Kategoriarkiv: Topnuttet

Visse billeder er bare mere uimodståelige end andre.

Hold på hat og sut

DSCF3082.JPG
Under aftenens familiære legestund på værelset, hvor Carl var vanligt begejstret over, at vi alle sammen var det samme sted på samme tid, gik der sport i at opholde sig i den kurv, der normalt indeholder husholdningens samlede bamsebefolkning. Det kan være svært at holde balancen i sådan en kurv, så Alma havde taget sikkerhedshjelm på, og som det kan ses på billedet, var det en klog beslutning. Hun havde hjelmen i et fast greb under hele styrtet, ligesom sutten sad solidt på plads. Det kan man sagtens, selv i en krisesituation. Det er bare et spørgsmål om de rigtige prioriteter.

Klap kaje

DSCF2950.JPGVed middagsbordet var Carl en værre råberøw. “Klap kaje,” sagde moderen. Alma hoppede strax ned fra sin stol med et “nej færdig spise, Alma gør det” og strøg over til Carl i højstolen, hvor hun forsøgte at få fat i begge de buttede babynæver, mens hun opfordrende sagde “klap kaje, Carl? Klap kaje?”
Den danske sprog er en svær en, og man kan da nemt forveksle at klappe kaje med at klappe kage…

Med Søren Splejs på tur

Almas rollespilslege er efterhånden blevet temmelig avancerede. Fra at lave mad og invitere på kaffe på værelset har hun bevæget sig langt videre. Nu leger hun fx Søren Splejs (kendt fra billedbøgerne). Hun peger på moderen og siger “hedder Mette”, peger på sig selv og siger “hedder Søren Splejs”, tager moderens hånd, og så “Søren Splejs og Mette går tur i parken”.
Faktisk er hun så hjemme i abstraktionerne, at hun kan (mis)bruge dem bevidst. Da Alma blev hentet i vuggestuen, var Carl midt i en sjælden kæmpelur. Derfor brugte vi en times tid på at komme ud fra vuggestuens legeplads, og derefter holdt vi picnic og legede ovre hos de gamle i Livornoparken. Imidlertid har det været en pænt sagt kølig dag, hvilket ikke afspejledes i moderens påklædning. Kort og godt: Til sidst insisterede jeg på, at vi skulle gå hjem, for jeg frøs. Alma var ikke til sinds at følge med frivilligt og gennemgik for sit indre øje rækken af mulige reaktions- og pressionsmetoder: Vred, rasende, ked, vrææææl (ansigtsudtrykkene skiftede i samme rækkefølge, uden at nogen af dem blev hængende. Spøjst at se på.) Men pludselig lyste hun op, for hun havde fået alletiders fabelagtige ide.
Med sin allermest indsmigrende stemme og sit sødeste smil rakte hun hånden ud og sagde: “Kom, Mette. Søren Splejs og Mette går tur i parken?”
Og det indrømmes blankt og uden skam, at taktikken virkede. Moderen smeltede og legede forfrossent videre en halv time ekstra.

Søde Alma

DSCF2631.JPG Alma indviede sine nye svømmebriller foran fjernsynet. Hun brillerer fortsat med at være stort set glad og nem gennem den berygtede to-årsalder, og hun har scoret toppoint på nuttethedsskalaen i weekenden. Hver morgen kalder hun og vil op og siger søvndrukkent på vej ud af sengen “pille” (vitaminpillen). Det har holdt hårdt at lære hende, at man kun må få én om dagen. Lørdag morgen afbrød hun imidlertid sig selv, da hun fik øje på Carl, der sad på gulvet. Hun snoede sig ned på gulvet og gav ham et stort kram og sagde derefter til moderen “Alma li´ Car”. Senere på dagen var det moderens tur til en kærlig krammer og “Alma li´ moar”. Og her til aften stoppede hun midt i sengehopperiet og forkyndte med et stort smil “Alma glad” og aede lidt på moderen, før vi hoppede videre. Hun er altså den sødeste pige, verden til dato har set.

Moar

DSCF2311.JPG Så lykkedes det: Alma har bevæget sig fra iii-iii over det britiske MA til et fuldgyldigt MOAR! Derudover går den sproglige udvikling p.t. meget i retning af at verbet “at have”. Bøger med billeder af ting ledsages af løbende kommentarer, enten “Alma ha´” eller “Alma har”. Og så er der selvfølgelig en gruppe af ting, som hun hverken har eller vil have.
Yndlingstal: Fire (der findes utrolig mange marker i det danske sommerland, hvor der går fire heste eller køer; som oftest fire plus et par stykker)
Yndlingsfarve: Lilla
Yndlingsfrugt: Æble, pære eller minaminan (banan – og hvis man er for fattesvag, sætter hun trumf på ved at doble eller triple antallet af mini´er)
Yndlingssut: Den med bilibilipedal (Peter Pedal, kan enhver vel forstå)

Lille baby Alma

DSCF2095.JPG Alma er glad for sin lillebror, men lidt regression kommer der alligevel i spil. Fx kan hun fra tid til anden insistere på, at moderen skal samle hendes sut op og proppe den i munden på hende – for baby Alma kan ikke selv. Hun lægger sig tit i aktivitetscentret og basker til legetøjet med hænder og fødder eller siger wææ wææ og skal trøstes, fordi hun er en lille baby. Det er så meningen, at man skal tale til hende med samme ordvalg, som Carl bliver udsat for.
De første gange, Carl fik grød, kom Alma driblende og bad om at smage. Det er hun holdt op med igen. Rismelsgrød uden formildende omstændigheder er bare ikke eftertragtelsesværdigt.

Samtidig er Alma en meget omsorgsfuld dukkemor. Dukkerne bliver puttet og vil ikke sove og bliver vugget og nusset og lagt igen. De får sutteflaske og ble på, og så gylper de meget, så moderen må skynde sig at komme Alma til undsætning med en stofble til aftørring af dukkemund.

Regression

CIMG2477.JPGAlma går fra tid til anden i babymode, fx arbejder hun ofte hårdt for at skrue sig ned i liften, allerhelst medbringende Carls dyne. Det er ikke nemt, men det lader sig trods alt gøre med den rette kampånd. Hun lægger sig også gerne i Carls seng, igen helst med hans dyne. Dog virker det ikke, som om interessen udspringer af jalousi, men at det nærmere drejer sig om Almas sædvanlige glæde ved at kopiere iagttagen adfærd.
Seneste eksempel på hendes aktuelle copycat-tendenser indtraf på legepladsen i dag, hvor Alma var på vej forbi en bænk, da den ene af de på bænken siddende damer slog en hjertelig latter op. Alma standsede glad op og stirrede, mens hun sagde “HA-HA-HA-HA”, hvorefter hun fortsatte sin dont.

Jæææh


Alma m.jpg
Alma har en ting med hagesmækker. Finder hun en, tager hun den pronto på. Da hun ikke selv kan knappe i nakken, klemmer hun den fast under hagen og går rundt og griner, til hun taber den, hvorefter hun beder om ekstern bistand. Ofte bruger hun flere ad gangen, og den på billedet viste og til knæene gående hagesmæk er i særdeleshed populær.

Det var den der, der gjorde det!

CIMG1912.JPG

Alma er i gang med at lære om ansvarsplacering. Når hun falder eller banker hovedet ind i noget, peger hun anklagende og gentagne gange på den formastelige genstand, der er kommet hende på tværs. Det er ofte bordhjørner eller gulvet, der må påtage sig skylden for miseren. Det manglede da også bare andet …

På billedet muntrer hun sig med sær hovedbeklædning og et stykke toiletpapir, som hun “pudser næse” i. Den anden sjove ting, man kan gøre med toiletpapir, er at putte det i toilettet. Alma lader sig ikke forstyrre af, at der måske sidder nogen, når hun skal putte papir i vandet. Til gengæld er det ret forstyrrende for den, der prøver at få fred til at tisse.

Alma på weekend

Alma og faderen har været på weekend i hos farmor i Århus. De kørte med tog, og Alma fandt det meget spændende. På udturen blev hun så træt, at hun var nødt til at spilde lidt tid med at nuppe sig en lur på det sæde, som faderen havde reserveret specielt til hende. På hjemvejen, derimod, underholdt hun sig med en babykollega ved navn Storm hele vejen og ankom til Hovedbanegården i fineste form. Det var et lykkeligt gensyn.
Moderen tilbragte mestendels sin friweekend med at sove.

Almas første is

Almas moder har forsøgt at holde igen med søde sager, men der er blevet slækket lidt på principperne under ferien. Alma blev for første gang i sit snart lange liv præsenteret for en is. Det kunne hun godt lide! Egentlig skulle hun bare smage, men da moderen ville trække hånden med isen til sig, holdt Alma fast. Den is skulle ingen steder!