Sympatisk søndag

Hvis lørdagen stod i hem’ets tegn (Carlo-lingo for hjem), så blev søndagen usædvanligt udadvendt. Over middag tog H+C+A (ikke H.C.Andersen) til kulturhusfødselsdag i Holmbladsgade. Faderen kunne så få flyttet en kommode ned i kælderen mm. Almas forventninger gik i retning af kage (fødselsdag=kage), men det var der ikke noget med, så man retirerede til den nærmeste café og nød et stykke chokoladekage. (Dette kan moderen sikkert uddybe i kommentarfeltet.)

Om aftenen skulle moderen så fyre den af i Christianskirken, hvor hendes anstrengelser for at stable et storladent surprise-arrangement for AMH på benene skulle stå sin prøve. Og da Rasmus havde inviteret til pizza, gik det mod Frederiksberg sidst på eftermiddagen.

På vej i bilen gennem den mørke hovedstad reflekterede Alma: »Det var dejligt at være inde i byen med Dorte og Ole alene sammen med Carl.« Og: »Far, jeg kan godt li’ dine venner.«

Rasmus’ og Christinas Bertil er kuns få måneder, så ham legede faderen lidt med, mens Anna, der ligger mellem Alma og Carl, havde noget at byde på, for begge gæsterne. Carl ytrede ønske om at hjembringe op til tre forskellige legeeffekter til ‘oar’ derhjemme: en rullende elg, en rød Fischer Price legebil og ikke mindst en skiveskåret trærumraket med magneter i. Et børnespisebord blev stillet op på Annas værelse, og hjemmedesignet pizza blev nydt.

En hyggelig dag i sympatiske venners lag.

Ombygning

Der sker store ting under overfladen på bloggen. Og nu er det synligt. Inspireret af arbejdet med Singh & Goldschmidts blog (work in progress), har vi ændret rammerne for familiebloggen. Også det er »work in progress«. Designet vil blive nørklet på plads, når der bliver tid. Vi mangler forresten også et mere tidssvarende navn – for det er jo ikke længere kun Almas blog. Måske skulle vi lave en navnekonkurrence blandt dens textstærke læsere.

Lykkelig lørdag [fortsat]

Til historien om en lykkelig lørdag hører også post-aftensmads-tumles-seancen: den udviklede sig fra en standard-tumlehoppen i den store seng med Carl, Alma og fader-bjørnehesten til en mere sindrig expedition på en tømmerflåde med meget stort madforråd. Midt i det hele skal der tælles til 10. Og Carl lever sig så meget ind i opgaven, at han helt glemmer, at han ikke normalt kan tælle til ti, men bryder ud i et omhyggeligt og klart: “odde – nih – tdii!”

[audio:https://alma.soholm.net/wp-content/pix/2009/11/carl-8-9-10.mp3]

Det overraskede og begejstrede vist alle undtagen Alma, der ikke var så imponeret som resten af familien. Hun havde travlt med ad digte videre på den skattejagt, som allerede var i gang, for nu havde vi jo fået hajen til at vise os, hvor sørøverskatten lå begravet, så vi egenhændigt kunne grave den op. Senere påtog Carl sig med stor tjenstvillighed hvervet som havtrold, der befalede os andre at lægge os til at sove med slukket lys, så han kunne forskrække os. Moderen (der i mellemtiden var blevet færdig med at rydde af bordet) var særlig villig til at følge instruksen på tømmerflåden til havtroldens store glæde. Vi blev enige om, at Havtrolden kunne få legetøjsmadpakke med i seng, hvilket var så stærkt et koncept, at det blev gentaget søndag aften.

Socialt samvær

Dagen har stået i børnenes tegn. Almas børnehaveveninde Thea skulle komme på playdate. Alma glædede sig så meget, at hun stod op kl. 6 for at være klar. Desværre kom Thea først kl. 10. Heldigvis for Alma ville faderen gerne lege for at fordrive ventetiden.

DSCF7580.JPG

Carl ville hellere se fjernsyn på loftet med moderen og spise et usandsynligt antal appelsiner. Thea blev afleveret med den besked, at moderen bare kunne ringe, når Thea gerne ville hjem. Kl. 17 ringede Theas mor for at spørge, om Thea ikke snart skulle hjem… Det mente Thea ikke, at hun skulle, men hun blev nu alligevel hentet og kørte hjem efter mange og inderlige knus veninderne imellem.

I de mellemliggende timer legede Alma og Thea fortrinligt. Nogle gange hver for sig, det meste af tiden sammen. De klædte sig ud, lagde puslespil, lege ræve, tumlede, var en tur på loftet, så lidt film ind imellem de øvrige aktiviteter, og så rundede vi dagen af med at lave dukker af kartonkræmmerhus, piberensere og vatkugler. Alt i alt et meget vellykket arrangement. Thea, hvis far er englænder, arbejder på at lære Alma at tælle til tyve. Til næste år flytter Thea og resten af familien til England et år. Forleden, mens Thea var på en lille efterårsferie, begyndte Alma pludselig at græde. Hun savnede Thea, viste det sig, og var bange for, at Thea skulle få nye venner i England, så hun ikke kunne være Almas ven længere. Åhr, moderen smeltede og forklarede skyndsomst, at man godt kan få nye venner uden at skulle smide nogle af de gamle væk. Desuden aftalte vi at tage over for at besøge Thea, og så var Alma glad igen. DSCF7582.JPG DSCF7587.JPG

Og ikke nok med det. Anton tilbragte også et par timer på slottet. Han kom, mens Carl så Malle Mus på loftet i godt selskab med moderen, så Carl ville ikke lege. Det var Anton ligeglad med. Han gik bare hen og satte sig på skænken, som han plejer, og bad om at få en film på. Efter ti minutter var Carl klar, og så hyggede drengene sig også. På et tidspunkt så man sig således i selskab med en panda, en tiger, en lyserød kanin og en lille hundehvalp.

DSCF7588.JPG

Balletbarn

Alma danser en lille skammeldans under nattøjsseancen. Hun har nu besluttet, at hun vil være balletdanser, og holder karrieren som skraldedame i beredskab som plan B, hvis hun nu bliver smidt ud af balletklubben. Interessen for ballettens verden stammer vistnok fra det i børnekredse velkendte kulturfænomen Bamsebamlet. I hvert fald går en del af masterplanen ud på at skulle danse sammen med Bamse.

DSCF7572.JPG

Hold på hat og briller

Carl nærer fortsat en ikke helt sund forkærlighed for badehætte og svømmebriller (bemærk det forventningsfulde smil på det første billede). Trofaste bloglæsere vil huske billedet af Carl med flødeskumslår, ble og badehætte, og tendensen fortsætter. Den grønne badehætte krænges med nogen møje ned over barnets hoved, hvorefter svømmebrillen monteres oven på. Og vupti har man en… øhm… ja, vi ved faktisk ikke, hvordan det skal defineres, men man har i hvert fald en af dem.

DSCF7559.JPG DSCF7562.JPG

Børneleg

Vi iler til med højaktuelle billeder fra dagens legesession. Pigerne startede på værelset, men snart gik der sofapudetummel, vekslende med puslespil, i den. Caroline prøvede at begrave Carl i puder, men måtte sande, at den lille muskelhund ikke er så nem at tryne, som man godt kunne tro, hans unge alder taget i betragtning.

DSCF7518.JPG DSCF7524.JPG DSCF7531.JPG DSCF7541.JPG

Keeeeedeligt og så sjovt

Faderen har været nogle dage i Maastricht som led i sin nye, selvstændige karriere, mens moderen og de små blev hjemme. Lørdag morgen blev moderen imidlertid slået i gulvet af en seriøs gang roskildesyge… De søde små var mægtig gode til at beskæftige sig selv i et vist omfang, men dagen blev alligevel krydret med jævnlige udsagn a la “jeg keeeeder mig”, “en mor skal da lege med sine børn” og “hvorfor har du slet ikke lyst til at hygge dig med dine børn”. Hun bliver rigtig god, når hun får helt styr på det med skyldkortet.

Hen på dagen blev det for svært, så faster Dorte blev hidkaldt og passede børn et par timer midt i sit vanligt hårdt pressede program. Derefter kunne moderen lige holde skruen i vandet, indtil faderen kom hjem fra det store udland og overtog menageriet. En god nats søvn på loftet fik den almene tilstand noget forbedret.

Søndag var faster Dorte og Ole residerende på slottet, og med stor dristighed besluttede de at tage begge børn og ingen forældre med på tur til Nyhavn. Alma var naturligvis fyr og flamme, mens vi spændt afventede Carls reaktion. Den bestod i et blasert hejhej og et vink, og så var han klar til nye eventyr. Der er muligheder i det her! Turen var en stor succes. (Se venligst fotodokumentation nedenfor.) De søde små havde fået is og varm kakao, og de havde set en due, som arbejdede intenst på at spise et stort stykke brød og kastede noget rundt med det i processen. Ole fortalte historie om duen imens, og både Carl og Alma lo, så de trillede.

Vel hjemme igen kom Almas børnehaveveninde Caroline på besøg, så det kørte på de høje nagler resten af eftermiddagen.

IMG_3291.JPG IMG_3292.JPG IMG_3295.JPG IMG_3305.JPG IMG_3307.JPG IMG_3309.JPG

Mimiiiip!

Carl har fundet lykken. Den kommer i små, runde skiver, som viser Grim E. Ulv og Hjulben. Visse dage slår han øjnene op og siger som det første med et saligt smil “mimiip”, og han sufflerer lystigt: Pååå (pas på), åhnej, bum, plop, sådan!

Det er for øvrigt Alma, der har foreviget barn med lykke på skærm.

DSCF7468.JPG

Helger in spe

Almagåde: Hvad er det, der ser meget lille ud, men som i virkeligheden er en fe? (Vi venter stadig på svaret…)

Alma er blevet ret glad for Rie, som bl.a. har fortalt hende, at de helgerske armbånd føler sig alene, hvis ikke man tager mange på. Alma aspirerer til at blive den nye generations repræsentant for den helgerske stil: Overlæsset uden at være enkelt.

DSCF7473.JPG

Halloween

Af religiøse og alle mulige andre årsager nærer både fader og moder aversion mod den importerede Halloween-tradition, men presset af barnlig begejstring kapitulerede den samlede forældremagt alligevel. Alle vejens unger skulle ud for at samle slik og råwe “slik eller ballade!”, og Alma blev inviteret med. Hun blev ellevild, og den glæde kunne ingen af husstandens voksne nænne at slå skår i. Det havde været en mere end almindeligt sløv lørdag, hvor begge børn havde protesteret heftigt mod ethvert tiltag til aktivitet, herunder påklædning. Hen ad aftenstide var Alma således stadig iført nattøj, men udsigten til at gå Halloween med de andre børn fik hende på få minutter i tøjet, både det almindelige og fe-udstyret. Noget uhyggeligt kunne vi ikke svinge os op på. Et par af de andre forældre fulgte med børneflokken, og Alma havde ingen betænkeligheder ved ikke at have sine egne voksne med, tværtimod.

Folk var gavmilde med godter til de tiggende små, som alle var udstyret med en pose. De store børn gemte deres slik og planlagde, hvornår det skulle spises, og hvor længe det kunne vare. Imens tyggede Alma ubemærket og nonstop. Da de efter en times tid kom retur, og posernes indhold blev sammenlignet, kom det for en dag, hvor meget slik Alma egentlig havde nået at spise. Det var meget. Rigtig meget. Men hun havde jo forudset, at posen med indhold ville blive konfiskeret af administratoren ved hjemkomsten, og hun var henrykt over sit stunt, så der faldt ingen knubbede ord i den anledning. Dagen efter fik Carl og Alma lov at dele de sørgelige rester, som de indtog i hver sin rævehule.

Obs! Alma ser noget bekymret ud på billedet, men det skyldes ikke udsigten til at vandre gennem mørket mod hidtil uprøvede aktiviteter uden egne voksne. Hun var bare bange for at komme for sent.

DSCF7511.JPG

Skovtur i efterårsfarver

Inden efterårsstormene satte ind, nåede vi lige en tur i Hareskoven i godt selskab med Anders, Ditte, Ida, Selma og lillebitte Ella. Der var vindstille og vidunderligt smukt. Den noget mudrede kælkebakke var en stor attraktion, og der blev ledt efter svampe, dog med begrænset succes. Børnene vandrede tappert og langt og morede sig godt, men de endte alligevel med at være noget trætte i betrækket. Da vi satte os ind i bilen, spurgte Alma henkastet moderen: Mor, vi skal da ikke herud igen i morgen, vel?

DSCF7408.JPGDSCF7403.JPG DSCF7404.JPG

Barnefaderens halvrunde dag

I går skulle Alma have været med på gaveshopping til faderen, der som bekendt fylder noget, der slutter på -5, i dag. Imidlertid startede vi med en tur i svømmehallen, og det slog hende sådan ud, at hun valgte at lade moderen køre alene. Helvedet (Fields) var stuvende fuldt af folk, så alt i alt var det en heldig beslutning. Den ret beskedne ekspedition tog så lang tid, at aftensmaden kom til at bestå af ærtesuppe, fordi frosne ærter var noget nær det eneste, moderen nåede at flå til sig i forbifarten, mens hun blev kostet mod udgangen fem minutter over lukketid af menneskene med pallevognene.

Den store dag oprandt. Faderen sov på loftet, så vi andre havde god tid til at forberede fødselsdagsbrunch og pynte gaver. Alma havde egenhændigt besluttet, at han skulle have en tandbørste og et par nye sutsko af hende og Carl. De to pakker blev efter alle kunstens regler forsynet med hhv. hjerter og piratmotiver, anbragt med kærlighed og dyb koncentration.

DSCF7341.JPG DSCF7342.JPG

Brunch-konceptet var ret populært, og efter en periode med fri leg, hvor Carl stille dimsede rundt og efterfølgende åbenbarede sig i ganske mange meter toiletpapir, pakkede vi os og tog i Tivoli. Stor succes! Der var mange mennesker, men nogenlunde overskuelige køer ved de ønskværdige forlystelser, og qua turpas kunne vi prøve tingene igen og igen i den udstrækning, de små mennesker ytrede ønske om det. Således kørte vi fx tre gange i dyrekarusselen og to gange i Den Flyvende Kuffert, som er en guidet tour gennem nogle af H.C. Andersens mest elskede historier.

DSCF7361.JPG DSCF7364.JPG DSCF7366.JPG

Alma var jublende lykkelig over al den herlighed, der timedes hende på faderens fødselsdag, og da hun fik en candyfloss, ønskede hun sig ikke ret meget mere af livet. Ja, bortset fra lagkagen, naturligvis, som endte med at komme på udskudt-listen, fordi vi til stor undren for os selv først var hjemme kl. ca. 19. Carl havde sine egne dagsordener. Fx stod moderen og beundrede en yndig, lille pige, som trillede omkring i sin flyverdragt, og kastede efterfølgende et blik på sit eget, lillebitte næsten-en-baby mindstebarn – som viste sig at slæbe rundt på en brosten for at finde et godt sted at lægge den… Senere lagde vi vejen forbi en musikalsk legeplads, hvor trommer og xylofoner i stor størrelse fristede til lydlig udfoldelse. Alma talte og talte, som hun plejer, og da moderen skulle tjekke Carl, viste et hurtigt blik, at han havde overladt instrumenterne til deres egen, triste skæbne og i stedet var gået i gang med at afmontere kablet til udendørsbelysningen…

DSCF7388.JPG DSCF7390.JPG

Vel hjemme og tæt på sengetid fik Carl og Alma en mad og et glas mælk, før de tørnede ind og sov som to små sten, før godnatsangen var forbi.