Juuul!

Efter et langt og mørkt efterår oprandt juleferien endelig til ikke mindst børnenes udelte tilfredshed. På feriens første dag stak 3/4 af familien afsted til Århus og farmor, mens den moderlige sidste fjerdedel blev på slottet et par dage ekstra. Som sædvanlig kan det konstateres, at man når en utrolig masse, når hverken børn eller andre forpligtelser trækker opmærksomheden væk fra aktiviteter som tapetsering af spisebord og andre forskønnende hjemmeprojekter. Fotodokumentation følger.

Faderen havde talrige ting at tage sig af i Århus, så farmor måtte tage sig af børnene. Det var et spændende, første forsøg, men det var efter sigende forløbet udmærket, om end farmor så en anelse brugt ud ved moderens ankomst efter en majet, majet lang togtur.

Siden sænkede julefreden sig over Klokkerbakken, og med hele Søholmklanen m. hunde + mormor blev der hygget igennem. Med kun en lille smule snyd fik Alma mandlen. Mandelgaven, hidbragt af mormor, var en stor kiste med alskens gode sager. Alma kunne bruge det hele undtagen en flaske rødvin, som hun forærede Ole. Juleaftensdag var fredelig og hyggelig helt uden plageri om gaver i utide, og aftenen svandt hurtigt hen i en mild regn af gaver. Både Alma og Carl jublede over hver ny pakke. Alma uddelte taksigelsesknus til hele familien, mens Carl noget mere forbeholdent nøjedes med “hak”. DSCF7775.JPG DSCF7778.JPG DSCF7802.JPG DSCF7812.JPG

Suppesandwich

Vi har fået broccolisuppe til aften. Det affødte en gastronomisk nyskabelse, da Alma introducerede en såkaldt ‘suppesandwich’. Man tager to halve stykker ristet brød, putter suppe på den ene halve og klapper de to halve sammen. Og vupti: en suppesandwich er født.

Carle-lingo

Om føje tid tager faderen og de søde små vestover, mens moderen bliver i hovedstaden et par dage ekstra. Det lægger pres på farmor, som har indvilliget i at tage vare på afkommet, mens faderen arbejder. Til støtte for et vellykket projekt bringer vi her en liste over den næsten umælende Carls vigtigste ytringer.

A-ad: Jeg har lavet lort

Mæm: Mælk

Bu: Sut

Håk: Frugt

Huk-hak: Selv tak, som på Carlsk betyder tak for mad

Ø-øj: Stor eller meget

Da-da: Den der

Dy: Juice

Nøn: Køre

I-i: Høne

I-iiiii: Hane

Dig mæ’: Du skal være med

Har: Far

Dan: Hvordan

Hom: Tom (Tom&Jerry)

Mimip: Hjulben (fra tegnefilmen)

U’: Ud

U-uu: Ugle

Uuuuuuu: Ulv

Na-nat: Nat eller mørke

Mi-mig: Jeg vil også gerne

Hat: Hat eller kat

Husalfer

Både Carl og Alma vil gerne hjælpe til. Ganske vist i passende små doser og helst i forbindelse med aktiviteter, der indebærer enten 1) vandpjaskeri eller 2) omrøring i skål/stegepande/andet. Vi håber, interessen holder, indtil de bliver store nok til faktisk at gøre lidt gavn.
DSCF7636.JPG
DSCF7631.JPG

Tankeløst, tankeløst….

Alma går i børnehave med en pige ved navn Jalda. Om bemeldte Jalda berettede Alma: “Hun er sød, men hun har bare altid så mange armbånd på, og så gør hun sådan her (vifter med armene), så de larmer. Det, synes jeg, er lidt irriterende. Det skulle hun ikke gøre. Hun skulle da tænke på, at jeg kunne blive misundelig.”

På stranden

De søde børn har udviklet en stor hang til at hænge ud derhjemme i weekenderne, og de siger høfligt, men bestemt nej tak til ethvert forslag om at skulle ud. Imidlertid ønsker de sig massiv forældredækning i hjemmet, så fra tid til anden bliver de alligevel tvunget til at foretage sig noget aktivt. Forleden weekend tog vi således på stranden. Efter indledende brok var projektet faktisk præget af stor entusiasme. Vel ankommet pr. cykel til stranden, løb Alma rundt og hujede og kastede sten i vandet, fast besluttet på at more sig. Efter lidt tid kom hun hen og sagde fortroligt til moderen, at “det er altså ikke så sjovt, som jeg havde troet, det ville være”. Hun er altså det sødeste og mildeste barn, verden har set.

DSCF7623.JPG DSCF7626.JPG

Bovnertrolden

Carl og Alma laver sandengle på stranden ultimo november.
Carl og Alma laver sandengle på stranden ultimo november.

Alma har fået et kæledyr. Hun kalder den en »bovner-trold«. Adspurgt hvad det er for en fisk, fortæller hun, at det er sådan blanding af en klovn og en trold. Det er Carl, der lægger gestalt til bovnertrolden. Og han har ikke spor imod at være Almas moslende kæledyr.
Alma har også improviseret en lille sang om sit nye kælevæsen:

»Nu skal jeg fortælle dig om en bovnertrold.
Den bider og slår og gør alle ting,
de ikke må.
Og de sparker oss’
gør en bovnertrold.
hvis du ikke vidste det.
Hvis man havde en lille bovner,
ville man ha det sjovt.«

Ønskesedler

Helene

  • Pilgrimsmykker
  • Bidrag til ny cykel
  • Gavekort på handyman-timer (ingen store opgaver, det er i størrelsesordenen hænge billeder op, montere belysning og lign.)
  • Maleri af Lars Helweg
  • Fred i verden
  • Køkkendimser eller andet knaldkulørt fra Rice
  • Den helt vidunderlige lampe fra Taj øverste række til højre:
    http://www.pangchristianshavn.dk/index.php?id=32&kategori=166
  • – eller alt muligt andet fra Taj (wood & scherer)

Alma

OBS! Alma er endnu uvidende om eksistensen af Hanna Montana, Bratz, Hello Kitty og lign., så please, køb ikke noget af den slags.

  • Dukketeater
  • Dukker til dukketeater
  • Rulleskøjter
  • Is-skøjter
  • Kikkert
  • My Littlest Petshop-ting
  • Smølfer (se foto på bloggen)
  • Lego
  • Smykker (bijouteri med glimmer og farver, meget jf. moderen)

Carl

  • Stor tegnetavle
  • Robot/actionfigurer (bevægeligt plastiklort)
  • Legetøjsskjold (skum)
  • Rumraket med magneter: [er købt]
    http://www.speed-toys.dk/shop/janod-rumraket-med-415p.html
  • Legetøjsværktøj, evt. værktøjsbord
  • Bruder biler
  • Alt inden for kraner
  • Legetøj, der kan blinke, lyse og sige irriterende lyde
  • Byggeting
  • Legetøjskasseapparat

Fagre, nye tider

Carl har netop ringet til sin far på legetøjstelefonen for at fortælle, at han gerne ville have skiftet ble. Bagefter ringede han til sin far på legetøjstelefonen for at fortælle, at en af hans popcorn var brændt og ikke smagte godt.

Og Alma er nu blevet så stor, at hun for første gang skal prøve at overnatte hos en ven. Den udvalgte er Leo. De har begge to snakket om flere gange, at de gerne ville sove sammen. Almas største bekymring i så henseende har været udsigten til, at hun skulle sove på en madras på gulvet, så stankelbenene (edderkopperne) kunne kravle op på hende. Nu har hun fået lovning på at blive løftet op over gulvhøjde, så nu er hun perlende pep og glæder sig enormt. Så på tirsdag medbringer hun en lille weekendtaske i børnehaven, og om eftermiddagen henter Leos mor dem begge to og afleverer dem sammesteds igen onsdag morgen. Der bliver taget nogle sociale syvmileskridt her!

Undercover lømmel

Carl stirrer altid interesseret på graffitien rundt omkring, og nu afslører han så, at det er ham, der laver den! Han går ud om natten, når vi sover, og tegner, og så går han hjem igen og går i seng, og så er der ingen, der ved det! Han må hellere tage sig i agt i dagens politiske klima med lømmelpakker og alting.

Ugen, der gik

Den forgangne uge går ikke over i historien for sine positive kvaliteter. Først var Carl ramt af baconsnue (antager vi), hvilket naturligvis faldt sammen med, at både moderen og faderen havde arbejdsmæssige deadlines at forholde sig til. Derpå åndede vi lettet op, men for tidligt. Faderen tog til julefrokost, fik stik i hjertet og kørte forbi traumecentret på Riget for en sikkerheds skyld. De insisterede på at beholde ham natten over, så fredag vågnede den decimerede familie til beskeden om faderens hospitaliserede fravær. Efter et par timer ringede børnehaven og meddelte, at Alma var febril og sløj. Ti minutter senere ringede vuggestuen og fortalte, at Carl var blevet voldsomt bidt af et medbarn og var utrøsteligt chokeret.

Heldigvis endte det hele lykkeligt. Faderen slap ud uden videre tiltale, Carl kom over chokket, og Alma tog sig en lur og blev ved bedre mod. Der har også været lyspunkter i løbet af ugen. Onsdag var således dagen, hvor moderen afleverede to børn og kom hjem med fire, idet både Thea og Adrian tilbragte eftermiddagen på slottet. Adrian har ingen problemer med at gå med en semi-fremmed mor hjem, og hvis aktivitetsniveuaet bliver lidt højt, finder han bare på en stille syssel for sig selv. Således tumlede faderen med pigerne, mens Carl fiskede og råbte op, hver gang nogen faldt ned i hovedet på ham. Adrian vaskede op. Han vaskede også vægge, gulv og legetøj. Det vådtede en del, men han var så nuttet, at moderen ikke nænnede at standse ham.

DSCF7599.JPG DSCF7602.JPG DSCF7603.JPG DSCF7604.JPG

Smølfer fra iPhone

mobile upload
Alma ønsker sig dette trekantsdrama til jul. For den uindviede drejer det sig om (fra v.): brillesmølf, smølfine m. Babysmølf og trompetsmølf.
Disse attraktive figurer vil i morgen [følgende er tilføjet efter læserstorm:] blive overrakt som gave til naboens datters fødselsdagsfest. Så vi har dem kun til låns. [Teksten her blev beskåret, da jeg forsøgte at sende den sammen med billedet via min iPhone. Desværre går de danske tegn i kabonga, pga noget kodekoks på vores site.]

Svineriet er over os!

Efter en meget urolig nat vågnede Carl i morges med 39,2. En hastig rundspørge viste, at en række legekammerater også netop er blevet fældet og i et par tilfælde har en bekræftet H1N1-diagnose, så man kan nok godt antage, at det også er svineriet, der har ramt slottet. Moderen håber at gå fri, i det mindste så længe hun er den eneste voksne på skansen.

Carl, nu korthåret

I går satte Carl og moderen efter vuggestue kursen mod frisøren. Carl var skeptisk, men modtagelig over for bestikkelse i form af løfte om en slikkepind efter endt klipning. Frisøren var meget indladende, og Carl skjulte ansigtet og fandt, at det var noget for meget af det gode med ham. Barnet blev vel anbragt i stolen og tolererede frisørslaget, dog under protest, mens moderen forklarede, at det bare skulle gå meget hurtigt og smertefrit med den klipning. Ikke noget problem, forsikrede frisøren, hvorefter han som det første hev en forstøver frem og sprayede det målløse barn i ansigtet… Moderen nedlagde forbud mod forstøver (frisøren) og fysisk modstand (Carl), og så røg de gyldne lokker, mens Carl affandt sig med situationen, så længe han måtte gemme ansigtet i moderens hænder. Dog ytrede han meget jævnligt, at han gerne ville hjem, og efterhånden som tiden gik, kom der mere og mere truende gråd i ytringerne. Moderen syntes, at Carl klarede strabadserne til ug med kryds og bolle. Han protesterede kun mundtligt og ikke højlydt, han græd ikke, og han gjorde ikke modstand. Da presset var ved at være for meget for den lille, sagde moderen derfor slut og stop til frisøren; der var ingen grund til at presse barnet over grænsen, når han ellers klarede det så fint. Ikke noget problem, forsikrede frisøren, hvorefter han hev en maskinklipper frem fra skabet. Muligvis havde han forståelsesbesvær i forhold til ordet “ikke”? Hvorom alting er, skar moderen klart igennem og hev Carl ned fra stolen. Han var på grådens rand og ville slet ikke være med mere. Vi fik hurtigt betalt og begav os ud i natten med kurs mod den nærmeste kiosk, hvor Carl fik lov at vælge en slikkepind og genvandt sit gode humør.

DSCF7593.JPG DSCF7598.JPG

Tragedie for to-årige

I går under aftensmaden erklærede moderen, at Carl var sød. Det benægtede han som vanligt; han er fræk og stor, siger han. Denne gang spandt han videre og digtede en veritabel tragedie (følger her i oversættelse): Den frække, store dreng var fræk over for sin mor. Hun skældte ud og sagde UD! Drengen skulle gå udenfor i mørket alene i natten og sidde på trappen. Han var bange og ked af det og kaldte på sin mor, for han var alene i mørket i natten, og uglerne var ude, men han måtte ikke komme ind.

Og mens Carl oprullede historien, blev han selv så grebet, at øjnene blev blanke, tårerne trillede, og underlæben bævede. Han kunne virkelig sætte sig ind i, hvor frygteligt det var for den stakkels dreng på trappen. Moderen smeltede…

Impulsiv playdate

Da moderen afhentede mindstebarnet i vuggestuen, var han dybt involveret i en leg med bedstevennen Adrian. De har leget sammen derhjemme et par gange, men aldrig uden forælderrepræsentanter fra begge sider. Men hej, der er jo en første gang til alting, så moderen ringede resolut til Adrians ditto og fik ok på at tage Adrian med hjem. Adrian indvilligede lidt tøvende og så spørgende på alle tilstedeværende voksne; han troede næsten ikke på, at det kunne være rigtigt. Men da det gik op for begge unger, at den var god nok, og at Adrian skulle med Carl hjem, gik de helt i selvsving af begejstring. De løb rundt om sig selv og hinanden i små cirkler og råbte jubiiii, jubijææææ, og aldrig har man set to to-årige komme så hurtigt i overtøjet!

Skønt det var Adrians første tur ud i virkeligheden uden sin mor, fulgte han trop uden at kny, og drengene legede eksemplarisk sammen i flere timer, kun afbrudt af aftensmaden. Da Adrians mor troppede op, var Adrian faktisk ikke rigtig indstillet på, at han skulle hjem. Til gengæld aftalte vi, at Carl i næste uge skal prøve at komme med Adrian hjem uden sin moar. Det bliver spændende, men måske er han moden. Han har i hvert fald brokket sig gevaldigt over, at det kun var Alma, der måtte komme alene over til farmor, og han snakker stadig om, at han ville med, og at Alma sagde ja, hver gang han kommer i tanke om det.

Desværre var moderen ikke kvik nok til at få taget billeder af de søde drenge, men nedenstående af lidt ældre model kan vel også bruges.

15141_172195398548_729483548_3082744_4044925_n 15141_172195383548_729483548_3082742_1186249_n

Stor nok

I går låste Carl sig inde på badeværelset. Moderen ventede med nogen spænding på at se, om han kunne låse sig ud igen. Det kunne han godt. Så godt, at da moderen efterfølgende sagde, at han ikke måtte gøre det igen, gjorde han det meget klart med ord og fagter, at det måtte han gerne, fordi han er stor. Da moderen fremturede i sin urimelighed, gik han vredt ud på badeværelset, smækkede med døren og låste efter sig.

I sandhedens interesse låste han dog op et øjeblik efter og har ikke gjort det siden, så han ville nok bare bevise, at han havde ret, og den dumme voksne tog fejl.