Tadaaa – balancekunst uden hænder! Alma dyrker sin to-års version af ekstremsport og træner dagligt i fx at springe fra Carls seng over i den store seng, i at springe fra armlænet ned i sofaen i en direkte kolbøttelanding, at klatre fra Carls seng op i vindueskarmen eller at hoppe ned fra stuebordet. Hun er ret hård til den slags, og som det kan ses, har hun en super balance. Til gengæld betragter hun sig stadig som 100% hjælpeløs i sin egen seng. Hun kunne ikke drømme om at stikke en arm ud gennem tremmerne for at samle en tabt sut op, og hun er overbevist om, at hun ikke kan komme op af den uden hjælp.
Men det er jo også kun et spørgsmål om tid, før hun ryger over en en stor seng uden tremmer, så måske er der slet ingen grund til at træne sengeflugt.