Alma nyder at være omgivet af hunde, og Oskar er en tålmodig en af slagsen, den ros skal han have…

Kategoriarkiv: Udviklingen
Klitmøller
Så røg de sidste to uger på feriekontoen. Efter en hastig mellemlanding på slottet gik turen ad Århus til, hvor det lykkedes at samle hele familien til samspisning og hundeovertagelse. Næste dag tog vi videre til Klitmøller og et glædeligt gensyn med “go’e, gamle Sambo”, som man ymtede på bagsædet.

Vestkysten brillerede ikke just med høj sol og dovne dage på stranden, men det var alligevel en hyggelig tur. Dengsehundene blev massivt motionerede, faderen og Alma var en tur på Limfjorden på en fin sejlbåd, og ellers blev dagene dovnet bort med et par udflugter hist og pist.



Faderen slog sig i tøjret, konfronteret med serviceønsker fra datteren.
Alma: “Men far, du er jo SKABT til at lave mad til børn!”
På den skønne naturlegeplads mødte vi en familie med tvillinger på Almas alder og en lillesøster. Alma stornyder at være den, der har de hunde, de andre børn gerne vil snakke med, og der blev hurtigt lavet legealliance mellem hende og pigen Anna. Familien boede på en campingplads, hvor man kunne låne ponyer og ride en tur helt anarkistisk, såfremt man selv indfangede ponyerne og stod for det praktiske, så søndag morgen var pigerne klar til en ridetur på nogle ganske modvillige ponyer, der ikke lige havde tænkt sig at agere turistponyer. Men fanget blev de – til sidst – og pigerne fik en dejlig træktur ud over heden. Bagefter legede de i Sambo nogle timer.

Hjemad
Efter tre lange og skønne og alt for hurtigt forgangne uger i Italien blev det tid til at lægge kursen nordover. Vi skulle først flyve kl. 21.35 og blev lidt forsinket af en ræv på startbanen, men børnene var som altid et par små, hårde troopere og klarede det hele i flyvende stil. Selv at blive vækket midt om natten efter en lur i flyet og bøvle igennem lufthavnen. Dog var vi hensynsfulde nok til at tage en taxa hjem i stedet for metroen.

Børnlingerne
Boldmassage
Røverhulen
Børnene har leget fantastisk sammen i år. De kommunikerede fint på tværs af sprogforskelle og tog undervejs en del ord fra hinandens respektive sprog til sig. Det lød ret pudsigt, men det fungerede, så selv moderat komplicerede rollelege lod sig gøre. Fx havde de en dag lavet røverhule i udendørskøkkenet. Vittoria stod for madlavningen.
Bjergvandring
Mormor ankom og blev installeret på bjergtoppen i en meget hyggelig og ifølge Alma bella-bella lejlighed. Den første nat sov Alma deroppe. Den anden nat sov Carl deroppe. Den tredje nat sov de der begge to. Man fik “mutella-madder” til morgenmad, og desuden var det hyggeligt.
Naturligvis måtte vi på den obligatoriske gåtur derop. Carl og mormor havde en fest undervejs.
Badenymfer
Alma og Vittoria har fundet hinanden for alvor. Sidste års småjalousi er fuldstændig væk, og de går jævnligt og lærer hinanden småord på respektive dansk og italiensk. Således hører man ofte Vittoria råbe “la´vær´med det!” eller hele koret sidde ved bordet og messe “vi vil ha´mad, vi vil ha´mad”. Man kan godt spekulere på, hvad de to tøser kan finde på om ti år…
Alma har i øvrigt brugt ferien på at øve sig på at dykke og svømmer nu overbevisende adskillige meter under vandet.


Tænk, hvis alle hunde var vores
Carl og Alma deler moderens kærlighed til dyr. Vi har undervejs mødt en del hunde både med og uden menneskeligt selskab, og børnene elsker at snakke med dem. Den herreløse, i Castro residerende hund har fået sin andel af klap og kærtegn, og Carl ytrer jævnligt, at “bare hvis alle hunde i hele verden var vores, og alle katte i hele verden var vores, så kunne vi tage dem med hjem”. Godt, vi snart skal passe Oskar og Tessi!

Så er der fest!
Alma ville gerne overnatte hos Vittoria, og det var naturligvis i orden. Onkel Niels havde forjættet en fest, og Alma glædede sig enormt. Carl var noget fortrydelig over at gå glip af festivitas, så festen startede med en gedigen gang stopdans på terrassen, før vi kørte hjem i seng. Resten af festen blev vistnok lidt afkræftet, eftersom det var sent, og pigerne trætte. Men de hyggede sig!



Sårede Carl
Stakkels Carl faldt og skrabede sit ben i Rom. Det var bare et lille skrab, men i så stor og møgbeskidt en by er der uvægerligt dømt infektion. Benet blev badet i sæbevand og behandlet efter alle gængse metoder, men lige lidt hjalp det – såret voksede og voksede, og myggestik på arme og ben gav sig også til at vokse og få hævede sårrande og gule midter. Der var ingen vej uden om et besøg hos lægen, hvor Silvia bistod med oversættelse og brug af fætter Mathias´identitet til udskrivning af penicillin og jod… I skrivende stund er alt helet og har fået fin, ny hud.

Søde børn…
På en restaurant med en helt vidunderlig udsigt i Pofi blev der lejlighed til at forevige alle fire søde unger. Ventetiden var for lang, så moderen gik med hele flokken en tur op på torvet for at fordrive en liden stund, indtil maden stod på bordet.
Der sad en enkelt dame på en bænk og nød udsigten i ophøjet ensomhed. Freden blev brat forstyrret, og da kameraet kom frem, røg hun hen i den anden ende af bænken i en fart.




Strand, sand, vand…
Ferien har budt på adskillige ture til stranden, og grundet faderens arbejdsbyrde har moderen lært at finde vejen frem og tilbage på egen hånd – en ikke ringe bedrift af en, der er så geografisk udfordret.





Italiensk ridetur
Alma har fået dyrket sin veneration for heste på ferien, idet Silvia fandt frem til et sted, hvor de udlejede heste. Annika og Vittoria var også med, men brød sammen i panisk rædsel, da en hest vrinskede, og tilbragte resten af tiden i bilen. Alma skulle ride på en stor hest, men efter den første benovelse var hun ved godt mod. Mens vi ventede på, at hesten blev gjort klar, fik vi fremvist de øvrige heste samt en hoben mozzarellabøfler og malkeanlægget. En interessant konstellation.
Manden var meget venlig, og det viste sig, at Alma skulle ride i en rotunde. I starten blev hun trukket, derefter gik han ved siden af hende, men snart red hun rundt alene og vendte lydigt om og red den anden vej, når hun blev bedt om det. Hun travede også en hel del og erkendte sandheden i, at det er nemmere at ride på en stor hest end på en pony, hvis små ben går som trommestikker.



Sperlonga, vol. II
Faderen var på pletten med sit nyerhvervede 3-abonnement fra stranden i Sperlonga. Det var en dejlig tur, som alle nød i fulde drag.


Børnene pjaskede og badede og sejlede og var ude på det dybe og tilbage igen, og selv moderen bevægede sig en tur i bølgen den blå. Det var ikke DK-koldt, meeeeen… det blev ved den ene dukkert trods især Almas utrættelige hån og “bangebuks med ble på gider vi ikke se på”.


Da vi lige sad og var lidt brødflove, materialiserede der sig en pizzasælger med slices i en kurv. Hvor heldig har man lov at være? Så vi købte nogle små, kedelig og temmelig dyre stykker pizza og fortærede dem på stedet. En af de legetøjssælgende orgievogne kom også forbi, så Carl fik en bold-i-net-tingest og Alma et par dykkerbriller og en snorkel. Ellers var vi ikke plaget voldsomt af strandsælgere, fordi Annika nærer voldsom antipati mod høje lyde, og da de fleste af dem råber eller fløjter for at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse, fik de hende hver gang til at græde skrækslagent – hvilket så fik dem til at fordufte.

Efter frokost på en strandbar og lidt mere leg vendte vi næsen hjemad, blev badet på række og gik derpå til fødselsdag hos naboen, hvis niece fyldte tre år. Det er sjovt nok tredje år i træk, vi er med til den fødselsdag. I år havde vi (læs: Silvia) sågar sørget for en selvstændig gave. De havde hyret en kvindelig børneentertainer til at stå for underholdningen, tilsyneladende det meste af aftenen. Først malede hun tatoveringer på alle de børn, der ville have det, og så slog hun sig løs med noget dukketeateragtig underholdning. Den lille familie gik glip af det meste, fordi vi skulle tidligt op og afsted til Rom, så vi fortrak, da vi havde indtaget et passende kvantum kager.

Sperlonga
Hvordan at sove i morgentimerne
Trods sene aftener og mørkelægning vågner børnene stadig tidligt. En del tidligere, end forældrene ville foretrække det. Men nu er opskriften på morgensøvn fundet!
Man tager en film på computeren og sætter den klar til start ved at trykke på den lange (= mellemrumstasten). Dernæst laver man et par lækre portionsanretninger med fx melon, skinke og parmesan og stiller dem klar i køleskabet.
Endelig gør man det klart, at børn gerne må se film og spise imens, når de vågner, og ikke bør kalde på voksne, før filmen er færdig.
Ecco – halvanden times ekstra snuetid!
Afslappede feriedage
Så sagte går tiden på sin egen, rolige måde i ferieparadisets første uge. Vi dimser omkring hjemme i det lejede hus, fodrer myrer og ponyer, og så tager vi over til onkel Niels, når vi ikke gider det mere. Eller ud i verden.
Tirsdag var vi på marked. Børnene havde fået 2,5 euro hver med strenge påbud om, at når de var brugt, var det slut. Det holdt lige præcis, til de forså sig på nogle sæbeboblepistoler til seks euro… “Jeg er glad for, at du bliver så blød i knæene, når vi gerne vil have noget, mor,” sagde Alma bagefter. Tja…


Barnefaderen købte noget skinkeagtigt, der viste sig at være garneret med chili. Ret ærgerligt, når børnene meget gerne ville have kødet og meget gerne ville være fri for chilien. Det kostede mandetimer.

Vi har været i grotterne i Pastena – en tur, der er ved at udvikle sig til en hyggelig tradition. Det var en regnvejrsdag, så børnene havde håndklædekapper på. Alma beholdt sin på hele turen igennem.

Dagen efter besøgte vi en lokalhistorisk museum i Pastena. Et lille, meget overkommeligt foretagende, som var spændende, og som man kun kunne besøge med en guide. Der i øvrigt ikke talte engelsk. Det samme gjorde sig gældende i grotterne. Efter museet kørte vi til Carfour og mødtes med Niels og Vittoria.

Badebassinet er blevet stillet op i haven hos onkel Niels, og vikingeungerne pjadrede rundt i det helt fra starten, hvor vandet var pivende koldt. Der bliver leget udmærket på trods af sprogforskelle, og det er betydeligt mindre konfliktfyldt end sidste år.


I morgen står den på strandtur og fødselsdag hos naboen. Endnu en tradition grundlagt på det faktum, at vi på tredje år er i landet på barnets fødselsdag. Søndag gør vi Rom. Det viser sig, at Tom og Ileana er i Rom lige nu, så bestemt skal vi da ses her i syden.
Andiamo a Italia
Så oprandt dagen, hvor den lille familie lagde den hjemlige andedam bag sig og drog mod syd. De søde børn er nogle hårde rejsenitter og travede lystigt afsted med hver sin kuffert.

I lufthavnen gik tiden med diverse omkringfarende aktiviteter samt en mindre skade, idet Carl formåede at vælte en af de små bagagevogne ned over sig. I flyet var tiden lang, men frem nåede vi. Moderen og smållingerne satte kursen direkte mod udgang og overlod bagageudleveringen til faderen.

I forhallen fandt vi en legetøjsbutik, hvor Alma kunne få et par længe begærede klikklapper, sågar med Hello Kitty på, mens Carls lille liv blev beriget med en Ben10 overraskelsespose. Derefter indkøbte vi et par stykker af verdens måske mest kedelige sandwiches, der skulle gøre det ud for aftensmad, og vupti, der stod faderen og onkel Niels.

På vej til Castro stod begge børn af og nåede ved ankomsten lige ind i seng, før de sov videre. Forældrene fulgte snart trop.
På feriens første dag har vi fodret de på stedet boende ponyer, nusset rundt, kørt til bjergtoppen og spist is, beundret Mama Scosciare, snakket med en lokal, lille dreng og er nu hos Niels og Silvia.











You must be logged in to post a comment.