Alma har skiftet holdning til maveligning. Hun møvler nu en del rundt på maven og forsøger sig med positionsændring. Foreløbig er hun bedst til at dreje om sin akse, men efter at have trænet kravling på forældrene i nogen tid, har hun luret, at det gælder om at få måsen i vejret. Nu skal hun bare finde teknikken.
Alma er også begyndt at udvise stor interesse for at spise selv. Når man anbringer en hapser på hendes bord, åbner hun munden på vid gab og holder den sådan, mens hun med stor koncentration samler hapseren op og får den gelejdet ind i gabet. Det er svært, men det lykkes efterhånden de fleste gange. Når det går galt, skyldes det som oftest hapserens konsistens; kogte grøntsager har fx en tendens til at splatte ud mellem håndhændede babyfingre. Nogle gange får hun hapseren ind i sin knyttede hånd, og så er hun i svare vanskeligheder. (Løses nemt ved at smide hapseren på gulvet og bede om en ny.) Hun vil stadig gerne fodres, især når hun er meget sulten, men som regel begynder hun på et tidspunkt at række hånden ud for at tage maden fra moderens hånd i stedet for bare at åbne munden. Hun er døøøøgtig!
Hun forstår det, når man siger “nej, du må ikke tage flaskerne, søde baby”.
Hun protesterer voldsomt, når hun ulovligt har gaflet et eller andet, som man gerne vil tage fra hende. (Moderen prøver at lege giv-og-tag, hvor man giver Alma et eller andet og siger “værsgo” og derefter beder om at få det tilbage. De to første gange giver hun slip på legetøjet, når man tager fat i det, men hun betragter det helt klart som irriterende sabotage af morskaben – bliver man ved, tager hun hænderne med legetøjet om på ryggen.)