Den forgangne uge går ikke over i historien for sine positive kvaliteter. Først var Carl ramt af baconsnue (antager vi), hvilket naturligvis faldt sammen med, at både moderen og faderen havde arbejdsmæssige deadlines at forholde sig til. Derpå åndede vi lettet op, men for tidligt. Faderen tog til julefrokost, fik stik i hjertet og kørte forbi traumecentret på Riget for en sikkerheds skyld. De insisterede på at beholde ham natten over, så fredag vågnede den decimerede familie til beskeden om faderens hospitaliserede fravær. Efter et par timer ringede børnehaven og meddelte, at Alma var febril og sløj. Ti minutter senere ringede vuggestuen og fortalte, at Carl var blevet voldsomt bidt af et medbarn og var utrøsteligt chokeret.

Heldigvis endte det hele lykkeligt. Faderen slap ud uden videre tiltale, Carl kom over chokket, og Alma tog sig en lur og blev ved bedre mod. Der har også været lyspunkter i løbet af ugen. Onsdag var således dagen, hvor moderen afleverede to børn og kom hjem med fire, idet både Thea og Adrian tilbragte eftermiddagen på slottet. Adrian har ingen problemer med at gå med en semi-fremmed mor hjem, og hvis aktivitetsniveuaet bliver lidt højt, finder han bare på en stille syssel for sig selv. Således tumlede faderen med pigerne, mens Carl fiskede og råbte op, hver gang nogen faldt ned i hovedet på ham. Adrian vaskede op. Han vaskede også vægge, gulv og legetøj. Det vådtede en del, men han var så nuttet, at moderen ikke nænnede at standse ham.