Kategoriarkiv: Alma

Synnejysk visit

Den første uge i sommerferien kom de afrikanske piger og mormor på det længe ventede Tivolibesøg med TRE overnatninger! Tivoli blev dog konverteret til Bakken, fordi der er kortere køer og flere ting for ikke så store børn. Det var en gedigen succes! Ungerne kørte ca. 50 ture hver, afbrudt af et meget sølle, men tiltrængt måltid på en af de lokale hang-outs.

Ud over Bakken nåede vi på bytur, hvor vi så en mand lave verdens vist største sæbebobler. Vi var i Rundetårn, spiste cafemad udendøre og gik derefter fra city ud på Christiania, hvor moderen købte sig den mest fantastiske, blomstrede paraply! Da vi gik gennem Pusherstreet, udbrød Riziki helt glad, at det her lignede afrikanske butikker. Legepladsen ved Indkøberen blev prøvet og så over Dyssebroen og tilbage langs vandet, så vi kunne se alle de sjove huse. Det var en lang, men god tur.

Vi var også i Zoo. Det var et værre øsepøse-vejr, så vi måtte runde Øftex for at købe paraplyer. Og det havde den ønskede effekt: Det holdt op med at regne. Zoo havde stået højt på ønskelisten, og vi nåede alle dyrene. Vi så bl.a. de nu så berømte/-rygtede tigre blive fodret og søløverne blive trænet. I junglehuset fandt vi en stor græshoppe. Noget bekymret for, om det kunne være et undsluppet udstillingsobjekt fangede moderen dyret og ringede til kontoret for at tjekke. Det viste sig, at den ganske rigtigt var flygtning, dog ikke fra udstillingen, men fra en langt værre skæbne: Græshoppen var et foderdyr. Moderen slap den løs udenfor…

Det var tre handlingsmættede dage, og alle var godt brugte, da sønderjyderne atter vendte næsen mod sydvest.

Mormor afslørede, at Scoldosgals på vej til metroen havde sagt, at Alma var Danmarks sødeste pige, “fordi hun taler så pænt til sin mor”. Moderen er meget rørt, både over at Alma får sådan en ros, og over, at de søde børn lægger mærke til den slags.

Det var så hyggeligt et besøg, og det skal afgjort gentages.

Nosser nosser

For et par uger siden kunne en let chokeret Kenneth (Livas far) fortælle, at Liva havde bedt ham finde “den der nosser nosser” på Youtube. Det viste sig at være Nossa Nossa, som 0.u. var i gang med at indøve en dans til.
Klassen brugte et forældremøde-med-børn på Kastrupfortet som generalprøve og optrådte derefter sammen med 1.u. for hele skolen. De var meget dygtige! Det var valgfrit, om man ville være med til at optræde, og Alma var i stor tvivl, men da det kom til stykket, var de vist alle med, og de var meget stolte bagefter.

Weekend i Århus: Faster D som gæsteskribent

Weekend i Århus: Da farmor var bortrejst til Færøerne, blev det til hele to overnatninger på Gefionsvej. Selv om Alma syntes, det var helt forkert at være i Århus uden at se farmor, så blev det nu en hyggelig weekend med lidt af det hele. Både stille stunder (dog ikke mange), galopperende fangeleg gennem hus og have, gode grin, enkelte optræk til søskende-mord – forbilledligt mæglet af Vikki – pigetur med badedragtindkøb, drengefest med lune fiskedeller og en svimlende tur op i “farfars bogtårn”.

Faster D og amagerbørnene startede ud fredag middag fra banegården. Der var sol over Århus, og vi nåede en lille bytur med Tiger-shopping og indlagt leverpostejsmad-pause på Telefontorvet, hvor Carl også på grund af defekt offentligt toilet måtte lade vandet op ad en mur. I bussen hjem fik Alma og faster overtalt Carl til at gøre stop i Den Gamle By. Det havde Alma nemlig set frem til, men Carl var mest opsat på at komme hjem og stene. Men den går ikke her… Carl blev dog også snart grebet af stemningen og opførte en heftig begejstringsdans, da det blev meldt ud, at man kunne købe en kage hos den gamle bager. Den Gamle By har nogle af verdens bedste hindbærsnitter…

Da der så oven i vankede karusselture ad libitum, keglespil og møntkast i ønskebrønd, var succes’en hjemme. Faster D’s kontorplads blev også besigtiget, og det gav en del street credit, at vi kunne gå ind ad en “hemmelig” dør, som kun et medarbejder- ID-kort kunne åbne.

Trods kagerne i Den Gamle By blev der spist grundigt igennem ved aftensmaden, hvor Oles brune sovs blev slubret indenbords sammen med de nye kartofler. “Det er en god sovs”, roste Alma. “Men ikke så god som farmors!” Sådan. Træerne vokser ikke ind i himmelen. På mærkværdig vis var der også plads i de små maver til en portion fredagsslik til Disney-sjov. Og Ole mente også, at en skål is efterfølgende var på sin plads…

Lørdag hentede vi Vikki, og så var festen for alvor skudt i gang. Vi tog alle mand til åbent hus på Statsbiblioteket og fik blandt andet en rundvisning i det 17. etager høje bogtårn. Turen op foregik til fods. Børnene legede vilde fangelege op og ned ad de lange reolgange i tårnet, og udsigten fra balkonen på 16. var fantastisk. Turen blev afsluttet med fortællingen om “Bænk finder sted”, Jørn Rønnaus udskårne bogstavbænk, som blev til på initiativ af farfar. Så de tre små skulle selvfølgelig foreviges på bænken i Statsbibliotekets forhal.

Så tog pigerne i CityVest og fortsatte jagten på en badedragt til Alma. Seks steder blev forsøgt, inden vi endte i føtex, som fik thumbs up, da de som det eneste sted kunne levere en tilfredsstillende ærbar model uden bar mave. Ellers er der alle steder dømt bikini fra 6 års-alderen.

Ole og Carl havde i mellemtiden kørt Jesper til whiskysmagning i Risskov og fourageret grundigt på hjemvejen. Der var blevet købt lune fiskedeller, og en enkelt hånddelle var blevet sat til livs i bilen – svært at afgøre, hvem der var mest tilfreds, Ole eller Carl.

FasterD og børnene spillede sig igennem et par nervepirrende gåsespil, og pigerne derefter satte gang i en gang “fine damer” med stakkels Carl som skiftevis hund og abe, som efter Almas mening helst skulle holde sig i baggrunden og sige mindst muligt. Det er ikke let at være lillebror, men Carl kløede på med gode idéer til, hvad aben og hunden kunne gøre, og han opdagede tilsyneladende ikke, at han ikke rigtigt var med i legen.

Ole kastede sig over en gang bolle-bagning, for Carl havde bestilt burgere til aftensmad. Alma ville ellers gerne have haft den kinesiske nudelsuppe, som hun havde gode minder om fra et tidligere besøg. Den blev der givet lovning på til næste gang, da burgerbestillingen fra Carl kom først. Resten af kartoflerne og den brune sovs blev serveret til sammen med nogle små kyllinge-stick. Og de var populære – Vikki satte 7 til livs, mens Carl listede 6 indenbords. Til gengæld klarede han så kun en halv burger. Der blev ikke levnet nogen kyllinge-sticks til søndagens tog-madpakke…

“Så skal vi se film!”, annoncerede Ole begejstret. Der blev forhandlet og indgået kompromis’er, og endelig opnåede vi enighed om “Ice Age 3”. Den havde de så desværre ikke på TDC, så det blev 2’eren, men den var jo også helt fantastisk. Og selv om Carl og Alma halvvejs henne i filmen fortalte, at de havde den derhjemme, var der ikke nogen, der kedede sig. Der blev hygget i sofaen, og alle mand grinede godt igennem. Især syntes Carl, at det var vildt sjovt, når Ole grinede. Så grinede han endnu mere. Og Alma var bare i den 7. himmel med Vikki inden for rækkevidde.

De to små var godt flade, da de blev lagt i seng i gæsteværelset med Vikki på madrassen på gulvet. Det blev arrangeret, så Carl og Alma kunne ligge på tværs af futonen, så de begge to var demokratisk lige tæt på Vikki. Alma sov, lige så snart hun ramte puden, og Carl spillede lidt, før han også gav op. Næste morgen var det noget overraskende Vikki, som vågnede først og fik en rolig alene-stund foran tv, inden de to små fik øjne klokken næsten halv ni!

Klokken 11 søndag blev Amagerbanden sat på toget. Der var meget stille – og meget beskidt – på Gefionsvej 4. Kom snart igen.

Guldkorn

Børnene er heftigt underholdende for tiden, helt ufrivilligt. Vi citerer i flæng.

Carl sad og filosoferede over piratfisk og deres fascinerende evner til at spise store ting meget hurtigt. “Hvis nogle piratfisk skulle spise en flodhest, skulle der være helt vildt mange. Tyve, måske. Eller 29. Hvis det var far, skulle der være 100.”

Alma har fået lovning på en Nintendo i fødselsdagsgave af Rie, og i morgen skal vidunderet købes. Alma glæder sig i vildskab. Sad i sofaen og kiggede på madpakkeproduktionen og udbrød spontant: “Jeg glæder mig til min Nintende og min madpakke”.

Venuspassagen 2012

Så oprandt dagen, hvor Venus moslede sig ind imellem Jorden og Solen. Den såkaldte Venus-passage. Den var annonceret til at være synlig ved solopgang. Naboens var i god tid inviteret til at komme over med kaffe og stjernekikkert og mødte fuldtalligt frem. På værtssiden var det kun faderen og Alma, der var parat til at ofre nattesøvnen for dette sekel-fænomen. Alma valgte dog at kravle til køjs efter at ha set fænomenet gennem særlige briller og et lille glas juice.

For ikke at se direkte på solen havde Hans fremskaffet nogle 3D-lignende briller. At kigge direkte gennem kikkerten er endnu farligere, så vi projicerede solbilledet op på en hvid flade – som i et laterna magica. Resultatet var glimrende. En lille fin skønhedsplet bevægede sig fra venstre mod højre i toppen af solskiven. På projektionen bevægede solen sig dog spejlvendt fra højre mod venstre.

Hele operationen var computerunderstøttet: to gamle eMac’er stod stabilt på gulvet og sikrede, at projektionspladen ikke bevægede sig eller skred.

Gamle dage

Under weekendens ophold i Haderslev var vi så heldige at ramle ind i Hertug Hans Fest med middelaldermarked, gamle dages lege og ægte (ud)rustninger. Sådan en rustning er ret tung, også selv om man kun har hovedet på. Inden under skal man have en hætte, kaldet “babykyse”. Carl havde ikke noget imod at få den på, men flåede den af i hidsigt tempo, da han hørte den betegnelse. Han lod sig først formilde, da manden havde forklaret, at også de ægte riddere havde sådan en babykyse på under hjelmen.

Magisk musik

“De er ret seje”, lød Carls anmeldelse af børnekoncert med Singh & Goldschmidt og Aarhus Symfoniorkester.

Moderen og de søde små var taget til Haderslev på weekend. Da det kom for en dag, at den dynamiske duo spillede koncert i Århus om lørdagen, hvor også de afrikanske piger var inviteret på besøg, var løsningen indlysende: Vi tager ALLE sammen til Århus og nyder musikken!

Det krævede en vis indsats at få den plan omsat i praksis, eftersom den lille familie på Almas indtrængende opfordring var taget afsted med toget, og syv personer ikke kan moses ind i mormors lille bil. Heldigvis trådte en behjertet veninde til og fik organiseret en lånebil, og afsted kom vi.
I Århus skete det skønne, at Vikki sluttede sig til flokken. Vi fyldte det meste af en række i Symfonisk Sal.

Koncerten var skøn, og det største kick var Anders’ bedstefars magiske turban, som Anders ville tage på, for så kunne der ske fantastiske ting. Udfordringen bestod i, at magien var meget magtfuld, og ingen kunne vide, hvad det var, der ville ske. Carl var meget nervøs for, om vi ville blive tryllet om til frøer. Alma heppede på, at det ville regne med slik. I virkeligheden skete der kun det, at symfoniorkestret blev ødelagt. Heldigvis blev de fikset igen, så alt endte lykkeligt.

Mormor og de seks unger smuttede en tur i Aros under kyndig vejledning af Vikki, mens moderen jobsnakkede lidt, og så indtog vi madpakker i en stor bunke, før vi drog retur til Haderslev.

Det var en lang, men ret vellykket tur.

Familiekaos på Klokkerbakken

Så blev det den weekend, hvor Klokkerbakken blev invaderet af fætre og kusiner i rå mængder, smukt suppleret med tre (ikke-sorte) enker. Lykkeligvis havde sommeren valgt at falde netop denne weekend, så solen skinnede og varmede fra morgen til aften. Familien fra slottet rykkede ind allerede fredag, kusine Maria stødte til lørdag aften, og søndag myldrede resten til fra nær og fjern.
Telte blev rejst – mange telte, mange parasoller, der blev kokkereret og bagt og spist og snakket og grinet og spist noget mere. Alle var blev inddelt i arbejdsgrupper (klart var de det, det var Dorte og Maria, der stod for planlægningen), så der var styr på detaljerne.

Børnene kastede mod dåser og havde gedigen vandkamp, hvor Siljes kæreste Frederik velvilligt bistod som den, hele flokken af unger skulle slås med. Vandslangen blev erobret og tilbageerobret mange gange – tak til Frederik for udholdenheden.

Carl fik en splint i foden, som først moder og derefter fader tilbragte temmelig meget tid med at prøve at få ud. Uden held. Til sidst valgte Carl at satse på, at den arbejder sig ud af sig selv. Den sidder der endnu i skrivende stund, så vi afventer i spænding, om den bortabsenterer sig eller forårsager en rask blodforgiftning.

Ud på eftermiddagen trængte både hunde og børn til luftforandring, så moderen omkalfatrede sig selv fra desserthold til børneunderholningshold og tog dem med på legepladsen, hvor vi havde et par gode timer.

Alle aftener var klokken mindst 22, før rollingerne sov. Man skulle tro, det ville få dem til at tørne tidligt ind i dag, men det var så ikke tilfældet. Alma gymnasticerede løs i sengen, mens Carl gjorde sig ærinder ud for at stille presserende spørgsmål som “Var det koldt at være udenfor?” I skrivende stund er der dog faldet ro over børneværelset.

Som noget nyt tog vi denne gang med færgen fra Kalundborg. Turen varer to timer og 40 minutter, men der er få mennesker, film i legerummet og ikke mindst en wii, som man kan spille på! Dét var populært – og moderen er nu den regerende Kattegatmest i bowling! Det var lidt en fejl, at vi kom med den langsomme færge, men det viste sig at være en ganske god løsning.

Vi iler til med et skønsomt udvalg af fotos – med fokus på egne smållinger.

Sverige 2012

Kristi Himmelfart blev traditionen tro tilbragt i en overbefolket hytte i de svenske skove. Faderen og smållingerne tog afsted onsdag aften, og moderen fulgte, ligeledes traditionen tro, efter om fredagen. Overbefolkningen var dog ikke lige så markant som sidste år, skønt de største af børnene ubemærket er gået hen og blevet voksne og i år medbragte kærester, eftersom andre havde fået forfald.

Vejret var ikke helt så godt, som man kunne have ønsket, men dog ikke så dårligt, at hverken kanotur eller bålaften måtte aflyses. Madlavning over bål, fællesspisning udendørs og fællesang i ildens skær er ikke at foragte. Børnene stortrives i Sverige, ikke mindst fordi der hersker en udstrakt grad af selvbestemmelse. Man bestemmer selv, hvornår man vil i seng, og der er en noget friere adgang til sødtex, end de er vant til. Der er heller ikke de samme restriktioner på skærmforbundne aktiviteter som derhjemme, så de var lykkelige og meget selvkørende.

Eneste skår i glæden, og det var til gengæld ret stort, var, at Alma forliste sin iPod under pakningen på den sidste dag. Hun havde den, og pludselig var den væk. Alt blev gennemsøgt, men forgæves. Den er heller ikke dukket op til overfladen, efterhånden som folk har fået pakket ud, så den mest sandsynlige forklaring er desværre, at den er blevet rodet sammen med noget udsmidningsegnet og er røget i skraldespanden. Dét var ærgerligt!

Bare tæer på årets første sommerdag

Året orgiastiske Sverige-festival med det store vennekollektiv i Väratorp sluttede i går søndag. Efter fire dage med mådeligt vejr brød solen igennem, og vi afsluttede kristiflyvfartsferien med årets første rigtige strandtur på Amager Strand. Og så fik temperaturen lige et nyk op i dag, så vi officielt fik årets første sommerdag med op til 25 grader.

Almas klasse har forlængst planlagt, at denne uge står i fiskens tegn; nærmere bestemt hornfisken, som generøst maser sig igennem Øresund i disse uger. Derfor henlægger man ugen til Amager Strandpark udstyret med fiskestænger. Forældre er velkomne til at kigge forbi.

Efter at faderen i en halv time havde ravet rundt i hele børnehavens legeområde som en blindet kyklop for at fange røverbanden Carl og Alma, kunne vi endelig forlade institutionen. Carl missede Anton, der var taget til taekwondo, men kompenserede med badekar i haven, en vandslange og et vandgevær.

Alma fandt legelejlighed i haven hos Hannah C, hvor en vandbalje lokkede. Hun prioriterede naboens pasta og kødsovs over vores hjemlige menu. Og da det jo var moderfri-mandag (hun var med børnekoret på strøget og synge penge ind), blev det en hyggelig herre-middag for to i haven med bøffer i pitabrød og hjemmelavede pommes frites med ketchup.

Carl var stærkt tilfreds med mad og setup.

Hannah og Alma henlagde sidste halvleg til vores have med trampolin og vandgevær, og forskansede sig til sidst på altanen, hvor man bad Carl om at blive låst ude, så man kunne undgå forældre, der ville afbryde denne skønne første sommerdag.

Men efter en halv sommer-bonus time faldt klokken i slag.

Hjemmebio hos Birgit

Moderens veninde Birgit, der normalt huserer på Amalienborgmuseet, inviterede til filmeftermiddag. Den udvalgte film havde smållingerne dog set, så en anden blev sat på og viste sig at være noget barskere end forventet. Alle slap dog uden varige men, og dertil havde vi indkøbt sæbebobler på vejen, så de sidste truende traumer blev opløst i skinnende bobler fra altanen.

Nejnejnejnej

Lørdag morgen. Folk spiser tortillas. Carls er med jordbæryoghurt, og vi kan afsløre, at det sviner markant. Alma spiller computer og synger “mor, mor, mor, mor” x 1.000. Carl vil have ro.
Alma: Skal jeg synge jeres yndlingssang?
Carl: NEJ!
Alma: Nå, I siger ja?
Carl: NEEEEEJ!
Alma: Siger I ja?
Carl: NEEEEEEEEEJ, NEEEEEEEEJ, NEEEEEEEEJ!
Fader: Det var vist et nej, Alma
Alma: Men jeg hører ikke det, jeg ikke vil høre – er jeg ikke bare irriterende?

Milepæl!

Så er Alma begyndt at læse! Det er stort! Vi prøvede på biblioteket for nogle måneder siden, og det var ikke nogen succes. Tilsyneladende havde hun så besluttet, at læse, det var noget, hun ikke kunne. Men forleden havde hun en læselet-bog med hjem, som vi læste sammen – og så gik det op for hende, at hun faktisk godt kunne. På opfordring rundede moderen i dag biblioteket og lånte en stak læselet-bøger, hvoraf hun nu allerede har læst de tre. Hun kan godt og er meget opmuntret af at mærke sine egne hastige fremskridt.
Moderen ser for sig, hvordan mor og barn sidder henslængt i hver sin liggestol i haven med hver sin bog til sommer.

Vandhunden til frøprøve

Alma var i den forgangne uge til den første af klubbens svømmeprøver, den såkaldte bronze-frøprøve. For at bestå skulle man kunne svømme 15 meter, springe på benene i bassinet og dykke ned på bunden efter en ring, alt sammen på lavt vand. Alma klarede prøven med glans, selv om hun syntes, det var hårdt ikke at holde nogen pause i de 15 meters svømning.

Efterfølgende kunne man købe en bronzemedalje, hvilket vi naturligvis gjorde, og begge børn fik en juice og en lille slikpose. Derefter blev det vellykkede resultat fejret med en tur på det lokale pizzeria.

Ninja mod udryddelse

Ved aftensbordet legede vi den evigt populære “Gæt et dyr”. Efterfølgende faldt snakken på dronter og deres tragiske udryddelse. Alma: Tænk nu, hvis computermus var opfundet dengang. Så kunne dronten bare sige: “Hov, jeg skal lige skifte tøj, før jeg skal spises”, og så komme tilbage “hiiiaaaaaa”, her kommer NINJA-DRONTEN!”

Sandt nok, det ville have været et oplagt forsvar.

Odden-Ebeltoft

Marts-turen til Århus gik over Odden-Ebeltoft til især Almas store fortrydelse. Hun mente, at færgeturen var for kort, og den var da også beskåret med ca. 1/3. Og når så en del af tiden går med at spise sin madpakke, så er der bare ikke meget tid tilbage at lege i. Så det vil hun gerne frabede sig en anden gang. Faderen var dog – ud over de billigere billetter – begejstret for, at man ikke behøvede at køre hjemmefra kl. 7 om morgenen.

Da det var fredag, havde moderen også puttet fredagsslik i madpakkerne. Så Carl startede festlighederne med et Kinder-æg med indbygget Überraschung. (Faderen kan stadig ikke rigtig forlige sig med det tyske fænomen, der i år har 40-års jubilæum … lissom moderen.)