Kategoriarkiv: Sjovtime

Her finder du topmålet af underholdning, hvis du blot og bart går efter effekten.

Så’ der fest!

DSCF5099.JPG I går var det dagen for den årlige vejfest, der ganske vist ikke indbefatter hele vejen, men kun Livornovej 21 samt de to nabohuse til hver side, idet vi alle har små børn og dermed naturligt nok hænger en del ud med hinanden også i hverdagen. Alma havde glædet sig hele ugen, og Carl udbrød spontant “issj (is)” ved lyden af ordet “fest”, efter at moderen flere dage i træk havde afvist en gå-hjem-is fra kiosken under henvisning til lørdagens fest med is til børnene.
Herlighederne startede allerede først på eftermiddagen, hvor der var dragebygning i slottets baghave. Alma var mest optaget af, at hendes drage skulle have sure øjne. Hun kom også lidt for sent, fordi der var debut på vinterens lørdagsmusik, men det betød ikke noget.
Da dragerne var færdige og kunstnerisk dekoreret, drog hele flokken af sted mod stranden, hvor der blev lagt stor energi i forsøget på at få de rustikke drager, der stak lidt ud i selskab med alle de knaldkulørte plastikdrager af forskelligt tilsnit, i luften – men det lykkedes, selv om det ikke blæste ret meget. Carl var ikke så interesseret i flyvningen, men nød til gengæld at være ved stranden og øvede sin kravlefærdigheder i cykelstativerne, så han var også glad.
Efter hjemkomsten var der fællesspisning i et af de andre små hjem. Carl og husets yngste, Anton, som går i vuggestue sammen, havde en herlig tid i haven, hvor de skiftedes til at kravle op på den høje rutchebane og køre ned, mens de råbte hhv. “eeraarrrr” og “her kom’ Antooon”. Nøj, hvor var de søde. Alma hyggede sig med at lege med alt det nye legetøj, men havde ikke alverden med de andre børn at gøre. Dels er de lidt større end hende, dels bakker hun helst ud, når gruppedynamikken begynder at gøre ungerne overeksalterede, råbende og vilde. Men hun hyggede sig. Carl blev båret hjem i seng kl. 21 og puttet af sin far. Alma havde fået lov til at blive til festen, indtil hun ikke kunne mere, og erklærede begejstret, at hun ville være med, til festen sluttede. Kl. 22.15 kom hun og sagde, at hun troede nok, festen sluttede nu – og så gik vi hjem.
Alma har udviklet en aversion imod at være udenfor i mørke, udsprunget af Solen er så rød: Jeg tror snart, at ræven går herude – jeg tror, den venter på os, mor, jeg tror ikke, vi når det, siger hun bekymret og insisterer på, at vi skynder os.

DSCF5071.JPG

Dagen i dag har været præget af hjemlig hygge, afbrudt af en tur på skadestuen for Carls vedkommende. Han legede tumleleg med sin far i sengen og faldt på en uheldig måde, så han slog sin arm. Han græd og græd og holdt om armen og ville ikke bruge den, så faderen tog ham med på skadestuen. Heldigvis mente de ikke, den var hverken brækket eller forstuvet (om end han ikke blev røntgenfotograferet), men muligvis forstrakt. Resten af dagen var Carl noget brokvorn og uvillig til at bruge armen. Det virkede, som om den gjorde ondt, når han drejede håndleddet, men hen under aften kom den lidt i brug igen, så man håber, at han er frisk igen i morgen, hvor de søde børn for første gang nogensinde skal være alene hjemme med faderen, mens moderen tager på minitour til det jyske!

Social weekend

Alma og Carl har været ude og omkring i weekenden. Lørdag formiddag skulle bruges på et større omflytningsprojekt. Man havde set det for sig: Forældrene baksede med reoler og oprydning, mens børnene legede, det burde kunne lade sig gøre. Det gik selvfølgelig ikke. Efter en god times tid fortrak moderen med børnene til legepladsen. Alma kørte på løbecyklen hele vejen både frem og tilbage, hvilket egentlig var en anselig distance. På vejen kom vi forbi et loppemarked, hvor vi købte en gul bil og en stak Disney-klassikere til tre kr. stykket.

DSCF4984.JPG
Eftermiddagen skulle helliges familien, og efter ikke at have nået Tivoli hele sommeren, besluttede vi, at NU skulle Alma have sin Tivolitur. Straks efter ankomsten stødte vi på en karussel med mange spændende dyr. Alma var fuldstændig vild efter at komme til at sidde på en stor kamel. Hun dansede af utålmodighed i køen og skældte og jamrede. Heldigvis fik vi den; Cubakrisen var afværget. Carl var også mægtig interesseret i karussellen, lige indtil han skulle op på et dyr. Så ville han egentlig godt af igen.
DSCF5005.JPG
Og så købte vi balloner til Almas store henrykkelse, kastede med grus, kravlede på kæmpeskildpadde og trapper og store sten og spiste økologiske pølser og pølsebrød med det ernæringsmæssigt korrekte indhold af kostfibre (7%) samt is uden noget som helst ernæringsmæssigt korrekt indhold, før vi sejlede en tur i bådene (hvor Alma og moderen var Peter Pan og Wendy, mens faderen og Carl var piraterne).
DSCF5012.JPG

Søndag drog moderen og de søde børn på besøg hos Rikke (mor), Andrea og Selma i Valby. De søde små legede så fint sammen, og vi var også en tur forbi den lokale legeplads. Carl havde valgt at droppe middagsluren og kollapsede i klapvognen på vej tilbage fra legepladsen. Selma (t.v.) og Andrea passede på ham, mens moderen hjalp Alma på toilettet, og de havde stor fornøjelse af at hvæse SSSSHHHH og fnise bag tyssefingrene.
Alt i alt en dejlig weekend. Eneste skår i glæden er vel nok, at weekendens kulinariske excesser skulle nedfældes i Carls kostdagbog til SKOT-projektet, og moderen er ikke meget for at indrømme i den sammenhæng, at han har fået fastfood og is og is og i øvrigt spiste otte skiver spegepølse og ikke andet til frokost lørdag. Dog nedfældes data samvittighedsfuldt på trods af modviljen – man vil jo nødig underminere det videnskabelige grundlag.
DSCF5028.JPG

Og det var så den sommerferie

Ja, sådan en blog opdaterer jo ikke sig selv, så en anden en skal vel til det.
Den lille familie er atter hjemme på Amager efter et par skønne uger i det jyske. Vi drog ad Jylland til efter en kort mellemlanding på Livornovej, denne gang medbringende faderen. Det blev til en enkelt overnatning på Klokkerbakken, før vi hastede videre til Klitmøller. Vejret var så fantastisk, at vi var meget opsatte på ikke at gå glip af ret mange solskinstimer. Og efter adskillige ferier i regn og havgus viste det sig endelig, hvorfor folk taler om sommer ved Vesterhavet i så henrevne toner. Det var varmt og tørt, solen bagte fra en skyfri himmel, og vi var mindst en gang dagligt på stranden. Alma var dybt fascineret af Vesterhavet og de store bølger, som i parentes bemærket i virkeligheden ikke var ret store i disse vindstille sommerdage, mens Carl og moderen fravalgte iskoldt badevand. Til gengæld lå der store, babyknædybe laguner oppe på stranden efter højvande, og disse solopvarmede pytter kunne man tumle sig i i munter leg. Det var en daglig fest.
Ud over stranden nåede vi en tur til Thisted, hvor forældrene indkøbte en masse sko (tænk at bo i København og så tage til Thisted på skoshopping). Vi red på ponyer, besøgte fyrtårnet i Hanstholm, var på naturlegepladser, gik små ture, besøgte Harald og John – og så begyndte det at regne, og så kan det ellers nok være, at vi fik pakket os sammen i en fart og kørte tilbage til Århus.
Det havde farmor heldigvis ikke noget imod, og Alma var lykkelig. På trods af familiehygge spurgte hun dagligt, hvornår vi skulle hjem til farmor – og bemeldte farmor fik nok at gøre med at tøjle Almas ubændige trang til leg og selskab. Moderen tog tilbage til Amager halvandet døgn før de andre og nød fred og fritid – hvoraf en stor del blev tilbragt sovende.
Nu er hverdagen så begyndt igen, og det gør såmænd heller ikke noget. Moderen var noget nervøs for, hvordan Carl ville reagere på tilbagekomsten til vuggestuen, men han tog det med ophøjet ro. Til gengæld nåede han kun at være der i tre dage, før han blev slået ud af det første virusangreb. Man kan frygte for, hvad vinteren bringer, hvis de allerede skal til at være syge her i sensommeren…

DSCF4798.JPG

Frokost hos tante

DSCF4733.JPG Hele to gange var vi inviteret til frokost hos Silvias tante i det mødrene hjem. Menuen stod – ikke overraskende – på pasta, og så er man jo sikret popularitet hos Carl og Alma. Matthias er med som special guest star. Carl var desuden henrykt over gårdspladsen, hvor man kan stå og kigge ned på vejen. “Biii,” råber han glad efter alle bilerne. En bus udløser uvægerligt en vinken, men almindelige biler må normalt nøjes med verbal opmærksomhed.

Fætter-kusine-hygge

DSCF4726.JPG Mormor havde hidbragt en rød trehjuler til Vittoria, medslæbt hele vejen fra Danmark. Vittoria var meget glad for den, men tillod alligevel Carl at indtage førersædet for en kortere bemærkning. Carl var begejstret over at kører rundt med Vittoria bagpå, og det gik vist slet ikke op for ham, at det var hende, der fik cyklen til at bevæge sig.
I det hele taget kom de to ret godt ud af det med hinanden. Vi dokumenterer fætter-kusine-samvær.

DSCF4788.JPG
DSCF4723.JPG
DSCF4786.JPG

DSCF4741.JPG Alma fik på markedet en bade-dalmatiner, som omgående blev døbt Pongo (serviceinfo til de uoplyste: en reference til filmen “101 dalmatinere”). Hun balancerede ham troligt rundt i klapvognen, mens hun kampsvedte pga. nærkontakt med plastik i 35 graders varme, men som hun sagde: “Det gør ikke noget, det er varmt, for ellers fryser min dalmatiner.” Hjemme i lejligheden blev Pongo medbragt overalt. Han sad ved siden af sengen om natten, og naturligvis var han med i badebassinet. Bagefter blev han hejst op via det på altanen fastgjorte reb; en proces, som Alma var meget begejstret for og dyrkede i stor stil. Der blev hejst ganske mange ting op og ned, da først mormor havde vist hende, hvordan konceptet fungerede.
DSCF4704.JPG Carl var ikke umiddelbart meget begejstret for poolen, men i løbet af et par dage og med moderens tilstedeværelse i bassinet kom han efter det, og med tre børn i vandet havde de voksne travlt med at løse legetøjskonflikter og løbende indskærpe, at vandet skulle blive i bassinet, og det samme skulle legetøjet – også det, man ikke selv skulle bruge lige nu…

Alma tre år!

DSCF4522.JPG Og tænk engang, så er det tre år (og nogle dage nu…) siden, at baby Alma blev eksterneret og viste sig ikke at være en Carl. Nu går den store pige i børnehave og kan alt muligt. Det er ikke til at fatte, at der kan ske så meget på så kort tid. Alma havde vedvarende gjort opmærksom på, at familien var mange gæster nok, så fejringen af fødselaren blev forlagt til Klokkerbakken, hvor vi lykkeligvis altid er velkomne. Efter Almas første tre børnehavedage pakkede unger og moder sig torsdag morgen og tog til Århus. Vejret var som bekendt fantastisk, og alle nød den direkte adgang til haven. Der blev leget med vand i mange omgange, og vi aflagde også en del besøg hos solen på genboens garage; en god, gammel ven af Alma. Carl og moderen vandrede desuden en daglig morgentur (i nattøj og fleece) og beså nabolaget. Den lille rod kan gå langt, når det stikker ham. Fredag aften ankom faderen, og lørdag havde moderen en hårdt tiltrængt venindetur på programmet, efterfulgt af en lige så hårdt tiltrængt voksenmiddag med faderen, mens farmor og Silje m. medbragt veninde tog hånd om børnepasning og -putning. Det var forløbet ganske udramatisk til alles store glæde.
Men endelig blev det søndag den 8. juni! Alma fik de første gaver, så snart hun var stået op, og så kom de ellers i en lind strøm de næste timer til Almas udelte begejstring. Af far og mater fik hun et Fifi-vandkandehus med en guds velsignelse af små plastikdele. Hun havde ønsket sig et Fifi-hus, et dukkehus og et prinsesseslot, og vandkandehuset opfyldte i en vis udstrækning alle tre ønsker på én gang, tænkte moderen. Nogle gange kan det være virkelig svært at gætte, om hvad der vil ramme plet, men denne gang var det lige i masken. Alma tog omgående huset i brug og har leget med det dagligt siden. Farmor havde begået et fantastisk, syet legehus til at lægge over spisebordet. Det er endnu ikke fotodokumenteret, men det bliver det; huset bliver også brugt dagligt, om end den bedste feature lige nu er at kravle ind og ud af vinduerne. Dog er Alma også meget glad for de applikerede dyr – en hund, en kat og en fugl. Hun snakker med dem og om dem, både som Alma og som Pippi. Alma fik for øvrigt også et Astrid Lindgren-spil med alle de kendte figurer af Ole og Dorte. Vikki kendte konceptet og satte sig for at introducere Alma for herlighederne. Alma var bjergtaget.
DSCF4532.JPG

Kl. 10 ankom alle gæsterne, og så var det fest. Alma åbnede gaver og jublede, og Carl fik også nogle. Derefter var der først brunch og så – det længe ventede højdepunkt – KAGER! Til Almas store henrykkelse havde vi kreeret to Pippi-kager, som ikke var genkendelige på ret meget andet end de røde fletninger; men det var også nok. Alma var ikke i tvivl om identiteten. Det var en fantastisk hyggelig dag, og Alma strålede som en lille sol under alle festlighederne.
DSCF4509.JPG

Kl. 18 kørte vi ombord på færgen til Sjælland med to meget trætte børn i bilen. Færgen var tættere pakket, end vi vist nogensinde har oplevet det før, og derfor var den forsinket. Og så var der til overflod kø hele vejen til motorvejen, så vi var sent hjemme og endnu senere i seng. Men in conclusion: På trods af den let anstrengende afslutning må Almas tre års fødselsdag siges at have været en bragende, forrygende succes. Vi takker alle medvirkende for indsatsen.

Carl i zoo

DSCF4041.JPG Lille Carl får sjældent lov til at sætte ret mange punkter på dagsordenen, så forleden – nåja, som det kan ses af påklædningen ligger det faktisk et par uger tilbage – fik han en solofridag. Efter at have afleveret Alma i vuggestuen drog moderen og Carl af sted mod zoo. Carl faldt i søvn i bilen og snorkede sødeligt i ganske lang tid i bilen efter ankomsten, så moderen fik ordnet en del forretningsanliggender pr. telefon fra parkeringspladsen. Da han vågnede op, var han smågnaven, lige indtil han spottede det første dyr, og så var han solgt! Han gloede med stive øjne på aber, løver, flamingoer, pingviner – ja, på alt, hvad der rørte sig. Han var imponerende god til at opdage også stationære dyr i de forskellige indhegninger, og de var alle sammen mageløst spændende. Det belyser endnu en søskendeforskel: Da Alma var med i zoo på samme alder, var hun markant mere optaget af andres klap- og trækvogne end af dyrene, som helst skulle stå og buhe hende lige ind i ansigtet, før hun lagde mærke til dem.
Efter mange dyr og en tur ind til gederne fortrak vi til cafeteriet, hvor Carl først grovåd sin madpakke og derefter halvdelen af moderens stærkt underlødige stykke pizza. Bagefter øvede vi os i at læne os mageligt tilbage i hhv. højstol og pindestol og lægge armene bag nakken. Carl kan godt nok ikke nå sin nakke, men han kunne få hænderne op på hovedet, og det var godt nok. Vi gjorde det mange gange, og Carl morede sig kosteligt. Alt i alt en god dag, der forventes gentaget inden alt for længe.

Carl i zoo

DSCF4041.JPG Lille Carl får sjældent lov til at sætte ret mange punkter på dagsordenen, så forleden – nåja, som det kan ses af påklædningen ligger det faktisk et par uger tilbage – fik han en solofridag. Efter at have afleveret Alma i vuggestuen drog moderen og Carl af sted mod zoo. Carl faldt i søvn i bilen og snorkede sødeligt i ganske lang tid i bilen efter ankomsten, så moderen fik ordnet en del forretningsanliggender pr. telefon fra parkeringspladsen. Da han vågnede op, var han smågnaven, lige indtil han spottede det første dyr, og så var han solgt! Han gloede med stive øjne på aber, løver, flamingoer, pingviner – ja, på alt, hvad der rørte sig. Han var imponerende god til at opdage også stationære dyr i de forskellige indhegninger, og de var alle sammen mageløst spændende. Det belyser endnu en søskendeforskel: Da Alma var med i zoo på samme alder, var hun markant mere optaget af andres klap- og trækvogne end af dyrene, som helst skulle stå og buhe hende lige ind i ansigtet, før hun lagde mærke til dem.
Efter mange dyr og en tur ind til gederne fortrak vi til cafeteriet, hvor Carl først grovåd sin madpakke og derefter halvdelen af moderens stærkt underlødige stykke pizza. Bagefter øvede vi os i at læne os mageligt tilbage i hhv. højstol og pindestol og lægge armene bag nakken. Carl kan godt nok ikke nå sin nakke, men han kunne få hænderne op på hovedet, og det var godt nok. Vi gjorde det mange gange, og Carl morede sig kosteligt. Alt i alt en god dag, der forventes gentaget inden alt for længe.

Alma i cirkus

DSCF4017.JPG En meget forventningsfuld Alma ved indgangen til teltet. Stedet er Amager, teltet tilhører Cirkus Benneweis, der gæstede lorteøen. Alma havde glædet sig hele ugen, og da vi endelig ankom, kunne hun næsten ikke være i sin krop af bare spænding. Om eftermiddagen havde vi været ude for at hente billetter og sørgede ved samme lejlighed for at kigge på nogle af dyrene. Alma var mest optaget af ponyerne, eftersom billetdamen havde annonceret, at der inden forestillingen var ponyridning i manegen. “Jeg skal ride på en pony,” erklærede Alma ca. 300 gange i løbet af eftermiddagen. Carl jublede til gengæld over nogle hængebugsvin, der sagde sjove lyde, samt over elefanterne, der havde en mand til at gå rundt og feje sig på ryggen. “Huh,”, sagde Carl med jubel i stemmen og pegede og pegede på alt det sjove.
Men da det gik løs om aftenen, var det altså kun Alma og moderen, der var afsted. Vi kom tidligt, så Alma kunne få sin ponytur. Det kostede tyve kroner. Hvert barn fik to omgange i manegen. Det tog ca. 45 sekunder og kørte som på samlebånd uden et smil eller en imødekommende gestus fra cirkusmændene. En veritabel pengemaskine, siger jeg jer. Men hun var glad for turen og lykkelig, da “hendes” pony dukkede op i forestillingen.
DSCF4020.JPG En ponytur og en stor, blå slikkepind rigere tog vi plads til forestillingsstart kl. 19. Nogle af numrene var lidt variete-prægede og aaaaalt for lange for en to-årig, men Alma holdt tappert stand. Der var elefanter, ponyer, hunde, geder og hængebugsvin, der rutchede på rutchebane. Der var balancekunst og falde-på-halen-pjat, men ingen rigtige klovne. Det var Alma skuffet over, så vi blev enige om, at klovnen nok var blevet syg. I pausen løb vi op og ned ad nogle bakker, og så var Alma klar til anden omgang. Vi var først hjemme kl. 22, men hun holdt stand på smukkeste vis og var glad, skønt træt. Heldigvis købte vi et program, som efterfølgende er blevet læst en del gange. Man får nærmest dobbelt så meget oplevelse for pengene, når det hele kan genopleves på papir. Almas yndlingsside er dog den med slikreklamerne.
DSCF4022.JPG

Fiiin

DSCF3945.JPG Carl spildte mælk ud over sig hos Shahbaa og havde ikke flere reservebodyer, så han blev proppet i et stykke arvegods fra datteren Sulin. Da vi kom hjem, og Carl kom ud af flyverdragten, udbrød Alma spontant: “Carl har kjole på! Hvor er han fiiiin!” Moderen lod ham blive i det yndige antræk, til faderen kom hjem, så han også kunne nyde synet.

Påske i det sønderjyske

Moderen og varanerne tilbragte påsken i Haderslev hos mormor. Carl lagde ud med at sove hele turen derover, og Alma var meget medgørlig og affandt sig med at køre hele turen uden legepause, når bare håndmadderne kom i en lind strøm.
Fredag gik vi til Dammen for at besøge legepladsen og fodre ænder og andre godtfugle. Carl tussede omkring og samlede på pinde og arbejdede løbende på at komme ud i vandet, mens Alma fodrede fugle med stor entusiasme. “Ænder, kom her, der er brød til jer. DER ER BRØD TIL JER!”, skrålede hun til de fede svømmefugle, der sandt at sige ikke var særligt sultne. Bagefter fandt hun en pind, der var så god at fiske med, at den skulle med hjem. Om eftermiddagen gik vi til den nærliggende Møllestrøm, hvor der kunne fiskes fra broen. Pinden blev forsynet med en lang snor med en sten i enden, og så kunne Alma fiske. Det viste sig at være sværere, end hun havde forventet at kaste snøren ud med et kækt svirp som set i Pedersen&Findus, men glad var hun alligevel. Carl fik for alvor øjnene op for det skønne ved at plumpse sten i vand, så mormor gik i pendulfart for at samle sten til udkast.
DSCF3967.JPG

Carl sov i weekendsengen, mens Alma sov sammen med moderen i dobbeltsengen – fabelagtigt hyggeligt! Og der var ikke noget med hverken at falde ud eller stå op i utide (såfremt man altså ikke regner det for utide at vågne kl. 6 og mene, at det er morgen).
Mormor havde købt påskeæg, som skulle fyldes med tørret frugt (i stedet for slik pga. moderens aversion mod at fylde afkommet med sukker og farvestoffer). Aftenen inden legede vi med de tomme æg, og Alma fik at vide, at påskeharen ville komme om natten og fylde æggene og gemme dem. Kl. 5.30 næste morgen var hun lysvågen og sagde, så snart hun slog øjnene op: “Jeg tror, påskeharen er på vej. Jeg tror, den er kommet.” Fra kl. 6 cirklede hun rundt i køkkenet og spurgte uafladeligt, hvornår mormor vågnede, for påskeharen havde nemlig været så tarvelig at gemme æggene i stuen, hvor mormor sov. Men da æggene endelig blev fundet og åbnet, ville jublen ingen ende tage!
Om lørdagen var vi på bytur i en iskold nordenvind, der ikke just indbød til udendørs aktiviteter. Vi skulle have været på biblioteket, men der var lukket – stor nedtur. I stedet fik Alma et par nye sko. Om eftermiddagen var Alma og mormor i biografen for at se filmen om elefanten Horton og støvfolket. Alma havde på eget initiativ valgt, at hun ville afsted sammen med mormor; det var stort! De havde haft en god tur, og Alma fortalte siden, at filmen handlede om en elefant og en sur fugl.
DSCF4002.JPG

Søndag gik turen østover igen med et pitstop på en rasteplads uden butik, men til gengæld med en masse sne. Mormor fortalte Alma om underboens kat Rosa, som nogle gange stikker af, når den er ude i haven, og som kommer tilbage på rette vej ved hjælp af en strint med vandpistolen. Den har Alma taget til sig. “Nu er du Rosa, og du er ude på vejen, og så er jeg manden, der har en vandpistol. Nu skyder jeg dig – pist pist!”
Mandag, feriens sidste dag, rundede vi Capella Play. Det var Carls debut, og han var svært fornøjet med konceptet. Alma har været i “Bella” mange gange og snakker jævnligt om at rutche ned i alle boldene; der er nemlig en rutchebane, hvor man ender i boldbadet.

Barcelona t/r

Som bekendt var vi i den forgangne uge i Barcelona med hele Søholm-klanen. Turen var en gave til Kirsten, da hun fyldte 70. Der var afgang fra Tirstrup lørdag aften kl. en halv time i sengetid, og da vi landede to timer og tre kvarter senere, ventede der lige en times bustur ind til byen. Vi valgte at gå med sovende børn i klapvogn fra busstationen til lejligheden for at få strakt benene. Alma vågnede undervejs og fik en velkommen-til-Barcelona-is at hygge sig med. Hun var noget omtumlet og sagde ikke så meget bortset fra en forarget konstatering af, at nogen havde glemt deres skraldepose på fortovet. Carl vågnede og var i topform, da vi nåede frem, og så fik alle mand natmad og kom i seng kl. 3. Gudskelov sov de søde børn nogenlunde længe næste dag.
Søndag var der forårsagtigt og lunt, og Alma huserede på en nærliggende legeplads uden jakke.
DSCF3755.JPG

De alt for få dage gik hurtigt med gåture og restaurantbesøg, suppleret med afslapningsvisitter i lejligheden. Alma nød at være en storfamilie og snakker stadig om, at “så skal der tumles, sagde Ole”. Tirsdag var miniferien slut for alle andre end vores lille familie. Vi brugte de sidste dage på endnu flere gåture, Picassomuseet og et besøg på Mare Magnum, hvor man formedelst en mindre formue kunne bese alskens fisk. Carl sov fra både Picasso og de fleste af fiskene, mens Alma var og er meget optaget af murænerne, som hun af uvisse årsager konsekvent omtaler som “en grim tøs”.
Hjemturen foregik på et lidt mere humant tidspunkt og i god ro og orden, og efter en overnatning hos farmor satte vi kursen mod København fredag. Både Carl og Alma var glade for at komme hjem til Livornovej, og da Alma kiggede ud af vinduet og opdagede, at tvillingerne havde fået en kæmpetrampolin i fødselsdagsgave, ville jublen ingen ende tage. Der er blevet hoppet mange timer allerede!
Lørdag var der babysalmesang og derefter tvillingefødselsdag, så i dag har vi taget den med ro i et forsøg på at lade op til den forestående hverdag. Bortset fra en Kaya Brüel-koncert på det lokale bibliotek er dagen blevet tilbragt hjemme (bl.a. naturligvis med trampolinhop).

Mormor-visit

DSCF3542.JPG
Mormor lagde vejen forbi slottet for at se til varanerne. Alma var glad og fornøjet over besøget og har ganske overvundet sit tidligere reservation. I øvrigt til mormors store tilfredshed. Samme dag var Carls mødregruppeveninde Frederikke på besøg, så vi fik alle sammen brunch med lækre øko-pølser og pandekager.
DSCF3539.JPG
Babyerne legede dygtigt med hinanden, indtil de begyndte at vælte over egne, små fødder af træthed, og så tog Frederikke hjem med sin moar, mens Carl røg ud i barnevognen, og Alma tog på stranden med sin moder og mormor. Vi byggede sandslotte, som i en uendelighed blev regnet væk af tropiske nedbørsmængder fra medbragt spand, vi gravede et vandhul, og vi smed en anselig mængde sten i vandet.

Kattekonge

DSCF3431.JPG I søndags var vi til fastelavn i skolens gymnastiksal. Alma bar med stolthed sin tigerdragt og nød, at hun for en gangs skyld kunne komme ind på skolen. Normalt går vi bare tur rundt i skolegården og konstaterer med ærgrelse, at der er lukket.
Der var uhyrlige mængder slik, men heldigvis var Alma mestendels interesseret i legepladsen udenfor, så vi undgik det værste. Til gengæld var hun på banen, da der skulle slås katten af tønden. Hun baskede til, så det sang, og vupti – Alma blev kattekonge! Hun var noget betuttet i situationen, men har siden taget revanche. Bl.a. har kongekronen været med i vuggestuen, og hun har snakket meget om det store øjeblik.
Carl var mindre interesseret i udklædning og boder, han havde for travlt med at gå. Han lavede sig nogle ruter rundt i salen og travede dem igennem igen og igen og igen. Han øvede sig bl.a. i skarpe hjørner og i at klemme sig igennem et sted, hvor han skulle gå sidelæns. Han var dog på pletten til at heppe under tøndeslagningen.
DSCF3428.JPG

Se en ged

I går var moderen og varanerne på bondegårdslegeplads. Den ligger i umiddelbar nærhed af Carls nye pasning, så det forudses, at vi kommer til at hænge ud en del derovre i løbet af foråret.

Foruden almindelige legepladsfaciliteter er der høns, heste, kaniner, geder og en ko. Carl sov ved ankomsten, så Alma og moderen havde tid til at se tingene an. Alma fik noget spaghetti af en flink dreng, så hun kunne fodre gederne. Det fik hun snildt en halv time til at gå med, inden Carl blev vækket af de andre, legende børn. Han fik for første gang sine nye sko på og kom op af barnevognen. Han troede ikke sine egne øjne, da han fandt sig selv ansigt til ansigt med en levende, brægende, spaghettiædende ged. Vild jubel og mange af Carls hhhaahhhaa´er – en lyd, der også bruges hyppigt, når han synes, han er dygtig, eller noget er sjovt.

Carl stod som limet til jorden i fem minutter, før det gik op for ham, at han godt kunne bevæge sig med kasser på fødderne. Derefter gik han lidt, kastede sig på jorden og kravlede igennem en vandpyt (med vilje), entrerede sandkassen og flytte lidt sand med en lille skovl, mens Alma flyttede en masse sand med en stor skovl og brokkede sig over, at det øvrige sandlegetøj var optaget af andre børn.
På legepladsen er der også indendørs faciliteter, så da vi blev kolde, fortrak vi til huset og tilbragte endnu en times tid med at lege, lære bøger og forhindre Carl i at æde diverse smådimser, der lå på gulvet. Ikke just noget babyegnet lokale, men begge børn morede sig glimrende.

Vi lavede en mellemlanding med frokost derhjemme, og så drog Alma og moderen til rytmik. Efterhånden som genkendelsens glæde sætter ind, har hun mere og mere fornøjelse af rytmikken, og vi fortsætter helt sikkert på næste hold. På gangen hænger der en ribbe, som vi gymnasticerede i efter de musikalske udskejelser. Moderen prøvede at lære Alma at lave en flagermus, dog uden held. Men hun kunne klatre og hænge og springe og stå på hovedet, så det var en lyst.

I dag skulle vi have været på besøg hos Lotte, Mette, Theodor og Felix. Desværre blev arrangementet aflyst, fordi både Theodor og Felix var blevet syge. Vi satser på en snarlig erstatningsaftale.