De søde børn har udviklet en stor hang til at hænge ud derhjemme i weekenderne, og de siger høfligt, men bestemt nej tak til ethvert forslag om at skulle ud. Imidlertid ønsker de sig massiv forældredækning i hjemmet, så fra tid til anden bliver de alligevel tvunget til at foretage sig noget aktivt. Forleden weekend tog vi således på stranden. Efter indledende brok var projektet faktisk præget af stor entusiasme. Vel ankommet pr. cykel til stranden, løb Alma rundt og hujede og kastede sten i vandet, fast besluttet på at more sig. Efter lidt tid kom hun hen og sagde fortroligt til moderen, at “det er altså ikke så sjovt, som jeg havde troet, det ville være”. Hun er altså det sødeste og mildeste barn, verden har set.
