Alma har efterhånden foldet et stort, socialt potentiale ud. Hun får løbende nye venner og erklærer ofte, at hun blev venner med den-og-den i en lynende fart. Hun er også begyndt at koble sig på, når børnene på vejen leger. Der er sket en hel del på den front, siden sommeren startede, må man nok sige. Alle ungerne interagerer på kryds og tværs, i særdeleshed, når vejret er godt; og så kan de voksne jo passende drikke kaffe eller kold hvidvin i skyggen, mens børnegrupperingerne indtager diverse villahaver. Sommer i forstæderne holder big time, og 13 børn, fordelt på fem huse, borger for rige legemuligheder. Moderen har først rigtig fået øjnene op for fordelene i sommeren 2009, hvor Carl og Alma så småt er blevet store nok til at have fornøjelse af selskabet.

Carl har aldrig ligget på den lade side, når det drejer sig om socialt samvær, og i særdeleshed er han glad for at lege med Anton på tre, som han indtil for nylig gik i vuggestue sammen med. Anton bor tre huse væk og er lige så glad for at lege med Carl, så næsten dagligt ser man det ene eller det andet lille, stoute barn med en mor på slæb på vej hen for at spørge, om den anden kan lege.

Alma har af og til playdates med veninderne fra børnehaven, især Freja. Forleden weekend, hvor vejret var fantastisk, kom Freja og hendes mor på besøg, og så tog de respektive mødre og børn på stranden. Midt i seancen kom Anton, som var på jagt efter Carl, og så var der idel lykke hele vejen rundt. I hvert fald indtil en noget emsig gut troppede op og erklærede, at han og hans kæreste fandt det meget bekymrende, at Alma gik i vandet (langs med stranden) så langt væk fra mig. Meget bekymrende, gentog han en del gange, og ymtede også, at han bestemt troede, at han delte sin bekymring med mange andre strandgæster. Moderen kunne og kan stadig ikke se problemet i, at Alma befinder i lavt vand 30 meter væk på et sted med fuldt udsyn, så manden måtte forblive bekymret. Man bliver stedse overrasket over sine medmennesker.