Nye ord!!

Efter at have rådet over de samme ca. ti ord det sidste år, har Carl pludselig besluttet, at han har brug for et par stykker til. I løbet af weekenden har han således taget fire stk. til sig:

Høj (i betydningen højt oppe – endnu et af de interesse-orienterede ord)

Hjem

Her

Gok (med meget tydeligt “k” og i betydningen at gokke nogen. Carl er entydigt en af testosteron-invaliderne, og hans lege handler næsten altid om, at nogen tæver nogle andre)

Det hidtil eksisterende ordforråd: Hej, hov, ja, nej, ned, mere, is, bil, bold, bolle, min, moar (u-ar), ud.

Dertil en række mere eller mindre originale lyd- eller egenord: Vov (hund), ne-ne (påpegende), voja (halløj, opmærksomhedspåkaldende), prr (hest), aaaah (sangtitel: Lille Poul ser ud på solen eller Lille og sød), øj (høj eller stor), eee-eeer (her eller der)

De få ord og lyde bruges så sammen med fagter, hvormed han faktisk kan kommunikere imponerende præcist. Fx “ne-ne” og slå sig på bagdelen = lorteble.

“Ne-ne” og slå sig på ryggen under cykling = jeg vil gerne skubbes lidt.

“Hov” (med bekymret stemmeføring) og hænder på maven = jeg er bange.

“Hov” og slå ud med den ene hånd = hvor blev den/han/hun af?

DSCF6077.JPG

Konfi-weekend

Lidt løst og fast dokumentationsmateriale fra den mindeværdige weekend, hvor Silje trådte ind i de voksnes rækker, og hvor Alma og Carl legede så meget med Ida og Selma, at Carl faldt i søvn i favnen på vej tilbage til bilen.DSCF6132.JPG

DSCF6109.JPG DSCF6123.JPG DSCF6129.JPG  

Pædagogiske Alma

Man lærer en del om konflikthåndtering, når man går i børnehave, og fra tid til anden viser det sig, at de forenede pædagogiske anstrengelser faktisk bærer frugt. Til aftensmaden gik Carl i protestmode over at blive nægtet et stykke parmesanost og nægtede at spise. “Det er okay, Carl, det bestemmer du selv,” sagde moderen. Alma havde ikke rigtig fanget konteksten, men hørte bare udsagnet, vurderede, at moderen vaklede, og reagerede prompte og indtrængende: “Mor! Du er jo vant til at bestemme. Du skal holde fast i dit nej!”

DSCF6105.JPG

Playdate

Alma og Carl havde besøg af Alfred og Emil en regnfuld lørdag. Formiddagen gik med munter og ganske konflikfri indendørs leg. Emil lagde sig til at sove middagslur i Almas seng, mens Carl sprang luren over efter en lille udflugt med faderen. Da de små mennesker begyndte at bisse, blev de proppet i regntøj og tilbragte en times tid med at lege i vandpytter m.m. Emil havde en meget lav løbecykel med og var meget indstillet på, at Carl skulle prøve den. Det ville moderen gerne have for at prøve størrelsen af, men Carl nægtede naturligvis; hvorfor bryde en god vane og indfri en fuldstændig rimelig forventning… Da det trods alt blev for vådt og klamt at være ude, hjalp alle fire pænt efter tur med at lave koldskål, og så rundede vi lige en god dag af med at spise aftensmad sammen, før Alfred og Emil (og deres mor) satte kursen hjem mod Hellerup. DSCF6144.JPGDSCF6149.JPG  

Topshopper

Børnene var med ude at købe ind. Carl driblede Irma tynd med sin lille vogn med nogle få, udvalgte varer og var jævnligt ude af syne. På vej mod kassen måtte moderen konstatere, at barnet intetsteds var at finde. Alma blev afbrudt i sin uophørlige ordstrøm, mens moderen ledte efter mindstebarnet og fandt ham i færd med at stille den lille vogn pænt på plads.

Mor: Sætter du vognen på plads?
Carl: Jaer!
Mor: Men hvor er ærterne og de andre varer?
Kassedamen: Herovre

Det viste sig, at Carl havde fundet en plads i kassekøen, hvor han nydeligt havde placeret sine varer på båndet, før han gik over for at aflevere vognen. Han har lært, at man ikke må tage varer med ud, før de har været på båndet og er blevet betalt. Bare ærgerligt, at hende med dankortet ikke var på pletten, da det gjaldt.

Påske, fortsat

Onsdag kørte moderen og varanerne ad Århus til, hvor der var stor gensynsglæde. Til Almas uhæmmede fornøjelse viste det sig, at farmor skulle hundesitte Tessi i påskedagene, hvorfor Alma tilbragte et anseligt antal timer med at følge hunden på meget nært hold, mens hun stirrede henrevet på den og tilbød et bredt udvalg af legetøj. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der blev gået rigtig mange ture i parken! Carl var noget mere loren ved nærværet af en lille, vævert dyr, men han var helt med på den med at gå tur og holde snoren. Det var en diplomatisk opgave af FN’ske dimensioner at fordele gåturene retfærdigt uden alt for stor harme.

Torsdag ankom faderen, og så gik dagene ellers med hyggeligt samvær, legepladsture, gåture med Tessi, flere gåture med Tessi, et visit i Den Gamle By og diverse fællesaktiviteter. Den traditionelle, vandfarvebaserede påskeægsmaling blev der også tid til. Vi bringer et udvalg af påskepics.

DSCF6020.JPG DSCF6026.JPG DSCF6030.JPG

Påske hos mormor

Alma havde glædet sig i uger, og endelig oprandt påskeferien. Lørdag var moderen og de søde børn på Riddersalen for at se teater. “Det er vel nok pænt af dem, at de har lavet sådan en Riddersal til os. Og de har pyntet fint,” sagde Alma ved ankomsten, mens hun gik rundt og nikkede bifaldende. Stykket var meget populært hos den yngre generation.

Søndag satte vi kursen mod det jyske og kørte hele den lange, lange tur til Haderslev i ét stræk (når man ser bort fra en 30 sekunders toiletpause på en rasteplads lige før broen). Alma var vågen hele vejen og spurgte med meget jævne mellemrum, hvornår vi var fremme, men bortset fra det forløb turen roligt. Under opholdet har vi været i Damparken for at fodre nogle meget mætte ænder, der dårligt gad glo vores vej, skønt Carl opfordrende rakte brødet frem og skreg BRAP BRAP af sine lungers fulde kraft. Vi har været på legepladsen og på biblioteket og i Dyrehaven, og desuden viste det sig, at Anne Marie ramte Haderslev med Tørklædemonologerne netop under vores ophold, så vi har også gæstet Harmonien og fået kakao (Alma) og æblejuice (Carl – to flasker!) og spist kinesisk sammen med teaterensemblet. I morgen går turen til Århus; vi vender tilbage med en statusrapport.

I vandet med dig!

I den forgangne weekend var familien i skøn samdrægtighed i Zoologisk Have. Carl droppede i søvn i bilen på vej derud, så faderen blev siddende hos ham i bilen, mens moderen og Alma gik ind til dyrene og hurtigt endte på legepladsen. Inden længe var faderen og Carl stærkt efterspurgte, fordi de skulle hidbringe madpakken. Da de endelig ankom, og madpakken var fortæret, brugte Carl resten af dagen på at prøve at kommandere et bredt udvalg af dyr til at hoppe ned i vandet. Fra tid til anden var der så faktisk nogen, der gjorde det, og så var Carl lykkelig. Vi endte med at være væk stort set hele dagen, så det var to trætte, men glade børn, der kom hjem til Livornovej.

Hjemme igen

Carl og moderen tilbragte en stille dag sammen i går. Formiddagen startede med almen dimsen omkring, og så tog vi en tur på Christiania, hvor vi nåede begge legepladser, en masse grenkast og en økologisk rosinbolle i Indkøberen. Desuden slap vi af med den pose krydderboller, som Carl dagen forinden havde forelsket sig så enormt i, at moderen ikke nænnede andet end at købe den. Der var BRAP BRAP i vandet! Og de spiste brødet! Det var fantastisk!! Carl kunne slet ikke komme over det for fede faktum, at ænderne svømmede hen for at spise det brød, han kastede i kanalen til dem, og da der så også kom måger for at være med til festen, ville glæden ingen ende tage.

Efter hjemkomst og hurtig frokost blev planen om middagslur søndersparket af en inderligt protesterende Carl, som angiveligt ikke var det fjerneste træt og ikke trængte til at sove. For eksperimentets skyld fik han lov at slippe. I stedet tilbragte vi en sløv eftermiddag i sofaen, hvor filmkigning vekslede med avancerede hop på mor-øvelser. Carl var lykkelig over den konstante nærkontakt, og når moderen måtte forlade sofaen for at tisse eller lave kaffe, fulgte Carl med og stod og trykkede sig op af sin uu-aaar, mens han klappede og aede lidt på hende. Han er et meget kærligt og meget klistret barn for tiden.

I dag gik turen til legepladsen fra morgenen. Det var koldt, men Carl hyggede sig fint og måtte tvinges med hjem. Til gengæld faldt han i søvn i klapvognen, hvilket vist ikke er sket det sidste halve år, så lidt træt fra den middagslursfri lørdag var han vist alligevel. Da luren var ved at være slut, kom faderen og Alma hjem. De havde, kunne man forstå på det lykkelige barn, haft en dejlig tur. Alma havde hængt en masse ud med Århus-klanen og fortalte vidt og bredt om alt det, de havde lavet. Hun fortalte også, at hun havde savnet sin moar og var glad for at være hjemme igen, hængende om halsen på samme moar.

Carl var glad for at se Alma hjemme igen, men planen om at give ham en overdosis mor for at moderere hans overvældende mor-præference må siges at være slået fejl. Han synes stadig, det er skønnest, hvis vi ikke befinder os mere end max. en halv meter fra hinanden.

Sorg og grædsel

Alma har set Den lille havfrue (der for de uindviede i Disneyversionen ender med, at havfruen Ariel og prinsen Erik får hinanden, og havheksen Ursula forsvinder i dybet). Alma: “Det var godt, at Ariel og Erik fik hinanden. Hvis Erik var blevet gift med Ursula, var Ariel nok blevet smadret af grædsel.”

Home alone

DSCF5811.JPG Moderen og mindstebarnet er alene hjemme, mens Alma gør Århus sammen med faderen. Alma havde glædet sig enormt til at skulle på tur alene med faderen (og ikke mindst til soloopmærksomhed fra diverse århusianske familiemedlemmer). Carl, den lille klistermedister, er derimod godt tilfreds med at have moderen for sig selv derhjemme. Efter afgangen i går pegede han hele tiden på døren og sagde “hå-nej, hå-bil”, derefter på sig selv og på moderen med et “hå-nej” pro persona. Meningen var klar nok: Far og Alma er her ikke, de er kørt i bilen, mor og Carl skal ikke køre nogen steder. Og så runder han af med et tilfreds “hå-ja”, mens han slår ud med en altomfattende håndbevægelse.

Der blev ringet sammen efter ankomsten til Århus, og Alma kunne berette, at hun havde fået slampølse og slamketchup på færgen, men at juicen og pølsebrødet havde været godt.

Dyreshow

En Almaspecialitet er opstilling af genstande på sindrige måder. Carl hidbragte råmaterialet. Installationskunst i det små, måske?

Carl har taget bolden op og dyrker for øjeblikket i stor stil at stille dyr op på fine rækker. I starten stod de der bare alle sammen. Så begyndte de at stå på række. Det næste skridt var at sortere dem efter art, mens de blev stillet på række, og nu er han nået frem til, at de står i familier. Carl finder et lille dyr, siger en pivelyd med lillebitte stemme, finder en større variant af dyret, siger med øm og kærlig stemme “ooaaarr” og holder dem tæt sammen, så de kan kramme, hvorefter de bliver stillet side om side med et kærligt “ee-eeer” (der = sådan der).

DSCF6013.JPG DSCF6017.JPG

Fastelavn

Fastelavn på skolen med deltagelse af den lokale ungdom. Ingen af børnene ville gå med til at være udklædte, men det slog ingen skår i glæden, da først vi var der. Til gengæld nåede de ikke rigtig på banen til tøndeslagning, muligvis fordi Carl havde smugkigget og konstateret, at der ingenting var i tønderne.

DSCF5997.JPG DSCF6004.JPG DSCF6005.JPG

Diva

Divaen spiser frokost. Mormor var på besøg med madgaver fra Italien: Pasta til Alma og skinke til Carl. Begge dele faldt i overordentlig god jord! Carl konsumerer sådan en pakke tørret skinke på en fem minutters tid.

DSCF5992.JPG DSCF5994.JPG

Varaner i munter leg

Carl og Alma leger efterhånden fint sammen på tumle- og løbeplanet. “Skal vi løbe racerløb, Carl,” spørger Alma. “Ja!” siger Carl, sætter hænderne på ryggen og tonser afsted. (Af uransagelige årsager dribler han gerne rundt med hænderne krydset på ryggen…) Og sengetummel er bare noget af det bedste.

DSCF5938.JPG DSCF5954.JPG DSCF5955.JPGDSCF5943.JPG