Hov hov hov

I dag har Alma for første gang spist leverpostejhapsere af gaffel, ført med egen hånd. Det var en omstændelig proces at få rugbrødsbidderne så langt som ind i munden, men Alma kastede sig ud i projektet med stor entusiasme, selvom det overordnede formål mestendels gik hen over hovedet på hende.
Forløbet var som følger (forløbet gentages et passende antal gange):
Moderen monterede en hapser på gaflen. Alma greb gaflen og fægtede rundt med den, indtil hun ved et tilfælde kom for skade at gribe fat om hapseren med den anden hånd. Sådan en rugbrødsbid føles jo anderledes end gaflen, så Alma rynkede undrende panden og kiggede nøje efter, hvad det var, hun havde fået fat på – hver gang … Et nøjere studie afslørede, at der faktisk sad en hapser på gaflen. Begejstret over at finde mad ville Alma meget gerne putte den i munden. Det er svært at styre sådan en lang gaffel, men det lykkedes i tidens fylde.

Alma træner hver dag på at bruge benene, så hun kan blive uafhængig. Et godt sted er op ad sofaens armlæn, hvor man kan gumpe op og ned. Alma tog et godt greb i dugen og flåede den med et rask tag til sig, så hun kunne nå lysestagen. Avanceret. Især i betragtning af, at hun egentlig bare skulle øve sig i at skubbe måsen op på egen hånd.

Alma har desuden lært at sige P. Altså pustelyden, ikke pe. Hun har også lært at knurre og klikke med tungen.

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.