Duerne skal vel også leve

Vi havde medbragt lidt forsyninger til storbyvandringen, herunder nogle ualmindeligt kedelige kiks. Vi (moder og Alma og Carl) enedes lynhurtigt om, at de kiks var bedre anvendt til duefodring. Duerne flokkedes om benene på os til børnenes store henrykkelse. De duefodrende børn blev i øvrigt foreviget ikke blot af moderen, men også af forbipasserende.

DSCF8758.JPG DSCF8759.JPG DSCF8763.JPG

At gøre Rom

Forleden tog vi toget til Rom og gjorde byen en dags tid, før vi returnerede til langt ude på landet. Som det allerførste og hårdt presset af ungerne gik turen til Peterspladsen, hvor traditionen byder at spise is…. Det var et lykkeligt gensyn med både “isbus” og springvand.

DSCF8750.JPG DSCF8765.JPG DSCF8778.JPG

Grottebesøg

Det er sommer, det er sol, og det er regnvejr…. også i Italien. Fra morgenen så det blot truende ud, så efter at bjerggorillaerne var blevet fodrede i deres bur under bordet, begav moderen og Silvia sig på marked alene, mens faderen og varanerne kørte en tur til Vallecorsa, hvor de forgæves forsøgte at købe juice på et konditori og i stedet endte med et par fede kager.

DSCF8724.JPG DSCF8727.JPG

Om eftermiddagen satte vi kurs mod Pastena for at gense grotterne. Carl brokkede sig noget på vejen, fordi han mente at være bange for grotten, men da det kom til stykket, var den noget mindre frygtindgydende, end han havde forestillet sig, så der var ingen problemer.

I flagermusegrotten, hvor vi benovet gloede op af et bjerg af guano, erklærede Carl, at han ikke elskede flagermus. Det affødte en snak om flagermus, som omfattes med stor sympati af moderen. Deres små muse-ansigter med vinger på, og deres ekkolodsnavigation, der ville få dem til at flyve fikst rundt om Carls hoved. “Nu mig osse ælsger favermus,” udbasunerede Carl og tjekkede lige efter, hvad resten af familien mente om de flyvende smådyr.

Spelunga, fortsat

Da vi havde fået tilstrækkeligt sol, vandrede vi glade op og ned og op og ned i Spelungas gader, der mestendels består af trapper, og indkøbte blandt andet et par klipklapper til smållingerne, inden vi slog os ned på et torv med en guddommelig udsigt for at spise aftensmad. Børnene fik stik mod sædvane Fanta!

  DSCF8686.JPG DSCF8690.JPG DSCF8689.JPG DSCF8696.JPG

Uden navn 1

En skøn og solrig dag blev tilbragt ved stranden i Spelunga. Vi fravalgte kækt betalingsstrandene og slog os ned på en af de små, offentlige enklaver i stedet. Carl hookede op med en jævnaldrende italiener, og sammen etablerede de en leg, som gik ud på at kaste sig i vandet, kravle i land, trampe i et hul og så forfra igen. Carl fik en vandpistol og Alma en svømmeskildpadde, og for en gangs skyld skiftedes forældrene til at være i vandet. Moderen fravælger som oftest nærkontakt med koldt vand, men det italienske hav var så tilpas lunt, at det gik. Alma var meget optaget af at skulle så langt ud, at hun ikke kunne bunde, og proklamerede mange, mange gange efterfølgende, at det sjoveste havde været at være ude på det dybe vand sammen med moderen og svømme (i skildpadden) uden at holde fast.

DSCF8664.JPG

DSCF8670.JPG DSCF8675.JPG DSCF8684.JPG DSCF8681.JPG

Bjergvandring

Status fra sommerlandet: I går var vi på det lokale marked og besøgte Vittorias børnehave. I dag var vi morgenkække og besluttede at lave en rask vandretur op ad bjerget til det gamle Castro på toppen for at spise frokost og is. Som sagt, så gjort. Børnene marcherede glade afsted og så døde slanger, levende firben og en masse sommerfugle. Vel ankommet til byen på toppen var der ikke andet at få end vacuumpakkede sandwiches med upopulært indhold. Vi nøjedes med is. Derefter rundede vi Mama Ciociara og legepladsen og tumlede derpå nedad igen. Hos Niels og Silvia ventede lasagne, hvorefter Carl blev stukket under foden af (antager vi) en hveps, græd meget og højt og længe og fandt i søvn på sofaen på portioen. Hvor han altså stadig ligger i skrivende stund, mens Alma og Vittoria leger.

DSCF8619.JPG DSCF8627.JPG DSCF8636.JPG DSCF8657.JPG

Sommerferie holder max!

I går forlod vi regnfulde, forblæste Danmark for at sætte kursen nogle tusinde kilometer mod syd. Eneste skår i glæden var i flyet, mens vi ventede på take-off. En eller anden båtnakke havde tjekket bagage ind, men var ikke mødt op. Ergo måtte bagagen ud igen. Groundfolkene kunne ikke finde den, så da vi endelig var klar til at rulle, havde vi forpasset ankomsttiden i Roms travle lufthavn og havde dermed udsigt til to hyggelige timer ekstra i flyet…. Heldigvis gik det knap så galt, og med 50 minutter forsinkelse kom vi afsted.

To meget trætte børn blev kastet i seng, og to trætte voksne fulgte efter, da vi endelig around midnight kom til det lejede, syditalienske domicil, som byder på masser af plads ude og inde, høns og en mark med to små heste og et føl!

I skrivende stund hænger vi ud hos Niels og Silvia, hvor det trådløse net rækker ned på terassen. Børnene har tumlet sig i badebassinet, siden vi kom, og efter at vi har fået monteret en rutschebane, er de slet ikke til at standse. Fotos følger.

Stooort hop!

Børnene på slottet har hang til action. De har længe dyrket at lave dristige spring fra skænken, men efterhånden er udfordringen blevet for lille. Carl besluttede sig derfor for at trappe op og starte en ny trend med at springe fra Almas sengekant….

DSCF8563.JPG

DSCF8558.JPG DSCF8559.JPG

Alma fem år!

På ubegribelig vis er det lykkedes tiden at tilbagelægge fem år, siden moderen for første gang lå med lille, fedtede baby Alma i favnen på Hvidovre Hospital. Alma er blevet stor. Så stor, at der kun er et enkelt år tilbage i børnehaven. Almas fødselsdag faldt som vanligt i den uge, hvor børnehaven er på koloni i Dronningmølle, og moderen fik særtilladelse til at komme på besøg. Det gør en fødselsdagsmorgen lidt ekstra udfordrende, når man nu er vant til at have overordentlig god tid, at fødselar og lillebror skal afsted med bussen kl. 8… Men det lykkedes. Alma stod glad op og blev mødt med et bjerg af gaver. Dagen inden dagen havde Alma og moderen besøgt en Build-A-Bear butik, hvor Alma havde udvalgt sig en flot kanin og dens allerførste sæt tøj. Kaninen, som er blevet døbt Kaninus, måtte blive i sin kasse til fødselsdagsmorgenen, og det første, Alma gjorde, da hun vågnede, var at tage den op! En del af pakkerne viste sig at indeholde yderligere udstyr til Kaninus, hvilket vakte lykke. Dagens andet clou var en rebstige, som blev hængt op på værelset.

Efter den obligatoriske, endeløse farvel-vinken ved bussen susede moderen hjem og bagte en fin bolle-pige, som blev smidt i bilen og fragtet til Dronningmølle. Det var så hyggeligt at se, hvordan ungerne tumlede rundt deroppe, og alle var glade for besøget. Efter endt fejring vendte Escorten atter snuden mod København, så moderen efter et kort pitstop derhjemme var klar til at tage imod de hjemvendte børn i børnehaven.

Freja, Thea og Leo (medbringende sin mor) skulle med hjem, og det gik vældig godt alt sammen. Der blev spist islagkage og boller, og derefter gik flokken ned i haven, som er under radikal omstrukturering. Bl.a. var der lavet huller til stakitstolper. Dem havde de hjælpsomme børn fyldt op, viste det sig senere.

DSCF8540.JPG

Alma og Freja

DSCF8542.JPG

Rebstigen blev prøvet grundigt af.

DSCF8545.JPG

DSCF8550.JPG

Så sød er man, når man er fem år.

DSCF8553.JPG

Tivolitur!

Alma har tilbragt eftermiddagen i Tivoli – uden resten af familien… Barnet med det aktive, sociale liv blev inviteret i Tivoli af børnehaveveninden Freja (og hendes far), så over middag blev hun hentet og kom hjem kl. 19.15, træt og stjernelykkelig med en flaske blå sukkerdrik i hånden.

I mellemtiden spiste Carl og moderen frokost, læste Orla Frøsnapper i haven, puttede breve i postkassen og var på vej mod stranden, da faderen kom hjem fra Århus, hvor der i weekenden blev holdt Bellevue Tokamp. Carl var så optaget af det med stranden, at han dårligt nok standsede for at sige til den hjemvendte. Til gengæld havde faderen lappet en lille, gul lånecykel, da vi kom tilbage efter badeturen, så nu kan Carl øve sig på at cykle to-hjuler.

Første strandtur

Moderen og de søde små var en tur på stranden i gårsdagens høje solskinsvejr. Ganske vist blæste der en frisk vind, men det kunne ikke afholde Carl og Alma fra at smide tøjet og kaste sig i bølgen den blå. De holdt ud imponerende længe, før de kapitulerede og ville have tøj på igen. Desværre var kameraet glemt derhjemme, så der er ingen fotodokumentation at få.