeleshed er han glad for at lege med Anton på tre, som han indtil for nylig gik i vuggestue sammen med. Anton bor tre huse væk og er lige så glad for at lege med Carl, så næsten dagligt ser man det ene eller det andet lille, stoute barn med en mor på slæb på vej hen for at spørge, om den anden kan lege.

Alma har af og til playdates med veninderne fra børnehaven, især Freja. Forleden weekend, hvor vejret var fantastisk, kom Freja og hendes mor på besøg, og så tog de respektive mødre og børn på stranden. Midt i seancen kom Anton, som var på jagt efter Carl, og så var der idel lykke hele vejen rundt. I hvert fald indtil en noget emsig gut troppede op og erklærede, at han og hans kæreste fandt det meget bekymrende, at Alma gik i vandet (langs med stranden) så langt væk fra mig. Meget bekymrende, gentog han en del gange, og ymtede også, at han bestemt troede, at han delte sin bekymring med mange andre strandgæster. Moderen kunne og kan stadig ikke se problemet i, at Alma befinder i lavt vand 30 meter væk på et sted med fuldt udsyn, så manden måtte forblive bekymret. Man bliver stedse overrasket over sine medmennesker.

DSCF6340.JPG DSCF6320.JPG DSCF6349.JPG

Alma fire år!

Så er det fire år siden, at den forventede søn blev eksterneret og viste sig at være en Alma. Alma har glædet sig meget længe til at blive fire år, efter at hun i umindelige tider har fortalt alle og enhver, at hun var “tre og et halvt og en hel meter”.

Dagen startede tidligt. Det magede sig nemlig således, at Almas fødselsdag samtidig var den første dag på årets koloniuge i børnehaven, og kolonibussen kører fra institutionen kl. 8 – hvilket er helt normal mødetid for nogle, men grænsende til børnemishandling for andre, herunder os. Så hvis der skulle være tid til fødselsdagshygge og boller, og det skulle der jo, måtte vi i gang fra den årle morgenstund. Kl. 5.30 meldte Carl sig på banen og blev til sin egen store forbløffelse hevet op af sengen i stedet for at blive tvangsgenputtet i moderens seng. Dagen inden den store dag var gaverne blevet lagt frem og bordet dækket med flag, der var pakket kolonitaske og bagt (sukkerfri) kage og pakket alskens fødselsdagsaccesories, så søde Alma kunne blive fejret med maner langt fra hjemmet. Derfor kunne vi nøjes med at tænde ovnen og gå syngende ind for at vække Alma til det store gaveorgie.

Alma var ikke udelt begejstret for at blive vækket. Hun er vant til at sove, til hun vågner, så det var en uvant situation. Hun tøede dog hurtigt op, da hun så stablen af gaver. Den besøgende farmor kommenterede mængden, hvortil Alma replicerede: “Jamen, det er jo, fordi I holder af mig!” Sandt nok, Alma. Da alle gaverne var lukket op, også lillebror-gaverne til Carl, vankede der boller med syltetøj, inden ungerne skyndsomst blev smidt i tøjet og Alma gelejdet over til børnehaven, hvor moderen vinkede farvel til en glad Alma i bussen og med gru mindedes sidste år, hvor Alma lige var startet i børnehaven og noget ked af det der kolonikoncept, hvor hun i selskab med fremmede voksne og børn skulle transporteres meget langt hjemmefra i en meget stor bus.

Carl var blevet hjemme hos farmor, så han blev efterfølgende afhentet derhjemme i god ro og orden, så han slap for en lang dag og blev afleveret hen mod 9.30 som sædvanligt. Under børnenes fravær fik moderen arbejdet, og farmor købte ind og bagte kage. Efter børneafhentning kom Almas stuekammerater Freja og Thea med hjem til en lille fødselsdagskomsammen. De trætte kolonibørn returnerer først kl. 16, så der var ikke tid til megen festivitas, men et par stykker kage og en times tid i haven blev det da til. Derefter satte den lille familie kursen mod en ny, børnevenlig øko-cafe på Amager. Stedet viste sig at være skønt: Lækker og lødig mad til både børn og voksne, topvenlig betjening og et super legerum til børnene. Det var første, men helt sikkert ikke sidste gang, vi kommer der. Alma var på en eller anden måde gået glip af det med, at vi skulle ud at spise, så hun blev glædeligt overrasket. Da vi forlod stedet, kom hun hen og krammede moderen og sagde: “Tak, mange, mange tak for fødselsdagen, mor. Det var en dejlig overraskelse, og det har været en dejlig dag.” Det er svært ikke at blive seriøst rørt over det søde barn. Hun kopierer muligvis formuleringer, som hun har hørt fra andre, men budskabet kommer fra hjertet. Hun fortalte også, at hun meget hurtigt var blevet kammerater med en stor dreng på fem år inde i legerummet, og hun har sagt mange, mange tusind tak for gaver til alle de glade givere i løbet af dagen.

Efter hjemkomsten fik de trætte børn lov til at slå sig løs med økologisk vingummi og chokolade; Alma har glædet sig i mere end et halvt år til at få lov at få slik og chokolade til sin fødselsdag, så hun skulle ikke snydes, selv om der sandt at sige var røget rigeligt med kalorier indenbords. Hun var også lykkelig for det og havde alt i alt uden tvivl en dejlig fødselsdag.

Obs! Billeder følger.

Almas ønskeseddel 2009

På mandag er det fire år siden, at det annoncerede Carlebarn gjorde sin ankomst og viste sig at være en Alma i stedet. Her på kanten af sit fjerde år kan det siges om søde Alma, at hun har en fed sans for humor og en sjælden fornemmelse for sprog, som ville have glædet hendes farfar enormt. Til faderen med bar overkrop sagde hun fx i går: “Du er helt hvid, far. Du ligner en snemand!” Og så er hun jo bare verdens sødeste og skønneste pige!

Til begavelsesdagen ønsker Alma sig følgende:

Sjippetov
Hulahopring
Malebøger
My Littlest Petshop-ting
Pokemon-figurer
Diverse seje actionfigurer og -ting
Gomiti-figurer
Sommerhat

Sverige 2009

På trods af diverse udsagn om det modsatte grundet tidligere års sygdomsramte ophold tog den lille familie igen i år afsted på den årlige hyttetur til de svenske skove i selskab med gode mennesker – masser og masser af dem! – og nåede denne gang igennem alle fire dage uden sygdom. Faderen og varanerne forlod slottet onsdag aften, mens moderen havde forpligtelser i hovedstaden og derfor først ankom lørdag formiddag. Uhmmm – søvn med søvn på og så en lur på toppen! Utroligt, hvad det kan gøre for det almene velbefindende.

Carl og Alma havde fire forrygende dage. De var begge meget populære blandt de øvrige hyttetursdeltagere, og især muntrede Alma sig i hidtil uset grad med socialt samvær uden forældre. Fx brugte moderen en del tid på at lede efter hende på afgangsdagen, blot for at finde et stk. lykkeligt barn, der havde fået den store Klara til at læse ca. 15 pixie-bøger i en lille lysning i skoven. Alma og moderen nåede desuden en kanotur, hvor Alma hang ud over rælingen på meget foruroligende vis og sågar havde succes med at vaske hår i åen under turen. Moderen prøvesejlede til gengæld en kajak og kunne konstatere, at det ikke var helt så svært som forventet. Ganske vist var det en noget fladbundet turistmodel, men alligevel – succesoplevelser skal man ikke kimse ad. Carl kom til sin store harme ikke med på sejlturen.

DSCF6198.JPGDSCF6200.JPG DSCF6209.JPG