Ved middagsbordet var Carl en værre råberøw. “Klap kaje,” sagde moderen. Alma hoppede strax ned fra sin stol med et “nej færdig spise, Alma gør det” og strøg over til Carl i højstolen, hvor hun forsøgte at få fat i begge de buttede babynæver, mens hun opfordrende sagde “klap kaje, Carl? Klap kaje?”
Den danske sprog er en svær en, og man kan da nemt forveksle at klappe kaje med at klappe kage…