Carl er nu sat i sovetræning. Han skal lære at falde i søvn på egen hånd uden en voksen ved sin side som første skridt på vejen til en flytning til børneværelset. Alma har for øvrigt allerede lovet ham, at hun vil komme ned med en bamse, hvis han bliver bange om natten. Det var med en vis bæven, at Carl blev puttet i tremmesengen med alle sider intakte, fik godnatkys og blev ladt alene. Man ventede i stor spænding; hvad ville der ske??? Svaret er, at der ikke skete noget som helst. Carl dimsede lidt med sin sut og kaldte af og til “ooooaaaarrr”. Så gik faderen, der havde puttetjansen, derind og nussede lidt og gik ud igen. Til sidst faldt den lille i søvn uden at have fældet en eneste tåre. Nu skal man selvfølgelig passe på, at pral ikke kommer tilbage og bider en i rø… – altså, i numsen, men dette kunne godt være et af de tilfælde, hvor barnet har været klar i flere måneder, før moderen bliver det.

Alma elsker dyr og plæderer dagligt for at udvide familien med en hund. Arten af hund afhænger af, hvilken hund hun sidst har set. I weekenden var vi pga. godt vejr og utidige unger draget ud i verden og endte med en gåtur på Christiania, Alma iført hue, så hun faldt helt i et med omgivelserne. Der er der mange hunde. Alma kastede især sin kærlighed på en lille, hvid hund, som til hendes udelte henrykkelse valgte at følge med, da vi gik videre. “Den følger efter os. Jeg tror, den savner mig,” sagde hun med lysende øjne og en stemme, der sitrede af fryd.
Carl er også meget interesseret, men han har svært ved at tackle de hurtige bevægelser og foretrækker derfor at undgå hovedet, der hele tiden bevæger sig og slikker, og i stedet stå ud for midten og klappe lidt på ryggen af dyret.

Almaleg: Prinsessen er sat i bur (i bunden af tårnet) af en skrupelløs cirkusmand, som vil tjene mange penge, mens de andre står og glor på hende gennem tremmerne. Opstillingen er blevet til uden voksen-inspiration overhovedet. Alma kom småfnisende ind og bad moderen komme og se, hvad hun havde lavet. Moderen havde nær tisset i bukserne af grin.

Carl elsker som sin søster at læse. Han fik et par store sangbøger med spændende effekter i dåbsgave, og han kommer dagligt slæbende med dem og bliver enormt pikeret, hvis man ikke sætter sig og bladrer i dem med ham. Men netop læselysten giver potentiel krisetilstand i det lille hjem, når der kun er en enkelt voksen på skansen, for når man sætter sig med den ene for at læse, kommer den anden omgående driblende for at være med – og mens Carl blader frem og tilbage og kigger på billederne, vil Alma jo gerne have historien fortløbende. Det ender hver gang med gråd og tænders gnidsel, så nu har moderen med blødende hjerte indført, at man skal læse selv, indtil faderen kommer hjem.
Det kan nu også godt lade sig gøre at læse på egen hånd. Forleden sad moderen og Carl i den store seng med en bog, da noget kogte over. Moderen strøg ud i køkkenet for at få styr på gryderne. Fra soveværelset hørtes en masse Carlelyde, og et nærmere eftersyn viste den søde dreng, mageligt tilbagelænet i dynebjerget med bogen anbragt på de korslagte ben, mens han pegede på billederne og snakkede helt vildt med sig selv om, hvad han så. Han blev liggende derinde i ti minutter, før han kom ud for at hente moderen tilbage i folden.

Carl har lavet sin første vittighed i dag. Vi sad og læste en bog med dyrebilleder, og da den var gennembladet flere gange, vendte han målbevidst tilbage til billedet af en tiger, pegede på den og sagde “muuuuh”, og så var han ved at revne af grin over sig selv
Han er simpelthen så sød. Senere havde vi hoppet i sengen, og da jeg skulle ud for at røre i gryderne, blev han i soveværelset. Jeg kunne høre ham sige en masse lyde, og da jeg kiggede derind, lå han bekvemt henslængt på ryggen op ad et dynebjerg og læste i en bog, mens han snakkede helt vildt med sig selv og pegede på billederne. Og det fortsatte i godt ti minutter, før han kom og hentede mig igen, fordi han ville hoppe noget mere

Alma har også haft en first time´r i dag: Hun har fortalt sit første, selvdigtede eventyr. Hidtil har hun rollespillet film og bøger og måske krydset handlingerne og personerne, men i dag gav hun sig til at genfortælle en Anders And-historie, som vi har læst mange gange. Midt i historien standsede hun og så enormt koncentreret ud, og lidt efter fortsatte hun med et simpelt, men afrundet, narrativt forløb, som hun selv fandt på. Moderen syntes, hun var dygtig.
Den oprindelige historie handler om, at ænderne i en fjern jungle møder en dreng, der bor sammen med ulvene. De tager ham med til byen, hvor han bliver kidnappet af samvittighedsløse cirkusfolk, der udstiller ham for ussel mammon. Ænderne vil befri ham, men må afvente assistance fra ulvene. Derefter kører de tilbage til junglen med ulvende løbende ved siden af jeepen, og undervejs kører de galt.
I Almas version kommer ulvene til cirkus og bider banditterne i numsen. Så flyver ulvedrengen væk i en flyvemaskine, og banditterne flyver også, og så kommer ulvene og smider dem ud af flyvemaskinene og lige ned i vandet, så de aldrig mere kan komme og fange ulvedrengen. Og så flyver de hjem til junglen, og de flyver ikke galt.

Edit: Der gik lige en dag, før ovenstående blev postet, og i mellemtiden har Alma rundt lægevagten, fordi hun pludselig blev ramt af voldsom hovedpine og feber, og moderen frygtede meningitis. Hun nåede at kaste op ud over hele ventearealet, men derudover gik turen fredeligt, og konklusionen blev, at det formentlig er en influenzavirus, der har fået ram på hende på falderebet. Meningitis var det i hvert fald ikke, og det var jo en stor lettelse.

Jeg danser rundt af glæde, siger Alma. Det er altså svært at stå for!

Mange vil huske de mindeværdige anstrengelser for at finde gode steder at opbevare en baby. Et af højdepunkterne var tørretumbleren. Alma har taget udfordringen op og klør nu på med steder at anbringe en to-årig. Dommerpanelet accepterer gentagelsen af motivet. Desuden er det bevist, at en et-årig ikke ved egen hjælp kan imitere successen.