I dag er det farens fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaa! Fødselsdagen bliver i år fejret i Århus, hvor smållingerne og moderen har været siden tirsdag efter at have indledt ferien i Haderslev. Faderen sluttede sig til det gode selskab i går. Alma overnattede hos Ole og Dorte, så hun og Dorte kom til Klokkerbakken i tide til at vække fødselaren med sang og flag. Carl stod op med farmor og hjalp med at dække fødselsdagsbord. Han pyntede bordet med et Lego Ninjago-tema og hjemmeskrevne bordkort.
Kategoriarkiv: Ferie
Bornholm, vol. II
Ugen på Bornholm gik hurtigt og afslappende. Vejret var ikke det bedste, hvilket ikke forhindrede Alma i at ønske sig en badetur hver eneste dag. Hun og Carl opfandt et level-system, hvor level 10 er det højeste. Så er man hvidhaj – det er faderen. På level 5 er man delfin, og for at kvalificere til det skal man kunne springe ud og få hovedet under vand. På level 7 skal man springe i og selv svømme hen til stigen; så er man marsvin.
Carl er stadig ikke kommet helt overens med at få hovedet under vand, så han hang lidt i bremserne. Desuden bevæger han sig ikke alverden i vandet, fordi han tror, han ikke kan svømme, og ikke vil risikere at komme under vandet, så han bliver hurtigt kold og bakkede ud af badehalløjet. Alma derimod fortsætter til den bitre ende. Angiveligt overvejer hun at blive vinterbader.
Det var altid interessant at komme op til soveværelset om aftenen og tjekke, hvor og i hvilken position Carl befandt sig…
Bornholm er stedet, hvis man kan lide at gå i sjovt og udfordrende terræn. Det kan vi godt. Carl og Alma klatrer og hopper som bjerggeder, så moderen må mane til forsigtighed i stedse strengere tonefald. Den første dag tog vi til badeklipperne – et velegnet og ret ukendt badested ved Ypnasted. Efter en times tid besluttede vi at kravle over klipperne et par kilometer langs kysten til Bølshavn. Det var en spontan beslutning, så der var ikke medbragt nogen madpakke. Til gengæld var det med dametaske og fiskenet. Det var en sjov tur, og det viste sig faktisk muligt at blive på klipperne, indtil vi kunne hoppe direkte ned på stranden ved Bølshavn. Vi havde kalkuleret med at spise frokost, når vi nåede frem. Desværre var der ingen steder at spise… så vi måtte gå på vores flade konvolutter tilbage til bilen i Ypnasted, denne gang ad den slagne kyststi.
Derefter fuld fart med kursen stik Gudhjem, hvor vi droppede ind på den første, den bedste restaurant, som tilfældigvis bød på stegt flæsk og persillesovs til faderens store glæde. Det var et tiltrængt måltid! Desserten fik vi i Ypnasted, hvor Rie trakterede med is og bær og kaffe, skrabnæsespil og boccia.
Du min dejlige ferieø
Den sidste ferieuge i denne omgang blev tilbragt på Bornholm, hvor Peter Larsen, måske bedre kendt som fru Erna Iversen fra Kokkedal Ponyrideklub, velvilligt havde stillet sit sommerhus til rådighed for den lille familie. Pladsen måtte ganske vist deles med ganske mange indtrængende seks- og ottebenede gæster, men huset var stort, så vi kunne godt være der, og der blev udlovet dusør for klaskede fluer og edderkopper. Til at starte med var det kun fluer, men i sin iver efter at blive krybet kvit kom moderen til at lave inflation i lejemordene ved at betale 10 kr. pr. edderkop. Og nej, det er ikke rigtig i overensstemmelse med det pacifistiske sindelag i øvrigt, men vi har jo alle vore prikker.
Vi kørte til Ystad og tog færgen til Rønne, hvor vi købte ind og satte kursen mod Østermarie og det forjættede ferieland. Rie og Jeppe skulle tage imod os, men de havde et ærinde, så de havde bare låst døren op og ville så komme tilbage. Jättebra. Da vi ankom, var døren låst. Heldigvis var vejret godt, så vi hang ud i haven og plukkede mirabeller en times tid. Faderen serverede frokost ved bænkearrangementet i det fjerner hjørne af haven, omgivet på to sider af bølgende kornmarker. Da Rie og Jeppe dukkede op, så vi frem til at blive låst ind, men det blev der ikke noget af. Det viste sig nemlig, at Jeppe havde åbnet døren og lagt nøglen på bordet, hvorefter døren var smækket i… Vi vil gå let hen over de følgende minutters hektiske aktivitet og blot fortælle, at vi i sidste ende fik fat på en nøgle og kom ind.
Astrid Lindgren Värld
Villa Villekulla, røverborgen, Rosendalen og Kirsebærdalen, Katholt og en mængde andre steder fra Astrid Lindgrens fortryllende verden er bygget op i Astrid Lindgrens Värld, som ligger i Sverige godt 4,5 timers kørsel væk. Den lille familie tilbagelagde den lange vej en overskyet sommerdag. Det var så rigeligt turen værd. Vi havde bestilt en hytte til en enkelt overnatning. Den første dag tullede vi rundt og fandt de fede steder. Den anden dag mødtes vi med Almas klassekammerat Nikolaj og hans familie og tilbragte dagen sammen. Det var så formidabelt hyggeligt.
Parken er stor og rigeligt forsynet med skov og marker med dyr, og der er ingen rutchebaner med skrigende mennesker eller dunkende umse-musik, så selv om der var mange mennesker, virkede stedet ikke overfyldt. Ved Villa Villekulla var der et par klatretræer, og klatreaben Carl kravlede op i toppen og gav sig til at skråle “Står på en alpetop”. På de forskellige lokationer dukkede skuespillere op og spillede scener fra historien. Eneste nitte var, at de talte svensk.
På andendagen faldt vi over et sted, hvor man kunne få pandekagebuffet. Pandekagebuffet – smag lige på ordet. Pandekager i uendelige mængder med fri adgang til chokoladesovs og flødeskum og syltetøj, det kan man da ikke sige nej til. Så helt i overensstemmelse med det frie ferieliv bestod frokosten den dag af pandekager med pandekager indtil kvalmegrænsen. Dejligt.
Campingferie 2012
I dag var så dagen, hvor de søde små skulle afleveres på en femstjernet campingplads i Blåvand med legepladser ude og inde, vandland og så stort et grundareal, at man helst skal medbringe cyklen for at komme omkring på pladsen. Den næste uge tilbringes i selskab med Alfred og Vega og et par voksne, som ikke er deres forældre. De havde glædet sig vildt, og turen gik glat, skønt den var lang. Moderen kørte, mens faderen blev i sommerhuset med hundene.
Der var stor gensynsglæde, ikke mindst da Vega og Alfred dukkede op. Rækkehusteltene, som udgør boligen for den næste uge, er imponerende deluxe-agtige, og det ses, at der er tale om erfarne campister, der har tænkt om ikke alt, så i hvert fald det meste. De nære omgivelser er præget af meget store campingvogne og et enkelt telt på ca. 50 m2. Eva og Fleming betragter sig som områdets Christiania. Moderen ærgrede sig over, at hun ikke havde medbragt fredsflaget.
Børnene gav sig til at lege med det samme, mens de voksne fik sig en koptår kaffe. På et tidspunkt kom Alma med sit yndigste, falske englesmil her og spurgte: “Er du her stadig, mor? Hvornår kører du?” Moderen forstod godt vinket med en vognstang og tog en snarlig afsked.
Drama!
Velkommen i den grønne skov
Vandretur fra skovlegepladsen til Nors Sø og retur er en obligatorisk øvelse, når man er i sommerhus. Carl valgte at indvie sine nye gummistøvler ved den lejlighed, og de klarede det fint. Det gjorde Carl også, om end syv kilometer i gummistøvler ER ret langt. Det sidste stykke holdt han og faderen modet oppe ved at synge Kringsat af fiender, en af Carls yndlinge. Hundene havde en frihedsfest, og vi fandt en sand velsignelse af bittesmå frøer.
Klitmøller 2012
Alma, moderen og hundene ankom planmæssigt i Klitmøller lørdag aften, godt brugte efter en lang tur, men også ved godt mod. Farmor blev en ekstra dag, så vi havde fornøjelsen af også at være sammen med hende lidt. Vejret har ikke været imponerende. Meget lidt imponerende. Men der har dog været nogle lune timer hist og pist, så de søde små og hvalrossen aka faderen er blevet dyppet i bølgen den blå, og vi har spist på terassen op til flere gange. I hvert fald to. Heldigvis er børnene nu så store, at det ikke er en katastrofe, hvis man ikke kommer så meget ud en dag, og heldigvis opdagede vi et nyt Harry Potter-spil til iDimserne – det kan der gå mange skønne timer med. Moderen og børnene har fulgtes pænt ad gennem banerne.
Onsdag var vi i Aalborg for at besøge onkel Niels, Silvia og pigerne, som nu er rykket til Danmark og har slået sig ned i en fantastisk, kæmpestor lejlighed i Hasseris. Det var dejligt at se hinanden igen, og så var det ovenikøbet onkels fødselsdag! Vi havde købt en dannebrogsfarvet Hoptimist til ham. Den fik en lidt lunken modtagelse, men ham Niels har nu heller aldrig haft sans for det. Det samme gælder for øvrigt faderen, som omgående erklærede den for en hadegave, da han hørte om den. Moderen og de små syntes til gengæld, den var et kæmpehit.
Synnejysk visit
Den første uge i sommerferien kom de afrikanske piger og mormor på det længe ventede Tivolibesøg med TRE overnatninger! Tivoli blev dog konverteret til Bakken, fordi der er kortere køer og flere ting for ikke så store børn. Det var en gedigen succes! Ungerne kørte ca. 50 ture hver, afbrudt af et meget sølle, men tiltrængt måltid på en af de lokale hang-outs.
Ud over Bakken nåede vi på bytur, hvor vi så en mand lave verdens vist største sæbebobler. Vi var i Rundetårn, spiste cafemad udendøre og gik derefter fra city ud på Christiania, hvor moderen købte sig den mest fantastiske, blomstrede paraply! Da vi gik gennem Pusherstreet, udbrød Riziki helt glad, at det her lignede afrikanske butikker. Legepladsen ved Indkøberen blev prøvet og så over Dyssebroen og tilbage langs vandet, så vi kunne se alle de sjove huse. Det var en lang, men god tur.
Vi var også i Zoo. Det var et værre øsepøse-vejr, så vi måtte runde Øftex for at købe paraplyer. Og det havde den ønskede effekt: Det holdt op med at regne. Zoo havde stået højt på ønskelisten, og vi nåede alle dyrene. Vi så bl.a. de nu så berømte/-rygtede tigre blive fodret og søløverne blive trænet. I junglehuset fandt vi en stor græshoppe. Noget bekymret for, om det kunne være et undsluppet udstillingsobjekt fangede moderen dyret og ringede til kontoret for at tjekke. Det viste sig, at den ganske rigtigt var flygtning, dog ikke fra udstillingen, men fra en langt værre skæbne: Græshoppen var et foderdyr. Moderen slap den løs udenfor…
Det var tre handlingsmættede dage, og alle var godt brugte, da sønderjyderne atter vendte næsen mod sydvest.
Mormor afslørede, at Scoldosgals på vej til metroen havde sagt, at Alma var Danmarks sødeste pige, “fordi hun taler så pænt til sin mor”. Moderen er meget rørt, både over at Alma får sådan en ros, og over, at de søde børn lægger mærke til den slags.
Det var så hyggeligt et besøg, og det skal afgjort gentages.
Farveeeeel
Niels Juel

Ferieklar!
I morgen tager faderen og Carl til Klitmøller for at tilbringe en drengeuge i sommerhuset sammen med farmor. Alma og moderen følger efter næste weekend efter besøg af mormor og de afrikanske piger. Begge børn glæder sig til alenetid. Carl hævder at ville tage afsted i faderens aflagte tyrolerbukser. Han synes, det er så smart, at der er hul i lommerne, så han kan klø sin tissemand.
Weekend i Århus: Faster D som gæsteskribent
Weekend i Århus: Da farmor var bortrejst til Færøerne, blev det til hele to overnatninger på Gefionsvej. Selv om Alma syntes, det var helt forkert at være i Århus uden at se farmor, så blev det nu en hyggelig weekend med lidt af det hele. Både stille stunder (dog ikke mange), galopperende fangeleg gennem hus og have, gode grin, enkelte optræk til søskende-mord – forbilledligt mæglet af Vikki – pigetur med badedragtindkøb, drengefest med lune fiskedeller og en svimlende tur op i “farfars bogtårn”.
Faster D og amagerbørnene startede ud fredag middag fra banegården. Der var sol over Århus, og vi nåede en lille bytur med Tiger-shopping og indlagt leverpostejsmad-pause på Telefontorvet, hvor Carl også på grund af defekt offentligt toilet måtte lade vandet op ad en mur. I bussen hjem fik Alma og faster overtalt Carl til at gøre stop i Den Gamle By. Det havde Alma nemlig set frem til, men Carl var mest opsat på at komme hjem og stene. Men den går ikke her… Carl blev dog også snart grebet af stemningen og opførte en heftig begejstringsdans, da det blev meldt ud, at man kunne købe en kage hos den gamle bager. Den Gamle By har nogle af verdens bedste hindbærsnitter…
Da der så oven i vankede karusselture ad libitum, keglespil og møntkast i ønskebrønd, var succes’en hjemme. Faster D’s kontorplads blev også besigtiget, og det gav en del street credit, at vi kunne gå ind ad en “hemmelig” dør, som kun et medarbejder- ID-kort kunne åbne.
Trods kagerne i Den Gamle By blev der spist grundigt igennem ved aftensmaden, hvor Oles brune sovs blev slubret indenbords sammen med de nye kartofler. “Det er en god sovs”, roste Alma. “Men ikke så god som farmors!” Sådan. Træerne vokser ikke ind i himmelen. På mærkværdig vis var der også plads i de små maver til en portion fredagsslik til Disney-sjov. Og Ole mente også, at en skål is efterfølgende var på sin plads…
Lørdag hentede vi Vikki, og så var festen for alvor skudt i gang. Vi tog alle mand til åbent hus på Statsbiblioteket og fik blandt andet en rundvisning i det 17. etager høje bogtårn. Turen op foregik til fods. Børnene legede vilde fangelege op og ned ad de lange reolgange i tårnet, og udsigten fra balkonen på 16. var fantastisk. Turen blev afsluttet med fortællingen om “Bænk finder sted”, Jørn Rønnaus udskårne bogstavbænk, som blev til på initiativ af farfar. Så de tre små skulle selvfølgelig foreviges på bænken i Statsbibliotekets forhal.
Så tog pigerne i CityVest og fortsatte jagten på en badedragt til Alma. Seks steder blev forsøgt, inden vi endte i føtex, som fik thumbs up, da de som det eneste sted kunne levere en tilfredsstillende ærbar model uden bar mave. Ellers er der alle steder dømt bikini fra 6 års-alderen.
Ole og Carl havde i mellemtiden kørt Jesper til whiskysmagning i Risskov og fourageret grundigt på hjemvejen. Der var blevet købt lune fiskedeller, og en enkelt hånddelle var blevet sat til livs i bilen – svært at afgøre, hvem der var mest tilfreds, Ole eller Carl.
FasterD og børnene spillede sig igennem et par nervepirrende gåsespil, og pigerne derefter satte gang i en gang “fine damer” med stakkels Carl som skiftevis hund og abe, som efter Almas mening helst skulle holde sig i baggrunden og sige mindst muligt. Det er ikke let at være lillebror, men Carl kløede på med gode idéer til, hvad aben og hunden kunne gøre, og han opdagede tilsyneladende ikke, at han ikke rigtigt var med i legen.
Ole kastede sig over en gang bolle-bagning, for Carl havde bestilt burgere til aftensmad. Alma ville ellers gerne have haft den kinesiske nudelsuppe, som hun havde gode minder om fra et tidligere besøg. Den blev der givet lovning på til næste gang, da burgerbestillingen fra Carl kom først. Resten af kartoflerne og den brune sovs blev serveret til sammen med nogle små kyllinge-stick. Og de var populære – Vikki satte 7 til livs, mens Carl listede 6 indenbords. Til gengæld klarede han så kun en halv burger. Der blev ikke levnet nogen kyllinge-sticks til søndagens tog-madpakke…
“Så skal vi se film!”, annoncerede Ole begejstret. Der blev forhandlet og indgået kompromis’er, og endelig opnåede vi enighed om “Ice Age 3”. Den havde de så desværre ikke på TDC, så det blev 2’eren, men den var jo også helt fantastisk. Og selv om Carl og Alma halvvejs henne i filmen fortalte, at de havde den derhjemme, var der ikke nogen, der kedede sig. Der blev hygget i sofaen, og alle mand grinede godt igennem. Især syntes Carl, at det var vildt sjovt, når Ole grinede. Så grinede han endnu mere. Og Alma var bare i den 7. himmel med Vikki inden for rækkevidde.
De to små var godt flade, da de blev lagt i seng i gæsteværelset med Vikki på madrassen på gulvet. Det blev arrangeret, så Carl og Alma kunne ligge på tværs af futonen, så de begge to var demokratisk lige tæt på Vikki. Alma sov, lige så snart hun ramte puden, og Carl spillede lidt, før han også gav op. Næste morgen var det noget overraskende Vikki, som vågnede først og fik en rolig alene-stund foran tv, inden de to små fik øjne klokken næsten halv ni!
Klokken 11 søndag blev Amagerbanden sat på toget. Der var meget stille – og meget beskidt – på Gefionsvej 4. Kom snart igen.
Gamle dage
Under weekendens ophold i Haderslev var vi så heldige at ramle ind i Hertug Hans Fest med middelaldermarked, gamle dages lege og ægte (ud)rustninger. Sådan en rustning er ret tung, også selv om man kun har hovedet på. Inden under skal man have en hætte, kaldet “babykyse”. Carl havde ikke noget imod at få den på, men flåede den af i hidsigt tempo, da han hørte den betegnelse. Han lod sig først formilde, da manden havde forklaret, at også de ægte riddere havde sådan en babykyse på under hjelmen.
Familiekaos på Klokkerbakken
Så blev det den weekend, hvor Klokkerbakken blev invaderet af fætre og kusiner i rå mængder, smukt suppleret med tre (ikke-sorte) enker. Lykkeligvis havde sommeren valgt at falde netop denne weekend, så solen skinnede og varmede fra morgen til aften. Familien fra slottet rykkede ind allerede fredag, kusine Maria stødte til lørdag aften, og søndag myldrede resten til fra nær og fjern.
Telte blev rejst – mange telte, mange parasoller, der blev kokkereret og bagt og spist og snakket og grinet og spist noget mere. Alle var blev inddelt i arbejdsgrupper (klart var de det, det var Dorte og Maria, der stod for planlægningen), så der var styr på detaljerne.
Børnene kastede mod dåser og havde gedigen vandkamp, hvor Siljes kæreste Frederik velvilligt bistod som den, hele flokken af unger skulle slås med. Vandslangen blev erobret og tilbageerobret mange gange – tak til Frederik for udholdenheden.
Carl fik en splint i foden, som først moder og derefter fader tilbragte temmelig meget tid med at prøve at få ud. Uden held. Til sidst valgte Carl at satse på, at den arbejder sig ud af sig selv. Den sidder der endnu i skrivende stund, så vi afventer i spænding, om den bortabsenterer sig eller forårsager en rask blodforgiftning.
Ud på eftermiddagen trængte både hunde og børn til luftforandring, så moderen omkalfatrede sig selv fra desserthold til børneunderholningshold og tog dem med på legepladsen, hvor vi havde et par gode timer.
Alle aftener var klokken mindst 22, før rollingerne sov. Man skulle tro, det ville få dem til at tørne tidligt ind i dag, men det var så ikke tilfældet. Alma gymnasticerede løs i sengen, mens Carl gjorde sig ærinder ud for at stille presserende spørgsmål som “Var det koldt at være udenfor?” I skrivende stund er der dog faldet ro over børneværelset.
Som noget nyt tog vi denne gang med færgen fra Kalundborg. Turen varer to timer og 40 minutter, men der er få mennesker, film i legerummet og ikke mindst en wii, som man kan spille på! Dét var populært – og moderen er nu den regerende Kattegatmest i bowling! Det var lidt en fejl, at vi kom med den langsomme færge, men det viste sig at være en ganske god løsning.
Vi iler til med et skønsomt udvalg af fotos – med fokus på egne smållinger.
Sverige 2012
Kristi Himmelfart blev traditionen tro tilbragt i en overbefolket hytte i de svenske skove. Faderen og smållingerne tog afsted onsdag aften, og moderen fulgte, ligeledes traditionen tro, efter om fredagen. Overbefolkningen var dog ikke lige så markant som sidste år, skønt de største af børnene ubemærket er gået hen og blevet voksne og i år medbragte kærester, eftersom andre havde fået forfald.
Vejret var ikke helt så godt, som man kunne have ønsket, men dog ikke så dårligt, at hverken kanotur eller bålaften måtte aflyses. Madlavning over bål, fællesspisning udendørs og fællesang i ildens skær er ikke at foragte. Børnene stortrives i Sverige, ikke mindst fordi der hersker en udstrakt grad af selvbestemmelse. Man bestemmer selv, hvornår man vil i seng, og der er en noget friere adgang til sødtex, end de er vant til. Der er heller ikke de samme restriktioner på skærmforbundne aktiviteter som derhjemme, så de var lykkelige og meget selvkørende.
Eneste skår i glæden, og det var til gengæld ret stort, var, at Alma forliste sin iPod under pakningen på den sidste dag. Hun havde den, og pludselig var den væk. Alt blev gennemsøgt, men forgæves. Den er heller ikke dukket op til overfladen, efterhånden som folk har fået pakket ud, så den mest sandsynlige forklaring er desværre, at den er blevet rodet sammen med noget udsmidningsegnet og er røget i skraldespanden. Dét var ærgerligt!
Odden-Ebeltoft
Marts-turen til Århus gik over Odden-Ebeltoft til især Almas store fortrydelse. Hun mente, at færgeturen var for kort, og den var da også beskåret med ca. 1/3. Og når så en del af tiden går med at spise sin madpakke, så er der bare ikke meget tid tilbage at lege i. Så det vil hun gerne frabede sig en anden gang. Faderen var dog – ud over de billigere billetter – begejstret for, at man ikke behøvede at køre hjemmefra kl. 7 om morgenen.
Da det var fredag, havde moderen også puttet fredagsslik i madpakkerne. Så Carl startede festlighederne med et Kinder-æg med indbygget Überraschung. (Faderen kan stadig ikke rigtig forlige sig med det tyske fænomen, der i år har 40-års jubilæum … lissom moderen.)
Vinterferie
Så er det vist på tide med en beretning fra vinterferien. De første dage var ikke noget at skrive om, de lignede alle de andre. Men torsdag! Torsdag ankom mor og “de afrikanske piger”, dvs. Scoldoscals, Louise og Riziki, og så var der fest.
Faderen lå fladt udstrakt på sin diskusprolaps og var ikke til meget sjov, men vi andre spiste frokost og drog omgående til byen. Destination: Rosenborg. Uheldigvis slog moderens stifinderspassergen til for fuld kraft, så vi vandrede et godt stykke ud af den forkerte gade. Heldigvis vendte vi om tids nok til at kunne nå at se både kongekroner og flotte sale. Moderens veninde Birgit, der styrer Amalienborgmuseet med hård hånd, havde forsynet os med en alternativ fribillet til begge museer i form af en håndskreven note på et visitkort. Det afstedkom kontrolopringning og hønserøvsmund i billetsalget, men ind kom vi. Det er en moderat nervepirrende oplevelse at have fem børn med på museum et sted, hvor alt glimter og glitrer og skal peges på og samtidig er bag glas, som af hensyn til alarmen ikke må berøres.
Efter Rosenborg traskede vi gennem regnen op ad Strøget med et pitstop på Joe & The Juice og endnu et i Legobutikken, hvor Alma forså sig på et monumentalt byggeprojekt til en værdi af 3.000 kr. Stor var barnets skuffelse over at blive mødt med en ubønhørligt nej. Ofte lader moderen sig besnakke, men det der lå uden for mulighedernes rækkevidde. Carl erhvervede sig en Lego Ninjago-dims til samlingen. Fra Legobutikken gik vi videre til PH Cafeen, hvor Rie spiller, og hvor moderen skulle jobbe som suffløse om aftenen. Carl travede tappert på sine små ben næsten hele vejen, indtil moderen forbarmede sig og tog ham på ryggen det sidste stykke.


Vi beså den flot pyntede sal og scenen og det diminutive omklædningsrum, der i andre sammenhænge ville blive betegnet toilettet, hilste på Rie og spiste derpå aftensmad på cafeen. Mormor og hele flokken af unger kørte hjem i taxa, mens moderen blev.
Fredag havde vi egentlig planlagt en tur i zoo, men dels var vejret ikke SÅ fejende festligt, dels ville vi gerne se dronningens kjoler på Amalienborgmuseet, og dels havde Rie givet moderen penge med til en gave til hver af pigerne, og de skulle realiseres. Derfor blev zoo droppet til fordel for endnu en bytur. Amagercentret, dronningekjoler, frokost på et pizzeria i en sidegade til Nyhavn, og så skiltes vore veje.


Riziki var blevet den lykkelige ejer af en prinsessekjole til fastelavn, men de to store ville gerne købe sko. Sjovt nok var ingen af de små rigtig klar på en masse skobutikker, så moderen tog hjem med de legetøjsinteresserede, mens mormor og de to store fortsatte.
Lørdag blev der slappet af! Film og leg og spil, og pigerne var på det tidspunkt blevet akklimatiserede nok til at blive siddende i sofaen og se filmen, mens moderen ryddede op og vaskede op – opvaskeren valgte nemlig med vanlig dårlig sans for timing denne weekend til at hælde vand ud over gulvet. Resten af tiden kørte de tre med benrå disciplin og mente, at de skulle arbejde først og have det sjovt bagefter. Moderen forsøgte at gøre dem klart, at de var på ferie, men den åd de ikke. Lige så snart man vendte ryggen til dem, gav de sig til at rydde op og støvsuge.

Alle var enige om, at det havde været et par dejlige dage, og vi var også enige om, at vi gør det igen til sommer – og så skal vi i Tivoli!
Update på campisten
Alma ringer hver aften hjem fra det frie campingliv, og hun er ikke præget af stor hjemlængsel. Hun sludrer løs om indretningen af legepladserne, vandforlystelser i Legoland og beskaffenheden af den daglige is, krydret med fnisende “hold mund, Fleming!” Hun vil gerne snakke med hundene i telefonen, men ikke med sin far, og hun har afvist at sende hjemmelavede postkort, hun ville hellere beholde dem selv. I går var de ved at lave papirfly, og hun har fået en skoletaske i Legoland. Hun er faldet en anelse i miskredit, fordi hun, hver gang Fleming dukker op, bryder ud i “Jeg gik mig over sø og land, der mødte jeg en gammel mand”, og hun leger fint med både Vega og Alfred. Alt i alt går det tilsyneladende fabelforrygende.



You must be logged in to post a comment.