Alma nærer stor forkærlighed for underlødige morgenmadsprodukter, i særdeleshed Cheerio´s. De små, runde tingester samles omhyggeligt op en efter en og proppes i munden. Dog er det på trods af tilsat sødtex langt fra altid, barnet konsumerer den i munden stukne Cheerio. Tilsyneladende er det selve det at putte den i munden og sutte på den, der er det sjove, så efter nogen tid vender Cheerio´en tilbage til den ydre verden i lettere opløst tilstand. Alma er begejstret over egen formåen og lader sig ikke afficere af, at den fedtede morgengodbid fx ikke intenderer at forlade hendes ansigt. Ude af mund, ude af sind. Hun genfandt den overrasket lidt senere, da hun irriteret gned sin evigt løbende næse, og klistrede den i stedet fast til fy-vognen.
Hostesaft
Så har Alma været feberfri en hel dag. Stoort! I formiddags driblede vi forbi lægen igen. Hun føjede astmatisk bronchitis til listen og gav os noget hostesaft. Vi havde ingen tid, men satsede på et afbud. Ventetiden blev fordrevet i selskab med ti andre mennesker i venteværelset. Alma sagde haaaiiiiijjj til dem alle sammen efter tur, sørgede for, at de alle sammen kiggede på hende, og så havde hun det egentlig helt godt.
Morfar
Alma trækker buxerne godt op og lægger an til en morfar-lur i gyngestolen, men bliver fanget ind af sin store nye interesse: fuglekigning. Hun er især på vagt efter de store af slagsen såsom skader, måger og duer. Når hun får øje på en særlig interessant fugl på naboens træ eller i det store birketræ, kaster hun resolut den ene arm i vejret i en koket gestus, der kunne minde lidt om et lodret Himmler-heil. I virkeligheden betyder det vist bare »se der«!
Tapper og snottet
Alma har haft det bedre i dag, men skranter stadig, og hun er ekstremt forkølet. Som det kan ses på billeder, har hun dog haft overskud til at forholde sig en lille smule til sin omverden i dag.
Stadig syg
Alma har siden torsdag været på penicillin, men det har ikke hjulpet stort. Alma og moderen har set en masse dårligt tv de sidste dage!
Den første penicillin smagte af karamel – egentlig slet ikke dårlig, syntes moderen – men den foranledigede Alma til at kaste op, så snart hun fik den i munden. Derfor har hun fået ny medicin, der smager jordbær-agtigt. Den er stadig væmmelig, men ikke så væmmelig, at man kaster op over den, mener Alma.
Hun har haft temmelig høj feber, som først er begyndt at gå ned i dag, og hun har det stadig ikke særlig godt, så i morgen går turen til lægen igen.
Når man har det skidt, er det rart at sidde trygt og godt op ad faderbjerget og sove lidt.
Vinke-vinke
Alma har nyligen lært at vinke og praktiserer begejstret sin nye færdighed. Hun får bl.a. lejlighed til at øve sig fra vindueskarmen i soveværelset, hver gang en af forældrene forlader lejligheden.
Her til aften havde Almas fader et ærinde udenfor. Alma halvsov på moderen i sofaen og lagde an til at gå i seng. Da faderen forlod lejligheden, kiggede hun et øjeblik på den lukkede dør og gav sig derefter til at vinke helt uden opfordring af nogen art, og selvom hun er syg og alting. Hvor ER hun dygtig!
Syyyyg!
Stakkels lille Alma. I nogle dage har hun været pjevset og sovet dårligt. Til sidst måtte hun have en Panodil for at få ro, så i dag var vi på besøg hos den søde lægedame. Hun havde heldigvis en afbudstid lige med det samme, så den nappede vi, selvom Alma gik glip af den afledningsmanøvre i form af babysalmesang, som moderen stilede mod.
Lægedamen kunne godt se, at det var synd for Alma. Lægen kiggede i ørerne og sagde “uha”. Hun målte trommehindernes bevægelse og konstaterede, at der ikke var nogen. (Bevægelse, altså, ikke trommehinder!) Mellemørebetændelse, ingen tvivl der. Dernæst kiggede hun Alma i halsen. Uha-uha. Også halsbetændelse, som sikkert kan lastes for betændelsen i ørerne. Temperaturen sneg sig pænt over 39 grader. Det var den rene ynk. Desuden er Alma forkølet og har en øjenbetændelse, som hun holder flittigt vedlige ved at gnide snot i dem.
Alma og moderen ilede fluks afsted til apoteket for at hente penicillin. Eller rettere, moderen ilede, Alma sov med meget røde kinder. Vel ankommet derhjemme fik Alma en Panodil og det første skud penicillin. Det skal indtages oralt, og hun kan IKKE lide det. Det påhvilede Almas fader at proppe de to næste portioner i barnet; en pligt, han bestemt ikke var begejstret for. Den første gang brækkede hun sig reverenter talt, den anden gang nøjedes hun med at lave et meget dramatisk optrin. Almas fader er glad for, at han kun er nødt til at være ond én gang i morgen. Almas moder forstår ikke barnet, for medicinen smager som sukkervand med karamelessens – men måske kan Alma bare ikke lide karamel. Under alle omstændigheder laver moderen lige et hastigt tjek af mulighederne for at få møget med en anden smag.
Og stræk! Og bøj!
Et nærbillede af Almas gulvøvelser: Armbøjning på én arm med halv skrue.
Artistbarn
Alma træner flittigt i mavekravl og almindelig møffen, og måske forbereder hun sig også på en karriere som balletbarn. Hun fører med stor præcision og gentagne gange benet ud til siden.
Alma har for øvrigt genoptaget gangøvelserne efter måneders hoppen. Hun har lært at løfte benene høøøjt, når hun skal ud af flyverdragten, og det er sjovt, så det gør hun også, når hun skal gå. Benene løftes højt og strakte, så det ser ud, som om hun går strækmarch. Max. festligt er det at forcere den anselige niveauforskel på vej til badeværelset.
Sommer på vej
Sommeren står for døren, måske, og i hvert fald har solen skinnet i mange dage på det seneste. Alma ved, at man skal passe på de frie radikaler og har taget sine forholdsregler.
Nye venner
Modsat sin moder er Alma begejstret for offentlige transportmidler. I toget på vej til Lund knyttede hun et varmt venskab med en frodig, afrikansk kvinde i mormor-alderen. Alma stirrede og smilede, og hver gang hun fik respons, fnisede hun og gemte hovedet ved moderens skulder – og kiggede derefter prompte forhåbningsfuldt på damen, som glad og gerne ville fjernlege med baby hele vejen.
På vej hjem brugte Alma det meste af tiden på at stå på gulvet og råbe AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHH højt, længe og ofte ad alle jakkesættene, som med alvoren malet i ansigterne førte (selv)højtidelige og vigtige forretningssamtaler på diverse sprog. Det lykkedes hende at overdøve dem en pæn del af turen. Gad vide, hvilke millionhandler der gik i vasken på den konto. Midt i det hele kom en overlæsset dame af anden etnisk herkomst ind. Hun øjnede Alma, udstødte en glad lyd og styrede direkte over til os. Hun sendte moderen et kort blik, smed alle poserne og gav Alma et ordentligt kys, samlede sin pakkenelliker sammen igen og forsvandt ind i kupeen. OBS! Til alle, som undrer sig, kan vi bekræfte, at ja, det skete, mens vi var på svensk jord. Den var jo aldrig gået i Danmark.
Tillykke med fødselsdagen
Alma har været på sin første tur til det store udland, nærmere betegnet Lund, hvor yndlingsbarnepige Berit slår sine folder i forårssemestret. Berit havde fødselsdag, og det skulle fejres.
Af gemen nærighed foregik turen med offentlig transport. Moderen prisede sig gentagne gange lykkelig over at have bil til hverdag.
Først bus til Kastrup. Det var sjow, syntes Alma. Derefter bumletog til Lund. Det var også sjow. I Lund spiste vi på cafe, gik på sightseeing, beså domkirken, købte en tryllestav og en masse slik til 3,95 SKr. pr. dekagram og var derefter så sent på den, at vi måtte tage kaffe og kakao med i farten på vej mod stationen. Det var en dejlig dag for både sød baby og voksne.
Stor, stærk og god balance
Alma demonstrerer her, at hun har både kræfter og balance til at stå i luften, kun støttet af et par voksne hænder om lårene. Hun har det brede grin på og synes selv, hun er noget af en stjerne. Det synes moderen også.
Ny seng
Alma har fået en stooor tremmeseng, som faderen samlede på rekordtid. Efter at den nye seng har stået til afgasning i 24 timer, som Alma bl.a. benyttede til at testsidde den og studere fugle, ligger hun i skrivende stund og slumrer sødt på god ben- og armplads med Bent i favnen.
Håhr!
Alma flasher to ud af tre tænder i begejstring over, at bamsen har fået hendes uldsokker på. Bemærk venligst smilehuller og håndledselastik på højre hånd. Babyen trives fint.
Hvad fanden er det???
Det er svært at sige, hvem der blev mest overrasket, da kassen fra Ikea blev åbnet, babyen eller trolden.
Lige ved og næsten
Alma er gået i træningslejr, for nu vil hun lære at kravle. Det går bedst, når hun har bare ben, men selv med strømpebukser på kan hun møvle sig hen over det glatte gulv, når bare endemålet er tilstrækkeligt interessant. Nøgler er meget populære. Hun kommer stadig ikke op på knæene, men det er et spørgsmål om føje tid (mener den forhåbningsfulde moder).
Tredje tand
Alma har fået sin tredje tand i højre side af overmunden. Hun har ikke været specielt brokvorn, så det har åbenbart ikke generet hende voldsomt. Hun savler stadig meget, så mon ikke der er endnu en på vej?
Babytræf
Alma har været ude og omkring i den forgangne uge.
Mandag startede vi dog blødt med at få besøg af mormor og morfar derhjemme. De kom en tur forbi til frokost. Alma var desværre ikke voldsomt social, men foretrak at bese de familiære gæster fra moderens favn.
Onsdag tog Alma med sin moder til Hvidovre for at besøge babykollegaen Joakim og hans mor Tine.
Torsdag var Alma til babysalmesang, og derefter meldte faster D pludselig sin ankomst. Hun havde et hul i sin travle arbejdskalender, så mens der blev gjort rent på slottet, tog vi andre på cafe.
Fredag var Alma til babytræf i et af byens alt for mange, væmmelige storcentre. Trods omgivelserne var det meget hyggeligt, og Alma holdt fest, fra vi kom, til vi gik.
Lørdag kom tvillingerne på besøg og legede fangeleg med Alma i fy-vognen, indtil hun var så træt, at hun ikke engang kunne holde sig vågen, til vanterne var blevet monterede. Og i eftermiddag skal Alma med sin fader i Ikea og købe en ny seng – når man begynder at rejse sig, er det på tide med nogle høje tremmer!
Alt i alt en begivenhedsrig uge, men det passer Alma forrygende. Det er for kedeligt for så aktivt et lille væsen at tilbringe hele dage hjemme på slottet.
Alma og Jackie
Alma og hendes fader gæstede i dag Rågården, hvor Jackie bor. Alma finder, at heste ser sjove ud, især når de spiser. Til gengæld bliver hun lidt pikeret, når de (Jackie) stikker mulen alt for langt frem mod hende. Moderen mente, det ville være festligt at sætte babyen op på hesten. Hverken baby eller hest var enig. Alma ville på ingen måde gå med til at sidde, og Jackie syntes ikke, det var fedt at have en baby til at danse på ryggen. Vi prøver igen, når hun bliver lidt større og kan sidde deroppe sammen med moderen. Hun skal vel også snart have sin egen pony.















