
Almas legeveninde Andrea var på improviseret playdate på slottet sammen med lillesøster Selma. De store piger legede vanligt godt sammen, og Alma var storsindet i forhold til at låne sit legetøj ud.
Carl og Selma på ni måneder fandt omgående hinanden og havde imponerende meget glæde ud af at kravle rundt sammen. De lavede sindrige ruter under spisebord og -stole, og Carl gav det ikke mange øjeblikke, før han kastede sig over pigebarnet og snavede løs, så hun var fyldt med savl og pære over hele hovedet bagefter. Hun tog det pænt og brokkede sig først, da han greb fat i hendes pandehår for at holde hende på plads, mens han kyssede.
Kategoriarkiv: Sjovtime
Gæt et Bibel-sted
Fjernsyn i nå-højde
Den største attraktion ved farmors hus er for Carl fjernsynet. Det står, så han kan nå det, og han kan slet ikke lade være med at røre ved det, han ser på skærmen. Desværre kan han heller ikke lade være at røre sluk-knappen med det flotte, røde lys, så Alma har udviklet en babyradar og råwer, så snart han nærmer sig: “Ta´ ham, moar, ta´ ham!”
Tour de bedstemor
Alma, Carl og moderen tilbragte den forgangne uge hos hhv. mormor og farmor, mens faderen passede trædemøllen i hovedstaden. Vanen tro var der dog ingen ferie uden sygdom: Vi lagde ud med at blive ramt af en usædvanligt ondartet omgangssyge, som kom, gik og kom tilbage! Så belært af kedelige erfaringer blev der lagt plastik under lagenet på sengene hos mormor. Den første dag i Haderslev gik med at være dårlig, køre Carl til ørelægen i Åbenrå (!) og tilbage og generel underskudsagtighed. På trods af alt nåede vi dog både at fodre ænder og måger, besøge legepladsen, gå på biblioteket og lege hyggeligt med lånte duploklodser derhjemme.
Dog, vi rejste os i tidens fylde fra sygelejet (hjulpet lidt på vej af kvalmestillende medicin for moderens vedkommende) og drog så afsted mod Århus, hvor fredag og lørdag stod i fødselsdagens tegn. Farmor fyldte 70, og det var stort. Fredag stødte faderen til og bortabsenterede de søde børn, mens moderen var til damefødselsdag. Hen mod aften vendte de tilbage, og både Carl og Alma indtog med stor fornøjelse onkel Mortens hvidvinsspækkede risotto. Alma betragtede det som en afart af risengrød og insisterede på at få mælk på. Det fik hun så.
Inden hjemrejsen søndag nåede vi lige en fransk visit af onkel Niels, tante Silvia, kusine Vittoria, Rosella (barnepigen) og mormor.
Vel hjemme igen er både Carl og Alma blevet forkølede i stor stil, så der er fortsat dårlig sovning og to hjemmegående børn. Til gengæld har vi set film og hængt julepynt op, og i morgen står den på juletræ, dekorationer og, hvis helbredet holder til det, gæstevisit til eftermiddagsjuleklip i vuggestuen.
Hold på hat og sut

Under aftenens familiære legestund på værelset, hvor Carl var vanligt begejstret over, at vi alle sammen var det samme sted på samme tid, gik der sport i at opholde sig i den kurv, der normalt indeholder husholdningens samlede bamsebefolkning. Det kan være svært at holde balancen i sådan en kurv, så Alma havde taget sikkerhedshjelm på, og som det kan ses på billedet, var det en klog beslutning. Hun havde hjelmen i et fast greb under hele styrtet, ligesom sutten sad solidt på plads. Det kan man sagtens, selv i en krisesituation. Det er bare et spørgsmål om de rigtige prioriteter.
En i hånden og resten i kassen
Gymnastrada
Nej??
Replikskifte, mens moderen lavede mad, og Alma så Shrek:
Alma: Jeg spytter
Mor: Nej, lad være med det
Alma: Jeg spytter igen *fniiis*
Mor: Alma, du skal ikke spytte
Alma: Shrek, jeg spytter
Shrek (i filmen, surt): NEJ!
Alma (totalt målløs): Shrek siger nej!
Hestepige
I søndags var Alma og moderen på noget af en tour de force. Alma har været med på skovtur på hesteryg, siddende foran hos moderen. Det var meget hyggeligt og en stor oplevelse for Alma, som dog snakkede en del om trolde undervejs. (Hun holder meget af et computerspil, hvor der skal hentes pynt til en skovtur i den mørke skov, hvor der er trolde…) Lånehesten Samone blev soigneret og lukket ud, og så sad Alma i et rent hjørne af boksen og kommenterede, mens moderen mugede ud. Det kan godt afsløres, at ordet “lort” forekom ret mange gange under forløbet.
Derefter gik vi over i rideklubben, hvor der var stævne. Vi spiste frokost – Alma skulle efter eget valg have pølser og kørte to store af slagsen ned på ingen tid, hvorefter hun indtog en af moderens fiskefiletter – og så på heste, der hoppede, og på en kæmpe Peter Plys-bamse, der af uransagelige årsager var blevet placeret i et hjørne af springbanen med en bi på hovedet.
Moderens bil er midlertidigt ude af drift, så vi skulle med bussen hjem. Bussen kørte bare ikke rigtig til Øst-Amager, så vi steg af så tæt på hjemme, som vi kunne komme. Alma fik en superlur i bussen og gik derfor glip af det meste af turen. Heldigvis måtte vi trave afsted for at finde en anden bus, der kørte i den rigtige retning, så hun fik en chance mere for at nyde det eksotiske ved en bustur. Vi ankom til stoppestedet, netop som bussen kørte sin vej, og måtte vente et kvarter på den næste – som så kørte for næsen af os, da moderen vendte sig for at tage Alma i hånden! Nogle af os bandede, og så ventede vi et kvarter mere. Alma lærte at sige Michael Moore, og der blev sunget en masse sange og danset lidt, men der var slet ingen, der græd, fordi de var trætte eller sultne eller noget.
Endelig kom der en bus, som rent faktisk stoppede og ventede med at køre, til vi var kommet ind.
Fødselsdag – og kage
Forleden var det Augusts fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaaa – og både Alma og Carl var inviterede. For de uindviede er August søn af de til Bornholm udvandrede Peter og Johanne, og han blev fire år. Det var meget, synes Alma, der ynder at fortælle folk, at hun er “stor pige – to år”.

Festlighederne blev afholdt på Christianshavn, hvor familie og venner fylkedes i lysthuset i gården hos mormor. Alma fik flødebolle, kakao og lagkage, hvilket gav hende så meget mod på tilværelsen, at hun på egen hånd begav sig afsted til legehuset og huserede sammen med de store drenge. Eller rettere: Det gjorde hun, indtil de lagde solo-beslag på huset, hvorefter Alma grædende opsøgte den højere retfærdighed i skikkelse af sin moder. Hun var sågar modig nok til at kravle op ad stigen til legehusets tag og springe ned med behørig voksensupport. Et interessant valg af aktivitet, når man betænker, at hun stadig rammes af panikangst, hvis hun skal ligge oppe på puslebordet.

Carl var i sagens natur mindre orienteret mod de fysiske udfoldelsesmuligheder. Til gengæld fik han lov at spise bolle fra Lagkagehuset, og så scorede han stort på socialt samvær. Han er bare sådan en glad dreng, der spreder glæde, hvor han kommer. Carl har sin helt egen fanklub, når han besøger Almas vuggestue (og Alma og Carl har fælles fanklub ovre hos de gamle). Folk falder for ham på stribe; således også to generationers fru Helger.

Fotos: Augusts farfar Jørgen
Hvor meget legetøj kan der være på hovedet af en baby?
Carl har været til en noget forsinket fem måneders undersøgelse og vaccine. Han er nu 74 cm og vejer 10,27 kg. Det matcher ca. størrelsen på en ni-måneders baby, der ligger i den øverste ende af vægtskalaen! Det kan således konkluderes, at Carl trives og vokser, som var han betalt for det. Han har humor og griner meget og gerne, og så giver han de største, vådeste babykys. Carl er sød!
For øvrigt bedes man bemærke, at Carl sidder helt på egen blemås under balancetræningen.
Over stok og sten
Lidt udenfor Klitmøller opsøgte vi på opfordring af Maria og Dan en af områdets hovedattraktioner for børnefamilier: En skovlegeplads. Alma var helt i sit es. Hun gyngede himmelhøjt under stadige opfordringer til “mere høj!”, hun balancerede, og hun kunne køre tovbane uden at falde af undervejs. Det var stort. Carl nappede sig en lur og fik slet ikke set legepladsen, selvom barnevognen troligt blev slæbt med rundt til de forskellige destinationer.
Klitmøller t/r

Man kan næsten ikke tro det, men sommerferien ligger allerede bag os. Den virkede meget kort i år; måske, fordi den bare gik, mens vi ventede på det gode vejr. Efter en mellemlanding og en uforskammet lækker jordbær-postbryllups-fejringskage hos Kirsten kørte vi til Klitmøller med en toplæsset Escort.
Desværre var vejret ikke noget at skrive hjem om, og det gjorde vi heller ikke. Det storladne Vesterhav har bestemt sin charme også i andet end høj sol, men med to ikke ret vejrbestandige småbørn er fornøjelsen ved dårligt vejr til at overse. Vi nåede et par gange til stranden til Almas store fryd (“bare tæer”), og der blev fløjet med drage, og en dag tog vi på udflugt til Thisted, hvor bilen ved samme lejlighed blev synet. Carl sov fra hele synet inde i bilen, hvilket afstedkom stor bekymring fra Almas side, da synsmanden tog en hurtig prøvetur til sidst. “Mi Car? Hov? HOV? MI CAR???” Bilen var for øvrigt for rustramt til at gå gennem syn. Pladearbejdet blev skønnet til ca. 10.000 kr., men den lokale mekaniker i Vorupør fiksede det for 2.300 kr. og lånte os sågar en anden bil imens. Vi var også en tur forbi Kirsten Kjær Museet og Harald og John, som havde stedet fuldt af unge musikere. Vi spiste til aften sammen med hele flokken, og Alma fik lov at klappe hunden, ae katten og sidde på havetraktoren, så det var en ubetinget succes. Carl beså museet i viklen og faldt straks i søvn. Han er bare ikke til kultur, den dreng.

Det barske, vestjyske klima viste sig i sidste ende at være for meget; først fik Alma ondt i ørerne, derefter blev både moderen og Carl drønforkølede, hvilket for moderens vedkommende kulminerede i en bihulebetændelse. Vi gik efter indendørs aktiviteter og endte i desperation med at tilbringe en lørdag i Hanstholm Shoppingcenter. Og SÅ kørte vi retur til Århus!
Buttet eller bare fed?
And we’re back!
Akrobat-Alma
Ups …
Taget på fersk gerning i færd med at tømme mors taske og sutte på yndlingslegetøjet, et headset. Ledninger er bare det fedeste. Derefter kommer nøgler. Nej, vognen. Nej, nøgler …
Bidet-bad
Efter en lang dag i romersk smog trænger man til at blive skyllet. I mangel af bedre hoppede Alma op i bidet´et, for hotelværelset var ikke forsynet med badekar. Hun skulle foldes noget sammen for at kunne være der, men det var helt i sin orden, syntes hun. Når bare det er noget med at sprøjte med vand, er det ok.
Ciao
Alma fik opmærksomhed i en grad, som hun trods alt aldrig har oplevet før. Italienerne ligger ikke under for ret mange hæmninger, hvad det angår. Alma blev beundret og dikket og tiljublet af både familien, familiens venner samt tilfældige forbipasserende på gader og stræder. “Bella”, sagde de til hende. Alma fik rigtig mange nye venner, sikkert især for sine blå øjnes skyld.
Og hun nød det! Hun hoppede på stolen eller stoltserede rundt på cafeerne og smilede og vinkede til alle og enhver, og alle og enhver smilede og vinkede tilbage. Alma stemmer for, at familien flytter til Italien pronto!
Alma var indlogeret tre forskellige steder under turen. Hun har været på marked, på besøg hos storfamilien, er blevet snappet og dikket af en masse forskellige mennesker, har været på storbyvandring i Rom tolv timer i træk og indtaget alle sine måltider på restauranter. Det var da ikke noget særligt, syntes hun. Det barn KAN ikke overstimuleres. Hun var stort set lutter smil under alle strabadserne, og om aftenen – ja, da gik Alma da i seng kl. 20, som hun plejer.
Det var en brat opvågnen for lillepigen, da hun morgenen efter hjemkomsten sad i klapvognen uden for bagerforretningen og smilede til alle de otte, der kom ud, uden at en eneste reagerede. Moderen havde lyst til at skælde de træge danskere ud og tvinge dem til at gøre Alma glad.
Tag den, påskeæg!
Almas overdådige påskeæg kunne desværre ikke fragtes til Danmark i hel tilstand, så da det var blevet passende beundret, fik Alma (med lidt hjælp) banket det i nogle meget mindre stykker. Overraskende for alle viste det sig, at ægget indeholdt et påskelam, der ligger på maven og ligner Supermand.








