I dag var så dagen, hvor de søde små skulle afleveres på en femstjernet campingplads i Blåvand med legepladser ude og inde, vandland og så stort et grundareal, at man helst skal medbringe cyklen for at komme omkring på pladsen. Den næste uge tilbringes i selskab med Alfred og Vega og et par voksne, som ikke er deres forældre. De havde glædet sig vildt, og turen gik glat, skønt den var lang. Moderen kørte, mens faderen blev i sommerhuset med hundene.
Der var stor gensynsglæde, ikke mindst da Vega og Alfred dukkede op. Rækkehusteltene, som udgør boligen for den næste uge, er imponerende deluxe-agtige, og det ses, at der er tale om erfarne campister, der har tænkt om ikke alt, så i hvert fald det meste. De nære omgivelser er præget af meget store campingvogne og et enkelt telt på ca. 50 m2. Eva og Fleming betragter sig som områdets Christiania. Moderen ærgrede sig over, at hun ikke havde medbragt fredsflaget.
Børnene gav sig til at lege med det samme, mens de voksne fik sig en koptår kaffe. På et tidspunkt kom Alma med sit yndigste, falske englesmil her og spurgte: “Er du her stadig, mor? Hvornår kører du?” Moderen forstod godt vinket med en vognstang og tog en snarlig afsked.
