På trods af diverse udsagn om det modsatte grundet tidligere års sygdomsramte ophold tog den lille familie igen i år afsted på den årlige hyttetur til de svenske skove i selskab med gode mennesker – masser og masser af dem! – og nåede denne gang igennem alle fire dage uden sygdom. Faderen og varanerne forlod slottet onsdag aften, mens moderen havde forpligtelser i hovedstaden og derfor først ankom lørdag formiddag. Uhmmm – søvn med søvn på og så en lur på toppen! Utroligt, hvad det kan gøre for det almene velbefindende.

Carl og Alma havde fire forrygende dage. De var begge meget populære blandt de øvrige hyttetursdeltagere, og især muntrede Alma sig i hidtil uset grad med socialt samvær uden forældre. Fx brugte moderen en del tid på at lede efter hende på afgangsdagen, blot for at finde et stk. lykkeligt barn, der havde fået den store Klara til at læse ca. 15 pixie-bøger i en lille lysning i skoven. Alma og moderen nåede desuden en kanotur, hvor Alma hang ud over rælingen på meget foruroligende vis og sågar havde succes med at vaske hår i åen under turen. Moderen prøvesejlede til gengæld en kajak og kunne konstatere, at det ikke var helt så svært som forventet. Ganske vist var det en noget fladbundet turistmodel, men alligevel – succesoplevelser skal man ikke kimse ad. Carl kom til sin store harme ikke med på sejlturen.