Carl er blevet supermobil siden det første jubelindlæg ved hans kravledebut. Han kan kravle over og under ting, forcere det høje dørtrin til badeværelset både den ene og den anden vej, rejse sig op af alt og stå uden støtte. Det eneste, han ikke kan, er at rejse sig helt uden støtte og så altså at gå. Og han kravler stærkt! Godt med sving på armene, og så kommer (bull)dozeren ellers tromlende. Han følger lystigt med rundt i huset, når der fx skal skiftes storesøsterble, eller når Alma går ind på værelset for at lege. Samtidig er kimen lagt til fremtidige konflikter, eftersom de begge to finder det, den anden leger med, specielt interessant.

Carl, som er en kongemosler af Guds nåde, er ikke bleg for at forsøge at hive legetøj ud af hænderne på Alma. Den dreng vil bare frem i verden. Hvis Alma eller andre forsøger at tage noget fra ham, BRØLER han dem ind i ansigtet af sine lungers fulde kraft, mens han klamrer sig til den forjættede genstand med en imponerende styrke og udholdenhed. Til weekendens dåbsfest lykkedes det ham således at score noget legetøj fra en to-årig gæst, som kom driblende forbi med noget, han gerne ville have. Haps, sagde det, og så havde Carl monteret sin tykke babyhånd om snoren. Det andet barn, Karla, hev for at få den løs, men Carl holdt bare fast, mens han brølede af hende. Til sidst gav hun op og appellerede til FN aka sin mor om indgriben.

Faktisk er det så grelt, at moderen har måttet sige til milde Alma, at hun ikke nødvendigvis behøver give ham, hvad han gerne vil have, hvis hun leger med det, bare fordi han råwer af hende. “Nej, Carl, det er min!” siger hun så, når han kommer dozende. Det forstår Carl udmærket godt, så han giver sig omgående til at brøle løs i sin grænseløse forurettethed.

Desuden skal det nævnes i denne baby-update, at Carl definitivt ikke er til krammedyr og bamser. Det der blødtex kan man godt holde for sig selv. Lægger man en bamse hen til ham, hiver han den uden videre dikkedarer over skulderen for at få den af vejen, så han kan komme videre. Hårde genstande, man kan larme og slå med, det ved man, hvad er, mener Carl. Samtidig er han ekstremt tings-orienteret. Han dimser løs, når han finder noget nyt og spændende, og undersøger og hamrer og gør ved for at finde ud af, hvad han har fået i hænderne, og han er hurtig til at lure, hvordan ting skal bruges. Det er nemlig interessant. Almas xylofon, fx, vil han gerne spille på. Står den på gulvet, styrer han målrettet derhen – hvorefter han giver sig til at lede efter en kølle. Finder han den, kan han faktisk godt spille på xylofonen. Han skal formentlig være ingeniør.