Status (næsten) ni mdr.

Alma har skiftet holdning til maveligning. Hun møvler nu en del rundt på maven og forsøger sig med positionsændring. Foreløbig er hun bedst til at dreje om sin akse, men efter at have trænet kravling på forældrene i nogen tid, har hun luret, at det gælder om at få måsen i vejret. Nu skal hun bare finde teknikken.

Alma er også begyndt at udvise stor interesse for at spise selv. Når man anbringer en hapser på hendes bord, åbner hun munden på vid gab og holder den sådan, mens hun med stor koncentration samler hapseren op og får den gelejdet ind i gabet. Det er svært, men det lykkes efterhånden de fleste gange. Når det går galt, skyldes det som oftest hapserens konsistens; kogte grøntsager har fx en tendens til at splatte ud mellem håndhændede babyfingre. Nogle gange får hun hapseren ind i sin knyttede hånd, og så er hun i svare vanskeligheder. (Løses nemt ved at smide hapseren på gulvet og bede om en ny.) Hun vil stadig gerne fodres, især når hun er meget sulten, men som regel begynder hun på et tidspunkt at række hånden ud for at tage maden fra moderens hånd i stedet for bare at åbne munden. Hun er døøøøgtig!

Hun forstår det, når man siger “nej, du må ikke tage flaskerne, søde baby”.

Hun protesterer voldsomt, når hun ulovligt har gaflet et eller andet, som man gerne vil tage fra hende. (Moderen prøver at lege giv-og-tag, hvor man giver Alma et eller andet og siger “værsgo” og derefter beder om at få det tilbage. De to første gange giver hun slip på legetøjet, når man tager fat i det, men hun betragter det helt klart som irriterende sabotage af morskaben – bliver man ved, tager hun hænderne med legetøjet om på ryggen.)

Babysalmesang

Alma elsker sang og musik, hvad enten det er mandagsrytmikken eller guitarspil og sang i hjemlige omgivelser. Derfor var der ingen tvivl i moderens sind, da vi blev inviteret til babysalmesang i den lokale kirke: Selvfølgelig skulle Alma med til det.

Konceptet er børnesange og egnede salmer, garneret med klaver og en kordegn, der kan synge. Ca. 25 af Almas medbabyer var mødt op i selskab med deres mødre, en enkelt med sin far. Alma fandt det hele meget festligt. At sidde i rundkreds og beglo de overforsiddende puslinger, mens mødrene skråler løs og klapper sjovt i takt, det er noget, hun kan lide. Seancen bød også på en rundgang i kirken under afsyngelse af “Lysets engel går med glans”. Turen gik helt op til alteret og op på prædikestolen. Især det sidste behagede Alma. Hun grinede bredt ned til de øvrige tilstedeværende, mens hun fik en 180 graders præsentation af udsigten i al ophøjethed.

Babysalmesangen kører hele foråret hver fjortende dag, og Alma intenderer at møde op hver eneste gang.

Stuntbaby

Alma har været ude for sit første seriøse styrt. Under kravleøvelser i doughnut´en fik hun benene trukket rigtigt op under sig, satte kraftigt af og vupti – stående baby! Desværre stående baby uden støtte, så efter et triumferende nanosekund slog hun en strakt salto ud over kanten, knaldede issen i gulvet og landede fladt på ryggen. Nørj, hvor hun græd højt! Det tog dog kun tre ture rundt om køkkenøen, før hun var klar igen, så vi antager ikke, at der er sket varig skade.

Landskamp!

Lørdag var Alma med samt mater og pater til brunch hos Silas og hans forældre Tandi og Kalle. Silas bor meget centralt, så forstadspigen Alma fik en smagsprøve på det hektiske storbyliv i city.
Alma og Silas er hhv. dansker og svensker, og skønt de betragtede hinanden med gensidig interesse og sympati, opstod der prompte nationalistiske stridigheder. De to curlingunger huggede legetøjet fra hinanden i ét væk. Heldigvis er ingen af dem mobile, så de sloges på nogenlunde lige vilkår. Desværre var (nogle af) de voksne så optagede af at heppe, at de glemte at tælle point, så ingen ved med sikkerhed, hvem der vandt.
(Men det var selvfølgelig Alma.)
Da Alma og Silas mødtes første gang i sensommeren, var Alma størst. Hun er jo en måned ældre, og det betyder faktisk ret meget, når man kun har et par stykker af slagsen på blebagen. Siden har Silas ÆDT, så selvom han stadig er et par cm kortere end prinsessen, vejer han mindst et kilo mere. Tykke dreng 🙂 (Men han er endnu mere nuttet nu, så de er stadig forlovede.) Nu er Almas fader færdig med at spørge, om andre babyer er lige så trinde som Alma!

Jubiii!

Alma øver sig hver dag på at køre lejligheden rundt i fyvognen, og hun er blevet overordentlig ferm til at styre den. Hun hjuler rundt og piller i ting og sager. Moderen lægger legetøj på strategisk udvalgte steder, men det er ikke altid, legetøjet er det mest fristende, Alma møder på sin vej.

Hov hov hov

I dag har Alma for første gang spist leverpostejhapsere af gaffel, ført med egen hånd. Det var en omstændelig proces at få rugbrødsbidderne så langt som ind i munden, men Alma kastede sig ud i projektet med stor entusiasme, selvom det overordnede formål mestendels gik hen over hovedet på hende.
Forløbet var som følger (forløbet gentages et passende antal gange):
Moderen monterede en hapser på gaflen. Alma greb gaflen og fægtede rundt med den, indtil hun ved et tilfælde kom for skade at gribe fat om hapseren med den anden hånd. Sådan en rugbrødsbid føles jo anderledes end gaflen, så Alma rynkede undrende panden og kiggede nøje efter, hvad det var, hun havde fået fat på – hver gang … Et nøjere studie afslørede, at der faktisk sad en hapser på gaflen. Begejstret over at finde mad ville Alma meget gerne putte den i munden. Det er svært at styre sådan en lang gaffel, men det lykkedes i tidens fylde.

Alma træner hver dag på at bruge benene, så hun kan blive uafhængig. Et godt sted er op ad sofaens armlæn, hvor man kan gumpe op og ned. Alma tog et godt greb i dugen og flåede den med et rask tag til sig, så hun kunne nå lysestagen. Avanceret. Især i betragtning af, at hun egentlig bare skulle øve sig i at skubbe måsen op på egen hånd.

Alma har desuden lært at sige P. Altså pustelyden, ikke pe. Hun har også lært at knurre og klikke med tungen.

Demo-gaver

Som bekendt var Alma for nyligt til sin første demonstration. Det foranledigede Almas (og moderens) veninde Birgit til at afsende en passende present fra det sønderjyske domicil.
Gaven bestod af et par lyserøde sko med englehoveder og vinger samt en andeformet rangle. Alma demonstrerer her, hvordan man bringer alle tre ting i anvendelse på én gang.

Dokudrama med håndholdt …

Almas jul blev godt dokumenteret. Så godt, at det har været lidt uoverskueligt at få klippet de væsentligste highlights ned til web-format. Så nu bliver råfilmen releaset som et stykke dogme-dokumentarisme. Der er ikke brugt kunstigt lys eller andre tilsætningsstoffer.

Hav tålmodighed. Filmen fylder ca. 16 Mb
og tager muligvis et par minutter at hente ned.
Den vil vise sig i vinduet, når den er klar til afspilning.

Anmelderne mener, at den er værd at vente på.

Du starter filmen ved at klikke på‚ pilen under filmen,
eller ved at dobbelt-klikke på selve filmen.

Hvis intet sker, er det sikkert, fordi QuickTime ikke er installeret.
I så fald bør du kontakte din tandlæge …