Så kom det så vidt. Farmor blev 75 år, og det betød, at vi til kiddenes store tilfredsstillelse besøgte farmor på hendes fødselsdag – det plejer vi jo ikke, og det har medført en vis utilfredshed i baglandet. Men i år var vi der sammen med resten af familien. Børnene brugte en bornholmsk sommerferieeftermiddag på at dekorere og sandblæse udvalgte glas, som flere måneder efter endelig kunne afleveres til fødselaren.
Kategoriarkiv: Alma
Røræg v1.0
Alt for meget hårdt arbejde
Alma fortalte ved aftenbordet, at hun havde fundet på, at de skulle starte Hotel W ovre på fritten. Det har kørt et par dage, og i dag var der sågar kommet nogle af de store fra klubben for at blive indlogeret. Imidlertid viste det sig, at Alma ikke længere er beskæftiget på hotellet. Der var nemlig alt for meget arbejde. Hun og Mille ville ikke nøjes med at have fri to dage om ugen og arbejde alle de andre. Det var Nikolaj blevet sur over, og så havde Alma sagt, at så kunne han jo bare fyre hende.
Så nu er hun vikar – af den slags, som kun tager arbejde, når hun har lyst. Man spår hende allerede nu en fremtid som selvstændig konsulent af en eller anden art. Man sporer også slægtskabet med faster Dorte.
Nutteværdierne står på max
Moderen spurgte Carl, hvad han havde lyst til at give Alma i julegave. Han var ikke i tvivl: Han ville gerne give hende den fjernstyrede helikopter, hun ønsker sig så meget. Senere spurgte moderen Alma, hvad hun havde lyst til at give Carl. Hun var heller ikke i tvivl. Hun ville gerne give ham den fjernstyrede bil/helikopter, han ønsker sig så meget.
Begge var de helt glade ved tanken om, hvor meget den gave ville glæde den anden. Det er mere, end man som forældre kan stå for!
NB! Bloggens læsere bedes venligst holde tand for tunge!
Syg i paradis
Alma har været forkølet i en grad, så hun måtte blive hjemme fra skole i hele to dage. Den sidste dag var Carl også hjemme, fordi han hostede så frygteligt om natten, at vi måtte stå op og sætte os til at se film kl. 01 efter halvanden times forgæves søvnforsøg og tilbragte resten af natten i siddende stilling i sofaen – og derfor var meget trætte næste dag. Barnefaderen har tegnet et prøveabonnement på Netflix, en film on demand-service, og de søde, syge små fik lavet adgang fra deres iPods. Og så så man ellers ikke mere til dem. Den ene film afløste den anden, og da moderen forsigtigt luftede et forslag om alternativ beskæftigelse, udbrød Alma uforstående: Jamen mor, det her er jo paradis! Dagmar havde kronede dage og holdt fornøjet de sengeliggende børn med selskab.
Nu er de raske igen og har været i børnehave og skole, men dog ikke til svømning. Moderen håber på en hostefri nat.
Jesus eller Scooby-Doo
Faderen: “Min fransklærer Kisbye fortalte, at franskmændene ynder at fremstille Jesus-barnet som en lille appetitlig marcipangris.”
Alma: “Hvorfor kunne de ikke vælge Scooby-Doo i stedet for?”
Den lille fotograf
Efterårsferie
Efterårsferien ligger nu bag os. Den blev brugt på en tour de bedstemor, startende i Haderslev. De dunede små var blevet inviteret på efterårsophold hos mormor med indlagt samvær med Vega og Alfred, som var på besøg hos Fleming og Eva. Dog var der ikke nogen særlig interesse for (for ikke at sige decideret modvilje mod) at tage forældreløse afsted, så moderen koblede sig på. Det seneste familiemedlem Dagmar var naturligvis også med. Lørdag morgen var bilen pakket, og afsted det gik.
Vi indlogerede os på loftet og havde et par hyggelige dage med biftur, gåture og en mandag, hvor børnene oppefra og nedefra lavede popcakes nede hos Eva. De var flotte og meget delikate og blev indtaget til kaffen. Efter et par timers fri leg var der fællesspisning hos Eva og Fleming. Dagmar var med dernede og blev modtaget af en bange, en ligeglad og en meget sur kat. Bemeldte katte er af arten norsk skovkat, og de kan, har vi nu konstateret, nå en fuldstændig grotesk størrelse, når de skal føre sig usmageligt frem. Efterhånden nåede de fire dyr dog en vis intern forståelse, hvor Dagmar fik lov at være i fred, så længe hun holdt sig til sine egne mennesker og ikke nærmerede sig a) soveværelset eller b) Fleming.
Børnene sov på en fælles luftmadras, Dagmar i Almas kuffert.
Derefter stod den på Århus og den søholmske del af slægten. Vi nåede at se alle, skønt nogle skulle rejse og andre arbejde, og Dagmar mødte Tessie og Oskar. Det gik ikke ganske uden gnidninger, men vi har dog store forventninger til det fremtidige samvær. Der blev lavet græskarlygter sammen med Silje og Vikki, Alma og Carl overnattede hver for sig hos Ole og Dorte, og faderens fødselsdag blev fejret med morgenbord, besøg på Aros og fødselsdagsmiddag. Og som om det ikke kunne være nok, nåede vi lige at se Stumpen (aka moderens bror Niels), Silvia og pigerne, som smuttede en tur til Århus lørdag. Generel udhængning, loppemarked og legeplads, og SÅ skulle vi hjem.
Galante Alma
Efter en hård dag på Amager Fælled med fangeleg (Carl) og en krævende fødselsdag hos Alma Marie (Alma), besluttede børnene og faderen at det ville være passende at spise på ‘restaurant’ i moderens fravær. Som sagt så gjort. Det endte med pizza til drengene og en smagsprøve til Alma, der ikke kunne klemme mere ned oven i fødselsdagsslik og kagemand.
Dagmar sad udenfor, så Alma måtte se til den med jævne mellemrum. Hun kunne rapportere, at det stakkels tætklippede kræ begyndte at ryste af kulde. Så hun tog sin frakke og gik ud og pakkede hunden pænt ind, så den ikke længere skulle stå og fryse. Her kan man se, hvordan det ser ud:
Nikolaj på visit
Sommerfest i børnehaven
Vi har også forsømt at viderebringe fotodokumentation fra børnehavens sommerfest. Sikke en slendrian!
Sommefesten forløber på samme måde hver år. Der er en masse boder med aktiviteter, som børnene kan prøve. De får et armbånd, og for hver bod får de et klistermærke. Men inden boderne plejer vi at kaste os over kagebordet, hvor håbefulde forældre forsøger at få deres mesterværk kåret til årets kage. Med skam at melde har slottet aldrig været repræsenteret i konkurrencen. Efter bodeprøvning er der sammenskudsspisning, og som oftest er der ret dårlig afsætning, eftersom alle har spist sig dumme i kager en time forinden. Fast indslag er også fællessang.
Carl og Alma tog en pause på Månestuen med leg, både fælles og hver for sig. Carl legede også lidt med Viktor og Milas, to yngre drenge fra stuen, som han har taget til sig som legekammerater, efter at Yussef og Anton holdt op. Moderen er meget imponeret over Carls evne til at få tingene til at fungere. Vi havde snakket om, at han skulle finde nogle nye at lege med, når han blev “alene”, og det har han taget til sig. Den første dag efter Yussefs afgang opsøgte han de to små helt målbevidst og har etableret nye legerelationer med åbne øjne. Det er stærkt gået af en femårig. De to små er henrykte over at lege med store Carl, og han har desuden fundet sammen med en jævnaldrende dreng fra nabostuen.
Midt i maden begyndte det at øse ned, så folk styrtede i tørvejr. De fleste løb indenfor, men faderen og smållingerne satte kurs mod legehuset, der går under tilnavnet “højhuset”. Det hedder sådan, fordi der er en etage mere ovenpå, og skønt der var tørt, viste det sig at være et lidt dårligt valg, for der kom massive mængder sand i maden, når andre børn tossede rundt foroven.
De børn, der er gået ud for at starte i skole, bliver inviteret til den førstkommende sommerfest, så Yussef var med. Der var stor gensynsglæde, men ellers må vi desværre konstatere, at det venskab ser ud til at løbe ud i sandet. Kommunen har ikke været interesseret i at anbringe Yussef og Iman i aflastning, og det er meget svært at holde fast i at ses på nogenlunde regelmæssig basis, når det skal aftales fra gang til gang. Det er en stor skam og meget sørgeligt.
Madmodsvindere
En gennemgang af iPhoto afslører, at moderen har været stærkt forsømmelig i forhold til bloggen. Fx har vi endnu ikke bragt fotos fra Madmodsløbet, som jo ligger nogle uger tilbage. Nå, men vi vil insistere på, at sent er bedre end aldrig, og bringer således billederne her. Vi valgte at se stort på aldersklasserne, så både Alma, Vikki og Carl løb på samme tid, Carl i følgeskab med faderen, som var forsynet med en stor prop i næsen for at forhindre blodspor i græsset.
Alma-nyt
Her følger et par løse pics af Almapigen.
Den store Peter Plys, som hun for år tilbage fik af tante Silvia og med møje og besvær fik transporteret hjem i flyet, residerer fortsat i børneværelset, til tider iklædt noget af Almas nattøj og i dagens anledning også maske.

På håndflidssiden har Alma i den forgangne uge produceret en kylling ovre på fritten. Den er designet efter skabelon med farvevalg og udsmykning efter eget valg og udført 100% ved egen håndkraft. Moderen synes, barnet er dygtigt. Det synes hun angiveligt også selv. Hun er ellers ikke storproducent af krea-projekter, men kyllingen greb hende altså, så hun arbejdede nonstop halvanden frit-dag, til hun var færdig.

Første instamatic pix …
Bornholm er stedet, hvis man kan lide at gå i sjovt og udfordrende terræn. Det kan vi godt. Carl og Alma klatrer og hopper som bjerggeder, så moderen må mane til forsigtighed i stedse strengere tonefald. Den første dag tog vi til badeklipperne – et velegnet og ret ukendt badested ved Ypnasted. Efter en times tid besluttede vi at kravle over klipperne et par kilometer langs kysten til Bølshavn. Det var en spontan beslutning, så der var ikke medbragt nogen madpakke. Til gengæld var det med dametaske og fiskenet. Det var en sjov tur, og det viste sig faktisk muligt at blive på klipperne, indtil vi kunne hoppe direkte ned på stranden ved Bølshavn. Vi havde kalkuleret med at spise frokost, når vi nåede frem. Desværre var der ingen steder at spise… så vi måtte gå på vores flade konvolutter tilbage til bilen i Ypnasted, denne gang ad den slagne kyststi.
Derefter fuld fart med kursen stik Gudhjem, hvor vi droppede ind på den første, den bedste restaurant, som tilfældigvis bød på stegt flæsk og persillesovs til faderens store glæde. Det var et tiltrængt måltid! Desserten fik vi i Ypnasted, hvor Rie trakterede med is og bær og kaffe, skrabnæsespil og boccia.
Astrid Lindgren Värld
Villa Villekulla, røverborgen, Rosendalen og Kirsebærdalen, Katholt og en mængde andre steder fra Astrid Lindgrens fortryllende verden er bygget op i Astrid Lindgrens Värld, som ligger i Sverige godt 4,5 timers kørsel væk. Den lille familie tilbagelagde den lange vej en overskyet sommerdag. Det var så rigeligt turen værd. Vi havde bestilt en hytte til en enkelt overnatning. Den første dag tullede vi rundt og fandt de fede steder. Den anden dag mødtes vi med Almas klassekammerat Nikolaj og hans familie og tilbragte dagen sammen. Det var så formidabelt hyggeligt.
Parken er stor og rigeligt forsynet med skov og marker med dyr, og der er ingen rutchebaner med skrigende mennesker eller dunkende umse-musik, så selv om der var mange mennesker, virkede stedet ikke overfyldt. Ved Villa Villekulla var der et par klatretræer, og klatreaben Carl kravlede op i toppen og gav sig til at skråle “Står på en alpetop”. På de forskellige lokationer dukkede skuespillere op og spillede scener fra historien. Eneste nitte var, at de talte svensk.
På andendagen faldt vi over et sted, hvor man kunne få pandekagebuffet. Pandekagebuffet – smag lige på ordet. Pandekager i uendelige mængder med fri adgang til chokoladesovs og flødeskum og syltetøj, det kan man da ikke sige nej til. Så helt i overensstemmelse med det frie ferieliv bestod frokosten den dag af pandekager med pandekager indtil kvalmegrænsen. Dejligt.
Campingferie 2012
I dag var så dagen, hvor de søde små skulle afleveres på en femstjernet campingplads i Blåvand med legepladser ude og inde, vandland og så stort et grundareal, at man helst skal medbringe cyklen for at komme omkring på pladsen. Den næste uge tilbringes i selskab med Alfred og Vega og et par voksne, som ikke er deres forældre. De havde glædet sig vildt, og turen gik glat, skønt den var lang. Moderen kørte, mens faderen blev i sommerhuset med hundene.
Der var stor gensynsglæde, ikke mindst da Vega og Alfred dukkede op. Rækkehusteltene, som udgør boligen for den næste uge, er imponerende deluxe-agtige, og det ses, at der er tale om erfarne campister, der har tænkt om ikke alt, så i hvert fald det meste. De nære omgivelser er præget af meget store campingvogne og et enkelt telt på ca. 50 m2. Eva og Fleming betragter sig som områdets Christiania. Moderen ærgrede sig over, at hun ikke havde medbragt fredsflaget.
Børnene gav sig til at lege med det samme, mens de voksne fik sig en koptår kaffe. På et tidspunkt kom Alma med sit yndigste, falske englesmil her og spurgte: “Er du her stadig, mor? Hvornår kører du?” Moderen forstod godt vinket med en vognstang og tog en snarlig afsked.
Drama!
Velkommen i den grønne skov
Vandretur fra skovlegepladsen til Nors Sø og retur er en obligatorisk øvelse, når man er i sommerhus. Carl valgte at indvie sine nye gummistøvler ved den lejlighed, og de klarede det fint. Det gjorde Carl også, om end syv kilometer i gummistøvler ER ret langt. Det sidste stykke holdt han og faderen modet oppe ved at synge Kringsat af fiender, en af Carls yndlinge. Hundene havde en frihedsfest, og vi fandt en sand velsignelse af bittesmå frøer.
Klitmøller 2012
Alma, moderen og hundene ankom planmæssigt i Klitmøller lørdag aften, godt brugte efter en lang tur, men også ved godt mod. Farmor blev en ekstra dag, så vi havde fornøjelsen af også at være sammen med hende lidt. Vejret har ikke været imponerende. Meget lidt imponerende. Men der har dog været nogle lune timer hist og pist, så de søde små og hvalrossen aka faderen er blevet dyppet i bølgen den blå, og vi har spist på terassen op til flere gange. I hvert fald to. Heldigvis er børnene nu så store, at det ikke er en katastrofe, hvis man ikke kommer så meget ud en dag, og heldigvis opdagede vi et nyt Harry Potter-spil til iDimserne – det kan der gå mange skønne timer med. Moderen og børnene har fulgtes pænt ad gennem banerne.
Onsdag var vi i Aalborg for at besøge onkel Niels, Silvia og pigerne, som nu er rykket til Danmark og har slået sig ned i en fantastisk, kæmpestor lejlighed i Hasseris. Det var dejligt at se hinanden igen, og så var det ovenikøbet onkels fødselsdag! Vi havde købt en dannebrogsfarvet Hoptimist til ham. Den fik en lidt lunken modtagelse, men ham Niels har nu heller aldrig haft sans for det. Det samme gælder for øvrigt faderen, som omgående erklærede den for en hadegave, da han hørte om den. Moderen og de små syntes til gengæld, den var et kæmpehit.











You must be logged in to post a comment.