Fjernsyn i nå-højde

DSCF3239.JPG Den største attraktion ved farmors hus er for Carl fjernsynet. Det står, så han kan nå det, og han kan slet ikke lade være med at røre ved det, han ser på skærmen. Desværre kan han heller ikke lade være at røre sluk-knappen med det flotte, røde lys, så Alma har udviklet en babyradar og råwer, så snart han nærmer sig: “Ta´ ham, moar, ta´ ham!”

Rollespilslege på højtryk

DSCF3202.JPG Almas største lidenskab er og har længe været rollespilslege, hvor hun lægger stemme og handling til en mængde små historier, guest starring et bredt udvalg af figurer, dukker og forhåndenværende dimser. (Det er meget tit noget med nogen, der skal sove eller spise, og man hører hyppigt udsagn som “jeg kan se, du er træt” og “sådan er det desværre, lille dukke”.)
Juleaftensdag fik Alma lov til at åbne pakken med Bamsehuset, som hun legede lykkeligt med hele eftermiddagen. Før middagen fik hun endnu en pakke, en Lego-zoo fra Vikki. Alma sad på gulvet og kiggede fra Bamsehuset på den ene side til Zoo på den anden, og der gik ikke mere end ca. 30 sekunder, før den første zoo-abe var gået på besøg hos Bamse for at spise boller.
For øvrigt til Vikkis store fortrydelse. Hun havde nemlig selv ønsket sig den Zoo, som hun så storsindet havde valgt til Alma, og hendes store mission gik ud på at samle det hele, så det matchede billedet på æsken. Hun havde det svært med, at hun ikke kunne få arbejdet gjort, fordi de klodser, hun skulle bruge, jævnligt havde bortabsenteret til Bamsehus eller opland sammen med dyrene.

Under saksen

Alma har haft sin frisørdebut. Hun lignede til sidst mest af alt en lille pony. Hidtil har det stakkels barn været henvist moderens utjekkede hjemmeklip-med-sløv-køkkensaks, hvilket kun har ramt pandehåret, mens nakkehåret har fået lov at vokse. Klipningen foregik simultant med, at moderens lange lokker faldt, med faster Dorte som back-up. Vi imødeså med nogen spænding Almas reaktion på, at en vildt fremmed skulle rode hende i håret, men hun tog det fuldstændig roligt, selv da den lovede film måtte opgives pga. tekniske vanskeligheder. Det var meget vellykket. Vi bringer før- og efterbilleder:

DSCF3247.JPG
DSCF3266.JPG

Godt selskab

DSCF3214.JPG
Alma har nydt at være sammen med Silje og Vikki i julen. Silje er hendes store helt, og de er begge to SÅ sjove at lege med. Under et besøg på Klokkerbakken legede de i stuen. Da moderen kom derind, var de to store lige gået ud i køkkenet. Alma erklærede trist: “Jeg er helt alene. Jeg har ikke nogen venner.”

Jul på Klokkerbakken

DSCF3217.JPG Så blev det eeeeendelig jul, jul igen. Og højtiden blev holdt på Klokkerbakken, hvor hele Søholm-klanen plus mormor fylkedes om den yderst vellykkede julemiddag. Flæskestegen var fantastisk, kalkunen ligeså, og slutteligen vil vi lige fremhæve de mageløse brunede kartofler. “Herlig julemad,” erklærede Alma tilfreds. “Mere panje!” (Alkoholfri champagne, red.) Carl sagde ikke noget, han havde travlt med at proppe sovs, kartofler og fars i hovedet.

DSCF3212.JPG
Gavebjerget kunne ikke være under træet i en enkelt ombæring. Alma hjalp med stor entusiasme med at lægge pakker under juletræet helt uden at åbne nogen eller forlange ditto. Hun fik om eftermiddagen den første gave, Bamsehuset, som hittede stort og omgående. Både Carl og Alma holdt godt ud. Carl kom i seng kl. 21, Alma en halv time senere. Hun nød helt indlysende det gode selskab, især Silje og Vikkis, og hilste af med et vink og et “herlig jul”. Og det havde hun ret i. Det var faktisk en herlig jul.

Jubiii, noget ulækkert at lege med

DSCF3186.JPG Carl i gang med en af sine absolutte yndlingsaktiviteter: At tømme opvaskemaskinen. Han tager ingen smålige hensyn til, om indholdet er rent eller ej, og hvis han får tid nok, kravler han helt op på lågen. Han har nogle usunde og overvejende latrinært orienterede interesser, den dreng. Vi nævner i flæng nogle af hans favoritter:
Blespanden, fordi den fortsat er så skøn at tromme på, og fordi man kan hive plastikposen op
Toiletbørsten
Svupperen
At stikke hænderne ned i toilettet
Pille taster af computeren
Henrykt over egen dristighed røre ved den varme radiator eller rørene og trække hånden til sig i en fart med et begejstret smil

Desuden elsker han at lege alle varianter af gemme- og tittebøh-lege. Det er sjovt, hvis han får en stofble over hovedet og skal trække den væk. Det er sjovt, hvis moderens hånd løber rundt under højstolen og kommer frem alle mulige steder. Det er supersjovt, hvis moderen kravler om hjørnet ved køkkenøen og dukker bøh´ende frem.
Og så er det forrygende morsomt at gøre noget forbudt, så moderen siger hov-hov-hov. Det kunne fx være at tage sine strømper af eller at hapse shampoo-flasken, når man sidder på puslebordet.

Akrobat-Alma

DSCF3181.JPG Tadaaa – balancekunst uden hænder! Alma dyrker sin to-års version af ekstremsport og træner dagligt i fx at springe fra Carls seng over i den store seng, i at springe fra armlænet ned i sofaen i en direkte kolbøttelanding, at klatre fra Carls seng op i vindueskarmen eller at hoppe ned fra stuebordet. Hun er ret hård til den slags, og som det kan ses, har hun en super balance. Til gengæld betragter hun sig stadig som 100% hjælpeløs i sin egen seng. Hun kunne ikke drømme om at stikke en arm ud gennem tremmerne for at samle en tabt sut op, og hun er overbevist om, at hun ikke kan komme op af den uden hjælp.
Men det er jo også kun et spørgsmål om tid, før hun ryger over en en stor seng uden tremmer, så måske er der slet ingen grund til at træne sengeflugt.

Juletræet med sin pynt

DSCF3143.JPGIngen jul uden juletræ. Træet har boet i stuen siden den 1. december. Det var med nogen frygt og bæven, at Carl blev sluppet løs, men moderens let ondsindede strategi viste sig at virke: Køb den mest stikkende rødgran, du kan finde, og lad babyen slå sig løs. Carl greb lykkeligt om en gren fire gange i træk og skar ansigt hver gang, hvorefter han besluttede, at grantræer er uinteressante.
Kappeklædte Alma har været meget optaget af, at vi skulle pynte op, og hun har egenhændigt anbragt det meste af pynten på juletræet. De første morgener efter udbrød hun glad, når hun kom ind i stuen “sikke en fin juletræ”.

Barnedåb

IMG_0002.JPG kopi D. 16. december i det Herrens år 2007 ramte de barske realiteter lille Carl. Det var slut med det frie hedningeliv. Carl skulle døbes. Hele projektet havde været aflysningstruet på grund af et nyt, ondsindet angreb af Roskildesyge, men heldigvis drev det virulente angreb over tids nok til, at vi godt turde lade både store og små gæster komme tæt nok på til, at det kunne blive hyggeligt.
Carl tog det hele med ophøjet ro. Det lykkedes at mose ham ned i dåbskjolen, som dog kun blev holdt sammen af båndene i nakken. Men hvem bemærker det, når musikken spiller, og babyen bliver holdt med fronten udad. Onkel Morten var gudfar, og Lotte Isager og Anders Lauesen var faddere.
IMG_0004.JPG
Carl blev så træt, at han faldt i søvn i armene på Morten, mens vi ventede ved døbefonten, og ikke engang tre håndfulde vand i håret kunne vække ham. Ingen skandale og trusler om bortvisning denne gang. (Her refereres naturligvis til Almas dåb, hvor hun valgte at fylde bleen under højlydte anstrengelser under selve velsignelsen, hvorefter Pless bad hende finde en anden kirke, når hun skal konfirmeres.) Alma tilbragte det meste af tiden i kirken i et tomt aflukke, hvor hun havde fundet nogle kasser med legetøj.
IMG_0010.JPG

Efter tyve minutters powernap i kirken var Carl klar til fest. Godt 40 voksne og en usandsynlig masse søde børn fylkedes i Kvarterhusets cafe. Maden var fin, selskabet udsøgt og temperaturen tæt på frysepunktet. Alle ungerne legede pænt med hinanden. Faktisk var Carlebarnet selv den nærmeste til at skabe en konflikt, da han ranede et stykke legetøj fra en af de to-årige gæster. Han greb fat i snoren. Pigen hev. Carl holdt fast. Pigen hev hårdere. Carl holdt stadig fast. Pigen søgte bistand hos sin mor…
Der var næsten pinligt mange gaver, som Alma med assistance fra kusine Vikki åbnede i en rasende fart. De fleste interesserede hende ikke synderligt, men to store sangbøger har hun virkelig taget til sig, og hun forsøger dagligt at få dem anerkendt som sin ejendom. Desværre for Alma er Carl også ret glad for dem, så hun har ikke meget held med sine første, spæde forsøg på fjendtlig overtagelse.

Dozeren kommer

DSCF3116.JPG Carl er blevet supermobil siden det første jubelindlæg ved hans kravledebut. Han kan kravle over og under ting, forcere det høje dørtrin til badeværelset både den ene og den anden vej, rejse sig op af alt og stå uden støtte. Det eneste, han ikke kan, er at rejse sig helt uden støtte og så altså at gå. Og han kravler stærkt! Godt med sving på armene, og så kommer (bull)dozeren ellers tromlende. Han følger lystigt med rundt i huset, når der fx skal skiftes storesøsterble, eller når Alma går ind på værelset for at lege. Samtidig er kimen lagt til fremtidige konflikter, eftersom de begge to finder det, den anden leger med, specielt interessant.

Carl, som er en kongemosler af Guds nåde, er ikke bleg for at forsøge at hive legetøj ud af hænderne på Alma. Den dreng vil bare frem i verden. Hvis Alma eller andre forsøger at tage noget fra ham, BRØLER han dem ind i ansigtet af sine lungers fulde kraft, mens han klamrer sig til den forjættede genstand med en imponerende styrke og udholdenhed. Til weekendens dåbsfest lykkedes det ham således at score noget legetøj fra en to-årig gæst, som kom driblende forbi med noget, han gerne ville have. Haps, sagde det, og så havde Carl monteret sin tykke babyhånd om snoren. Det andet barn, Karla, hev for at få den løs, men Carl holdt bare fast, mens han brølede af hende. Til sidst gav hun op og appellerede til FN aka sin mor om indgriben.

Faktisk er det så grelt, at moderen har måttet sige til milde Alma, at hun ikke nødvendigvis behøver give ham, hvad han gerne vil have, hvis hun leger med det, bare fordi han råwer af hende. “Nej, Carl, det er min!” siger hun så, når han kommer dozende. Det forstår Carl udmærket godt, så han giver sig omgående til at brøle løs i sin grænseløse forurettethed.

Desuden skal det nævnes i denne baby-update, at Carl definitivt ikke er til krammedyr og bamser. Det der blødtex kan man godt holde for sig selv. Lægger man en bamse hen til ham, hiver han den uden videre dikkedarer over skulderen for at få den af vejen, så han kan komme videre. Hårde genstande, man kan larme og slå med, det ved man, hvad er, mener Carl. Samtidig er han ekstremt tings-orienteret. Han dimser løs, når han finder noget nyt og spændende, og undersøger og hamrer og gør ved for at finde ud af, hvad han har fået i hænderne, og han er hurtig til at lure, hvordan ting skal bruges. Det er nemlig interessant. Almas xylofon, fx, vil han gerne spille på. Står den på gulvet, styrer han målrettet derhen – hvorefter han giver sig til at lede efter en kølle. Finder han den, kan han faktisk godt spille på xylofonen. Han skal formentlig være ingeniør.

Rytmik

DSCF3084.JPG
Carl går til rytmik på Lines Musikskole, og han er vild med det. En masse med-babyer, en kreds af voksne damer, der synger og gør sjove ting med hænderne på samme tid, og mængder af lækkert tilbehør som rasleæg, bolde og trommer – hvor meget federe kan det blive?
Alma går til rytmik samme sted, men med en anden lærer. I mandags var hun med Carl til rytmik, fordi hun var hjemme fra vuggestue for at komme sig oven på weekendens sygdom. Det fandt hun umådeligt underholdende, og Carl elskede at have hende med. Hver gang han skred fra sin plads hos moderen og kravlede ind i midten (hvilket alle de andre unger også gør, det er lidt grænseanarkistisk), gik Alma med ham og satte sig ved siden af ham. Carl strålede som en lille sol.

DSCF3088.JPG

Spille ´line sammen med mig?

DSCF3097.JPG Alma er stor fan af computerspil, spillet på skødet af en forælder, som også administrerer musen. “Spille (O)line med mig, moar/far?” siger hun meget jævnligt. Det er voldhyggeligt. Carl er til gengæld enormt interesseret i computeren, så det kræver fysisk råstyrke at holde hans små naller væk fra tasterne under seancen. Han bliver brølende oprørt over, at han ikke må være med, men det må han ikke, for han afmonterer tasterne!

Moars fødselsdag

DSCF3128.JPG
I går var det moderens fødselsdag, og det var jo skønt. Morgenstunden bød på gaver, kakao og hjemmebagte boller. Bordet var festligt pyntet, og det var smadderhyggeligt. I en af pakkerne var en GPS, som allerede er indlemmet i familien og omfattet med stor kærlighed.
Desværre var Alma stadig ikke helt på toppen, så hun blev hjemme fra vuggestue. Carl, moderen og Alma tog derfor på tur for at købe julegaver. Vi tog i helvedet aka Fields i den naive tro, at der en tirsdag formiddag ikke ville være ret mange mennesker. Der var fuldstændig latterligt mange mennesker, hvorfor vi ikke rigtig købte noget. Carl skulle sove i barnevognen, men vågnede af al den tummel og ståhej. Vi spiste frokost på en restaurant i helvedet, hvor Alma udbad sig pølser for derefter at spytte hver eneste mundfuld ud på tallerkenen, og trætte Carl ikke kunne lide den mad, moderen tilbød ham. Konklusionen lød på to underskudsagtige unger, der trængte seriøst til en lur, så vel hjemme igen blev de under højlydte protester tvangsputtet til en middagslur. Alma var voldsomt oprørt over at skulle sove til middag, for det plejer hun ikke at gøre derhjemme længere, det er kun i vuggestuen. Og Carl vil kun sove i barnevognen, så han var ikke til sinds at lægge sig roligt ned i sin seng. Til sidst måtte de dog begge give op – for en kort bemærkning. Men det var skønne 30 fredelige minutter! Derefter var først Carl og så Alma på banen igen, begge to lige så sk…sure, som da de blev lagt. Det var en fest!
Heldigvis skulle vi spise middag ude, så de blev pakket sammen og proppet i bilen, og så samlede vi faderen op på vejen. Det sted, hvor vi havde planlagt at spise – Cafe Krudthuset, et skønt sted – havde uforklarligt lukket, så vi endte på stamstedet Krunch, hvor humøret blev bedre. Efter et par hyggelige timer vendte vi snuden hjemad og lagde de to trætte børn i seng i en fart. Denne gang uden protester.
I dag kunne Alma heldigvis komme i vuggestue. Der var både vuggestuejulefrokost og fødselsdagsfest på stuen i dag, så det var godt, hun kunne være med. I morgen skal der være Lucia-optog, men det er forbudt for forældre!

Du skal børste dine tænder

DSCF3089.JPG Alma sørger for tandhygiejnen, mens Carl beundrende – eller måske mere misundeligt – ser til. Alma vil gerne selv børste sine tænder, ligesom hun insisterer på selv at rede hår. Omhyggeligt trækker hun sig selv i håret med børsten og afleverer den tilbage til moderen med beskeden “ikke flere ugler”. Det hænder dog, at moderen lige fanger en enkelt ugle mere.
Carl har stadig kun de samme to tænder, som skal børstes, men han elsker tandbørster i alle afskygninger. Forudsat, naturligvis, at han selv får lov at holde dem.

Nissen kommer

DSCF3115.JPG Alma får til sin store fornøjelse natlige visitter af nissen, som lægger gaver til hende. Især har det vakt jubel, at nissen har hidbragt modellervoks. “Sikke mange,” siger hun tilfreds og betragter tårnet af tre forskellige dåser modellervoks. Og det er jo heldigt nok, at hun kan lide at lege med modellervoks, for de sidste par uger har sandt for dyden budt på temmelig mange hjemmedage. Først var det omgangssyge, og da vi kom hjem fra tour de bedste, blev begge børn ramt af forkølelse og feber. Alma nåede lige et par dage i vuggestuen, før hun tilbragte en hel nat med at kaste op (igen), efterfulgt af feber.
Dagen i dag var hun frisk og feberfri til morgen, men blev alligevel hjemme for at komme helt ovenpå. Hun var med Carl til rytmik, og det var en stor succes for dem begge to. Men hen på eftermiddagen begyndte næsen at løbe igen, og til aften var der pludselig feber igen! Gad vide, om hun når at se mere til vuggestuen inden jul.

Tour de bedstemor

Alma, Carl og moderen tilbragte den forgangne uge hos hhv. mormor og farmor, mens faderen passede trædemøllen i hovedstaden. Vanen tro var der dog ingen ferie uden sygdom: Vi lagde ud med at blive ramt af en usædvanligt ondartet omgangssyge, som kom, gik og kom tilbage! Så belært af kedelige erfaringer blev der lagt plastik under lagenet på sengene hos mormor. Den første dag i Haderslev gik med at være dårlig, køre Carl til ørelægen i Åbenrå (!) og tilbage og generel underskudsagtighed. På trods af alt nåede vi dog både at fodre ænder og måger, besøge legepladsen, gå på biblioteket og lege hyggeligt med lånte duploklodser derhjemme.
Dog, vi rejste os i tidens fylde fra sygelejet (hjulpet lidt på vej af kvalmestillende medicin for moderens vedkommende) og drog så afsted mod Århus, hvor fredag og lørdag stod i fødselsdagens tegn. Farmor fyldte 70, og det var stort. Fredag stødte faderen til og bortabsenterede de søde børn, mens moderen var til damefødselsdag. Hen mod aften vendte de tilbage, og både Carl og Alma indtog med stor fornøjelse onkel Mortens hvidvinsspækkede risotto. Alma betragtede det som en afart af risengrød og insisterede på at få mælk på. Det fik hun så.
Inden hjemrejsen søndag nåede vi lige en fransk visit af onkel Niels, tante Silvia, kusine Vittoria, Rosella (barnepigen) og mormor.
Vel hjemme igen er både Carl og Alma blevet forkølede i stor stil, så der er fortsat dårlig sovning og to hjemmegående børn. Til gengæld har vi set film og hængt julepynt op, og i morgen står den på juletræ, dekorationer og, hvis helbredet holder til det, gæstevisit til eftermiddagsjuleklip i vuggestuen.