
Zoologisk kanin
Almas ønskeseddel 2010
Som det sikkert er de fleste af bloggens trofaste læsere bekendt, fylder Alma snart fem år. Efter sommerferien skal hun gå i skolegruppen i børnehaven, og om et år står den på SFO og skolegang. Ubegribeligt, hvordan det er gået så galt.
Men uanset moderens vemod skal barnet naturligvis fejres på alle tænkelige måder. Almas fødselsdag falder i den uge, hvor børnehaven er på koloni og hver dag kører med bus til Dronninglund. Derfor har moderen fået en helt uhørt dispensation til at komme med på koloni d. 8. juni og fejre den søde pige. Om eftermiddagen kommer de nærmeste venner til fest på slottet.
Almas ønskeseddel ser i år ud som følger:
Buzz Lightyear-robot (en figur fra filmen Toy Story)
Udstyr til Build a bear (bamsen får hun af forældrene)
Prinsesselego
Tilbehør til udklædning: Fine sko, ballettøj, smykker, hugtænder, heksefingre, parykker (flotte), kappe… man bedes her huske, at Alma enten er fin eller farlig
Fin/sjov ringeklokke til cyklen
Kuffert
Den dag, det var sommer…
I år faldt sommeren øjensynligt på en torsdag. I hvert fald havde Alma veninden Freja på besøg en torsdag. Temperaturen i haven var god, så moderen vurderede, at vand i skildpadden til mudderkagebagning med diverse følgesprøjt og våde trøjer var okay. Moderen gik op for at hente drikkelse og blev ved tilbagekomsten mødt af tre nøgne, lykkelige unger, som havde benyttet voksenfraværet til egenhændigt at beslutte, at de sikkert gerne måtte bade. Moderen smeltede, og selvfølgelig måtte de bade…

Naturforskønnelse
Der er mange sten i Sverige, og inspireret af Louise blev en del af dem kunstnerisk dekoreret af det besøgende broderfolk.

Travle myrer
Sverigeturen er naturligvis klassificeret som ferie, men man skal ikke tro, at folket ligger på den lade side! Af uvisse årsager var den ene ende af plænen foran hytten blevet forsynet med en stor udgravning, og gik man ned i udgravningen, viste det sig, at et anseligt stykke af grundfjeldet stak frem i den ene side. Den sten skulle graves fri, besluttede pigerne, så det gjorde de. Med skeer. Et imponerende stykke arbejde.

Det smager sødt!
Alma har en sød tand af sjældent sete dimensioner. I Sverige driblede hun mestendels rundt med de større børn, så der var ikke megen justits med førevareindtaget. Således spiste barnet nutella-madder til morgenmad, og da Vikki deler lidenskaben for sødtex, var der ofte slik i luften. Og munden. Hver gang moderen så det, smilede Alma kækt og følte sig på sikker grund. Ikke til at stå for!

Fisker-Carl
Carl havde kronede dage ved den svenske å. Han fiskede flittigt med de nyindkøbte net og fiskestænger og fik også lov at låne en rigtig fiskestang med hjul og alting. En af de første dage trampede han pludselig afsted mod åen på egen hånd. Nærmere adspurgt forklarede han, at han bare ville ned at fiske? Moderen formanede ham på det mest indtrængende om, at han aldrig måtte gå til åen uden at sige det til en forælder. Resten af opholdet kom Carl troligt og regelmæssigt for at melde, at han lige smuttede ned til åen for at fiske. På en eller anden måde var det centrale budskab “ikke uden en voksen” gået lidt fløjten.
I øvrigt fik begge børn stort set lov til selv at bestemme, hvornår de ville i seng. Det ville de sent, kan vi godt afsløre, og de var trætte! Men de hyggede sig. Til gengæld har Carl haft lidt svært ved at genoptage de gode hverdagsvaner og gør sig alskens krumspring for at forhale sengetiden. Moderen forsøgte med argumentet om, at hvis man bliver for træt, bliver man helt mærkelig i hovedet. Det lød åbenbart spændende, for Carl spurgte omgående, hvornår han måtte prøve at være vågne og blive mærkelig i hovedet. Vi blev enige om nytårsaften. Han spørger jævnligt, hvornår det er nytår…

Kusinerne
Alma var som altid lykkelig for at se sine store kusiner. Årets nye feature var en stor trampolin, indkøbt på stedet og siden hjemført til hovedstaden. Den var meget populær og afstedkom adskillige ulykker. Vikki blev hårdest ramt og brækkede armen, hvilket både Carl og Alma fandt umådeligt interessant.

Sverige anno 2010
Den lille familie har atter været på den årlige hyttetur til de svenske skove. Faderen tog i forvejen med smållingerne, mens moderen stødte til lidt senere pr. tog. Carl arbejdede temmelig hårdt turen igennem på at holde mindst én voksen engageret nonstop, men fra tid til anden forglemte han sig og bondede lidt med nogle af de andre børn. Alma forsvandt omgående i børnehavet og havde ikke tid til at køre med på stationen for at opsamle moderen. Carl var til gengæld fyr og flamme. Vi købte lidt ind på vejen; gummistøvler, fiskeudstyr og andre uundværligheder. Carl slog sig begejstret løs i legetøjsafdelingen og kom rendende med en bøtte sæbebobler, som han gerne ville have. Det var så okay. Men så fik han øje på et gevær, og ihukommende den ofte hørte replik “du må kun få én ting” opsøgte han straks moderen og stak hende sæbeboblerne, mens han forklarede, at han gerne ville bytte boblevandet for et få et gevær i stedet… Som det kan ses af det nederste billede, var moderen ikke i stand til at stå imod.

Pinse-opdatering
Vi har modtaget klager over manglende aktivitet på bloggen. Det er de hjemløses skyld. Og garanteret også muslimernes. Måske er der ganske simpelt tale om noget blog-terror? Under alle omstændigheder undskylder moderen som hovedskribent på det mest ydmyge og lover at forsøge sig med bod og bedring. I hvert fald bedring.
For straks at holde vores trofaste læsere opdateret kan berettes, at moderen og smållingerne tilbringer pinsen hos mormor, der endelig har fået både hovedejendom og loftsanneks gjort beboeligt. Vi har leget på en ny legeplads, flyttet mange sten, fodret ænder og måger og gæs med en masse gæslinger, sejlet i vandcykel, spist is, tisset i græsset og gået med bare tæer.

Lege piggedyr
De søde børns fader har på sin iphone installeret et spil, baseret på Ice Age-filmene. Spillet, hvor det lille is-egern skal samle agern, er blevet en familiær fællesaktivitet. “Spille is!”, råber Carl, og så er det bare frem med telefonen. Både Alma og Carl elsker det, men selv om de begge to er urimeligt gode til at styre egernet rundt og skubbe, hoppe, stampe og kravle sig vej frem gennem diverse forhindringer, foretrækker de begge at have faderen som backup af den simple grund, at egernet nogle gange skal forcere en udfordring i form af en slags dinosaurus. Den har i familiens folkemunde fået betegnelsen piggedyr, og det er så ulideligt spændende, om egernet klarer sig forbi piggedyret, at de helst skal have en voksen til at klare lige den paragraf.
Samtidig er isspillet et klasseeksempel på, hvordan den digitale verden kan gribe ind i den virkelige virkelighed. Det har nemlig affødt en analog-real leg med det simple navn Piggedyr. Legen går ud på, at en voksen går frem og tilbage på tværs af et afmålt stykke, fx fortovet, og så skal børnene i rollen som isegern nå forbi, uden at piggedyret kommer til at røre dem. Legen er umådeligt populær og kan fås i mange niveauer, afhængigt af bredden på fortovet og piggedyrets ganghastighed.
Det talende barn
Carl, barnet uden sprog, har endegyldigt besluttet at skifte status til det meget-talende barn. Han arbejder ihærdigt og meget målrettet på at få aktiveret sit enorme, passive ordforråd, og det går faktisk meget godt med det. Det betyder så også, at han ser stort på syntaks, korrekt sætningskonstruktion og udtale. Han siger stadig mig i stedet for jeg, og han bygger stadig sætninger op ved at anbringe ordene efter vigtighed med en eventuel negation hæftet på til sidst: Mig nattøj på nej!
Især dobbeltkonsonanter er også svære for ham, og af uransagelige årsager går han i søsters fodspor og erstatter oftest vanskelige bogstaver med h. Således finder barnet det lettere at sige “hnyvehnægt” end tyveknægt.
Tænksomme Alma
Moderen havde et mindre sammenstød med Carl. Alma kan godt mukke over den opmærksomhedssøgende lillebror, men i stridsspørgsmål tager hun alligevel Carls side. Hun trøstede ham, hentede ting til ham og fik ham gjort god igen. Bagefter sagde hun til moderen: “Mor, jeg synes faktisk, at det var en af de allerbedste oplevelser, Carl og mig har haft sammen.”
Carlelingo
Papahop : barbarpapa-kop (æøå test)
Et aktivt socialt liv
Alma har haft et par travle dage på socialiseringsfronten. Fredag til lørdag havde vi besøg af faster D, hvilket Alma som altid var lykkelig over. Carl havde også glædet sig, men måtte lige overvinde en indledende generthed, før han var klar til familiært samvær.
Lørdag formiddag besøgte hele slænget Maria og Dan og drengene. Søndag var der planlagt en gang børnejazz, men inden vi nåede så langt, fik Alma en invitation fra bedstevennen Leo, og det trumfede langt en musikalsk eftermiddag i familiens skød. I uhørt tempo (den mest gængse fornærmelse i familien p.t. er “supersnegl”) fik hun tøj på, og afsted til Leo det gik. Da vi kom derud, aftalte ungerne straks, at de også ville sove sammen, så moderen kørte hjem igen, tog til koncert med en noget uinteresseret Carl og kørte bagefter retur til Leo med Almas nattøj og øvrige udstyr. Det kostede lige en ekstra smuttur, at moderen havde glemt bamsen…
Mandag morgen blev hun hentet af mater og broder og blev ved ankomsten til børnehaven mødt af den jublende bedsteveninde Thea: “Alma, Alma, min mor spørger, om du vil komme hjem til mig i dag?” Dét ville Alma gerne! Dog gjorde hun det klart, at hvis nogen i morgen spørger, om hun vil med hjem, vil hun altså sige nej!
Nu slumrer begge de søde børn, og i morgen skal Almapigen med moderen hjem og gennemnusses.
Hajer
Barnet uden sprog udpeger og udtaler nu med upåklagelig præcision: Da-da hammerhaj, da-da hvidhaj, da-da tigerhaj…
Til hans ære skal dog anføres, at ordene vælter frem. Han kopierer alt, hvad der bliver sagt, og hans ambitioner fejler ikke noget. Fx skulle Carl tisse, og moderen vekslede undervejs til badeværelset et par ord med husherren, hvilket fik en utilfreds Carl til at ymte, at “snakke mig tiss’ bukser snart”. (Hvis du snakker, tisser jeg snart i bukserne.)
Han er desuden meget kreativ i sine forklaringer, når der er et ord, man ikke forstår. Fx fattede moderen ikke ordet flagermus. Carl tænkte sig om et øjeblik, sagde så indtrængende MUS og viftede derpå med armene, mens han sagde “flyve”. Så var det pludselig ikke så svært. Eller forleden, hvor han ville høre en sang og ikke kunne sige hvilken en (mig mangler ord). Resolut trak han afsted med moderen, standsede på fortovet og pegede på en udtrådt tyggegummiklat, mens han sagde “synge”. Ahaaaa – du vil gerne høre Tyggegummikongen Bobbel? Og ja, det var jo det, han ville.
Kager med glasur
Alma og Carl har udviklet en ælteleg til absurd totalteater. De kravler nu rundt på gulvet med puder på ryggen og leger, at de er kager med glasur…
Spil op til dans
En sløv lørdag morgen blev konverteret til koncert, som derefter blev suppleret med dans. Det var så som så med den musikalske kvalitet. Til gengæld fejlede entusiasmen ikke noget.

Skrap mor
Alma ved morgenbordet:
“Carl, hvis jeg nogensinde blir din mor, så vil jeg, blive en skrap mor.”
Fastelavn er mit navn
I modsætning til de foregående år havde grundejerforeningen i år ikke arrangeret fastelavnsfest på skolen. Men så lavede vi da bare vores egen, nå! Katten blev slået af tønden i naboens have, frokosten blev tilberedt og indtaget hos næstnaboen, og efter en længerevarende rasletur vendte store og små tilbage til kakao og fastelavnsboller, suppleret med voksensnak og fri leg. Inden i fastelavnstønden var der en lille slikpose til hvert af børnene. “Neeeeeej, waaauw,” jublede Carl og slog omgående måsen i sædet (= plantede sin flyverdragteklædte rumpe på den snedækkede græsplæne) og meldte sig ud af det videre forløb.

Moderen og Alma pjækkede dog et par timer fra festlighederne, eftersom vi havde en teateraftale om at se Grethe Mogensens Cirkus Mikkelikski. Det var et sjovt stykke, og Alma hyggede sig under seancen. Vi fulgtes med April, som bagefter skulle spise frokost med fru skuespillerinden og fru regissøren. Det ville Alma gerne være med til, sagde hun, så i stedet for at vende hjem til fastelavnsfesten driblede vi med ud for at spise frokost på en bistro på Kultorvet. Alma var som en fisk i vandet. Hun på sin plads og talte og konverserede og fortalte og charmede samtlige tilstedeværende. Da vi gik, blev der uddelt krammere hele vejen rundt. Hun er altså så ualmindeligt sød! 