Kategoriarkiv: Aktiviteter

Julegaveshopping

Alma havde veninden Hannah med ud for at shoppe julegaver. Det er seriøst tidskrævende at være afsted med to syv-årige, men også overdådigt hyggeligt! Vi trampede byen tynd efter julepynt (uden held), besøgte Søstrene Grene (som pigerne meget konsekvent kalder Søstrene Grete) og satte så kursen mod La Glace. Nitte. Køen gik 20 meter ned ad gaden. Vi sadlede om og nappede en tur på Baresso i stedet. La Glace (“mig og min mor synes, at det er verdens bedste bager”) er udskudt til et mindre besøgt tidspunkt.

julegaveshopping

julegaveshopping1

Krybbespil

20121219-165411.jpg

Carl har kastet sig over det krybbespil, han for et par år siden fik af farmoren.
Det er meget populært med alle de løse figurer, og Carl opfatter det tydeligvis som et egentligt brætspil, hvor han selv kan lave reglerne.

To af de gennemgående regler er:
1) Man skal give Jesus, hvad han vil ha!
2) Carl kan – og vil – lave om på reglerne undervejs. (Hvilket vel egentlig placerer ham i den ultimative hovedrolle som Jahve.)

Carl: Man skal bare gi Jesus det, han gerne vil ha, så gør han ikke onde ting ved én.
Far: Dem, der tror på Jesus, sir, at Jesus altid er god ved én – og aldrig ond.
Carl (overbærende): Jamen far, det er jo bare et SPIL … det er jo bare et spil.

Carl: Så skal du lytte GODT efter. For jeg kan lave om på reglerne.
Far: Så er du jo en slags gud, der kan bestemme over det hele.
Carl: Det ER mit spil …

 

Efterårsferie

Efterårsferien ligger nu bag os. Den blev brugt på en tour de bedstemor, startende i Haderslev. De dunede små var blevet inviteret på efterårsophold hos mormor med indlagt samvær med Vega og Alfred, som var på besøg hos Fleming og Eva. Dog var der ikke nogen særlig interesse for (for ikke at sige decideret modvilje mod) at tage forældreløse afsted, så moderen koblede sig på. Det seneste familiemedlem Dagmar var naturligvis også med. Lørdag morgen var bilen pakket, og afsted det gik.

Vi indlogerede os på loftet og havde et par hyggelige dage med biftur, gåture og en mandag, hvor børnene oppefra og nedefra lavede popcakes nede hos Eva. De var flotte og meget delikate og blev indtaget til kaffen. Efter et par timers fri leg var der fællesspisning hos Eva og Fleming. Dagmar var med dernede og blev modtaget af en bange, en ligeglad og en meget sur kat. Bemeldte katte er af arten norsk skovkat, og de kan, har vi nu konstateret, nå en fuldstændig grotesk størrelse, når de skal føre sig usmageligt frem. Efterhånden nåede de fire dyr dog en vis intern forståelse, hvor Dagmar fik lov at være i fred, så længe hun holdt sig til sine egne mennesker og ikke nærmerede sig a) soveværelset eller b) Fleming.

Børnene sov på en fælles luftmadras, Dagmar i Almas kuffert.

Derefter stod den på Århus og den søholmske del af slægten. Vi nåede at se alle, skønt nogle skulle rejse og andre arbejde, og Dagmar mødte Tessie og Oskar. Det gik ikke ganske uden gnidninger, men vi har dog store forventninger til det fremtidige samvær. Der blev lavet græskarlygter sammen med Silje og Vikki, Alma og Carl overnattede hver for sig hos Ole og Dorte, og faderens fødselsdag blev fejret med morgenbord, besøg på Aros og fødselsdagsmiddag. Og som om det ikke kunne være nok, nåede vi lige at se Stumpen (aka moderens bror Niels), Silvia og pigerne, som smuttede en tur til Århus lørdag. Generel udhængning, loppemarked og legeplads, og SÅ skulle vi hjem.


Tillykke med fødselsdagen, far!

I dag er det farens fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaa! Fødselsdagen bliver i år fejret i Århus, hvor smållingerne og moderen har været siden tirsdag efter at have indledt ferien i Haderslev. Faderen sluttede sig til det gode selskab i går. Alma overnattede hos Ole og Dorte, så hun og Dorte kom til Klokkerbakken i tide til at vække fødselaren med sang og flag. Carl stod op med farmor og hjalp med at dække fødselsdagsbord. Han pyntede bordet med et Lego Ninjago-tema og hjemmeskrevne bordkort.

Madmodsvindere

En gennemgang af iPhoto afslører, at moderen har været stærkt forsømmelig i forhold til bloggen. Fx har vi endnu ikke bragt fotos fra Madmodsløbet, som jo ligger nogle uger tilbage. Nå, men vi vil insistere på, at sent er bedre end aldrig, og bringer således billederne her. Vi valgte at se stort på aldersklasserne, så både Alma, Vikki og Carl løb på samme tid, Carl i følgeskab med faderen, som var forsynet med en stor prop i næsen for at forhindre blodspor i græsset.

Bornholm, vol. II

Ugen på Bornholm gik hurtigt og afslappende. Vejret var ikke det bedste, hvilket ikke forhindrede Alma i at ønske sig en badetur hver eneste dag. Hun og Carl opfandt et level-system, hvor level 10 er det højeste. Så er man hvidhaj – det er faderen. På level 5 er man delfin, og for at kvalificere til det skal man kunne springe ud og få hovedet under vand. På level 7 skal man springe i og selv svømme hen til stigen; så er man marsvin.

Carl er stadig ikke kommet helt overens med at få hovedet under vand, så han hang lidt i bremserne. Desuden bevæger han sig ikke alverden i vandet, fordi han tror, han ikke kan svømme, og ikke vil risikere at komme under vandet, så han bliver hurtigt kold og bakkede ud af badehalløjet. Alma derimod fortsætter til den bitre ende. Angiveligt overvejer hun at blive vinterbader.

Det var altid interessant at komme op til soveværelset om aftenen og tjekke, hvor og i hvilken position Carl befandt sig…

Bornholm er stedet, hvis man kan lide at gå i sjovt og udfordrende terræn. Det kan vi godt. Carl og Alma klatrer og hopper som bjerggeder, så moderen må mane til forsigtighed i stedse strengere tonefald. Den første dag tog vi til badeklipperne – et velegnet og ret ukendt badested ved Ypnasted. Efter en times tid besluttede vi at kravle over klipperne et par kilometer langs kysten til Bølshavn. Det var en spontan beslutning, så der var ikke medbragt nogen madpakke. Til gengæld var det med dametaske og fiskenet. Det var en sjov tur, og det viste sig faktisk muligt at blive på klipperne, indtil vi kunne hoppe direkte ned på stranden ved Bølshavn. Vi havde kalkuleret med at spise frokost, når vi nåede frem. Desværre var der ingen steder at spise… så vi måtte gå på vores flade konvolutter tilbage til bilen i Ypnasted, denne gang ad den slagne kyststi.

Derefter fuld fart med kursen stik Gudhjem, hvor vi droppede ind på den første, den bedste restaurant, som tilfældigvis bød på stegt flæsk og persillesovs til faderens store glæde. Det var et tiltrængt måltid! Desserten fik vi i Ypnasted, hvor Rie trakterede med is og bær og kaffe, skrabnæsespil og boccia.

Du min dejlige ferieø

Den sidste ferieuge i denne omgang blev tilbragt på Bornholm, hvor Peter Larsen, måske bedre kendt som fru Erna Iversen fra Kokkedal Ponyrideklub, velvilligt havde stillet sit sommerhus til rådighed for den lille familie. Pladsen måtte ganske vist deles med ganske mange indtrængende seks- og ottebenede gæster, men huset var stort, så vi kunne godt være der, og der blev udlovet dusør for klaskede fluer og edderkopper. Til at starte med var det kun fluer, men i sin iver efter at blive krybet kvit kom moderen til at lave inflation i lejemordene ved at betale 10 kr. pr. edderkop. Og nej, det er ikke rigtig i overensstemmelse med det pacifistiske sindelag i øvrigt, men vi har jo alle vore prikker.

Vi kørte til Ystad og tog færgen til Rønne, hvor vi købte ind og satte kursen mod Østermarie og det forjættede ferieland. Rie og Jeppe skulle tage imod os, men de havde et ærinde, så de havde bare låst døren op og ville så komme tilbage. Jättebra. Da vi ankom, var døren låst. Heldigvis var vejret godt, så vi hang ud i haven og plukkede mirabeller en times tid. Faderen serverede frokost ved bænkearrangementet i det fjerner hjørne af haven, omgivet på to sider af bølgende kornmarker. Da Rie og Jeppe dukkede op, så vi frem til at blive låst ind, men det blev der ikke noget af. Det viste sig nemlig, at Jeppe havde åbnet døren og lagt nøglen på bordet, hvorefter døren var smækket i… Vi vil gå let hen over de følgende minutters hektiske aktivitet og blot fortælle, at vi i sidste ende fik fat på en nøgle og kom ind.

Score piger?

Carl og Anton har tilbragt den sidste feriedag sammen. Moderen overhørte følgende ordveksling, efter at Anton havde tabt en figur ud over kanten på altanen og forsøgte at overtale Carl til at gå med ned for at hente den.

A: Årh, kom nu, så er du den sejeste i legen.
C: Nej, jeg gider ikke.
A: Men så er du den, der kan scorer flest piger i legen.
C: Hvad er det?
A: Du kan score piger, så er det sejt.
C: Men hvad er at score piger.
A: …. Det er sådan her (forsøger at stille sig sejt an)
C: (med forklarelsens lys i stemmen) Nååååå, det er at spille smart?
A: Ja!
C: Så hvis man gerne vil have en kæreste, skal man bare spille smart! Det er nemt.

Held og lykke, drenge!

Astrid Lindgren Värld

Villa Villekulla, røverborgen, Rosendalen og Kirsebærdalen, Katholt og en mængde andre steder fra Astrid Lindgrens fortryllende verden er bygget op i Astrid Lindgrens Värld, som ligger i Sverige godt 4,5 timers kørsel væk. Den lille familie tilbagelagde den lange vej en overskyet sommerdag. Det var så rigeligt turen værd. Vi havde bestilt en hytte til en enkelt overnatning. Den første dag tullede vi rundt og fandt de fede steder. Den anden dag mødtes vi med Almas klassekammerat Nikolaj og hans familie og tilbragte dagen sammen. Det var så formidabelt hyggeligt.

Parken er stor og rigeligt forsynet med skov og marker med dyr, og der er ingen rutchebaner med skrigende mennesker eller dunkende umse-musik, så selv om der var mange mennesker, virkede stedet ikke overfyldt. Ved Villa Villekulla var der et par klatretræer, og klatreaben Carl kravlede op i toppen og gav sig til at skråle “Står på en alpetop”. På de forskellige lokationer dukkede skuespillere op og spillede scener fra historien. Eneste nitte var, at de talte svensk.

På andendagen faldt vi over et sted, hvor man kunne få pandekagebuffet. Pandekagebuffet – smag lige på ordet. Pandekager i uendelige mængder med fri adgang til chokoladesovs og flødeskum og syltetøj, det kan man da ikke sige nej til. Så helt i overensstemmelse med det frie ferieliv bestod frokosten den dag af pandekager med pandekager indtil kvalmegrænsen. Dejligt.

Campingferie 2012

I dag var så dagen, hvor de søde små skulle afleveres på en femstjernet campingplads i Blåvand med legepladser ude og inde, vandland og så stort et grundareal, at man helst skal medbringe cyklen for at komme omkring på pladsen. Den næste uge tilbringes i selskab med Alfred og Vega og et par voksne, som ikke er deres forældre. De havde glædet sig vildt, og turen gik glat, skønt den var lang. Moderen kørte, mens faderen blev i sommerhuset med hundene.

Der var stor gensynsglæde, ikke mindst da Vega og Alfred dukkede op. Rækkehusteltene, som udgør boligen for den næste uge, er imponerende deluxe-agtige, og det ses, at der er tale om erfarne campister, der har tænkt om ikke alt, så i hvert fald det meste. De nære omgivelser er præget af meget store campingvogne og et enkelt telt på ca. 50 m2. Eva og Fleming betragter sig som områdets Christiania. Moderen ærgrede sig over, at hun ikke havde medbragt fredsflaget.

Børnene gav sig til at lege med det samme, mens de voksne fik sig en koptår kaffe. På et tidspunkt kom Alma med sit yndigste, falske englesmil her og spurgte: “Er du her stadig, mor? Hvornår kører du?” Moderen forstod godt vinket med en vognstang og tog en snarlig afsked.

Velkommen i den grønne skov

Vandretur fra skovlegepladsen til Nors Sø og retur er en obligatorisk øvelse, når man er i sommerhus. Carl valgte at indvie sine nye gummistøvler ved den lejlighed, og de klarede det fint. Det gjorde Carl også, om end syv kilometer i gummistøvler ER ret langt. Det sidste stykke holdt han og faderen modet oppe ved at synge Kringsat af fiender, en af Carls yndlinge. Hundene havde en frihedsfest, og vi fandt en sand velsignelse af bittesmå frøer.

Klitmøller 2012

Alma, moderen og hundene ankom planmæssigt i Klitmøller lørdag aften, godt brugte efter en lang tur, men også ved godt mod. Farmor blev en ekstra dag, så vi havde fornøjelsen af også at være sammen med hende lidt. Vejret har ikke været imponerende. Meget lidt imponerende. Men der har dog været nogle lune timer hist og pist, så de søde små og hvalrossen aka faderen er blevet dyppet i bølgen den blå, og vi har spist på terassen op til flere gange. I hvert fald to. Heldigvis er børnene nu så store, at det ikke er en katastrofe, hvis man ikke kommer så meget ud en dag, og heldigvis opdagede vi et nyt Harry Potter-spil til iDimserne – det kan der gå mange skønne timer med. Moderen og børnene har fulgtes pænt ad gennem banerne.

Onsdag var vi i Aalborg for at besøge onkel Niels, Silvia og pigerne, som nu er rykket til Danmark og har slået sig ned i en fantastisk, kæmpestor lejlighed i Hasseris. Det var dejligt at se hinanden igen, og så var det ovenikøbet onkels fødselsdag! Vi havde købt en dannebrogsfarvet Hoptimist til ham. Den fik en lidt lunken modtagelse, men ham Niels har nu heller aldrig haft sans for det. Det samme gælder for øvrigt faderen, som omgående erklærede den for en hadegave, da han hørte om den. Moderen og de små syntes til gengæld, den var et kæmpehit.

Synnejysk visit

Den første uge i sommerferien kom de afrikanske piger og mormor på det længe ventede Tivolibesøg med TRE overnatninger! Tivoli blev dog konverteret til Bakken, fordi der er kortere køer og flere ting for ikke så store børn. Det var en gedigen succes! Ungerne kørte ca. 50 ture hver, afbrudt af et meget sølle, men tiltrængt måltid på en af de lokale hang-outs.

Ud over Bakken nåede vi på bytur, hvor vi så en mand lave verdens vist største sæbebobler. Vi var i Rundetårn, spiste cafemad udendøre og gik derefter fra city ud på Christiania, hvor moderen købte sig den mest fantastiske, blomstrede paraply! Da vi gik gennem Pusherstreet, udbrød Riziki helt glad, at det her lignede afrikanske butikker. Legepladsen ved Indkøberen blev prøvet og så over Dyssebroen og tilbage langs vandet, så vi kunne se alle de sjove huse. Det var en lang, men god tur.

Vi var også i Zoo. Det var et værre øsepøse-vejr, så vi måtte runde Øftex for at købe paraplyer. Og det havde den ønskede effekt: Det holdt op med at regne. Zoo havde stået højt på ønskelisten, og vi nåede alle dyrene. Vi så bl.a. de nu så berømte/-rygtede tigre blive fodret og søløverne blive trænet. I junglehuset fandt vi en stor græshoppe. Noget bekymret for, om det kunne være et undsluppet udstillingsobjekt fangede moderen dyret og ringede til kontoret for at tjekke. Det viste sig, at den ganske rigtigt var flygtning, dog ikke fra udstillingen, men fra en langt værre skæbne: Græshoppen var et foderdyr. Moderen slap den løs udenfor…

Det var tre handlingsmættede dage, og alle var godt brugte, da sønderjyderne atter vendte næsen mod sydvest.

Mormor afslørede, at Scoldosgals på vej til metroen havde sagt, at Alma var Danmarks sødeste pige, “fordi hun taler så pænt til sin mor”. Moderen er meget rørt, både over at Alma får sådan en ros, og over, at de søde børn lægger mærke til den slags.

Det var så hyggeligt et besøg, og det skal afgjort gentages.

Niels Juel

Carl udpeger kanon-detalje på et af de 19 modelskibe på Restaurant Niels Juel
Efter en lang dag med snusket vejr, skak, genbrugsstation, middagslur og »Hero Academy« inviterede farmoren på tag-selv fiskebord på Niels Juel ved Ørhage. Carl var imponeret af de mange store og imposante modelskibe, som prydede restauranten. Og han var især glad for den sørøveragtige galeon, der havde et hav af kanoner – både på siden og i agterspejlet. Men mest opsigtsvækkende også på dækket.