Så er det fire år siden, at den forventede søn blev eksterneret og viste sig at være en Alma. Alma har glædet sig meget længe til at blive fire år, efter at hun i umindelige tider har fortalt alle og enhver, at hun var “tre og et halvt og en hel meter”.

Dagen startede tidligt. Det magede sig nemlig således, at Almas fødselsdag samtidig var den første dag på årets koloniuge i børnehaven, og kolonibussen kører fra institutionen kl. 8 – hvilket er helt normal mødetid for nogle, men grænsende til børnemishandling for andre, herunder os. Så hvis der skulle være tid til fødselsdagshygge og boller, og det skulle der jo, måtte vi i gang fra den årle morgenstund. Kl. 5.30 meldte Carl sig på banen og blev til sin egen store forbløffelse hevet op af sengen i stedet for at blive tvangsgenputtet i moderens seng. Dagen inden den store dag var gaverne blevet lagt frem og bordet dækket med flag, der var pakket kolonitaske og bagt (sukkerfri) kage og pakket alskens fødselsdagsaccesories, så søde Alma kunne blive fejret med maner langt fra hjemmet. Derfor kunne vi nøjes med at tænde ovnen og gå syngende ind for at vække Alma til det store gaveorgie.

Alma var ikke udelt begejstret for at blive vækket. Hun er vant til at sove, til hun vågner, så det var en uvant situation. Hun tøede dog hurtigt op, da hun så stablen af gaver. Den besøgende farmor kommenterede mængden, hvortil Alma replicerede: “Jamen, det er jo, fordi I holder af mig!” Sandt nok, Alma. Da alle gaverne var lukket op, også lillebror-gaverne til Carl, vankede der boller med syltetøj, inden ungerne skyndsomst blev smidt i tøjet og Alma gelejdet over til børnehaven, hvor moderen vinkede farvel til en glad Alma i bussen og med gru mindedes sidste år, hvor Alma lige var startet i børnehaven og noget ked af det der kolonikoncept, hvor hun i selskab med fremmede voksne og børn skulle transporteres meget langt hjemmefra i en meget stor bus.

Carl var blevet hjemme hos farmor, så han blev efterfølgende afhentet derhjemme i god ro og orden, så han slap for en lang dag og blev afleveret hen mod 9.30 som sædvanligt. Under børnenes fravær fik moderen arbejdet, og farmor købte ind og bagte kage. Efter børneafhentning kom Almas stuekammerater Freja og Thea med hjem til en lille fødselsdagskomsammen. De trætte kolonibørn returnerer først kl. 16, så der var ikke tid til megen festivitas, men et par stykker kage og en times tid i haven blev det da til. Derefter satte den lille familie kursen mod en ny, børnevenlig øko-cafe på Amager. Stedet viste sig at være skønt: Lækker og lødig mad til både børn og voksne, topvenlig betjening og et super legerum til børnene. Det var første, men helt sikkert ikke sidste gang, vi kommer der. Alma var på en eller anden måde gået glip af det med, at vi skulle ud at spise, så hun blev glædeligt overrasket. Da vi forlod stedet, kom hun hen og krammede moderen og sagde: “Tak, mange, mange tak for fødselsdagen, mor. Det var en dejlig overraskelse, og det har været en dejlig dag.” Det er svært ikke at blive seriøst rørt over det søde barn. Hun kopierer muligvis formuleringer, som hun har hørt fra andre, men budskabet kommer fra hjertet. Hun fortalte også, at hun meget hurtigt var blevet kammerater med en stor dreng på fem år inde i legerummet, og hun har sagt mange, mange tusind tak for gaver til alle de glade givere i løbet af dagen.

Efter hjemkomsten fik de trætte børn lov til at slå sig løs med økologisk vingummi og chokolade; Alma har glædet sig i mere end et halvt år til at få lov at få slik og chokolade til sin fødselsdag, så hun skulle ikke snydes, selv om der sandt at sige var røget rigeligt med kalorier indenbords. Hun var også lykkelig for det og havde alt i alt uden tvivl en dejlig fødselsdag.

Obs! Billeder følger.