Kategoriarkiv: Alma

Haren

Verdens sødeste Alma overlever lockouten i turnusordning sammen med tre andre piger. I går havde de skrevet hver sin historie. Således præsenterer vi et værk fra Alma Vindsmark Søholms hånd:
Der var engang en hare. Den boede sammen med sin familie, men den lille Emma måtte aldrig komme uden for hulen. Men Emma var så eventyrlysten, så en dag gik hun ud af hulen. Da hun havde gået i en time, så hun ræven. Hun så hans spidse tænder. Hun tænkte: Jeg må væk. I det samme trådte hun på en tør pind, så han hørte hende. Han sagde: Mmmm, morgenmad. Så nu skulle hun hjemad, men hvordan? Han var så hurtig. Hun måtte hoppe. Hun hoppede så hurtigt, hun kunne. Endelig kunne hun se hulen. Hun råbte hjælp. Hendes far kom ud af hulen. Han slog ræven. Den løb væk med halen mellem benene. Hun blev så glad. Nu skulle hun i seng.

Haren1

Haren2

Barn under kniven

Alma har efterhånden længe døjet med sit venstre knæ, som efter et fald i børnehaven begyndte at knække. Umiddelbart var der ingen grund til handling, mente lægen, eftersom det ikke voldte hende besvær, men bare sagde knæk. Besværet kom dog til, så vi blev sendt til ortopædkirurg (med nogle ugers ventetid). Det vil næsten føre for vidt at gøre rede for det ekstremt rodede og ineffektive forløb, men nu, 9 måneder senere, er vi kommet så vidt, at vi med MR-skanningsbilleder i hånden har været hos en meget venlig kirurgisk overlæge på Amager Hospital. Man hører meget dårligt om Amager Hospital, men de er gode til ortopædkirurgi. Det er det, de kan derovre, og vi følte os i gode hænder. Det viste sig, at Alma har en diskoid menisk, hvilket vil sige, at menisken ikke er to halvmåneformede dele, men en hel skive. Det er ikke almindeligt, men dog et kendt fænomen, og sådan en menisk bliver lettere skadet. Skadet er den blevet, så nu er den hævet og har muligvis forskubbet sig lidt. Operation er påkrævet.

Vi venter nu på at få en indkaldelse fra Hvidovre, hvor operationen skal finde sted, fordi det er der, man kan det der med at bedøve små mennesker. Operationen bliver udført af en overlæge fra Amager – de har to og kun to, som udfører netop den slags operationer. Mja. Det er ikke helt ukompliceret, og meget begejstret ved udsigten til at skulle putte den syvårige engel i narkose og have nogle til at rode i hendes knæ, er man jo ikke. Men omvendt kan hun ikke bruge benet frit nu, så der vil være flere skadevirkninger ved at lade stå til end ved at operere. Heldigvis har vi doktor Helweg med på sidelinjen som konsulent, så moderen løbende kan sikre sig, at alt går rigtig til.

Uheld

Påskeferien indledtes hos mormor. Hygge og afslapning, afbrudt af et dramatisk styrt fra et tårn på legepladsen. Carl faldt ned og fik et par grimme flænger i hagen. Heldigvis boede mormors læge tæt på, så han kiggede, rensede og limede, og efter en Panodil og en masse ynk og omsorg var Carl klar igen.

Den sidste aften i Haderslev skulle vi på restaurant Ridehuset. Efter godt en halv times tid uden så meget som at afgive bestilling fortrak vi til Slotsgade, hvor vi spiste tapas. Det var lækkert, men klokken var mange, og de små kunne næsten ikke hænge sammen.

Filmaften

D. 15. marts var dagen, hvor det blev Carls tur til den traditionelle overnatning i børnehaven for de store, snart til skole bortdragede børn. Han glædede sig vildt og havde også haft en skøn overnatning, som dog blev en anelse spoleret af, at familien kom for sent til fællesmorgenmaden om lørdagen. Da han havde fået afleveret sin skideballe og var blevet trøstet, var han dog glad igen. Heldigt, for der var flere aktiviteter på programmet.
Anton og Mille kom, og så gik turen til bowlinghallen. Det var sjovt. Vi var ikke særlig gode, men det var sjovt. Desværre fik moderen en parkeringsbøde. Det var ikke sjovt.
Om aftenen var klassens piger inviteret til filmaften. Seks stk. mødte op, så Scoobydoo, spiste lasagne, legede jorden er giftig i stuen og så endnu en Scoobydoo. Meget hyggeligt, stor succes, det gør vi igen en anden gang. Mille blev og overnattede.

Leas fødselsdag

Den 9. marts holdt Lea sin fødselsdag, som samtidig var en slags erstatning for den fravalgte konfirmation. Programmet lød på bowling, efterfulgt af frokost i Den gamle by. Det var hundehamrende koldt, men derudover var der ingenting at klage over, og vi mener ikke, at vejret var Leas skyld. Bowlingen var en stor succes. Moderen brillerede med at score under 100 point og blev slået af næsten alle andre. Alma havde en stor dag. Ganske vist havde børnene bander på, men hun scorede alligevel ganske pænt.

Mere fastelavn…

Kusine Maria havde inviteret til fastelavn i weekenden. De voksne skulle også være udklædte. Det slap vi ganske godt fra, når vi selv skal sige det. Vi fik introduceret en ny figur i familien: Linse (det var selvfølgelig Alma, der fandt på det navn), som havde nogle meget velopdragne og yndige børn. Dér kan man virkelig tale om one size fits all!

Fastelavn…

I år var der ikke noget med spinlon-indkøb i Fætter BR, ej heller genbrug af egne remedier. Børnene var meget specifikke i deres ønsker: Alma ville være en M&M, og Carl ville være en McDonalds-mand – en figur, som han har set på et papskilt, som er kommet ind i huset fra gud ved hvor.
Godt så. Der blev købt stof og stifter til limpistolen, og så gik vi i gang. Det blev egentlig meget vellykket, og børnene var i hvert fald godt tilfredse. Alma blev kåret til bedst udklædte i sin klasse, hvilket vakte glæde, og da vi var til fastelavnsfest i judoklubben gentog det sig, denne gang med en pokal til at understrege æren. Sådan skal det være, mente Alma.

Interfaith Harmony

I anledning af FN’s Interfaith Harmony Week arrangerede VerdensKulturCentret på Nørrebronx et række workshops, hvor man kunne synge, lære stage-fight og meget andet. Lederen af sang-workshoppen var ingen anden end korlederen på Goldschmidts Akademi Fatma Zidan, så naturligvis var en masse korbørn troppet op. Moderen og Alma kom også, og eftersom Alma havde set MGP sammen med Hannah aftenen forinden, var de to ret samkørte, så Hannah tog også med. I løbet af dagen lærte vi (delvist…) en arabisk sang, spiste harmoni-suppe og hang ud. Om aftenen var elementer fra de forskellige workshops blevet sat sammen til en forestilling. Det var ret sjovt og ganske udfordrende.

Carl seks år!

Så blev det endelig dagen, som Carl havde ventet på i måneder – hans seks års fødselsdag. Den sidste fødselsdag, der blev fejret i børnehaven. Den sidste fødselsdag uden en halv skoleklasse på besøg.
Mormor var kommet tilrejsende, så hun var med, da familien fra den årle morgenstund gjorde sig klar til at fejre fødselaren, som ikke bryder sig om betegnelsen fødselar, men foretrækker at blive kaldt fødselsdagsbarn. Carl lå og slog knuder på sig selv af utålmodighed inde i sengen, for naturligvis var han vågen og lå og ventede på at blive “vækket” med sang og flag. “Kom NU,” gjaldede det derinde fra med jævne mellemrum.
Gaverne lå traditionen tro klar på bordet. En stor stabel hos Carl, to gaver hos Alma. I virkeligheden skulle der kun være én, nemlig storesøstergaven, men Dagmar er jo så ny i familien, så hun havde ikke forstået det. Hun troede, det var lige som til jul, så hun gav dem begge gaver.
Børnene drog afsted til hver sin fastelavnsfredag, mens moderen bagte bolleslange og gjorde klar til skattejagt. Kiksekagen, som Carl havde bestilt, var lagt sammen dagen i forvejen.
Alma, mormor og Anton tog alle med til fejring i børnehaven, så det blev en stor fest. Carl havde pyntet bordet med monstertrucks og nød hver sekund af festivitasen, hvor han de tidligere år var lidt genert over al opmærksomheden. Traditionen tro skulle han også løftes på stolen i samme antal ryk, som han fyldte år. De smilede godt nok, pædagogerne, da de nåede til tops og til seks år, men deres biceps rystede… Fødselsdagssangen var “den med instrumenterne”, og det kan afsløres, at Carl kørte rock-tema: Rockguitar, rocktrommer og rockklaver.

Vi napsede Milas og Victor med hjem, hvor skattejagten ventede. Plottet var, at en trold havde kidnappet kiksekagen og skulle betales med chilirosiner for at give den tilbage. For at finde stedet, hvor løsesummen skulle afleveres, skulle børnene løse opgaver, som hver udløste et bogstav. Moderen var med rundt, mens faderen spillede rollen som trold hjemme fra loftet. Kommunikationen kørte via sms. Det var ret sjovt, men de to små var lidt for små og noget for trætte, så de stod af på halvvejen og joinede trolden. Efter indtagelse af kiksekage var der fri leg til afhentning, hvorefter Carl og Anton smuttede over for at spille Wii. Og så Disney og mere slik. Jo. Det var en god fødselsdag.

Alma, Carl & Dr. Skjold

IMG_2785Carl har lavet en kraftfuld tegning af Alma, der trues af Dr. Skjold (tidl. Dr. Skilpaddeskjold), som sidder inde i sin robot. Mellem dem er Carl, der står og kigger op på sin store storesøster og siger “Wow”. På denne tidlige version af tegningen er det dog kun søsteren, vi ser.

Juleferie

En enkelt dag igen, og så er ferien uigenkaldeligt slut. Det er en skam, for den har godt nok været god. Børnene har taget sent op-sent i seng-konceptet til sig, og alle har stortrivedes med at holde fri. Børnene har leget med diverse legekammerater efter helligdagene, vi har været på et par småture, og ellers har alting bare kørt i meget lavt tempo; noget, der vist bekommer os alle temmelig godt. Alma, den søde skat, ymter, at det har været en af de bedste juleferier i hendes liv. Carl slår øjnene op om morgenen og spørger, om ikke der er nogen, der vil med ind i sofaen og hygge. Livet er godt.

Vær velkommen, 2013

Et år er gået, et nyt er begyndt. Overgangen mellem de to blev fejret sammen med Nikolaj og hans familie.

Alma var helt oppe at ringe over 1) at skulle holde nytår med en af sine venner 2) at vi skulle starte på ET HELT NYT ÅR!
Carl havde en lille krise på vej op ad havegangen, hvor han tårevædet bedyrede, at han helst ville være derhjemme, fordi han ikke kunne lide, at tingene var anderledes, og hos Nikolaj var alting anderledes – legetøjet, huset, reglerne. Det holdt dog ikke mere end to minutter efter ankomst, for så var han i fuld gang med noget af det anderledes legetøj, og således endte alt lykkeligt.

Det var en superhyggelig aften med lækker mad (heriblandt en hjemmelavet tomatsuppe af den slags, som det tager to døgn at lave) og god stemning. Børnene legede og holdt tappert ud uden. Nikolajs lillesøster Selma måtte dog give fortabt hen på aftenen, men de andre var stadig vågne kl. 01.15, da vi trillede hjem. Henrik, faderen, havde indkøbt en pakke assorterede skyde-af-dimser og lod børnene skiftes til at vælge en ting, der skulle fyres af. Konceptet var udmærket og intentionerne de bedste, men pakken viste sig at være mere omfangsrig end først beregnet, så efter halvanden time var den slet, slet ikke tom endnu… Vi kan afsløre, at de sidste brag først blev affyret 1. januar.

Dagmar var ikke meget glad for bulder og brag, men bar sin vanskæbne med nogenlunde oprejst pande, i hvert fald så længe hun var indendørs.

Glade, dejlige jul

Forventningsfuld, glad giver. "Carl, det er bare den BEDSTE gave, den, du får af mig!"
Forventningsfuld, glad giver. “Carl, det er bare den BEDSTE gave, den, du får af mig!”
Hundefobien holdt ikke så længe. Annika holdt længst ud og kundgjorde det højt og lydeligt, da hun ikke længere var bange. Vi forevigede øjeblikket, hvor lille pige klappede ikke-farlige hund.
Hundefobien holdt ikke så længe. Annika holdt længst ud og kundgjorde det højt og lydeligt, da hun ikke længere var bange. Vi forevigede øjeblikket, hvor lille pige klappede ikke-farlige hund.
juletræ
 

Risengrødsgnaskende, søde børn, som udviste stor tålmodighed, da middagen blev forsinket pga. uvelkommen orm i den første omgang grødris.
Risengrødsgnaskende, søde børn, som udviste stor tålmodighed, da middagen blev forsinket pga. uvelkommen orm i den første omgang grødris.
Julen 2012 blev den jul, hvor vi for første gang tilbragte højtiden under eget tag. Det var meget velkomment; børnene glædede sig over det dagligt fra midt i november. Desværre var Morten, Anja, Silje og Vikki fraværende, det samme var den store, hvide gorilla, men resten af klanen fra begge sider holdt sig indenlands og gæstede slottet. Det var en fabelagtigt hyggelig og afslappet jul, og vi fra slottet vil gerne takke alle gæster for deres uundværlige bidrag til den gode stemning.

For Vittoria og Annika var det første gang, de skulle opleve en dansk jul. Det var med en vis spænding, vi imødeså samværet med mange mennesker og hund, men det gik noget så overordentligt udmærket alt sammen. Pigerne lagde ud med at være bange for Dagmar, men det varede ikke længe, før de opgav konceptet og i stedet sluttede venskab med den brogede livsnyder.

Børnene fandt fluks hinanden og legede eksemplarisk juledagene igennem. Juleaften blev man ganske varm om hjertet, da vi gik rundt om træet og sang julesange på livets løs, mens Annika gik med og kiggede på lysene og den syngende familie med et saligt smil. Alma og Carl havde gensidigt sådan ønsket at give hinanden hhv. en fjernstyret helikopter og en fjernstyret helikopterbil, og det kunne moderen naturligvis ikke stå for, så det blev enden af det. Der indtraf et øjebliks potentiel krise, da papiret kom af, fordi de elektroniske dimser var mindre i virkeligheden, end de havde forekommet englebørnene på billederne, men de blev modtaget med glæde, og især Alma har øvet sig meget.

Mormor blev en dag ekstra, og efter en langsom formiddag tog vi en tur i Tivoli, hvor børnene nåede at afprøve en massiv mængde forlystelser på meget effektiv vis. Hyggeligt, julesmukt og pyntet med lys og temmelig koldt. Siden er der blevet leget igennem med diverse legekammerater, og vi ser nu frem til nytåret, som skal fejres med Nikolaj og familie.

Julegaveshopping

Alma havde veninden Hannah med ud for at shoppe julegaver. Det er seriøst tidskrævende at være afsted med to syv-årige, men også overdådigt hyggeligt! Vi trampede byen tynd efter julepynt (uden held), besøgte Søstrene Grene (som pigerne meget konsekvent kalder Søstrene Grete) og satte så kursen mod La Glace. Nitte. Køen gik 20 meter ned ad gaden. Vi sadlede om og nappede en tur på Baresso i stedet. La Glace (“mig og min mor synes, at det er verdens bedste bager”) er udskudt til et mindre besøgt tidspunkt.

julegaveshopping

julegaveshopping1

Julefritidshygge

I december er der nisser, og nogle af dem har lavet et kor på fritten. Alma havde rollen som Rudolf. Besætninger var langt hen ad vejen den samme som sidste år, og man må sige, at der er sket betragtelige fremskridt med både sang og performance, efter at de er blevet et år ældre og sikrere. De var gode!

Alma og Mille var begge med i koret. De to er stadig hjerteveninder i en grad, så moderen til skole-hjem-samtalen blev spurgt, om Alma nogle gange leger med andre end Mille… Åbenbart ser lærerne dem aldrig sammen med andre end hinanden. Forleden valgte Alma at spendere 35 af sine surt sammensparede kroner på et Pet-magasin med vedlagt 2013-kalender med billeder af nuttede dyr, og hun glæder sig i vildskab, til de to skal lege sammen i mellemdagene, så hun kan vise bladet til Mille.

På vej til fest på fritten stødte moderen og Carl på en seriøst stor snebold. Den måtte dokumenteres.

kæmpesnebold

nissekor

Alma og Mille

Gaver!!

Farmor var ikke den eneste, der fik gaver på fødselsdagsweekenden. Det gjorde vi allesammen. Foruden fødselsdagsfejring rummede weekenden også en vist element af jul som kompensation for, at visse dele af klanen totalt usolidarisk har valgt at tilbringe højtiden i de varme lande i selskab med sorte mennesker. Pakkeleg og uddeling af julegaver fra Silje og Vikki. Carl var den glade modtager af en uforglemmelige sugerørsbrille, hvor mørk væske på det mest besynderlige cirkulerer omkring øjnene på vej fra glas til mund. Det ser godt nok sjovt ud. Alma formår naturligvis at give brillen det lille, ekstra pift…

almaskel

sugerørsbrille