Kategoriarkiv: Aktiviteter

Ferieklar!

I morgen tager faderen og Carl til Klitmøller for at tilbringe en drengeuge i sommerhuset sammen med farmor. Alma og moderen følger efter næste weekend efter besøg af mormor og de afrikanske piger. Begge børn glæder sig til alenetid. Carl hævder at ville tage afsted i faderens aflagte tyrolerbukser. Han synes, det er så smart, at der er hul i lommerne, så han kan klø sin tissemand.

Mmmmm….

Moderen og Alma tog på pigetur til La Glace. Behjertede mennesker havde sørge for et gavekort til La Glace til moderens fødselsdag, og nu skulle det indløses. Der var mange, mange kager, og det var meget svært at vælge! Alma har arvet moderens uhæmmede hang til søde sager. Således var det tilfældet for både den store og den lille sukkergris, at vi egentlig godt kunne spise noget mere kage efter de første mammutstykker. Moderen sagde dog nej. Alma udtrykte beundring for moderens viljestyrke. Da det gik op for hende, at moderen ikke blot skulle styre Almas, men også sin egen lyst til sødtex i uendelige mængder, syntes hun, at det var ret sejt at sige nej, selv om hun samtidig syntes, at det var lidt ærgerligt.

Weekend i Århus: Faster D som gæsteskribent

Weekend i Århus: Da farmor var bortrejst til Færøerne, blev det til hele to overnatninger på Gefionsvej. Selv om Alma syntes, det var helt forkert at være i Århus uden at se farmor, så blev det nu en hyggelig weekend med lidt af det hele. Både stille stunder (dog ikke mange), galopperende fangeleg gennem hus og have, gode grin, enkelte optræk til søskende-mord – forbilledligt mæglet af Vikki – pigetur med badedragtindkøb, drengefest med lune fiskedeller og en svimlende tur op i “farfars bogtårn”.

Faster D og amagerbørnene startede ud fredag middag fra banegården. Der var sol over Århus, og vi nåede en lille bytur med Tiger-shopping og indlagt leverpostejsmad-pause på Telefontorvet, hvor Carl også på grund af defekt offentligt toilet måtte lade vandet op ad en mur. I bussen hjem fik Alma og faster overtalt Carl til at gøre stop i Den Gamle By. Det havde Alma nemlig set frem til, men Carl var mest opsat på at komme hjem og stene. Men den går ikke her… Carl blev dog også snart grebet af stemningen og opførte en heftig begejstringsdans, da det blev meldt ud, at man kunne købe en kage hos den gamle bager. Den Gamle By har nogle af verdens bedste hindbærsnitter…

Da der så oven i vankede karusselture ad libitum, keglespil og møntkast i ønskebrønd, var succes’en hjemme. Faster D’s kontorplads blev også besigtiget, og det gav en del street credit, at vi kunne gå ind ad en “hemmelig” dør, som kun et medarbejder- ID-kort kunne åbne.

Trods kagerne i Den Gamle By blev der spist grundigt igennem ved aftensmaden, hvor Oles brune sovs blev slubret indenbords sammen med de nye kartofler. “Det er en god sovs”, roste Alma. “Men ikke så god som farmors!” Sådan. Træerne vokser ikke ind i himmelen. På mærkværdig vis var der også plads i de små maver til en portion fredagsslik til Disney-sjov. Og Ole mente også, at en skål is efterfølgende var på sin plads…

Lørdag hentede vi Vikki, og så var festen for alvor skudt i gang. Vi tog alle mand til åbent hus på Statsbiblioteket og fik blandt andet en rundvisning i det 17. etager høje bogtårn. Turen op foregik til fods. Børnene legede vilde fangelege op og ned ad de lange reolgange i tårnet, og udsigten fra balkonen på 16. var fantastisk. Turen blev afsluttet med fortællingen om “Bænk finder sted”, Jørn Rønnaus udskårne bogstavbænk, som blev til på initiativ af farfar. Så de tre små skulle selvfølgelig foreviges på bænken i Statsbibliotekets forhal.

Så tog pigerne i CityVest og fortsatte jagten på en badedragt til Alma. Seks steder blev forsøgt, inden vi endte i føtex, som fik thumbs up, da de som det eneste sted kunne levere en tilfredsstillende ærbar model uden bar mave. Ellers er der alle steder dømt bikini fra 6 års-alderen.

Ole og Carl havde i mellemtiden kørt Jesper til whiskysmagning i Risskov og fourageret grundigt på hjemvejen. Der var blevet købt lune fiskedeller, og en enkelt hånddelle var blevet sat til livs i bilen – svært at afgøre, hvem der var mest tilfreds, Ole eller Carl.

FasterD og børnene spillede sig igennem et par nervepirrende gåsespil, og pigerne derefter satte gang i en gang “fine damer” med stakkels Carl som skiftevis hund og abe, som efter Almas mening helst skulle holde sig i baggrunden og sige mindst muligt. Det er ikke let at være lillebror, men Carl kløede på med gode idéer til, hvad aben og hunden kunne gøre, og han opdagede tilsyneladende ikke, at han ikke rigtigt var med i legen.

Ole kastede sig over en gang bolle-bagning, for Carl havde bestilt burgere til aftensmad. Alma ville ellers gerne have haft den kinesiske nudelsuppe, som hun havde gode minder om fra et tidligere besøg. Den blev der givet lovning på til næste gang, da burgerbestillingen fra Carl kom først. Resten af kartoflerne og den brune sovs blev serveret til sammen med nogle små kyllinge-stick. Og de var populære – Vikki satte 7 til livs, mens Carl listede 6 indenbords. Til gengæld klarede han så kun en halv burger. Der blev ikke levnet nogen kyllinge-sticks til søndagens tog-madpakke…

“Så skal vi se film!”, annoncerede Ole begejstret. Der blev forhandlet og indgået kompromis’er, og endelig opnåede vi enighed om “Ice Age 3”. Den havde de så desværre ikke på TDC, så det blev 2’eren, men den var jo også helt fantastisk. Og selv om Carl og Alma halvvejs henne i filmen fortalte, at de havde den derhjemme, var der ikke nogen, der kedede sig. Der blev hygget i sofaen, og alle mand grinede godt igennem. Især syntes Carl, at det var vildt sjovt, når Ole grinede. Så grinede han endnu mere. Og Alma var bare i den 7. himmel med Vikki inden for rækkevidde.

De to små var godt flade, da de blev lagt i seng i gæsteværelset med Vikki på madrassen på gulvet. Det blev arrangeret, så Carl og Alma kunne ligge på tværs af futonen, så de begge to var demokratisk lige tæt på Vikki. Alma sov, lige så snart hun ramte puden, og Carl spillede lidt, før han også gav op. Næste morgen var det noget overraskende Vikki, som vågnede først og fik en rolig alene-stund foran tv, inden de to små fik øjne klokken næsten halv ni!

Klokken 11 søndag blev Amagerbanden sat på toget. Der var meget stille – og meget beskidt – på Gefionsvej 4. Kom snart igen.

Gamle dage

Under weekendens ophold i Haderslev var vi så heldige at ramle ind i Hertug Hans Fest med middelaldermarked, gamle dages lege og ægte (ud)rustninger. Sådan en rustning er ret tung, også selv om man kun har hovedet på. Inden under skal man have en hætte, kaldet “babykyse”. Carl havde ikke noget imod at få den på, men flåede den af i hidsigt tempo, da han hørte den betegnelse. Han lod sig først formilde, da manden havde forklaret, at også de ægte riddere havde sådan en babykyse på under hjelmen.

Magisk musik

“De er ret seje”, lød Carls anmeldelse af børnekoncert med Singh & Goldschmidt og Aarhus Symfoniorkester.

Moderen og de søde små var taget til Haderslev på weekend. Da det kom for en dag, at den dynamiske duo spillede koncert i Århus om lørdagen, hvor også de afrikanske piger var inviteret på besøg, var løsningen indlysende: Vi tager ALLE sammen til Århus og nyder musikken!

Det krævede en vis indsats at få den plan omsat i praksis, eftersom den lille familie på Almas indtrængende opfordring var taget afsted med toget, og syv personer ikke kan moses ind i mormors lille bil. Heldigvis trådte en behjertet veninde til og fik organiseret en lånebil, og afsted kom vi.
I Århus skete det skønne, at Vikki sluttede sig til flokken. Vi fyldte det meste af en række i Symfonisk Sal.

Koncerten var skøn, og det største kick var Anders’ bedstefars magiske turban, som Anders ville tage på, for så kunne der ske fantastiske ting. Udfordringen bestod i, at magien var meget magtfuld, og ingen kunne vide, hvad det var, der ville ske. Carl var meget nervøs for, om vi ville blive tryllet om til frøer. Alma heppede på, at det ville regne med slik. I virkeligheden skete der kun det, at symfoniorkestret blev ødelagt. Heldigvis blev de fikset igen, så alt endte lykkeligt.

Mormor og de seks unger smuttede en tur i Aros under kyndig vejledning af Vikki, mens moderen jobsnakkede lidt, og så indtog vi madpakker i en stor bunke, før vi drog retur til Haderslev.

Det var en lang, men ret vellykket tur.

Carle-floss

Carl poserer med sin candyfloss, mens Yussef boxer med sin genstridige Ben10-slik-armbånds-dispenser. Efter at pigerne havde spist deres is, og Yussef havde bøvlet med sin dispenser et stykke tid, mens Carl stadig havde floss tilbage, opstod der vist almindelig konsensus om, at det var Carl, der havde trukket det lange strå i valg af slik. Og han endte da også med rundhåndet at dele nådegaver ud til folket.

Det er Grenå Blæserne som set på Bakkens friluftsscene i baggrunden. Og det er farmor på fagot, som ikke kan ses blandt de rødklædte underholdningsmusikere.

Familiekaos på Klokkerbakken

Så blev det den weekend, hvor Klokkerbakken blev invaderet af fætre og kusiner i rå mængder, smukt suppleret med tre (ikke-sorte) enker. Lykkeligvis havde sommeren valgt at falde netop denne weekend, så solen skinnede og varmede fra morgen til aften. Familien fra slottet rykkede ind allerede fredag, kusine Maria stødte til lørdag aften, og søndag myldrede resten til fra nær og fjern.
Telte blev rejst – mange telte, mange parasoller, der blev kokkereret og bagt og spist og snakket og grinet og spist noget mere. Alle var blev inddelt i arbejdsgrupper (klart var de det, det var Dorte og Maria, der stod for planlægningen), så der var styr på detaljerne.

Børnene kastede mod dåser og havde gedigen vandkamp, hvor Siljes kæreste Frederik velvilligt bistod som den, hele flokken af unger skulle slås med. Vandslangen blev erobret og tilbageerobret mange gange – tak til Frederik for udholdenheden.

Carl fik en splint i foden, som først moder og derefter fader tilbragte temmelig meget tid med at prøve at få ud. Uden held. Til sidst valgte Carl at satse på, at den arbejder sig ud af sig selv. Den sidder der endnu i skrivende stund, så vi afventer i spænding, om den bortabsenterer sig eller forårsager en rask blodforgiftning.

Ud på eftermiddagen trængte både hunde og børn til luftforandring, så moderen omkalfatrede sig selv fra desserthold til børneunderholningshold og tog dem med på legepladsen, hvor vi havde et par gode timer.

Alle aftener var klokken mindst 22, før rollingerne sov. Man skulle tro, det ville få dem til at tørne tidligt ind i dag, men det var så ikke tilfældet. Alma gymnasticerede løs i sengen, mens Carl gjorde sig ærinder ud for at stille presserende spørgsmål som “Var det koldt at være udenfor?” I skrivende stund er der dog faldet ro over børneværelset.

Som noget nyt tog vi denne gang med færgen fra Kalundborg. Turen varer to timer og 40 minutter, men der er få mennesker, film i legerummet og ikke mindst en wii, som man kan spille på! Dét var populært – og moderen er nu den regerende Kattegatmest i bowling! Det var lidt en fejl, at vi kom med den langsomme færge, men det viste sig at være en ganske god løsning.

Vi iler til med et skønsomt udvalg af fotos – med fokus på egne smållinger.

Sverige 2012

Kristi Himmelfart blev traditionen tro tilbragt i en overbefolket hytte i de svenske skove. Faderen og smållingerne tog afsted onsdag aften, og moderen fulgte, ligeledes traditionen tro, efter om fredagen. Overbefolkningen var dog ikke lige så markant som sidste år, skønt de største af børnene ubemærket er gået hen og blevet voksne og i år medbragte kærester, eftersom andre havde fået forfald.

Vejret var ikke helt så godt, som man kunne have ønsket, men dog ikke så dårligt, at hverken kanotur eller bålaften måtte aflyses. Madlavning over bål, fællesspisning udendørs og fællesang i ildens skær er ikke at foragte. Børnene stortrives i Sverige, ikke mindst fordi der hersker en udstrakt grad af selvbestemmelse. Man bestemmer selv, hvornår man vil i seng, og der er en noget friere adgang til sødtex, end de er vant til. Der er heller ikke de samme restriktioner på skærmforbundne aktiviteter som derhjemme, så de var lykkelige og meget selvkørende.

Eneste skår i glæden, og det var til gengæld ret stort, var, at Alma forliste sin iPod under pakningen på den sidste dag. Hun havde den, og pludselig var den væk. Alt blev gennemsøgt, men forgæves. Den er heller ikke dukket op til overfladen, efterhånden som folk har fået pakket ud, så den mest sandsynlige forklaring er desværre, at den er blevet rodet sammen med noget udsmidningsegnet og er røget i skraldespanden. Dét var ærgerligt!

Bare tæer på årets første sommerdag

Året orgiastiske Sverige-festival med det store vennekollektiv i Väratorp sluttede i går søndag. Efter fire dage med mådeligt vejr brød solen igennem, og vi afsluttede kristiflyvfartsferien med årets første rigtige strandtur på Amager Strand. Og så fik temperaturen lige et nyk op i dag, så vi officielt fik årets første sommerdag med op til 25 grader.

Almas klasse har forlængst planlagt, at denne uge står i fiskens tegn; nærmere bestemt hornfisken, som generøst maser sig igennem Øresund i disse uger. Derfor henlægger man ugen til Amager Strandpark udstyret med fiskestænger. Forældre er velkomne til at kigge forbi.

Efter at faderen i en halv time havde ravet rundt i hele børnehavens legeområde som en blindet kyklop for at fange røverbanden Carl og Alma, kunne vi endelig forlade institutionen. Carl missede Anton, der var taget til taekwondo, men kompenserede med badekar i haven, en vandslange og et vandgevær.

Alma fandt legelejlighed i haven hos Hannah C, hvor en vandbalje lokkede. Hun prioriterede naboens pasta og kødsovs over vores hjemlige menu. Og da det jo var moderfri-mandag (hun var med børnekoret på strøget og synge penge ind), blev det en hyggelig herre-middag for to i haven med bøffer i pitabrød og hjemmelavede pommes frites med ketchup.

Carl var stærkt tilfreds med mad og setup.

Hannah og Alma henlagde sidste halvleg til vores have med trampolin og vandgevær, og forskansede sig til sidst på altanen, hvor man bad Carl om at blive låst ude, så man kunne undgå forældre, der ville afbryde denne skønne første sommerdag.

Men efter en halv sommer-bonus time faldt klokken i slag.

Hjemmebio hos Birgit

Moderens veninde Birgit, der normalt huserer på Amalienborgmuseet, inviterede til filmeftermiddag. Den udvalgte film havde smållingerne dog set, så en anden blev sat på og viste sig at være noget barskere end forventet. Alle slap dog uden varige men, og dertil havde vi indkøbt sæbebobler på vejen, så de sidste truende traumer blev opløst i skinnende bobler fra altanen.

Odden-Ebeltoft

Marts-turen til Århus gik over Odden-Ebeltoft til især Almas store fortrydelse. Hun mente, at færgeturen var for kort, og den var da også beskåret med ca. 1/3. Og når så en del af tiden går med at spise sin madpakke, så er der bare ikke meget tid tilbage at lege i. Så det vil hun gerne frabede sig en anden gang. Faderen var dog – ud over de billigere billetter – begejstret for, at man ikke behøvede at køre hjemmefra kl. 7 om morgenen.

Da det var fredag, havde moderen også puttet fredagsslik i madpakkerne. Så Carl startede festlighederne med et Kinder-æg med indbygget Überraschung. (Faderen kan stadig ikke rigtig forlige sig med det tyske fænomen, der i år har 40-års jubilæum … lissom moderen.)

Vinterferie

Så er det vist på tide med en beretning fra vinterferien. De første dage var ikke noget at skrive om, de lignede alle de andre. Men torsdag! Torsdag ankom mor og “de afrikanske piger”, dvs. Scoldoscals, Louise og Riziki, og så var der fest.


Faderen lå fladt udstrakt på sin diskusprolaps og var ikke til meget sjov, men vi andre spiste frokost og drog omgående til byen. Destination: Rosenborg. Uheldigvis slog moderens stifinderspassergen til for fuld kraft, så vi vandrede et godt stykke ud af den forkerte gade. Heldigvis vendte vi om tids nok til at kunne nå at se både kongekroner og flotte sale. Moderens veninde Birgit, der styrer Amalienborgmuseet med hård hånd, havde forsynet os med en alternativ fribillet til begge museer i form af en håndskreven note på et visitkort. Det afstedkom kontrolopringning og hønserøvsmund i billetsalget, men ind kom vi. Det er en moderat nervepirrende oplevelse at have fem børn med på museum et sted, hvor alt glimter og glitrer og skal peges på og samtidig er bag glas, som af hensyn til alarmen ikke må berøres.

Efter Rosenborg traskede vi gennem regnen op ad Strøget med et pitstop på Joe & The Juice og endnu et i Legobutikken, hvor Alma forså sig på et monumentalt byggeprojekt til en værdi af 3.000 kr. Stor var barnets skuffelse over at blive mødt med en ubønhørligt nej. Ofte lader moderen sig besnakke, men det der lå uden for mulighedernes rækkevidde. Carl erhvervede sig en Lego Ninjago-dims til samlingen. Fra Legobutikken gik vi videre til PH Cafeen, hvor Rie spiller, og hvor moderen skulle jobbe som suffløse om aftenen. Carl travede tappert på sine små ben næsten hele vejen, indtil moderen forbarmede sig og tog ham på ryggen det sidste stykke.

Vi beså den flot pyntede sal og scenen og det diminutive omklædningsrum, der i andre sammenhænge ville blive betegnet toilettet, hilste på Rie og spiste derpå aftensmad på cafeen. Mormor og hele flokken af unger kørte hjem i taxa, mens moderen blev.

Fredag havde vi egentlig planlagt en tur i zoo, men dels var vejret ikke SÅ fejende festligt, dels ville vi gerne se dronningens kjoler på Amalienborgmuseet, og dels havde Rie givet moderen penge med til en gave til hver af pigerne, og de skulle realiseres. Derfor blev zoo droppet til fordel for endnu en bytur. Amagercentret, dronningekjoler, frokost på et pizzeria i en sidegade til Nyhavn, og så skiltes vore veje.

Riziki var blevet den lykkelige ejer af en prinsessekjole til fastelavn, men de to store ville gerne købe sko. Sjovt nok var ingen af de små rigtig klar på en masse skobutikker, så moderen tog hjem med de legetøjsinteresserede, mens mormor og de to store fortsatte.

Lørdag blev der slappet af! Film og leg og spil, og pigerne var på det tidspunkt blevet akklimatiserede nok til at blive siddende i sofaen og se filmen, mens moderen ryddede op og vaskede op – opvaskeren valgte nemlig med vanlig dårlig sans for timing denne weekend til at hælde vand ud over gulvet. Resten af tiden kørte de tre med benrå disciplin og mente, at de skulle arbejde først og have det sjovt bagefter. Moderen forsøgte at gøre dem klart, at de var på ferie, men den åd de ikke. Lige så snart man vendte ryggen til dem, gav de sig til at rydde op og støvsuge.

Alle var enige om, at det havde været et par dejlige dage, og vi var også enige om, at vi gør det igen til sommer – og så skal vi i Tivoli!

Ekslusiv zoo-tur med madklubben (11. feb.)

Lidt forsinket bringer vi en flot fotograferet billedserie fra madklubbens korte besøg i zoo. Det er Junges lækre Panasonic-kamera, der har taget billederne.

Mens drengene så på aber, var Alma og moderen til svømning.

Update på campisten

Alma ringer hver aften hjem fra det frie campingliv, og hun er ikke præget af stor hjemlængsel. Hun sludrer løs om indretningen af legepladserne, vandforlystelser i Legoland og beskaffenheden af den daglige is, krydret med fnisende “hold mund, Fleming!” Hun vil gerne snakke med hundene i telefonen, men ikke med sin far, og hun har afvist at sende hjemmelavede postkort, hun ville hellere beholde dem selv. I går var de ved at lave papirfly, og hun har fået en skoletaske i Legoland. Hun er faldet en anelse i miskredit, fordi hun, hver gang Fleming dukker op, bryder ud i “Jeg gik mig over sø og land, der mødte jeg en gammel mand”, og hun leger fint med både Vega og Alfred. Alt i alt går det tilsyneladende fabelforrygende.

Åh, Amagerland …

Klemt inde mellem tre uger i Italien og to i hovedlandet kunne vi lige nå at nyde Amagerland. En tur til Fields endte i en spontanudflugt til Vestamagers legeplads med det store vikingeskib, der oven på weekendens store syndflod kunne minde om Noahs ark. Carl valgte rollen som rumvæsen, der beboede den store stenborg. Alma var en udadreagerende og meget lidt i-svime-faldende prinsesse, der blev forsøgt taget til fange af Minotauren (faderen), der boede i en hule i skibets agterstavn.

Hanstholm Fyr revisited

Moderen følte trang til at spadsere strandlangs til Hanstholm iført badetøfler og to hunde. Børnene blev hjemme og byggede huler og spillede spil. Den nyrenoverede Hyundai tog turen til udsigtspunktet for at hente dagens tapre motionist. Mens Carl gjorde sin morfar færdig i bilen, besteg Alma og faderen det flotte fyrtårn, som efterhånden er en gammel kending.

Tattoo

Carl og Alma ved tattoo-eventen til naboens nieces fødselsdagsfest. Alma valgte en is fra en malebog og panorerede den også i Rom. Carl forså sig på en slange, der skulle males på hånden. Tattoo-damen så skeptisk ud, forklarede, at hans hånd var for lille, og bad ham vælge et andet motiv. Carl bladrede omhyggeligt hele ringbindet igennem, indtil han nåede frem til slangen igen – intet alternativ acceptabelt. Så han fik sin slange.





Sverige 2011

Kristi Himmelfart = Sverigestur. Således også i år, hvor faderen og smållingerne drog ad Sverige til med Anja bag rattet. Det var nemlig lykkedes faderen at forpurre noget vigtigt på en vigtig hjemmeside aftenen inden afrejsedagen, hvorfor han havde arbejdet i stedet for at sove. I 13. time lykkedes det at få fejlen rettet, og afsted kom de. 2011 blev året, hvor vejret artede sig på sit allersmukkeste. Det var heldigt, for vi var seriøst mange afsted, og den ene af bygningerne var lukket pga. renovering, så flere end normalt måtte ligge i telt.
Børnene havde en fest, fra de kom, til vi kørte igen. Der blev bygget svævebane og karrusel, og der blev badet og sejlet i kano og ristet skumfiduser og spiste en masse mad, og om morgenen var der “Mutella” på bordet. Carl henrykkede folket ved at synge en lille hyldest til Nutella, bestående af variationer over temaet “Jeg elsker Mutella”. Han digtede også en myggesmædesang, foranlediget af de ufatteligt mange myggestik, han havde fået, især i ansigtet. Lørdag morgen var han fuldstændig skæv i hovedet, men hen ad vejen kom han heldigvis til at ligne sig selv igen. “Jeg hader myg, myg. Jeg hader myg, myg. De tager alle blomster, og drikke al saften, så alle de andre insekter, kan ikke få noget af den. Jeg hader myg, myg.”

 

Sommerrester fra 4. juli 2010

Da vi vendte hjem fra Italiens-færden primo juli, skulle moderen på festival og modtage legat og hæder. Her så vi andre vores snit til at tage på stranden. Holdet blev i sidste øjeblik forstærket med Thea. Og her er fotodokumentationen fra faderens iPhone i vanlig sløret kvalitet. Det begyndte med badning i lagunen (det begreb som Alma stivnakket kalder »kommunen«) – og endte med ansigtsmaling og udklædning på stranden og afsluttende koldskål på matriklen. En fest.

Klik for lille filmklip!

PS: Al ansigtsmaling er udført af dværgene selv – også faderens …