Legetid

Netkurvene til bamser er meget populære til alskens andre formål end det førnævnte… Her demonstrerer Carl og bedstevennen Anton, hvordan man kan lege tumling. Det går ud på at løbe rundt og ind i hinanden med kurvene på hovedet og fastlåste arme. Der er et ret stort potentiale for gråd og skrammer, men så længe ingen slår sig, har de det fantastisk sjovt.

DSCF8092.JPG

Carl tre år!

Den 8. februar var det præcis tre år siden, at lille Carlemand så dagens lys for første gang. Det skulle fejres, og det blev det! Fra morgenstunden lå der et pakkebjerg ved hans plads, og bordet var pyntet festligt. Da Carl stod op, følte han imidlertid en så presserende trang til at se Rasmus Klump, at pakkerne fik lov at vente et kvarters tid til Almas enorme frustration. Hun havde pr. omgående flået sine storesøstergaver fra forældrene, faster D og farmor op, og det var hende totalt ubegribeligt, at Carl ikke kunne lokkes til at interessere sig for gaverne. Hun vimsede rundt og foreslog alternative løsningsforslag i én uophørlig strøm, indtil alle gaver var pakket ud, så sjælen havde fred.

Efter behørig beundring af nye ejendele spiste vi nybagte boller og drak juice til, og jublen ville ingen ende tage. Smålingerne kom i børnehave, mens moderen fabrikerede et nyt hold boller og lavede lagkage. Efter middagsluren blev Carl så fejret i børnehaven, og Alma var naturligvis med. Med stor alvor delte Carl omhyggeligt boller ud til alle børn og voksne, efterfulgt af små frugtspyd på fødselsdagsflag.

Da der ikke kunne vrides mere fornøjelse ud af den fest, gik vi hjem. Anton og Adrian skulle med til festen – som de eneste, havde Carl bestemt. Adrian havde egenhændigt valgt en politibetjent på motorcykel som gave og glædede sig så meget til at give den til Carl, at de i skøn samdrægtighed havde fået pakken hevet op af Adrians rygsæk og var i fuld gang med at flå papiret af, da moderen vendte ryggen til i ca. tyve sekunder.

Der blev leget igennem derhjemme, og alle hyggede sig gevaldigt, ikke mindst fødselsdagsbarnet. Da gæsterne var gået, gik vi også – ned i bilen for at køre på La Rocca og spise fabelagtig pastamad. La Rocca har både lækker mad og et godt legerum, så det sted hitter hos både børn og voksne. Da vi kørte hjem, kunne Carl dårligt holde øjnene åbne. Han sov, nærmest før han ramte puden…

DSCF8063.JPG DSCF8074.JPG DSCF8079.JPG

Vi undskylder

Vi har modtaget klager over for sen afrapportering. I særdeleshed har læserne ytret ønske om en beretning om Carls store dag og om fastelavn. Udmærket. Vi sætter skam pris på at høre fra jer. Om end en smule ydmyghed måske ville være på sin plads fra tid til anden. Dog, vi erkender, at her i individualismens tidsalder er det alment accepteret at sætte egne ønsker i centrum, og vi erkender også, at det er præcis, hvad moderen har gjort: Hun har henslæbt tiden med andre og ikke lige nødvendige gøremål i stedet for at passe sine digitale formidlingspligter. Hun har modtaget en omgang klø med en frossen porre, og vi lover at gøre vort bedste for, at den kedelige situation ikke skal gentage sig.

Sidste dag i vuggestuen

Let forsinket kommer her dokumentation for Carls sidste dag i vuggestuen. Vi havde boller med, Carl drak saftevand af guldkoppen, der normalt kun er i spil på fødselsdage, og han fik lov til at vælge tre sange fra sangkufferten. Favoritten er På en grøn bakketop. Alma var naturligvis med til festen. Moderen havde forinden svært ved at affinde sig med tanken om ikke længere at have barn i vuggestuen, men efter at de barske børnehaverealiteter har ramt os, må man sande, at ingen af os vist savner vuggestuen noget særligt.

DSCF8037.JPG DSCF8040.JPG DSCF8044.JPG

Mangefacetteret fremfærd

Carl og Alma leger bedre og bedre sammen. Der er stadig en masse tumleri, der er sjovt, men udklædningslege og rolleleg i det små hitter også. I særdeleshed er det populært at lege dyr, som, hvis man kan få en voksen med til legen, skal købes hos dyrehandleren (og ifølge Carl altid koster to kroner). Alternativt må de skiftes til at være hinandens kæledyr. Her præsenterer vi fx Carl Heksehånd, på det sidste billede i selskab med sin sorte kat.

DSCF8012.JPG  DSCF8022.JPG

Mange, mange ord

Sproget vælter frem hos det lille Carlebarn, efter at det gik op for ham, at han selv (til dels) kan styre sine mundbevægelser. Forståelsesmæssigt er der hidtil ikke SÅ meget vundet ved de sproglige fremskridt, eftersom ganske mange af ordene ligner hinanden. Eksempelvis er det en gedigen udfordring at udskille hat, kat, glat og skat fra hinanden. Det er spøjst at følge udviklingen. Ko hedder ko, og kat hedder hat. Mi-mi betyder mus, mæm betyder mælk, og his betyder tisse. En anden pudsighed er, at mens hele den latinske sprogstamme finder det umuligt at sige h, har både Alma og Carl enorm glæde af h som erstatningskonsonant.

Alt i alt må man dog sige, at der er store ting i vente på det kommunikationsmæssige område.

Børnehave-Carl

Carl havde sidste dag i vuggestuen i tirsdags. Det blev behørigt fejret med boller og saftevand, Carl fik lov til at vælge tre sange fra sangkufferten til sin egen store henrykkelse, og Alma var med til festen. Dagen efter stod den så på de barske realiteter: Fra nu af hører Carl til på Månestuen. Dag 1 var moderen med ham hele vejen, og han klamrede sig vanen tro fast til sin voksne. Dag 2 var Alma med på stuen fra morgenen, moderen blev hængende en tid og overlod derpå pasningen af barnet/børnene til de relevante pædagoger. Det gik uden problemer. Dag 3 blev børnene afleveret og hentet som normalt, og Car havde haft en fin-fin dag. Så måske er det alligevel ikke så svært at gå i børnehave….

DSCF7983.JPG

Carl i rivende udvikling

Januar 2010 har været en sløj måned for bloggen. Til gengæld har den været præget af stor travlhed og udvikling på andre områder. Således kan berettes, at Carl på eget initiativ kun bruger sutten, når han er ked eller skal sove, og så såre han er klar, smider han den fra sig igen. Han har besluttet sig for at lære at tale og arbejder løbende på nye ord i mængder. Desuden har han smidt bleen, og på onsdag skal han starte i børnehave…

Velkommen 2010

Det gik galt sidste år. Det gik galt i år. Nytårssamvær med moderens veninde er dømt til ikke at lykkes. Sidste år var vi syge. I år var de syge. D. 30. december måtte det planlagte selskab aflyses. Heldigvis findes der andre gode mennesker i verden, og vores redning blev Lotte og Mette og Theodor og Felix. I iltempo blev der fastlagt menu og tidsplan, og da dronningen tonede frem på skærmen nytårsaften, var alle samlet, lammet var i ovnen, og tiramisuen hyggede sig i kølighed.

Børnene havde kronede dage. Carl opdagede knaldperlernes vidunderlige verden, og Alma luftede hund. Ingen af dem var begejstrede for hundepropper og andet alt for højt knaldværk, men det blev pligtskyldigst prøvet af. Kl. 21 begyndte Carls øjne at rulle bagover, så han blev puttet på en madras på kontoret. En halv time senere kom Alma og bad selv om at komme i seng. Kl. 1.15 blev sovende børn proppet ud i bilen, og så trillede vi hjem i god ro og orden efter en hyggelig aften i gode venners lag.

DSCF7956.JPG DSCF7959.JPG

Rulleskøjter!

Alma fik til sin store glæde et af sine hedeste ønsker opfyldt juleaften, idet farmor gav hende et par rulleskøjter. Desværre røg de omgående tilbage i kassen, fordi de var for små, så d. 27. satte moder og Alma kurs mod legetøjsforretningen for at bytte. Oh skræk og ve, rædsel og plage, da det viste sig, at ToysRUs som den eneste biks i industrikvarteret valgte at holde lukket den søndag. Gode dyr var rådne, indtil farmor fik den kvikke tanke, at vi jo kunne lægge vejen forbi Bilka i stedet. Det var klogt tænkt, for i Bilka havde de nemlig lige præcis rulleskøjter, og de var sågar lyserørde! Glæden ville ingen ende tage, og Alma øvede sig flittligt på at lære at køre på dem.

DSCF7883.JPG

Julefrokost-dag

Men så blev det dagen efter dagen, dvs. den 25. december, hvor den tradtionelle familiejulefrokost blev afholdt. Dorte og Ole lagde hus til, og mormor blev stik mod sædvane hængende en dag ekstra, så hun også kunne være med. Carl nappede sig en utidig lur, så han og moderen ankom en times tid for sent. Heldigvis var maden stadig på bordet, og der var alle tænkelige variationer af svin, så Carl var lykkelig og protesterede kun, når der blev rejst krav om at indtage svineriet i selskab med brød. Hvorfor ødelægge den gode smagsoplevelse ved at blande den med kedeligt rugbrød?

Carl har generelt brilleret med en uhørt selvstændighedstrang og et stærkt ønske om selv at bestemme i denne jul. Desværre mangler han stadig at få styr på, på hvilke områder man kan gøre sin indflydelse gældende, når man er to år, så for nærværende er nedsmeltningerne, protesterne og de afledte “nå, men hvis jeg ikke kan få y, vil jeg have x”-manøvrer legio. Noget anstrengende i det lange løb, men det går som regel, når man indvendigt messer “han kan ikke gøre for det, hans hjerne er ikke udviklet, han kan ikke gøre for det, hans hjerne er ikke udviklet….” eller “det er bare en fase, det er bare en fase, det er bare en fase….”

Ingen julefrokost uden pakkeleg, og således indfandt man sig atter ved bordet og skulle spille terning om en masse interessante pakker til både børn og voksne. Carl forelskede sig naturligvis straks i en af pakkerne og nægtede at give den fra sig, om end han accepterede, at han skulle vente med at pakke den op. Alma gik i sørgerand over at slå for få seksere. Dog, alt endte lykkeligt, Carl fik et yndigt porcelæns-dukke-testel med lyserøde blomster, som han tog til sig med åbent sind og do. hjerte, mens Alma bl.a. scorede en heftig nytårshat.

DSCF7841.JPG