Så oprandt dagen, hvor den lille familie lagde den hjemlige andedam bag sig og drog mod syd. De søde børn er nogle hårde rejsenitter og travede lystigt afsted med hver sin kuffert.

I lufthavnen gik tiden med diverse omkringfarende aktiviteter samt en mindre skade, idet Carl formåede at vælte en af de små bagagevogne ned over sig. I flyet var tiden lang, men frem nåede vi. Moderen og smållingerne satte kursen direkte mod udgang og overlod bagageudleveringen til faderen.

I forhallen fandt vi en legetøjsbutik, hvor Alma kunne få et par længe begærede klikklapper, sågar med Hello Kitty på, mens Carls lille liv blev beriget med en Ben10 overraskelsespose. Derefter indkøbte vi et par stykker af verdens måske mest kedelige sandwiches, der skulle gøre det ud for aftensmad, og vupti, der stod faderen og onkel Niels.

På vej til Castro stod begge børn af og nåede ved ankomsten lige ind i seng, før de sov videre. Forældrene fulgte snart trop.
På feriens første dag har vi fodret de på stedet boende ponyer, nusset rundt, kørt til bjergtoppen og spist is, beundret Mama Scosciare, snakket med en lokal, lille dreng og er nu hos Niels og Silvia.