Carl ønsker sig:
Lækkert, ikke-brunt og ikke-for-retro tøj str. 86 fra fx Idat, Liten, rOdhe, MeToo, Ejsikkelej
Legetøj, der kan lyse/spille/sige lyde, med store knapper, der er lette at trykke på
Sengetøj til juniordyne
Aktivitetsbræt
Scooter
Bøger
Afrikansk tromme
Gyngehest eller andet gyngedyr (ikke sådan en, man skal sidde nede i)
Rasleæg
Bobles-dyr
Service
Gavekort til fotograf
Legehus til haven
Juleønsker
Her følger Alma og mors ønskesedler. OBS! Bemærk, at ønskesedlerne vil blive løbende opdateret, såfremt flere ideer melder sig!
Alma:
Little People-ting (Fischer Price)
Afrikansk tromme
Dukke/dukkeudstyr (hun har en barnevogn)
Magnetfigurer (der kan tåle, man leger med dem, til radiatoren på hendes værelse)
Børnecomputer
Alberte-sangbog
Disney-klassikere på dvd
Bobles-dyr
Mor:
Cykeltrailer
GPS, der også skal kunne bruges til fods
Dr. Hauschka-produkter
Elektronisk p-skive
Hårblomster på store spænder
Lars Helweg-maleri
Makeup
Pilgrim-smykker
Faderen:
Se den på http://morgenbord.tadalist.com/lists/show/425040
Hold på hat og sut

Under aftenens familiære legestund på værelset, hvor Carl var vanligt begejstret over, at vi alle sammen var det samme sted på samme tid, gik der sport i at opholde sig i den kurv, der normalt indeholder husholdningens samlede bamsebefolkning. Det kan være svært at holde balancen i sådan en kurv, så Alma havde taget sikkerhedshjelm på, og som det kan ses på billedet, var det en klog beslutning. Hun havde hjelmen i et fast greb under hele styrtet, ligesom sutten sad solidt på plads. Det kan man sagtens, selv i en krisesituation. Det er bare et spørgsmål om de rigtige prioriteter.
Oppe i gardinerne…
Dræn til mindstebarnet
Carl er i gang med at rydde op i reolen. Han har været en skidt sover i efterhånden nogen tid, så han var en tur forbi ørelægen, som konstaterede masser af væske i mellemøret, formentlig resultatet af de evindelige forkølelser, som har plaget den lille stakkel næsten uden pauser de sidste måneder. Der blev omgående truffet aftale om at lægge dræn. Det bliver d. 24.11. Ørelægen – en højttalende, lavstammet, mørklødet dame med en enorm perlekæde og et smittende godt humør – foretrækker nemlig at bruge en narkoselæge fra Hjerteafdelingen på Riget, og han har jo lissom et job at passe i hverdagene. Carl, som ellers godt kan være noget betænkelig ved fremmede, der glor på ham, sagde ikke en lyd, mens hun undersøgte ham. Han var sikkert for overvældet til at gøre indsigelser. Hun er en markant skikkelse.
Den lille hærger
Noget af det sjoveste, Alma ved, er at grine af Carl. (På den kærlige måde, that is.) Især finder hun det morsomt, når han bliver kaldt en lille hærger. Det ord har hun i den grad taget til sig. I dag var vi så til den ultimativt sidste babysalmesang for Alma; næste sæson er hun blevet for stor. Lige siden har hun sunget “vov synger hærgeren”.
Andre sjove indslag for det ikke helt rent talende barn:
Vuddedue
Lukke og åkke (åbne)
I det hele taget har hun en forkærlighed for h og k.
Forsømmelighed!
“Hey, jeg har ingen kropskontakt. Det er fandme ikke i orden!” Carl ville være en lykkelig baby, hvis moderen ville sidde med ham på gulvet hele dagen lang. Så står han med armene om halsen på én og mosler lidt, mens han bliver kysset og hvisket ind i ørerne. Ind imellem afbryder vi med lidt klappe kage, men allerhelst vil han altså hænge om halsen og høre på søde ord. Muligvis ville han blive træt af det og begive sig ud i verden på egen hånd, hvis man gjorde det længe nok, men så langt har moderen tålmodighed ikke rakt endnu. Rekorden er tre kvarter uden nogen afbrydelse, og da havde babyen slet ikke fået nok endnu.
Det er ubegribeligt, at Carl, som ellers er et nysgerrigt og aktivt barn, overhovedet ikke udviser interesse for nogle af alle de spændende ting, der befinder sig inden for hans rækkevidde, nu hvor han er blevet mobil. Men han bruger helst kravleriet til at følge efter moderen og kravle op af hende, når han bliver anbragt på gulvet.
Til almen orientering kan meddeles, at det er vanskeligt at skifte en lorteble eller give størstebarnet flyverdragt på, når man har Carl hængede ind over sig og ikke kan flytte sig, uden at han vælter.
The Mummy Returns
Det er dagen derpå. Dagen efter den 13. Carl har slugt sin vælling og er endelig sovet ind, efter nybadet og soveposeindpakket at ha krabbet sig op til en position højt oppe på faderbjerget. Alma er også dulmet til ro af moderen trods ophidselsen over sin nypåtvungne tv-afholdenhed. Moderen dyrker sin skrivekunst på loftet. Faderen stravrer ud fra soveværelset og bryder tv-forbuddet og konstaterer, at TV 2 Zulu har valgt at kommentere valgresultatet ved at vise den amerikanske spændingsfilm »Mumien vender tilbage« – for nu ikke at nævne bæstet ved navn …
Shake-shake-shake it
Carl har lært at ryste på hovedet, og han kan slet ikke komme over, hvor fedt det er.
Så tabte vi fandme igen!
Alma og Carl har været med i stemmeboksen i dag. “Villy b’stemme,” sagde Alma, da vi kom ind i valglokalet. Jeg undlod så at fortælle folk, at hendes personlige spidskandidat til magten havde været E.T. Hendes spirende interesse for politik varede dog kun, til vi nåede valgbordet. Der stod nemlig en skål slik, og Alma fik helt ekstraordinært en vingummi. Hun kunne slet ikke få armene ned. Hun fortalte det til alle, vi mødte, og erklærede gentagne gange, at vingummien var lækker, at den smagte godt, og at Alma godt kunne lide den.
Carl sov fra det hele, men vågnede op til dåd til aftensmaden. Heldigt for ham, for vi fik nemlig pandekager i dag. Tanken var, at vi enten skulle have fest eller trøstespise, og pandekager egner sig fortrinligt til begge dele. Alma sondrede dog ikke mellem de to mulige tilgange, hun jublede bare og sang Rasmus Klumps pandekagesang gennem hele måltidet. Carl fik som udgangspunkt noget pasta-i-tomat-halløj, men han opdagede faktisk, at vi andre spiste noget andet, og insisterede på at være med. Så han fik et lille stykke, som han straks gav sig til at splitte ad. Alma var flad af grin over det. To børn underholdt på én gang – forrygende.
Men ellers må man konstatere, at vi har tabt valget – igen! Hrmf! Men de bliver ved med at sige, at der snart kommer valg igen, så vi holder fast i håbet lidt endnu.
Få en mad
Alma har luret, at noget er mere attraktivt og mindre tilgængeligt end andet. Når hun gerne vil have en mad, og mor siger nej, spørger hun i følgende rækkefølge efter:
1. En honningmad?
2. En peanutbuttermad? (Pillebollemad)
3. En ostemad?
4. En lille mad?
Rollespil
Alma sidder i badekarret med alle badedyrene, der skal vaskes. Hun lægger stemme til deres højlydte protester, der lyder meget som Alma selv, når hun skal have vasket hår: “Nej, nej, vil ikke, for meget vand, i øjnene, nej.”
Og så peger hun på sig selv og siger: “Hedder moar – siger SKAL!”
Første dag på jobbet
Faderen havde første arbejdsdag på det nye job i dag. Moderen og Carl skulle til infomøde på KVL kl. 9, men heldigvis skulle faderen i dag først møde kl. 13, så han kunne aflevere Alma i god ro og orden. På vejen hjem gik han og skrev selvfede sms’er til faster Dorte og farmor om sin afslappede førstedag, da telefonen ringede. Det var chefen. De sad ved velkomstmorgenbordet, så nu ville han godt vide, hvorfor Jesper ikke selv var der? Faderen havde simpelthen husket 3 1/2 time forkert i forhold til mødetidspunktet. (Men han er stadig ansat, dog.)
JAAAAAAAAA!
Og i skrivende stund har Carl for første gang kravlet!! Helt overbevisende næsten tre meter! NU skal der trænes…
Associationer ved morgenbordet
Hørt ved morgenbordet:
“Carl ha weetabix? Mmmm, siger Carl. Carl ha corflæs (cornflakes, ing´)?”
Mor: “Nej, Carl kan ikke spise cornflakes, det er for svært uden tænder.”
Alma: “Kun os store spiser corflæs….mmm….hundelort ulelækker, adr….hundelort kommer fra Afrika.”
Ja?
En i hånden og resten i kassen
Søndag morgen-hygge
I lørdags var Carl, Alma og moderen til to års-fødselsdag hos Laura. Alma havde selv valgt gaven, som bestod af to hjerteformede Diddl-æsker samt en Diddl pung. Hendes argument for, at hun skulle bestemme, lød: “Alma to år. Laura to år. Laura ha´ denne her!” Moderen fandt det svært at give igen på den… Alma glædede sig hele ugen og snakkede hver dag om Laura og hendes fødselsdag, og at vi skulle have gaver med, og at Alma skulle sige værsgo, og Laura skulle sige tak – om og om og om igen. Forventningerne var skruet pænt meget i vejret, da det endelig blev lørdag, men heldigvis blev fødselsdagen lige så vellykket, som man kunne have ønsket. Alma var lykkelig og havde en masse kage i maven, da vi gik hjem. Carl havde fået en bolle og en masse stimuli og var også vældig godt tilfreds.
Søndag tilbragte vi en del af formiddagen med nattøjstumlen i sengen. Som det kan ses af billedet, er Carl aldrig gladere, end når vi alle sammen er det samme sted, så han kan øve sine motoriske færdigheder op af et forældreklatrebjerg og se på Almas excesser imens.
Vi havde jo fået en time forærende qua vintertidens indførelse, så efter hyggelig tummel tog vi i DGI-Byen for at svømme. Desværre havde størstedelen af Københavns befolkning tilsyneladende fået samme ide, så der var usandsynligt mange mennesker. Bagefter brunchede vi på en ny cafe på Holmen, Krudthuset, som brillerer med økologisk mad, gratis Moltex-bleer og et stort legerum. Det bliver nok ikke sidste gang, vi har været der.
Klap kaje
Ved middagsbordet var Carl en værre råberøw. “Klap kaje,” sagde moderen. Alma hoppede strax ned fra sin stol med et “nej færdig spise, Alma gør det” og strøg over til Carl i højstolen, hvor hun forsøgte at få fat i begge de buttede babynæver, mens hun opfordrende sagde “klap kaje, Carl? Klap kaje?”
Den danske sprog er en svær en, og man kan da nemt forveksle at klappe kaje med at klappe kage…
Her står jeg
Carl kan rejse sig, hvis han har de rigtige ting at gøre det op ad. Moderen er stadig at foretrække, men diverse møbler gør også fin fyldest. Alternativt kan man stille ham op ved siden af noget, han kan holde fast i, og så står han der og ser salig ud. Favoritstedet er (desværre) toilettet, fordi blespanden er så skøn at tromme på.


