Kategoriarkiv: Sjovtime

Her finder du topmålet af underholdning, hvis du blot og bart går efter effekten.

Sverige 2009

På trods af diverse udsagn om det modsatte grundet tidligere års sygdomsramte ophold tog den lille familie igen i år afsted på den årlige hyttetur til de svenske skove i selskab med gode mennesker – masser og masser af dem! – og nåede denne gang igennem alle fire dage uden sygdom. Faderen og varanerne forlod slottet onsdag aften, mens moderen havde forpligtelser i hovedstaden og derfor først ankom lørdag formiddag. Uhmmm – søvn med søvn på og så en lur på toppen! Utroligt, hvad det kan gøre for det almene velbefindende.

Carl og Alma havde fire forrygende dage. De var begge meget populære blandt de øvrige hyttetursdeltagere, og især muntrede Alma sig i hidtil uset grad med socialt samvær uden forældre. Fx brugte moderen en del tid på at lede efter hende på afgangsdagen, blot for at finde et stk. lykkeligt barn, der havde fået den store Klara til at læse ca. 15 pixie-bøger i en lille lysning i skoven. Alma og moderen nåede desuden en kanotur, hvor Alma hang ud over rælingen på meget foruroligende vis og sågar havde succes med at vaske hår i åen under turen. Moderen prøvesejlede til gengæld en kajak og kunne konstatere, at det ikke var helt så svært som forventet. Ganske vist var det en noget fladbundet turistmodel, men alligevel – succesoplevelser skal man ikke kimse ad. Carl kom til sin store harme ikke med på sejlturen.

DSCF6198.JPGDSCF6200.JPG DSCF6209.JPG

Konfi-weekend

Lidt løst og fast dokumentationsmateriale fra den mindeværdige weekend, hvor Silje trådte ind i de voksnes rækker, og hvor Alma og Carl legede så meget med Ida og Selma, at Carl faldt i søvn i favnen på vej tilbage til bilen.DSCF6132.JPG

DSCF6109.JPG DSCF6123.JPG DSCF6129.JPG  

Playdate

Alma og Carl havde besøg af Alfred og Emil en regnfuld lørdag. Formiddagen gik med munter og ganske konflikfri indendørs leg. Emil lagde sig til at sove middagslur i Almas seng, mens Carl sprang luren over efter en lille udflugt med faderen. Da de små mennesker begyndte at bisse, blev de proppet i regntøj og tilbragte en times tid med at lege i vandpytter m.m. Emil havde en meget lav løbecykel med og var meget indstillet på, at Carl skulle prøve den. Det ville moderen gerne have for at prøve størrelsen af, men Carl nægtede naturligvis; hvorfor bryde en god vane og indfri en fuldstændig rimelig forventning… Da det trods alt blev for vådt og klamt at være ude, hjalp alle fire pænt efter tur med at lave koldskål, og så rundede vi lige en god dag af med at spise aftensmad sammen, før Alfred og Emil (og deres mor) satte kursen hjem mod Hellerup. DSCF6144.JPGDSCF6149.JPG  

Påske, fortsat

Onsdag kørte moderen og varanerne ad Århus til, hvor der var stor gensynsglæde. Til Almas uhæmmede fornøjelse viste det sig, at farmor skulle hundesitte Tessi i påskedagene, hvorfor Alma tilbragte et anseligt antal timer med at følge hunden på meget nært hold, mens hun stirrede henrevet på den og tilbød et bredt udvalg af legetøj. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der blev gået rigtig mange ture i parken! Carl var noget mere loren ved nærværet af en lille, vævert dyr, men han var helt med på den med at gå tur og holde snoren. Det var en diplomatisk opgave af FN’ske dimensioner at fordele gåturene retfærdigt uden alt for stor harme.

Torsdag ankom faderen, og så gik dagene ellers med hyggeligt samvær, legepladsture, gåture med Tessi, flere gåture med Tessi, et visit i Den Gamle By og diverse fællesaktiviteter. Den traditionelle, vandfarvebaserede påskeægsmaling blev der også tid til. Vi bringer et udvalg af påskepics.

DSCF6020.JPG DSCF6026.JPG DSCF6030.JPG

Home alone

DSCF5811.JPG Moderen og mindstebarnet er alene hjemme, mens Alma gør Århus sammen med faderen. Alma havde glædet sig enormt til at skulle på tur alene med faderen (og ikke mindst til soloopmærksomhed fra diverse århusianske familiemedlemmer). Carl, den lille klistermedister, er derimod godt tilfreds med at have moderen for sig selv derhjemme. Efter afgangen i går pegede han hele tiden på døren og sagde “hå-nej, hå-bil”, derefter på sig selv og på moderen med et “hå-nej” pro persona. Meningen var klar nok: Far og Alma er her ikke, de er kørt i bilen, mor og Carl skal ikke køre nogen steder. Og så runder han af med et tilfreds “hå-ja”, mens han slår ud med en altomfattende håndbevægelse.

Der blev ringet sammen efter ankomsten til Århus, og Alma kunne berette, at hun havde fået slampølse og slamketchup på færgen, men at juicen og pølsebrødet havde været godt.

Fastelavn

Fastelavn på skolen med deltagelse af den lokale ungdom. Ingen af børnene ville gå med til at være udklædte, men det slog ingen skår i glæden, da først vi var der. Til gengæld nåede de ikke rigtig på banen til tøndeslagning, muligvis fordi Carl havde smugkigget og konstateret, at der ingenting var i tønderne.

DSCF5997.JPG DSCF6004.JPG DSCF6005.JPG

Varaner i munter leg

Carl og Alma leger efterhånden fint sammen på tumle- og løbeplanet. “Skal vi løbe racerløb, Carl,” spørger Alma. “Ja!” siger Carl, sætter hænderne på ryggen og tonser afsted. (Af uransagelige årsager dribler han gerne rundt med hænderne krydset på ryggen…) Og sengetummel er bare noget af det bedste.

DSCF5938.JPG DSCF5954.JPG DSCF5955.JPGDSCF5943.JPG  

Uden navn 7

I starten af det nye år var den lille familie til demonstration for et anstændigt Danmark, efterfulgt af italiensk restaurant og en tur på skøjtebanen på Kgs. Nytorv. Demo’en startede på slotspladsen og bevægede sig derefter ind til Rådhuspladsen. Under gåturen demonstrerede Carl store anlæg for civil ulydighed. Vi gik bagest, og efter hele flokken fulgte naturligvis et par politibiler. De der politier vil altid gerne holde sammen på demonstrationen, så de kørte rigeligt tæt på for at presse de sidste til at slutte op. Men de havde gjort regning uden vært! Da Carl opdagede politibilen bag sig og havde fået bekræftet, at det var ok at gå på vejen, holdt han løbende øje med den, og når den kom for tæt på, stillede han sig op med manende håndbevægelser og råbte NARJ NARJ til den. (Moderen sværger, at han ikke havde fået den adfærd indpodet udefra.) Til sidst gav de op og holdt sig på afstand og lod bagtroppen bevæge sig i sit eget, langsommelige tempo.

DSCF5815.JPG DSCF5819.JPG DSCF5826.JPG

Nytår 2009

Stemningspics fra den totalt stemningsløse nytårsaften, hvor influenzaen lagde folk på stribe. Alma fejrede efter eget ønske nytår i en nattrøje med glimmerheste på, og moderen var på barnets foranledning iført den afghanske folkedragtskjole. Moder og mindstebarn skåler i hhv. champagne og mælk, mens Alma tænder sin tiende stjernekaster.

DSCF5770.JPG DSCF5778.JPG DSCF5785.JPG

Tur til den stuure hest

DSCF5489.JPG
Alma var en tur hos Samone forleden. Det blev både til ridetur og gulerødder, hvilket bekom dem begge vel. Berit, Samones ejer og Almas fordums barnepige, var på fototidspunktet ret meget gravid. Det er hun ikke mere; nu er hun mor til den allersødeste, lille Lucca, som har aflagt besøg på slottet og er blevet beset af Carl og Alma.
DSCF5492.JPG DSCF5497.JPG

Museum er sjovt!

DSCF5476.JPG På sådan en blæsende weekenddag skal tiden jo gå med et eller andet, så moderen og varanerne satte kursen mod Nationalmuseet, som har en legeafdeling for børn. Det var en stor succes. Der var udklædning, skibsrat, køkkendimser, en stor hest, som ingen af dem turde sidde på, et vikingeskib m.m.m. Eneste nitte var, at museet lukkede en halv time før beregnet, så vi nåede ikke at indtage den medbragte madpakke. Faktisk var begge børn i fuld gang med noget køkken-noget, da en museumsfyr kom og begyndte at rydde op. Carl opererede med et fad og otte plastikbøffer. Manden bøjede sig, tog fat i fadet og sagde venligt, at nu skulle der ryddes op, for museet lukkede, og alle skulle hjem – “så kan du hjælpe med at lægge bøfferne på plads, lille ven?”
DSCF5486.JPG
Carl gloede overrasket på ham, kiggede på de formastelige hænder på HANS fad og stak i et “MIIIIIIIIIIINNNNNN”, mens han trak i fadet af alle kræfter og brølede som en løve imens. Snitterne af fadet, makker, det er mine bøffer! Manden bakkede omgående af, og moderen måtte skride ind for at få ungerne skovlet ud, før dørene blev låst.
Alma løb trods alle forbud i forvejen og var gået ud af børneafdelingen, da vi nåede derhen. Hun stod lige uden for døren, ganske vist, og kørte vist bare et “så stor er jeg”-trip, men moderen er voldsomt bekymret over, at hun en dag overvurderer egen formåen og kommer galt afsted, så hun fik pænt at vide, at hun ikke må gå ud alene. Under de svedige anstrengelser for at få proppet unger i tøjet og få pusletasken ud af skabet og få sig selv klædt på uden at miste et barn undervejs, trak Alma stille og roligt hen mod udgangen, og pludselig stod hun i slusen mellem de indre og de ydre døre. Moderen, som var en kende utålmodig på det tidspunkt, greb mod al sædvane barnet i armen og trak hende ublidt med tilbage til jakkerne og skældte rent faktisk lidt ud. Alma græd, og da vi var kommet ud, og hun var faldet lidt ned, sagde hun med lille stemme, at “jeg var ikke gået ud, mor, jeg ventede bare på dig ved udgangen”. Øhm. Okay så. Nærmere udspørgen afslørede, at Alma faktisk ikke mente, hun var gået ud, og at hun ikke havde tænkt sig at gøre det heller, men at hun bare ville stå og kigge på folk, mens hun ventede – hvilket hun havde fået lov til. Så hun fik en uforbeholden undskyldning og en masse kram og erklærede så, at nu var hun ikke ked af det mere.
DSCF5481.JPG
Bilen holdt ved kanalen, hvor adgangen til bådebroen er spærret med aflåste låger og tre-radet pigtråd. Carl var ikke overraskende meget interesseret i vandet og lænede sig frem og greb fat i pigtråden og trak til – hvorefter tråden knækkede og rullede sig sammen over en strækning på tyve meter. Carl var ret forbavset over egen formåen, og moderen bestemt ikke mindre. Og så tog vi flugten i en fart, så vi ikke blev dømt for hærværk.

Ulykker i hjemmet

DSCF5458.JPG Carl har kigget længe nok på sin søsters springen badut. Nu vil han også. Så han stillede sig op på armlænet og sprang over faderbjerget på skift med Alma. De var katte, åbenbart. Men overraskende nok valgte han pludselig at gå hen over faderen. Bemærk det lidende udtryk i baggrunden…
DSCF5457.JPG

Fødselsdag og farmorbesøg

Så kom den dag, hvor faderen fyldte *beeeeep, slettet af censuren* år. Det var mange! Farmor lagde vejen forbi Livornovej weekenden over for at være med til at fejre den store søn og for at være lidt sammen med de søde børn, som hun ikke har set længe. Alma var himmelhenrykt og glædede sig som en lille vild. Underetagen på køjesengen blev udnævnt til gæsteseng, og Alma kravlede hver nat ned for at putte hos farmor, det søde barn.

På selve dagen startede vi med rundstykker og diverse, og Alma fablede om kage, fra hun stod op. Fødselsdagsmiddagen skulle have været ude i byen, men alle mand var trætte og børnene mest på grund af formiddags-zoo-tur, så vi udskød restaurantbesøget til søndag. Mandag nåede farmor lige at være med til at aflevere børnene, før hun hoppede på en bus og vendte næsen mod hovedlandet.
Under zoo-turen blev Alma malet i ansigtet. Moderen var spændt på, om hun ville gennemføre, men på trods af, at det åbenbart kildede temmelig meget, sad hun bomstille under forvandlingen fra pusling til tiger!
DSCF5334.JPG

DSCF5336.JPGDSCF5343.JPG

Over bron

Carl har en forkærlighed for at lave sig en rute over, gennem eller uden om noget og så gentage den til bevidstløshed. På Junibacken var han specielt glad for den lille bro – rundt om træet og over broen, rundt om træet og over broen, rundt om træet og over broen…
DSCF5210.JPG

DSCF5255.JPG Alma havde en fest og fik prøvet alting godt og grundigt af på Junibacken. Den første dag brugte hun og Carl det meste af halv time på i fællesskab at flytte ca. 200 store klodser fra klodse-indelukket og over i en flyvemaskine. Carl smed dem ud, og Alma bar dem over i flyveren. Heldigvis var der ikke ret mange børn på det tidspunkt, for hun havde temmelig travlt med at værne om sin opstilling og tolererede dårligt, at andre nærmede sig og måske sågar flyttede rundt på klodserne eller stablede dem… Sidenhen blev der lavet mad og flyttet på ting i det hus, der var tilskrevet forfatteren til mumitroldene. Til Almas store fryd var Lille My faldet ned gennem taget. Imens Alma lavede mad, gik Carl rundt med sit lille pincetgreb og legede, at han samlede mad op og puttede det i munden og sagde MMMMmmmmm.
DSCF5212.JPG

Hejsan i Stockholm

I den forgangne weekend gæstede den lille familie Tandi og Silas i Stockholm. Anledningen var et Filemaker-seminar, som faderen skulle deltage i torsdag-fredag. Efter en kort tænkepause var der simultan-forslag om, at vi tog af sted allesammen og blev weekenden over. Tandi stillede yderst velvilligt sin lækre lejlighed til vores disposition under opholdet, så turen var komplet med hjemlig hygge og godt selskab.
DSCF5189.JPG

Onsdag var der afgang fra København. Turen gik direkte fra børnehave/vuggestue og til lufthavnen, og begge de søde børn klarede turen i vanlig god stil. De er bare gode til at rejse og lader sig ikke sådan afficere af diverse kødannelser og bagageafhenting og lignende småting. Torsdag gæstede moderen og børnene Junibacken, som er et eventyrland med islæt fra Mumitroldene, en bred vifte af Astrid Lindgren-figurer og andre populære, svenske børnebøger, herunder Mama Muh; en ko, som falder ned fra en sten og får en bule i hovedet og skal have plaster på maven, og som vi lærte at kende via Silas’ bogsamling. Højdepunktet er dog Villa Villekulla! Desuden kan man køre med tog gennem en række eventyruniverser, men det gjorde vi kun én gang, for Alma blev bange for 1) en stor rotte 2) skovheksene fra Ronja Røverdatter og 3) dragen Katla. Moderen er i al ubeskedenhed stolt af fejlfrit at finde derud via tunnelbane og bus på helt egen hånd.
DSCF5215.JPG

Fredag og lørdag stod ligeledes i børnenes tegn. Sammen med Silas så vi Kulturhuset og skulle være med til en dansesession. Det viste sig at være indisk dans med pikante håndbevægelser og korrekt fodstilling; ikke just noget for hverken Alma eller Carl! Desuden hang vi ud på et par forskellige legepladser, ikke mindst lørdag, hvor den sygagtige fader passede et barn ad gangen i lejligheden, mens moderen luftede det andet barn. Carl havde nogle gyldne timer, hvor han morede sig kosteligt nonstop uden på noget tidspunkt at være mere end 50 meter fra hoveddøren. Fx grinede han uhæmmet i adskillige minutter, når moderen sparkede blade op i luften foran ham – og man kan da også bruge megen tid på at gå på line på sandkassekanten.
Vi lærte at finde rundt i tunnelbanesystemet, og på hjemrejsen rev vi os og købte de hundedyre billetter til Arlanda-Expressen, et tog, der tilbagelægger de fyrre kilomter mellem Stockholm og lufthavnen på tyve minutter. Derimod var det ganske begrænset, hvad vi fik set af voksen-seværdigheder – men det gør vi næste gang.
Og søndag – ja, der var vi sørme på Junibacken igen… Denne gang sammen med Tandi og Silas. Alle børn tumlede sig lystigt i leg og spiste Karlsson-kødboller i restauranten. I stedets boghandel var der en sand velsignelse af børnebøger og alskens merchandise. Alma var ikke interesseret i ret meget andet end mumi-køleskabsmagneter, og da hun fik lov at vælge en, var hun ikke et sekund i tvivl: Hun skulle have Murren! Til de læsere, der ikke er dus med mumitroldenes verden, kan det oplyses, at Murren er en besynderlig, farlig og ynkværdig figur, som i fodlang, grå kjortel og gule øjne er på konstant jagt efter varme og lys, hvorfor hun opsøger bål og lys i nattemørket og sætter sig på det, hvorefter det uvægerligt går ud. Alma har af en eller anden grund en forkærlighed for bemeldte Murre og synes, at det er synd for hende.
Hjemturen forløb også i god ro og orden og endte (hvilket godt kunne gå hen og blive en tradition) ved pølsevognen i bagagehallen, hvor Carl og Alma fik en pølse med brød og ketchup, som de til stor moro for de øvrige rejsende fortærede med stor koncentration på vej hen til metroen.
DSCF5294.JPG

Det er for øvrigt værd at nævne, at efter fire dage med masser af input og sporadisk middagssøvn sov begge børn til kl. 8.21 mandag morgen, så faderen kom alt for sent på arbejde, og ungerne først blev afleveret kl. 10. Det var begrænset, hvad Carl fik set af vuggestuen den dag. Han sov nemlig også tre timer til middag og blev hentet kl. 15.