Den sidste ferieuge i denne omgang blev tilbragt på Bornholm, hvor Peter Larsen, måske bedre kendt som fru Erna Iversen fra Kokkedal Ponyrideklub, velvilligt havde stillet sit sommerhus til rådighed for den lille familie. Pladsen måtte ganske vist deles med ganske mange indtrængende seks- og ottebenede gæster, men huset var stort, så vi kunne godt være der, og der blev udlovet dusør for klaskede fluer og edderkopper. Til at starte med var det kun fluer, men i sin iver efter at blive krybet kvit kom moderen til at lave inflation i lejemordene ved at betale 10 kr. pr. edderkop. Og nej, det er ikke rigtig i overensstemmelse med det pacifistiske sindelag i øvrigt, men vi har jo alle vore prikker.
Vi kørte til Ystad og tog færgen til Rønne, hvor vi købte ind og satte kursen mod Østermarie og det forjættede ferieland. Rie og Jeppe skulle tage imod os, men de havde et ærinde, så de havde bare låst døren op og ville så komme tilbage. Jättebra. Da vi ankom, var døren låst. Heldigvis var vejret godt, så vi hang ud i haven og plukkede mirabeller en times tid. Faderen serverede frokost ved bænkearrangementet i det fjerner hjørne af haven, omgivet på to sider af bølgende kornmarker. Da Rie og Jeppe dukkede op, så vi frem til at blive låst ind, men det blev der ikke noget af. Det viste sig nemlig, at Jeppe havde åbnet døren og lagt nøglen på bordet, hvorefter døren var smækket i… Vi vil gå let hen over de følgende minutters hektiske aktivitet og blot fortælle, at vi i sidste ende fik fat på en nøgle og kom ind.