Påske i det sønderjyske

Moderen og varanerne tilbragte påsken i Haderslev hos mormor. Carl lagde ud med at sove hele turen derover, og Alma var meget medgørlig og affandt sig med at køre hele turen uden legepause, når bare håndmadderne kom i en lind strøm.
Fredag gik vi til Dammen for at besøge legepladsen og fodre ænder og andre godtfugle. Carl tussede omkring og samlede på pinde og arbejdede løbende på at komme ud i vandet, mens Alma fodrede fugle med stor entusiasme. “Ænder, kom her, der er brød til jer. DER ER BRØD TIL JER!”, skrålede hun til de fede svømmefugle, der sandt at sige ikke var særligt sultne. Bagefter fandt hun en pind, der var så god at fiske med, at den skulle med hjem. Om eftermiddagen gik vi til den nærliggende Møllestrøm, hvor der kunne fiskes fra broen. Pinden blev forsynet med en lang snor med en sten i enden, og så kunne Alma fiske. Det viste sig at være sværere, end hun havde forventet at kaste snøren ud med et kækt svirp som set i Pedersen&Findus, men glad var hun alligevel. Carl fik for alvor øjnene op for det skønne ved at plumpse sten i vand, så mormor gik i pendulfart for at samle sten til udkast.
DSCF3967.JPG

Carl sov i weekendsengen, mens Alma sov sammen med moderen i dobbeltsengen – fabelagtigt hyggeligt! Og der var ikke noget med hverken at falde ud eller stå op i utide (såfremt man altså ikke regner det for utide at vågne kl. 6 og mene, at det er morgen).
Mormor havde købt påskeæg, som skulle fyldes med tørret frugt (i stedet for slik pga. moderens aversion mod at fylde afkommet med sukker og farvestoffer). Aftenen inden legede vi med de tomme æg, og Alma fik at vide, at påskeharen ville komme om natten og fylde æggene og gemme dem. Kl. 5.30 næste morgen var hun lysvågen og sagde, så snart hun slog øjnene op: “Jeg tror, påskeharen er på vej. Jeg tror, den er kommet.” Fra kl. 6 cirklede hun rundt i køkkenet og spurgte uafladeligt, hvornår mormor vågnede, for påskeharen havde nemlig været så tarvelig at gemme æggene i stuen, hvor mormor sov. Men da æggene endelig blev fundet og åbnet, ville jublen ingen ende tage!
Om lørdagen var vi på bytur i en iskold nordenvind, der ikke just indbød til udendørs aktiviteter. Vi skulle have været på biblioteket, men der var lukket – stor nedtur. I stedet fik Alma et par nye sko. Om eftermiddagen var Alma og mormor i biografen for at se filmen om elefanten Horton og støvfolket. Alma havde på eget initiativ valgt, at hun ville afsted sammen med mormor; det var stort! De havde haft en god tur, og Alma fortalte siden, at filmen handlede om en elefant og en sur fugl.
DSCF4002.JPG

Søndag gik turen østover igen med et pitstop på en rasteplads uden butik, men til gengæld med en masse sne. Mormor fortalte Alma om underboens kat Rosa, som nogle gange stikker af, når den er ude i haven, og som kommer tilbage på rette vej ved hjælp af en strint med vandpistolen. Den har Alma taget til sig. “Nu er du Rosa, og du er ude på vejen, og så er jeg manden, der har en vandpistol. Nu skyder jeg dig – pist pist!”
Mandag, feriens sidste dag, rundede vi Capella Play. Det var Carls debut, og han var svært fornøjet med konceptet. Alma har været i “Bella” mange gange og snakker jævnligt om at rutche ned i alle boldene; der er nemlig en rutchebane, hvor man ender i boldbadet.

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.